Hvad skete der i uge 27? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen.
1/7 William Hill nedlægger betting-kiosker og satser på mobile platforme
Efter ny lovgivning i Nevada har William Hill lukket deres betting-kiosker i barer, caféer og restauranter og forsøger at få lokket deres kunder til at bette via smartphone.
1/7 Sky Bet laver aftale med Leeds United
Den engelske bookmaker Sky Bet har hovedkontor i bl.a Leeds og har nu indgået et samarbejde med Championship-klubben Leeds United.
1/7 Den tjekkiske regering sagsøgt for rod i tildeling af licens
Den tjekkiske Casino Kartac Group har lagt sag an mod regeringen og kræver 100 millioner Euro i mistede indtægter efter forvirring i tildelingen af deres spillelicenser.
1/7 Brancheforening mener den tyske spillelov fejler
European Gaming & Betting Association er ikke imponerede over de tyske planer for at regulere spillemarkedet, og kalder på en revideret gennemgang af processen.
1/7 Sportingbet-køb betaler sig
GVC Holdings var med til at opkøbe den danske samt den uregulerede del af Sportingbet og kan allerede se frem til et afkast. Fra marts til juni har afdelingerne dagligt omsat for €265.000.
Læs mere (betalingssite)
2/7 Tolv kasinoer i New Jersey vil udbyde online-spil efter ny lovgivning
Kasinoer som Borgata, MGM Resorts, Caesars Entertainment og Trump Taj Mahal har ansøgt om licens og planlægger at tilbyde online-spil fra november, hvor New Jerseys nye spillelov træder i kraft.
3/7 Betfair* bliver online-partner med Trump Plaza i New Jersey
Tidligere har Donald Trump kunnet præsentere et samarbejde med Ultimate Gaming til Trump Taj Mahal og nu får Betfair* lov til at levere online platform til Trump Plaza casinoet i New Jersey.
3/7 William Hill tæt på overtagelse af australske Tom Waterhouse
William Hill skulle være parat med et bud på 136 millioner dollars for at overtage den australske bookmaker Tom Waterhouse. William Hill har tidligere overtaget Sportingbets australske afdeling og er dermed stærkt repræsenteret i Australien.
3/7 Bwin indgår aftale med Olympique Marseille
Den franske storklub Olympique Marseille indgår samarbejde med Bwin, der bliver klubbens officielle betting-partner. Der er dog ikke tale om et trøje-sponsorat.
4/7 Betsafe blacklisted i Belgien
Betsafe og Intercasino er de seneste navne på den omfattende belgiske blackliste over illegale operatører uden licens i landet.
Læs mere (betalingssite)
4/7 Betfair* og William Hill vil køre græsk monopol
Begge spilleselskaber har ansøgt om at få lov at køre det græske spillemonopol, der i øjeblikket styres af OPAP. Ansøgningerne skal demonstrere, at Grækenland har tildelt OPAP monopolet uden at udbyde det på fair og retfærdig vis.
4/7 Fulham får Marathonbet som trøjesponsor
De næste to år skal Fulham FC spille med Marathonbet på trøjen. Aftalen er den største af sin slags i klubbens historie.
Læs mere (betalingssite)
5/7 Frankrig: Fald i omsætningen på online-poker, stigning i sportsbetting
Efter første halvår af 2013 kan Agence France Presse vise, at pokerfeberen er faldende, da de franske pokersider, grundet skatteforhold, har registreret et fald på 14% i forhold til 2012. Den franske sportbetting steg med 11%.
5/7 Spanien: Fremgang i online gambling
Det statslige lotteri og slot maskiner er stadig dominerende på det spanske spillemarked, hvor online sportsbetting dog er i fremgang fra 6% af omsætningen i 2011 til 11% i 2012.