Mens vi venter på at Bale endelig skibes af til Real Madrid, og Tottenham Hotspur til gengæld offentliggør de ventede køb af Lamela og Eriksen, har Spurs gaflet Vlad Chiriches hos Steaua Bukarest. En måltørstig midterforsvarer. Hvad siger I - er Spurs-truppen snart bedre end Arsenals, og er der mon værdi i h2h-oddsene? Eller i oddsene for søndagens Nordlondon-derby?
Nej, det var ikke Vlad Tepes, men Vlad Chiriches... Men i lighed med den blodtørstige navnebroder er der tale om en skarp herre.
Vlad Chiriches er en 23-årig og 1,84 meter høj rumænsk landsholdsmidterforsvarer med hang til og talent for at gå med frem (han begyndte sin fodboldkarriere som midtbanespiller og har også været angriber). Han har kostet Tottenham 73 mio kr.
Dermed har Tottenham to særdeles boldfaste midterforsvarere (Vertonghen er den anden) og to mere fysiske typer i Dawson og Kaboul (sidstnævnte kan dog også spille bold). Midtbanen (der i forvejen har Dembélé og Sandro) er forstærket efter køb af Paulinho og Capoue, og offensiven har fået Chadli og Soldado - og hvis/når Lamela og Eriksen også kommer til, ser London-klubben noget stærkere ud end i Bale-tiden (Bale der efter alt at dømme på vej væk).
Imens har naboklubben og arvefjenden Arsenal købt... øh, ja - hvem? Ingen, faktisk. To franskmænd på frie transfers: Angrebstalentet Sanogo samt defensiv-midtbanemand Flamini. Sidstnævnte fra en reservetilværelse i Milan, og selv om den tilbagevendte franske fighter er populær blandt Gunners-fans (han tjente klubben trofast fra 2004 til 2008), er han næppe den der kan løfte holdet til nye højder.
Odds: Søndagens derby plus h2h
Tottenham har fået en dårligere Premier League-placering end Arsenal hver eneste sæson siden 1995 (sidste gang var det dog eet sølle point der skilte holdene). Men begynder det ikke at lugte lidt af tronskifte i Nordlondon?
Hvad siger I derude - kunne der være værdi i disse h2h-odds?
De to klubber mødes i øvrigt allerede denne søndag, på Emirates:
1/8 17:00 Arsenal - Tottenham: 1X2 |
|
||||||
Spilforslag: Over 2,5 mål | 1,75 |
Målfarlig midterforsvarer
Vlad Chiriches scorede tre mål i 13 Europa League-kampe i sidste sæson. Heraf 1 mod Chelsea og såmænd også 1 mod Christian Eriksen og Ajax.
I følgende klip, fra sekund 15, ser man Eriksen - og landsmand Schöne - blive passeret af en flot Chiriches-halvflugter: