Vi har her på BetXpert været så heldige at kunne levere masser af saftige tennistips fra vores skarpe og dygtige eksperter, og det er en fornøjelse at tilføje den flittige filihankatten til dette fornemme selskab i ekspertpanelet.
Tennis er så absolut et af vores kerneområder her på BetXpert, hvor det er lykkedes at holde et meget højt niveau med stærke analyser, optakter til turneringerne og det er fantastisk, at der også er masser af livlig debat og lyst til at diskutere spilforslag i vores forum.
Som brugertipper har filihankatten også formået at tiltrække stor opmærksom, og der har været mange kommentarer undervejs fra de mange engagerede tennistippere.
Efter imponerende 475 brugeranalyser står filihankatten med et overskud på 19,25 units og dermed en tilbagebetalingsprocent på 104 procent.
Vi er stolte over at kunne byde filihankatten velkommen til vores ekspertpanel, og vi ser frem til at følge de mange tennistips.
Tennisbetting after dark
Bag det finurlige navn finder vi familiefaren Daniel fra Valby, og selvom han er midt i at forberede bryllup, så vi fik overtalt ham til at åbne lidt op om interessen for tennis og betting.
- Selve bettingdelen startede som så mange andre i ung alder med et par kroner på Danske Spils Tips 13. I gymnasiet fik jeg overtalt en ven til at gå sammen om en kupon, for når vi så havde vundet, kunne vi købe stort ind til næste fest. Denne 'fest-kupon' gik hjem i sidste øjeblik, og den succesoplevelse var med til at gøre, at jeg begyndte at betragte betting mere seriøst som en forretning, fremfor blot at være en hyggebeskæftigelse.
- I mine 20'ere blev det min form for efterfest at tjekke, hvad der skete på bettingmarkedet. Men der om natten er der som regel et begrænset udvalg, men tennis var der næsten altid grundet starttidspunkter fra andre kontinenter. Derfor begyndte jeg mere og mere at dyrke det, da jeg syntes, det var spændende at følge med i, fortæller han.
Fascination af talentløs monsterserver
Filihankatten forelskede sig særligt i én tennisspiller, der den dag i dag fortsat er aktiv på ATP Touren.
- Jeg fik set dele af masser af kampe via streaming, og især en spiller forelskede jeg mig i, og det var John Isner.
- Mage til talentløs spiller skulle man lede længere efter, men han havde bare den monsterserv, der var fantastisk at se på. Man vidste så også, at hvis bolden blev returneret til Isner, så var der omkring 80 procent chance for, at han ville tabe pointet, fortæller Daniel og fortsætter:
- Jeg har fulgt Isner tæt lige siden, men det var altid lange kampe, så jeg oplevede i højere grad, at kvinderne kunne afgøre kampene hurtigere, og i samme ombæring syntes jeg også, at flere underdogs vandt på kvindesiden, så jeg flyttede mig mere mod denne side, som tiden gik.
BetXperts nye tennisekspert blev særligt fascineret over nogle af disse kvindelige spilleres udvikling.
- Udover at betting altid har handlet om at få overskud, så fandt jeg også en fascination i at se nogle af de kvinder, som jeg havde set i de mindre asiatiske turneringer, lige pludselig blive en del af det gode felt i tennistoppen.
- Det har sådan set fortsat til den dag i dag, hvor jeg ofte går direkte til match-ups og odds på kvinderne. Dækningen er blevet markant bedre både med streaming og nyheder, men alligevel er der flere kvinder omkring Top 100, hvor ikke én eneste side eksempelvis har skrevet, hvor høje de er, hvilket ellers for mig at se altid har været væsentligt.
Hold fast i vinderstrategi når pendulet svinger
Filihankatten følger ikke med i tennisspillernes privatliv på sociale medier, men han holder sig opdateret i det omfang, han kan.
- Jeg holder mig opdateret i det omfang, jeg kan, hvis der er tale om en spiller, som jeg vil satse penge på. Jeg står ikke i tennishallen, når de spiller eller følger dem via Facebook, Twitter eller Instagram for at finde ud af om de har fået en ny kæreste eller lignende.
Det er de mindre tennisturneringer, der er mest interessante for BetXperts nye ekspert.
- Det er helt sikkert de mindre turneringer, som jeg finder mest interessante. Grunden til dette er en større forvridning af odds, ligesom man ser med andre små markeder. Jeg kan dog alligevel ikke holde mig fra WTA, men her er det ofte to spillere, man kender til punkt og prikke, så her har meritter og den mentale del en større rolle i puslespillet.
Filihankatten fortæller, at det er vigtigt, at man holder fast i sin strategi, når man eventuelt er inde i en skidt periode.
- Som jeg har vist herinde indtil videre som brugertipper, så bliver vi alle ramt af udsving, og der vil være både gode og dårlige perioder undervejs, men har man tiltro nok til det, man laver, så mener jeg også, at det nok skal ende på den rigtige side med overskud på bundlinjen.
- Man skal ikke lade sig slå ud af et 6-0, 6-0-nederlag på ITF, for pendulet svinger lige så ofte, som vinden blæser, så man skal som bettor i en grad holde fast i sin vinkel, hvis man ved, at det er en vindende strategi, lyder det fra filihankatten.
Godt øje til underdogs, men nu en mere selektiv tilgang
Filihankatten har mange års erfaring med betting, og han har tidligere været stor tilhænger af livebetting.
- Nu kan jeg ikke lide at snakke om edge i forhold til bookmakerne, og jeg har tidligere, inden jeg startede med at ligge brugertips ud her på BetXpert, været stor tilhænger af livebetting.
- Grunden til det er, at i stedet for odds 1,75 som startodds, kunne man ofte måske få liveodds på over odds 2,00 efter bare ét enkelt parti. Det kan naturligvis også gå den modsatte vej; og så var det løb kørt.
- Men der er enorme udsving i oddsene. Og i kvindetennis, hvor der oftere bliver brudt serv, kan man i højere grad udnytte dette til at hente et flot odds, fortæller filihankatten.
Den nyudnævnte tennisekspert har som nævnt flere års erfaring med betting, og den erfaring kan han drage nytte af, når han ser på oddsmarkedet.
- Jeg har mange, mange års erfaring med betting og gjort college-viden til et edge, og jeg føler ikke markedet tager nok højde for, hvad de unge, nye talenter kan præstere. Og det er noget, man godt kan få fordel af, siger filihankatten og fortsætter:
- Grundlæggende går lidt den samme linje igennem resten af ITF-markedet, hvor der kan være stor forskel på underlag samt hvilket land, der bliver spillet i, hvor bookmakernes odds nogle gange virker til at være sat udelukkende ud fra en overordnet styrkevurdering.
Filihankatten har en holdning til nærmest hver eneste tenniskamp, men han prøver at blive mere selektiv i sin spiltilgang.
-Jeg har som regel ikke gået med at “less is more”, men har taget større kvantitet ind, da det er min vurdering, at det er bedst på den lange bane.
- Jeg prøver nu at blive mere selektiv i min tilgang, selvom det er svært, når man har holdninger til næsten hver eneste kamp, der bliver spillet, siger filihankatten og uddyber:
- Jeg ser altid først på, hvilke underdogs der har den bedste chance for at overraske. Jeg har personligt oplevet, at odds over 2,00 er vejen frem for mig, men det er selvfølgelig også altid en vurdering af de pågældende matchups.
Sportsbetting kræver tid, og tiden finder filihankatten som regel ved midnatstid, når resten af familien er gået i seng.
- Selvom jeg har fuldtidsjob og børn i hjemmet med en masse huslige pligter, så har jeg altid givet mig tid til at dyrke sportsbetting, hvilket min bedre halvdel altid har accepteret. Jeg har som regel lavet analyser omkring midnat, når der er helt ro i hjemmet.
Hold også godt øje med ekspertanalyser fra filihankatten på vores forside, hvor du selvfølgelig også kan se spilforslag fra vores andre dygtige eksperter.
BetXpert byder filihankatten et stort velkommen til ekspertpanelet.