Ladbrokes nordiske chef Douglas Roos forlader i dag, efter planen, firmaet efter 6 års ved roret. Ny nordisk chef bliver Lasse Dilschmann som hidtil har været nordisk marketingschef.
- Ladbrokes har foretaget en enestående rejse fra mere eller mindre ingenting i Norden til i dag at være en etableret, respekteret og hurtigt voksende aktør. Ladbrokes har taget positionen som det mest troværdige alternativ til de statslige spillemonopoler i hele Norden. Jeg er meget stolt over den rejse vi har været igennem, siger Douglas Roos.
Lasse Dilschmann har i de sidste 2 år arbejdet som ansvarlig for firmaets marketingsføring i Norden. På baggrund af, at Ladbrokes PLCs i januar 2007 købte svenske investorer ud af den nordiske del af virksomheden. Så blev det bestemt at Douglas Roos skulle fortsætte med at drive firma i en overleveringsperiode på et år.
- Jeg ser med stor glæde frem mod min nye rolle. Ladbrokes er et meget stærkt varemærke, som med dygtige medarbejdere skal forbedre spillemulighederne for de nordiske spillere. Vi vil fortsætte med at argumentere for et reguleret konkurrenceudsat dansk, norsk, svensk og finsk spillemarked, som vil være til bedst gavn for forbrugerne. Der findes et stort potentiale i at udvikle firmaet ind i næste fase, siger Lasse Dilschmann, ny nordisk chef for Ladbrokes.
Lasse Dilschmann har arbejdet med forretningsudvikling og markedsføring af internetbaserede tjenester siden 1996, bl.a. for Netsolutions, Framfab, Aristogaming og Bredbandsbolaget i Sverige. Dilschmann har desuden grundlagt og drevet sit eget varemærkebureau StockholmBarcelona i Barcelona. Lasse Dilschmann har sammenlagt arbejdet med onlinespil siden 1999.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+