Betsson* AB har i dag meddelt den svenske børs at de har indgået aftale om køb af Nordic Gaming Group, ejerne af bl.a. NordicBet*. Pris: 65 mio. euro (prisen kan stige til 85 mio. kr., baseret på Nordic Gaming Group's resultater i løbet af 2012). Med købet bliver Betsson* det største privatejede spilleselskab i Norden.
Nordic Gaming Group (NGG) har gennem de seneste år øget deres indtjening, og regnskabsåret 2011 fremviser en stigning i indtægter på 37% i forhold til året før. I 2011 registrerede NGG driftindtægter på 11 mio. euro, og dermed svarer værdiansættelsen af selskabet til en faktor 5,9 baseret på seneste regnskabsår.
Med købet af NGG tilegner Betsson* sig de 90.000 kunder som er registreret hos NordicBet*, Triobet og Tobet.
Af dagens meddelelse fra Betsson* AB fremgår det at det umiddelbart er hensigten at NGG's brands (NordicBet*, Triobet og Tobet) føres videre i uændret form, men at der løbende skal ske en sammenlægning af de tekniske platforme.
Betsson* AB inviterer til pressemøde i dag kl. 11.30 CET på deres Stockholm-kontor. Dette pressemøde sendes via webcast på Betsson* AB's corporate website eller her.