Nordicbet* har udpeget førerholdene Hobro og Horsens som favoritter til at rykke op i Superligaen efter denne sæson.
Sensationsholdet fra Hobro holder stand i toppen af Nordicbet*-Ligaen og tager Horsens med op i næste års Superliga. Sådan lyder vurderingen fra Nordicbet*, der allerede før første kamp i forårssæsonen vover pelsen og kroner de to nuværende førerhold som kommende Superliga-mandskaber.
Hvis Hobro og Horsens rykker op, er der således blot odds 1,50 og odds 1,47 at hente hos Nordicbet*, mens forhåndsfavoritterne fra Silkeborg er oppe i odds 2,20.
"Superliga-nedrykkerne Horsens og Silkeborg var spået en hurtig tilbagevenden til landets bedste række. Det ser ud til at lykkes for Horsens, som har det bedste hold, det bedste setup og den bedste træner i rækken. Derfor vil det undre os meget, hvis ikke "den gule fare" sætter trumf på og spiller sig op i den bedste række," siger Nordicbets oddssætter Tonni Munk Jensen.
Ifølge bookmakeren kommer forårets store oprykningsslag til at stå mellem Hobro og Silkeborg - og med en forskel på hele ni point ser det mere end svært ud for Silkeborg.
"Vi tror, at Silkeborg ender som sorteper i duellen med Hobro. Det skyldes ikke mindst et sensationelt godt efterår af Hobro, som inden sæsonen ellers lignede en mulig nedrykker. Silkeborg ligner stadig ikke et hold i balance. Spillerne svinger alt for meget i præstationerne, og senest spillede Silkeborg en elendig generalprøve mod Fredericia, mens Hobro på samme tid besejrede Start fra den bedste norske liga. Det bekræfter os i, at de to bedste hold i rækken netop nu også er de to, som ender med at rykke op," siger Tonni Munk Jensen.
Hvilke hold rykker op fra Nordicbet*-Ligaen i sæsonen 2013/14? |
Nordicbet* odds |
Horsens | 1,47 |
Hobro | 1,50 |
Silkeborg | 2,20 |
HB Køge | 9,00 |
Lyngby | 9,00 |
Vejle | 9,00 |
Fredericia | 25,00 |
Find spillet hos Nordicbet* under Fodbold - Danmark - Sæsonspil.