ATP Finals i Torino er det forjættede land kun forundt de otte spillere, der har fået flest point i løbet af sæsonen 2024. Feltet føres an af den suverænt bedste spiller i 2024 i form af Jannik Sinner. Lidt overraskende er tyske Alexander Zverev gledet ind på en 2.plads foran det spanske ikon Carlos Alcaraz. Novak Djokovic har trukket sig fra turneringen, og det var ikke i år, at danske Holger Rune kom med i den eksklusive klub. Danskeren sluttede som nummer 13 på Race-listen.

Odds ATP Finals

Bookmakerne tror på en hjemmesejr: 


Spilforslag til ATP Finals

Jeg ser stærk værdi med dette spilforslag: 

Alexander Zverev til at vinde ATP Finals til odds 7,50 hos Bet365

Værdi på Zverev: 

  • Zverev har to titler fra dette slutspil, hvilket vidner om en spiller, der evner at toppe sent på en sæson
  • I Paris var Zverev stærkt spillende og sluttede af med to stensikre sejre over Rune og Humbert 
  • Jeg ser mange sårbare spillere i dette felt, der ikke har ramt topniveau på det seneste. Det inkluderer også Alcaraz
  • Zverev har serven som sin force. Hvis den kører på dette hurtige underlag bliver han svær at bryde

Ilie Nastase Gruppen

Jannik Sinner behøver ingen nærmere præsentation. Sidste år nåede han finalen i sit hjemland men tabte til Novak Djokovic. Sinner er modnet i løbet af det sidste år, og der er ingen Novak Djokovic i feltet i år. To store konkurrencefordele som italieneren ikke havde i 2023. Ser man på kriteriet "niveau på hard court", så er Sinner den med afstand bedste spiller i 2024 med en vanvittig statistik på 42 sejre og bare tre nederlag.

Kun trofæet tæller for Sinner, og jeg ser ham også stå i en finale igen i Torino

Daniil Medvedev har skuffet i denne sæson. Selvom russeren er med i Torino, så skal vi tilbage til 2017 for at finde en sæson, hvor Medvedev ikke har løftet et trofæ udover den nuværende. En utrolig stabilitet i de indledende runder har banet vejen til Torino for Medvedev, men der har manglet et topniveau. 

Medvedev går tidligt på ferie og ryger i gruppespillet

Taylor Fritz overraskede i hans debut ved ATP Finals i 2022, hvor han nåede semifinalen og pressede Novak Djokovic ud i to tiebreaks. Et helt suverænt år i Grand Slams har været grundstenen for succes i 2024 for Fritz. En 4. runde, to kvartfinaler og en finale er det blevet til i denne sæson for amerikaneren i de fire største turneringer. Fritz kan blive overraskelsen i Torino. 

I min bog står det mellem Fritz og Minaur om andenpladsen, og jeg hælder til amerikaneren får den vigtige andenplads

Alex De Minaur skal læse meget om sine begrænsninger på en tennisbane, men faktum er, at han har maksimeret ud på sit potentiale, hvilket man kan sige om det færreste. Australieren har løftet sit spil til nye højder i denne sæson og er blevet belønnet med en debut ved ATP Finals. Det hurtige underlag i Torino kan både blive en fordel og en ulempe for ham. Han vil kunne få genereret mere power via sine slag, men omvendt er han også sårbar ift. hårdtslående spillere. 

Minaur taber på målstregen til Fritz om andenpladsen men forlader Torino efter en respektabel indsats

Avancement fra Ilie Nastase gruppen: Sinner og Fritz

John Newcombe Gruppen

Alexander Zverev er måske den mest formstærke i Torino. Med titlen i Paris Masters meldte tyskeren sig i favoritfeltet til titlen i Torino. Når det kører for Zverev på hurtige baner, og hans serv klikker, så slår han alle på denne planet. Hans mentale begrænsninger (som vi kender fra Grand Slams) kommer sjældent til udtryk i disse turneringer, og han har også løftet trofæet to gange før ved ATP Finals (2018 og 2021)

Hvis Zverev undgår Sinner i semifinalen, så står han i en finale i Torino

Carlos Alcaraz og indendørs er ikke de bedste venner. 24 sejre og 11 nederlag i karrieren vil de fleste være tilfreds, men for Alcaraz er det med afstand hans værste underlag. Han er dog begunstiget med to modstandere i gruppen som han bør slå, derfor vil han formentlig være at finde blandt de sidste fire. Generalprøven i Paris Masters var ikke god, da han allerede efter to kampe måtte forlade turneringen efter et nederlag til Ugo Humbert. Man skal også huske på, at Alcaraz har sæsonens sidste store mål i Malaga ugen efter, hvor han skal sammen med Nadal skal vinde Davis Cup på hjemmebane.

Alcaraz skuffer i Torino og når ikke finalen, hvilket er minimummålet for spanieren i alle turneringer

Casper Ruud har fortjent pladsen ved ATP Finals efter en god sæson, men nordmanden har ikke en kinamands chance på dette underlag. Han udtalte i en podcast fornylig, at han ville afskaffe indendørstennis, hvis han fik ét ønske for næste sæson. Ruud har været helt forfærdelig, når der spilles med tag, og det ændrer sig ikke i Italien. 

Ruud pakker sine ting efter gruppespillet og tager på tidlig skiferie i de norske fjelde 

Andrey Rublev har været uligevægtig i det meste af 2024. Det ene udbrud har afløst det andet på banen, og det har været pinefuldt at overvære. Rublev har sit høje bundniveau og en god stabilitet, hvilket har givet ham den sidste plads i Torino. Havde Djokovic ikke meldt afbud var russeren slet ikke med i dette felt. Rublev har kun én gang på fire forsøg avanceret til semifinalen ved ATP Finals, og den anden gang bliver ikke i 2024. 

Rublev ryger på en tidlig flyver hjem fra Italien

Avancement fra John Newcombe gruppen: Zverev og Alcaraz

Spil på ATP Finals

Det kræver ikke den store videnskab at foretage odds på ATP Finals, men det kan være en større opgave at skabe de optimale rammer for dine spil. Der findes dog heldigvis en håndfuld gode råd, man kan følge, for at skabe de bedste og mest gunstige rammer for at øge chancerne for succes med din tennis-betting. Af de væsentligste skal nævnes:

  • Sæt dig grundigt ind i de respektive tenniskampe ved eventuelt løbende at læse op på nyheder om spillerne. Sørg også for at se så mange kampe som overhovedet muligt, da dette er den bedste vej til at danne sig et solidt indblik i de forskellige spillere samt deres styrker og svagheder.
  • Benyt Betxperts eksperttips og kampanalyser. Hvis ikke som decideret grundlag for et væddemål, så eventuelt som sparring eller ekstra info til din egen viden og analyse. Læs også gerne BetXpert brugertips, da der også her kan gemme sig fantastisk info og viden fra nogle af vores tenniskyndige brugere.
  • Hold dig til singlevæddemål i ATP Finals, hvis du vil øge dine chancer for gevinster. Jo flere tennisvæddemål, du føjer til din spillekupon, desto mindre sandsynlighed er der for, at du rammer plet.

Fakta om ATP Finals
 

ATP Finals

Turnering ATP Finals
Kategori ATP Masters slutspil
Dato 10.november - 17.november
Sted Inalpi Arena
Underlag Hard Court (hurtigste på ATP-Touren)
Antal spillere 8
Præmiesum

15.250.000 Dollars

Flest titler Novak Djokovic (7)


FAQ om ATP Finals

Her vil vi tage et par hurtige spørgsmål og svar om ATP Finals:

Hvordan kvalificerer man sig til ATP Finale?

På den såkaldte ATP-race liste, der er listen over de samlede antal point i løbet af sæsonen, skal man blive blandt de otte bedste.

Hvad får vinderen af ATP Finals 2024?

Vinderen kan tage 2.237.200 dollars med hjem.  

Er der en speciel bonus ved ATP Finals?

Hvis man går ubesejret igennem turneringen får man 4.881.500 dollars i førstepræmie i stedet for 2.201.000 dollars. 

Hvem er forsvarende mester ved Nitto ATP Finals?

Novak Djokovic vandt turneringen i 2023. Han er spilleren, der har vundet flest ATP Finals (7 gange).