I uge 46 spilles sæsonens sidste turnering på ATP-touren, og det er tilmed én af de mest prestigefyldte af slagsen, når sæsonfinalen med årets otte bedste spillere afvikles i London. Turneringen er desværre blevet ramt af to ret markante afbud i form af Nadal og Del Potro, men feltet indeholder stadig otte af verdens ti bedste spillere.
London, England
Rang: ATP Nitto Finals
Underlag: Indendørs hard
Forsvarende mester: Grigor Dimitrov
ATP Nitto Finals odds
Odds på vinderen af ATP Nitto Finals 2018 |
Bedste odds | Bookmaker |
Novak Djokovic | 1,67 |
|
Roger Federer | 3,50 |
|
Alexander Zverev | 13,00 |
|
Marin Cilic | 13,00 | |
Kei Nishikori | 23,00 | |
Dominic Thiem | 26,00 |
|
Kevin Anderson | 26,00 |
|
John Isner | 30,00 |
|
ATP Nitto Finals odds er senest opdateret den 8. november kl. 17.41.
Group Guga Kuerten
I denne gruppe er verdens pt. bedste spiller, Novak Djokovic, storfavorit til at avancere fra, og han får selskab af tre af tourens største servere, Cilic, Isner og Zverev. Djokovic har været fremragende spillende, siden han vandt Wimbledon, og der var for en uges tid siden ikke meget, der talte for, at han ikke skulle ubesejret gennem resten af 2018-sæsonen. Den russiske underdog, Karen Khachanov, ville det dog anderledes, og i sidste søndags finale i Paris Masters 1000, fik han i overbevisende stil brudt den serbiske dominans og sejrsstime.
Det ændrer dog ikke en tøddel på, at Djokovic er kæmpe favorit til at vinde denne turnering, og bookmakerne er helt nede i 1,67 (Unibet*) på endnu en serbisk triumf i London. Djokovic har vundet turneringen i 2008, 2012, 2013, 2014 og 2015, så selv om det er tre år siden, han har vundet den senest, så er der også meget, der taler for, at rutinen i netop denne turnering kan tale til hans fordel.
Unibet: Få et 20 % dagligt live profit boost på ATP Finals
-
Klik her og gå til Unibet
- Spil live på ATP-finalerne i London til mindst odds 1,40.
- Husk at aktivere dit 20 % profitboost på din spillekupon. Du kan benytte dig af dit profitboost en gang hver dag.
- Den højeste tilladte indsats med hvert Profit Boost er 500 kr. Den højeste tilladte bonusudbetaling er 20.000 kr. per uge for hver spiller.
- Kampagnen udløber den 18. november
- Regler og vilkår gælder.
Hvad kan vi så forvente af modstanden i gruppen? Det er tre spillere med højt topniveau og nogle voldsomme våben, som Djokovic skal op imod, men det er også tre spillere, som ikke er på toppen af deres niveau for tiden. Zverev er med for anden gang i London, og han skuffede sidste år, da han tabte til Sock i puljen og derfor røg hurtigt ud af turneringen. Jeg synes ikke, han har nået hverken det niveau eller den stabilitet, som jeg havde forventet af ham i år, og selv om han har et meget stort potentiale og stadig har alderen foran sig, så tvivler jeg på, vi skal forvente alverden fra ham denne uge. Han er dog oplagt favorit til at nå semifinalen, eftersom både Cilic og Isner heller ikke kommer med den helt store form.
Cilic er med her for fjerde gang, men det ville være synd at sige, han har gjort sig specielt positivt bemærket i turneringen tidligere. Én sejr i ni puljekampe har han præsteret, og når man oveni tager med, at han har været helt ekstremt shaky og svingende i sine præstationer siden Wimbledon, så er det svært at se, hvordan han skal kunne levere mirakler her, når de afgørende bolde skal serves afsted. Han fik dog en lille oprejsning i Paris, hvor han nåede kvartfinalen og tog sæt fra Djokovic, men selve kampen var han aldrig i nærheden af at vinde, og det forventer jeg bestemt heller ikke, han kommer til i London.
John Isner er lidt af en svær størrelse at regne ud denne uge. Han er kommet med på Nadals afbud, og der er nok nærmest ingen forventninger til ham, men når Isner kan spille frit, så er han sådan set bare endnu farligere, end hvad han ellers ville være. Og normalt er han farlig nok i sig selv med en fantastisk mentalitet og stærk psyke på de afgørende bolde, mens han bærer rundt på tennissportens største våben; serven. Isner har ikke ramt topniveau siden US Open, men det begyndte faktisk at ligne noget for ham i Paris, hvor han havde et par matchbolde mod Khachanov og dermed var den spiller, der var tættest på at slå russeren den uge.
Jeg kunne godt se Isner gå videre fra denne gruppe som 2'er, og jeg synes, det er langt ude, at Zverev giver odds 11,00, Cilic 13,00, mens Isner giver 30,00 som samlet vinder af turneringen. Ikke, at jeg tror, Isner kommer specielt tæt på at vinde det hele, men jeg giver ham stort set lige så fine chancer for at avancere fra gruppen, som jeg gør ved Cilic og Zverev.
Group Lleyton Hewitt
En lidt svagere gruppe her efter min mening, selv om den egentlig består af fire spillere, som samlet set har vist noget bedre form den seneste måneds tid. Roger Federer er gruppens favorit, og jeg synes faktisk, at han langt om længe ligner en spiller, der har fundet lidt selvtillid igen. Han startede frygteligt ringe i Basel, hvor han lige så godt kunne have tabt mod Krajinovic, men han endte med at vinde titlen, og i Paris i sidste uge spillede han faktisk noget nær en perfekt match mod Djokovic indtil tiebreakeren i tredje sæt, hvor Djokovic var mentalt klart stærkest.
Jeg tror ikke på, Federer kan slå Djokovic i den mentale afdeling pt., men hvis han er 100% fit og bærer niveauet fra Paris med til London, så bør han stå med rigtigt gode kort på hånden for at vinde denne pulje. Federer har i øvrigt vundet sæsonfinalen seks gange tidligere, men ikke siden 2011. Han er kun røget ud i gruppen én eneste gang i sine sammenlagt 15 optrædener.
Federers modstandere i puljen er Thiem, Nishikori og Anderson. Thiem er stadig ingen ørn indendørs, men det er som om, han har taget et par skridt i den rigtige retning i år på underlaget. Han vandt turneringen i Skt. Petersborg og nåede semifinalen i Paris, hvilket er hans klart bedste resultater indendørs i karrieren. Han har spillet her to gange før, og begge gange er han røget ud i puljen efter én sejr og to nederlag.
Jeg har umiddelbart mere fidus til både Nishikori og Anderson. Nishikori har været fint kørende længe og klarede med nød og næppe skærene for at kvalificere sig til London i sidste øjeblik. I princippet er han med på Del Potros afbud, men det var et lidt forventeligt afbud, så han nåede grundlæggende dét, han kæmpede før her i sæsonafslutningen. Det er fjerde gang, han er med i London, og han har faktisk været i semifinalen to gange før. Han lægger ud mod Federer, som han ikke har slået siden 2014, så det kunne godt ligne en vanskelig begyndelse på turneringen for ham, uden at et nederlag dér på nogen måde er ensbetydende med exit.
Anderson vandt indendørs i Wien forleden, hvor han slog Nishikori overlegent i finalen, og selv om Nishikori fik revanche i Paris ugen efter, så lægger jeg mere betydning i i finaleresultatet fra Wien end en andenrundekamp fra Paris, hvor Anderson tilmed kom med fatigue. Anderson har 8-2 mod Thiem, og han slog Federer ved Wimbledon, og når man så lægger den store serv og den gode form oveni, så begynder det at ligne en relativt klar kandidat til andenpladsen i gruppen. Både Nishikori og Thiem har dog nogenlunde samme topniveau som Anderson - Nishikori måske endda højere - så Anderson er på ingen måde en soleklar favorit til andenpladsen.