NFL-sæsonen spidser virkelig til nu, og hver eneste kamp tæller nu i jagten på at komme i playoffs til januar. Så meget desto mere grund til, at der fra nu og resten af sæsonen vil komme en optakt til hver eneste spillerunde til jer kære læsere, hvor de mest interessante kampe sættes under lup. Ready, set, hut!
Spilleuge 11 gik på ingen måder stille for sig. Cleveland Browns’ Myles Garrett er blevet suspenderet resten af sæsonen, efter han slog Mason Rudolph i hovedet med quarterbackens egen hjelm. Hvordan reagerer holdet på det, når de møder Miami Dolphins? Cheftræner Freddie Kitchens virker ikke som en mand, der har styr på sit hold, så kunne de mon risikere at tage for let på opgaven mod de upåagtede Dolphins?
Samtidig blev Colin Kaepernick’s navn også et stort tema, da han var blevet tilbudt en prøvetræning for at vise sig frem for de forskellige NFL hold, i håb om at finde en arbejdsgiver. Den tidligere San Francisco 49ers quarterback har været uden job siden 2016, men nu virker comebackdrømmen pludselig realistisk igen.
Samtidig må man sige, at mange af de på papiret store kampe skuffede. Ravens kørte fuldstændig Texans over, mens Patriots og Eagles primært var interessant for de få, der elsker special teams.
Denne uge ser dog noget mere elektrisk ud. 16 af de hold der spiller i denne runde, har vundet 50 procent eller mere af deres kampe. 12 af de 16 møder hinanden, og det er lige netop de 12 hold jeg kommer omkring i optakten her. Let’s go!
Bye week: Kansas City Chiefs, Minnesota Viking, Arizona Cardinals og Los Angeles Chargers har alle friuge.
Houston Texans – Indianapolis colts
Kampen spilles natten til fredag klokken 02.20. Den vises på TV3 Sport. Se mere info i vores matchcenter.
Texans fik i den grad ørene i Lamar Jackson-maskinen. Sølle 3 point blev det kun til for Texans på en dag, hvor intet fungerede for QB DeShaun Watson. Ravens er bestemt ikke et hold med et godt pass-rush, så det var lidt skræmmende, at Texans ikke kunne bide mere fra sig her. Inden den kamp havde Texans gået syv kampe i streg uden at tillade mere end 100 rushing yards imod sig, men den stime fik Ravens godt og grundigt sat en stopper for.
Colts slog Jaguars overbevisende med Jacoby Brissett tilbage i folden. Det var dog ikke ham der løb med alt hypen, da både Jonathan Williams og Marlon Mack løb for over 100 yards hver. Marlon Mack er ikke med her, og skal Texans have en chance, så skal det ikke løbe løbsk som det gjorde for Jaguars.
Texans til odds 1,53 hos Bwin
Colts foretrækker et zonebaseret og simpelt forsvar. Omvendt vil DeShaun Watson rigtig gerne gå efter de store spil, så jeg synes Colts matcher fint op mod Texans her. Colts har også vundet de sidste tre indbyrdes opgør. Dog døjer de med en del skader, så derfor ender jeg med at anbefale Texans, som stadig bør være et af de bedste hold i AFC konferencen. Min chancevurdering for moneyline ligger på 67-33 i Texans favør.
Uddybende analyse kommer i løbet af aftenen.
Læs også Lasses spilforslag på, at Jonathan Williams scorer TD her.
New Orleans Saints – Carolina Panthers
Kampen spilles søndag aften klokken 19.00. Den vises på TV3 Sport. Se mere info i vores matchcenter.
Det er modbydeligt at spille I NFC konferencen. Lige pt. står de to wild-card hold til at være Seattle Seahawks og Minnesota Vikings – begge med otte sejre under bæltet. Taber Panthers denne kamp, så er divisionen tabt, og man vil være hele fire kampe bagud i forhold til wild-card grundet tie-breakeren, som er flest vundne kampe i konferencen. Dette er dermed en vind eller forsvind kamp for Panthers. Saints kæmper fortsat om 1st seed.
Panthers QB Kyle Allen er blevet kritiseret efter han kastede fire interceptions imod Falcons i sidste uge. Det hører dog med til historien, at tre af disse kom efter, at han ellers havde drevet bolden flot ned af banen. Samtidig scorede Falcons et touchdown på et puntreturn, så resultatet fra den kamp var en anelse misvisende.
Saints manglede CB Marshon Lattimore imod Buccaneers, men de klarede alligevel skærene i hans fravær. Jeg tror også, at de klarer det her imod Panthers, men jeg synes det er for voldsomt, at Saints er favoritter med ti point. Den linje virker endda til at kunne blive mere i løbet af ugen, så jeg venter lidt med at gøre et udfald der.
Philadelphia Eagles – Seattle Seahawks
Kampen spilles søndag aften klokken 19.00. Den vises ikke i fjernsynet. Se mere info i vores matchcenter.
Eagles-stjernen Carson Wentz er en type quarterback, der gerne går efter de store spil. Det resulterer ofte i, at han holder for længe i bolden i stedet for at tage de nemme reads og de nemme yards. Han tøver kort sagt for meget og er for længe om at tage beslutninger. Derudover løber han på tidspunkter, hvor han ikke skal løbe.
Et af hans problemer er, at han ikke har nogle eksplosive spillere, der kan strække banen for ham og gå dybt. Det var tydeligt at se imod Patriots, der flere gange stod i aggressive Cover 1-formationer (med kun 1 forsvarsspiller dybt). RT Lane Johnson udgik også med en hjernerystelse imod Patriots. Han skal gerne blive klar, da erstatningen Halapoulivaati Vaitai (ja, det hedder han) ikke er god.
Seahawks kommer lige fra en bye week, så rejseafstanden, som ellers kunne have været en faktor, tillægger jeg ikke den store værdi her. Faktisk har Seahawks også vundet de sidste fem kampe i streg på østkysten, og så er de faktisk 9-0 ATS (against the spread) i de sidste ni kampe, hvor de har været underdogs på østkysten.
Seahawks kommer ydermere med momentum, efter de tildelte 49ers deres første nederlag i år.
Seahawks til odds 2,05 hos Bethard
Det kan blive afgørende, at Seahawks offensive passer rigtig godt til Eagles' secondary. WRs DK Metcalf, Tyler Lockett og Josh Gordon kan komme til at gøre rigtig ondt på Eagles.
Spilforslag kommer torsdag.
New England Patriots – Dallas Cowboys
Kampen spilles søndag klokken 22.25. Den vises på TV3+. Se mere info i vores matchcenter.
Cowboys QB Dak Prescott er i forrygende form lige nu. I begge sine seneste to kampe, imod Lions og Vikings, havde han 46 pass attempts, hvor han så rigtig godt ud. I begge blev det til tre TDs og en quarterback rating på den rigtige side af de 100. Imod Patriots kan Prescott meget vel komme til at kaste bolden rigtig meget igen, da jeg forventer, at Bill Belichick vil forsøge at stoppe RB Ezekiel Elliot og Cowboys' løbeangreb, og så tvinge bolden i hænderne på Prescott.
Patriots har det måske bedste forsvar i ligaen, og Dak Prescott er en QB, der er god til at udnytte de korte kast som Cowboys’ spilkoncepter indeholder. Omvendt er han ikke helt så præcis på de lange bolde. Jeg kan derfor godt forestille mig, at Patriots vil stå aggressivt som mod Eagles i sidste uge og lukke ned for de korte ruter samt løbespillet.
Det overraskede mig faktisk, at Patriots ikke kunne gøre mere ved Eagles’ secondary i offensiven. Kampen var QB Tom Bradys tredje i denne sæson uden en touchdown, og han bør også få det svært imod Cowboys. Han bør i hvert fald få sin sag for overfor pass-rush duoen DeMarcus Lawrence og Robert Quinn.
Jeg er personligt stor fan af Brady, men hans problemer er en uholdbar situation for Patriots. Også selvom de har en turnover differential på +18, hvilket er mere end dobbelt så meget som nummer to i ligaen.
Cowboys +7, hvis linjen rykker sig
Selvom det er svært at gå imod Patriots på hjemmebane, hælder jeg til Cowboys her. Især hvis vi kan få +7 på den, hvilket markedet peger lidt i retning af. For +7 vil jeg mene, at Cowboys skal have omkring de 57 procents chance.
Jeg kommer med god sandsynlighed med et spilforslag på denne kamp senere på ugen.
San Francisco 49ers – Green Bay Packers
Kampen spilles natten til mandag klokken 02.20. Den vises på TV3+. Se mere info i vores matchcenter.
Oprindeligt var det faktisk planen, at Eagles-Seahawks skulle vises som Sunday Night i bedste sendetid, men nu er det i stedet 49ers-Packers. Den beslutning er ikke svær at forstå, fordi denne kamp kan gå hen og blive kanon.
49ers gjorde det mere spændende, end mange havde spået imod Cardinals i sidste uge. Men på en dag, hvor løbeangrebet var dysfunktionelt som bare pokker, reddede QB Jimmy Garoppolo sit hold og viste, hvad jeg længe har sagt, at han sagtens kan selv. Jimmy G kastede for 424 yards og fire touchdowns inklusiv en gamewinner. Og det var på en dag, hvor den offensive linje leverede sin hidtil dårligste præstation i denne sæson.
Man kunne skrive en lang klumme om den her kamp, men det helt afgørende er forskellen på de to mandskabers skadessituationer. Packers kommer fra bye week med friske ben og alle mand klar, hvor 49erse modsat må undvære flere bærende spillere. TE George Kittle ville Kyle Shanahan ikke snakke om på pressemødet, og han er fortsat tvivlsom. Derudover er DE Dee Ford tvivlsom, ligesom WR duoen Deebo Samuel og Emmanuel Sanders og RB Matt Breida.
Packers +3,5 til odds 1,86 hos NordicBet
49ers er plaget af skader, og der er mange tvivlsspørgsmål i øjeblikket. Som det ser ud lige nu, er værdien derfor på Packers. Selv hvis nogle af 49ers spillere bliver klar, synes jeg, at Packers +3,5 hos NordicBet/Betsafe bør have mellem 55 og 57 procent.Los Angeles Rams – Baltimore Ravens
Kampen spilles natten til tirsdag klokken 02.10. Den vises på TV3+. Se mere info i vores matchcenter.
Spilleuge 12 sluttes af med et brag, når Rams og Ravens tørner sammen. Ravens’ angreb er bare fænomentalt, og selvom Rams måske kan lægge en del pres på QB Lamar Jackson med Aaron Donald & Co. oppe foran, er jeg noget mere nervøs for, om Rams’ linebackere er dygtige nok til at stoppe Lamar Jackson. Det tror jeg ikke de er, og jeg tror det bliver kampafgørende.
Rams’ angreb har også langt fra været lige så sprudlende som i sidste sæson. Det bygger meget på koncepter, der tager tid at udvikle sig, og den offensive linje kan i øjeblikket ikke give Jared Goff den tid, han har brug for. Goff er også en QB der helst gerne vil nøjes med at læse den ene halvdel af banen, hvorfor han ofte kan tvinges ud af sin comfort zone, hvilket kan ses på hans spil i øjeblikket.