Tømmermændene er sovet ud, januar måned 2009 er over os, så nu er det tid til slutspillet i NFL. De følgende tre weekender skal vi have bestemt hvilke to hold, der skal mødes på Raymond James Stadium i Tampa søndag den 1. februar, for at kæmpe om Vince Lombardi-trofæet.
Denne optakt vil omhandle
- slutspillet; hvordan afvikles det?
- gennemgang af de tolv slutspilsholds sæsoner
- slutspilsstatistik
- bud på slutspilskampene
- vidste du at…?
Kort om NFL Playoffs
NFLs slutspil afvikles over fire runder fordelt på fire weekender. I kronologisk rækkefølge handler det om Wild Card Weekend, Divisional Playoffs, Conference Championship Weekend og slutteligt Super Bowl.
De første tre weekender mødes slutspilsholdene i kampe indenfor konferencen, og vinderen af AFCs Championship Game og NFCs ditto mødes så i kampen om Super Bowl-titlen.
Efter 17. spillerunde seedes de seks slutspilsdeltagere fra de to konferencer på følgende vis:
Seedning 1-4: De fire divisionsvindere, rangeret efter bedste win-loss record.
Seedning 5-6: De to bedste hold, som ikke har vundet deres division.
Der er debat om retfærdigheden i denne seedning, da et 5. og 6. seedet hold sagtens kan tænkes at have en bedre record end en af divisionsvinderne (det er også tilfældet i år), men alligevel bliver lavere rangeret. Som det er nu er 1. til 4. seedningen altså forbeholdt divisionsvinderne.
Wild Card Weekend:
I begge konferencer møder det 3. seedede hold hjemme det 6. seedede hold, mens det 4. seedede hold hjemme møder det 5. seedede hold.
So far so good. Vinderen af disse to kampe går videre til Divisional Playoffs.
Divisional Playoffs:
I begge konferencer møder det 1. seedede hold hjemme det lavestseedede hold, der er tilbage (det kan være alt fra 4. til 6. seedede, afhængigt af hvordan Wild Card-kampene er gået), mens det 2. seedede hold hjemme tager imod det højestseedede hold, som vandt i Wild Card-weekenden.
Conference Championship Weekend:
De to vindere fra Divisional Playoffs mødes på det højestseedede holds hjemmebane.
Super Bowl:
Vinderen af AFC møder vinderen af NFC på neutral bane – i år Raymond James Stadium i Tampa.
Slutspillet i AFC
Seedninger i AFC:
1. Tennessee Titans
2. Pittsburgh Steelers
3. Miami Dolphins
4. San Diego Chargers
5. Indianapolis Colts
6. Baltimore Ravens
Tennessee Titans (13-3)
Tennessee Titans sikrede sig som det første hold i ligaen slutspilsdeltagelsen, da de med en sejr over Browns i spilleuge 14 vandt AFC South, og dermed fravristede Colts titlen. Førsteseedningen kom dog først i hus i uge 16, da de slog Steelers på hjemmebane.
Titans så jeg før sæsonen som et enten-eller hold. Mit bud på divisionen havde dem på sidstepladsen, men jeg skrev også at deres kampprogram havde potentialet til omkring 13 sejre, hvis alt flaskede sig.
Tingene har mere end flasket sig for Titans. Det så ikke umiddelbart sådan ud, da holdet bænkede Vince Young tidligt på sæsonen, men det viste sig at være det rigtige valg. Et stærkt forsvar ført an af DT Albert Haynesworth, et stærkt linebackerkorps og et yderst solidt secondary gjorde arbejdet lettere for QB Kerry Collins og resten af angrebet. Et dominerende løbeangreb med Chris Johnson og LenDale White tog presset af Collins, der viste sig som en solid game manager.
Så skulle man tro, at det var nok for modstanderne at lukke ned for løbeangrebet, og det lykkedes da også til fulde for Chicago Bears, der holdt Titans til negative rushing yards i første halvleg – men så tog Collins ansvaret på sine skuldre og førte holdet til sejr alligevel. Glansen er dog gået lidt af ham mod slutningen af sæsonen, og jeg tror ikke på Titans i slutspillet, hvis ikke løbeangrebet er kørende.
Pittsburgh Steelers (12-4)
Pittsburgh Steelers sikrede sig slutspilsdeltagelsen da de i spilleuge 15 vandt ude over divisionsrivalen Baltimore Ravens. Andenseedningen blev en realitet da de i spilleuge 16 tabte til Titans på udebane.
Steelers har overrasket mig positivt i denne sæson. Jeg havde ikke troet at de ville vinde mere end 8-9 kampe, grundet en tvivlsom offensiv – specielt den offensive linje. Sejrene er kommet i stor, og til tider ganske overbevisende, stil, og de vandt seks af sæsonens sidste syv kampe.
Mens den offensive linje som ventet har været ustabil – og bl.a. tillod ni sacks mod Eagles tidligt på sæsonen – har forsvaret været uhyggeligt. De slutter sæsonen som det næstbedste forsvar mod løb og bedste mod kast målt i yards pr. kamp – og bedst i flere andre underkategorier. Linebackerkæden er måske ligaens stærkeste med OLBs James Harrison og LaMarr Woodley til at rushe modstandernes QB. Safety Troy Polamalu er samtidig en af ligaens bedste på positionen.
QB Ben Roethlisberger har døjet med efterveerne fra de utallige hits han har taget sæsonen igennem, hvilket har givet spilletid undervejs til backup Byron Leftwich. Således også i sidste spillerunde hvor Roethlisberger måtte udgå med en hjernerystelse. Også RB-positionen har været skadesramt med skader til både Willie Parker og backup Rashard Mendenhall – der røg på IR. Det gav mulighed for Mewelde Moore til at vise noget, og det har han udnyttet til fulde. Han ligner en, måske ikke fuldgod, men i hvert fald rigtig solid, erstatning for Parker når han er ude eller skal have en pause i kampen.
Den offensive linje er nødt til at træde i karakter i slutspillet og beskytte Roethlisberger – må han igen tage mange tæsk kan det hurtigt komme til at koste. Forsvaret har Super Bowl-kaliber, men angrebet skal også levere.
Miami Dolphins (11-5)
Miami Dolphins kom først i slutspillet i sidste spillerunde, da de på udebane slog New York Jets og dermed sikrede sig divisionssejren. Et nederlag i den kamp ville have sendt Dolphins helt ud af slutspillet.
Dolphins er en af sæsonens helt store overraskelser, efter sidste år kun at have vundet én kamp. Det startede også skidt i år med to nederlag i de første to kampe. Så tog de til Boston og fandt ”Wildcat”-formationen frem fra skuffen, da de slog Patriots. De kom på 2-2, tabte to i træk, før de sluttede af med ni sejre i de sidste ti kampe.
Wildcat og Dolphins har været synonymer i år, og en stor del af holdets succes. Det startede som et simpelt trickspil, men har udviklet sig over sæsonen, og et hold, der ellers umiddelbart lignede et lidt kedeligt/traditionelt hold hvad angik playcalling, har pludselig udviklet sig til at være et af de mest uforudsigelige, med både Wildcat, reverses og flea flickers på programmet.
RBs Ronnie Brown og Ricky Williams har været en vigtig del af dette angreb, og WR Ted Ginn Jr. har taget et stort skridt fremad og ligner en meget spændende spiller i årene fremover. QB Chad Pennington laver få fejl, og har i den sidste måned spillet på et så højt niveau, at han er blevet nævnt som en outsider til MVP-titlen.
På forsvaret har OLB Joey Porter været en af de vigtigste brikker, både som pass rusher og som leder. Kan han holde sit niveau, mens Pennington også fortsætter sit effektive spil, kan Dolphins blive et meget spændende hold at følge i slutspillet. Et Super Bowl-hold ligner de dog ikke umiddelbart.
San Diego Chargers (8-8)
San Diego Chargers sikrede sig på mirakuløs vis den sidste plads i slutspillet, da de i sæsonens sidste kamp vandt hjemmekampen mod Denver Broncos, og dermed kravlede foran Broncos i kampen om divisionstitlen i AFC West.
Trods slutspillets dårligste record med 8-8 er de sikret en fjerdeseedning, og med fire sejre i træk til at lukke sæsonen kan de blive et farligt bekendtskab. Sæsonen startede igen med spil under niveau og da de var 4-8 ved indgangen til december var der ikke mange, der troede at de ville nå slutspillet. En god slutspurt og et kollaps af Broncos viste sig dog at være lige dét der manglede.
QB Philip Rivers slutter sæsonen med ligaens bedste passer rating (105,5) og har været et lyspunkt i en sæson, hvor RB LaDainian Tomlinson har døjet med skader. Tomlinson lyste dog op mod slutningen af sæsonen og scorede sæsonhøjeste tre touchdowns i kampen mod Broncos. Som resten af Chargers-holdet, ser han ud til at have ramt formen på det rigtige tidspunkt. Det hører dog med at det var mod to løbeforsvar, der har set skidt ud i lang tid, at han leverede de store kampe.
På forsvaret har holdet spillet sæsonen uden OLB Shawne Merriman, og om det er hans fravær eller noget andet, der påvirkede holdet i starten af sæsonen, kan jeg ikke bedømme. Spillet var dog langt under niveau, og først efter Ron Rivera tog over som defensive coordinator begyndte der så småt at komme styr på forsvaret, der sammen med et effektivt angreb vandt de sidste to kampe med samlet 93-45.
Hvis alt klikker kan de overraske og gå hele vejen, men kasteforsvaret kommer på en hård opgave allerede i Wild Card-runden mod Colts, og det kan meget vel slutte allerede der.
Indianapolis Colts (12-4)
Indianapolis Colts sikrede sig slutspilsdeltagelse og femteseedning da de i spilleuge 16 slog divisionsrivalen Jacksonville Jaguars på udebane.
Colts slutter sæsonen med ca. den record jeg havde forventet før sæsonen. Forløbet var dog betydeligt anderledes, da de blot vandt tre af de første syv kampe, heraf på to heldige og store comebacks. Siden da kom holdet dog i gang og vandt ni kampe i træk – flere dog kun med nød og næppe. De ni sejre i træk er den længste aktive sejrsrække i ligaen (Miamis fem sejre i træk er den næstlængste).
Forsvaret har haft store problemer med at stoppe løbet sæsonen igennem, men har stor andel i at Colts er nået hertil, da det i flere kampe har stået for et afgørende spil mod kampens slutning, som enten har sikret sig sejren eller givet angrebet mulighed for at komme på banen og hive sejren hjem. DEs Dwight Freeney og Robert Mathis har lavet flere af de store spil, ligesom S Melvin Bullitt i tre kampe i træk lavede en afgørende interception. Bullitt tog over på flot vis i de kampe hvor Bob Sanders var skadet.
QB Peyton Manning er blandt favoritterne til MVP-titlen, og har på fornem vis stået for flere store comebacks i denne sæson. Spillet har ikke altid været prangende – specielt i starten af sæsonen, hvor han døjede med efterveerne af en skade – men trods skader på den offensive linje og et ineffektivt løbeangreb har han i sæsonens sidste måneder spillet på et højt niveau, selvom hans stats ikke har båret præg af det hele tiden. Løbeangrebet og –forsvaret må være de to største bekymringer på vej ind i slutspillet. Med ni sejre i træk er Colts dog et hold, der skal tages meget seriøst – også som Super Bowl-kandidat.
Baltimore Ravens (11-5)
Baltimore Ravens tog den sidste plads i slutspillet qua en sejr i sidste spillerunde over Jaguars.
Forud var gået en overraskende sæson, hvor angrebet satte points på tavlen som sjældent set. Ravens startede 2-0, før tre nederlag på stribe fik minderne om sidste sæsons dårlige afslutning til at dukke frem. Derfra blev det så til ni sejre i de sidste elleve kampe, og en hård kamp om divisionstitlen, som de dog mistede da Steelers vandt det indbyrdes opgør i spilleuge 15.
Rookie QB Joe Flacco har overgået langt de fleste eksperters forventninger og FB Le’Ron McClain har vist sig som en overraskende god running back og sammen med Willis McGahee og rookie Ray Rice udgør de et uhyggeligt løbeangreb. Veteran WR Derrick Mason har haft en stor sæson, men har dog været hæmmet lidt af en skade mod slutningen af sæsonen, som kan være bekymrende.
Mens angrebet har overrasket positivt ved at sætte overraskende mange points på tavlen, har forsvaret genfundet niveauet. S Ed Reed har været en af ligaens bedste defensive spillere i år og på den defensive linje har unge Haloti Ngata været en af ligaens bedste nose tackles, og det har givet plads til en spiller som Ray Lewis, der har haft en rigtig solid sæson. Eneste bekymring på forsvaret er på CB hvor dybden er lidt tynd.
Slutspillet i NFC
Seedninger i NFC:
1. New York Giants
2. Carolina Panthers
3. Minnesota Vikings
4. Arizona Cardinals
5. Atlanta Falcons
6. Philadelphia Eagles
New York Giants (12-4)
New York Giants var det første NFC-hold, der sikrede sig en slutspilsplads. Det skete i spilleuge 14, trods et nederlag til Eagles. Førsteseedningen blev sikret i spilleuge 16, da de hjemme slog Carolina Panthers efter overtid.
Anført af et stærkt løbeangreb, der gav plads til QB Eli Manning, startede Giants ud som lyn og torden og vandt sæsonens første fire kampe, heraf de tre i ganske overbevisende stil, inden et choknederlag til Browns. Giants kom hurtigt tilbage på hesten og vandt de næste syv kampe. Da RB Brandon Jacobs blev skadet og den skadede WR Plaxico Burress dummede sig udenfor banen begyndte det dog at kollapse, og med to nederlag i træk kom førsteseedningen i fare, inden en flot offensiv indsats mod Panthers sikrede førsteseedningen.
Forsvaret har ligeledes været stærkt i størstedelen af sæsonen, og har holdt modstanderne til højest 20 points i 11 kampe i år. DEs Justin Tuck og Mathias Kiwanuka har gjort det over forventning og med stærke spillere i alle kæder – bl.a. MLB Antonio Pierce og CB Corey Webster – har Giants stadig et forsvar, der potentielt kan lukke ned for alle andre angreb. Løbeforsvarets problemer i de sidste uger er dog en bekymring, ligesom det offensivt er et problem at Eli Manning så meget skidt ud da løbeangrebet ikke var effektivt.
Carolina Panthers (12-4)
Carolina Panthers kvalificerede sig til slutspillet i spilleuge 16, da resultaterne flaskede sig sådan, at de – trods et nederlag i kampen om førsteseedningen – ikke kunne slutte dårligere end som det bedste wild card hold. Divisionssejren og andenseedningen blev sikret i en hæsblæsende kamp mod Saints i sidste spillerunde, hvor Saints satte en 30-10-føring over styr, inden de med et FG seks sekunder før tid vandt med 33-31, og dermed tog divisionen foran Atlanta Falcons.
Panthers var en af de positive overraskelser i år. Efter en halvskidt sæson sidste år var forventningerne ikke helt i top i år, men en overraskende sejr i første kamp ude mod Chargers lagde grunden til en flot sæson. Fire af de første fem, otte af de første ti og 11 af de første 14 kampe blev vundet, og specielt på hjemmebane var Panthers urørlige med otte sejre i ligeså mange kampe – vundet med over 15 points i gennemsnit, og kun to vundet med mindre end ni points.
Løbeangrebet har været en stor del af grunden til holdets succes. DeAngelo Williams og rookie Jonathan Stewart har været fabelagtige og Williams slutter som den spiller i ligaen med flest touchdowns, selvom han åbnede sæsonen med fire kampe hvor han ikke scorede. QB Jake Delhomme kom tilbage efter en skade sidste år og hans kemi med WR Steve Smith er uvurderlig. Muhsin Muhammad har, trods sin alder, vist sig stadig at være et godt mål og en af ligaens bedste run blockere på positionen. Læg dertil et forsvar med en af ligaens bedste unge MLBs i Jon Beason og en stærk duo på DT, der kan stoppe løbet – når de er skadesfri.
Netop skaderne på DT kan blive et problem sammen med det faktum at holdets secondary har vist svaghedstegn på det seneste.
Minnesota Vikings (10-6)
Minnesota Vikings måtte kæmpe til det yderste for at sikre sig en plads i slutspillet. Kun en sejr i sidste runde ville med sikkerhed sende dem videre, og med nød og næppe fik de hevet en smal sejr hjem over Giants’ reserver. Chicago Bears gik dog ud og tabte til Texans samtidig, og dermed var sejren i princippet ligegyldig. I forhold til selvtilliden kan det dog have været en meget vigtig sejr.
Jeg regnede med en sæson med omkring 11 sejre til Vikings, og ud fra den betragtning har de jo levet op til forventningerne. Spillet har dog været særdeles svingende undervejs, og holdet åbnede sæsonen med at være 1-3, inden der kom lidt styr på spillet. Otte sejre i de næste ti kampe fik rettet op på skuden.
På forsvaret har DE Jared Allen stille og roligt spillet sig til en stor rolle, og pass rushet fra hans side har hjulpet kasteforsvaret til at spille på et højere niveau end sidste år. Kevin og Pat Williams i midten af den defensive linje har været med til at fastholde et stærkt løbeforsvar, selvom MLB E.J. Henderson blev skadet.
På angrebet har RB Adrian Peterson holdt et højt niveau og han sluttede sæsonen som den spiller i ligaen med flest rushing yards – hans mange fumbles er dog en bekymring. Hans produktion har ligeledes fjernet presset af holdets QBs – først Tarvaris Jackson, så Gus Frerotte og til sidst Jackson igen. Tilføjelsen af Bernard Berrian har endelig givet holdet en stabil receiver, som sammen med TE Visanthe Shiancoe er de vigtigste mål når bolden kastes.
Arizona Cardinals (9-7)
Arizona Cardinals sikrede sig slutspilsdeltagelsen efter spilleuge 14, da de grundet en svag division ikke kunne hentes selv med tre kampe tilbage.
Cardinals var bedre end jeg havde regnet med. Ikke desto mindre var de meget svingende og sluttede den regulære sæson med blot tre sejre i ti kampe udenfor divisionen. Spillet var til tider fremragende og i 31-10-sejren over Dolphins i spilleuge 2 sluttede Kurt Warner med en perfekt passer rating – modsat var kampen i spilleuge 16 ude mod Patriots helt til hundene og Warner kastede for blot 30 yards i den kamp.
QB Kurt Warner og WRs Larry Fitzgerald og Anquan Boldin leverede spil på højt niveau i en god del af sæsonen – specielt på hjemmebane. Til gengæld var løbeangrebet slet ikke på samme niveau, og det ligner en bekymring på vej ind i slutspillet, at holdet rangerer sidst i ligaen i rushing yards pr. kamp, og at Warner ikke har været en ligeså god game manager som Peyton Manning har været det hos Colts, der ligeledes døjer med et skidt løbeforsvar.
Forsvaret har ligeledes haft problemer sæsonen igennem, og har tilladt ligahøjeste 36 passing touchdowns (ni flere end Patriots) og den tredjehøjeste passer rating. Løbeforsvaret har været lidt bedre, men på intet tidspunkt har det lignet et slutspilsforsvar.
Atlanta Falcons (11-5)
Atlanta Falcons var sikker på en slutspilsplads efter spilleuge 16, da de havde slået Vikings og andre resultater flaskede sig. I sidste spillerunde havde de muligheden for at vinde divisionen og få en andenseedning, men Panthers’ sejr over Saints ødelagde den mulighed.
Havde nogen før sæsonen påstået at Falcons ville nå slutspillet og være tæt på divisionssejren ville de fleste have afskrevet vedkommende som sindssyg – det var et genopbygningsår, og holdet skulle helskindet bare igennem sæsonen, så de kunne bygge videre på det i de følgende sæsoner. Et par lette hjemmekampe i starten gav den nødvendige selvtillid og fra 2-2 efter fire kampe rykkede Falcons af sted med seks sejre i de følgende otte kampe og yderligere tre i de sidste fire.
Grundlaget blev lagt på en stærk løbeoffensiv med Michael Turner (og til dels Jerious Norwood), der kunne tage presset af rookie QB Matt Ryan, som så i ro og mag kunne levere flere store spil til bl.a. WRs Roddy White og Michael Jenkins.
På forsvaret var det ikke helt optimalt, men et godt pass rush fra DE John Abraham, solidt spil af endnu en veteran, S Lawyer Milloy, og en lovende præstation – specielt for fremtiden – af rookie MLB Curtis Lofton har bidraget til at forsvaret har lavet de nødvendige spil i størstedelen af sæsonen. Løbeforsvaret har sine mangler, og et stærkt løbehold vil formentlig kunne volde Falcons problemer.
Philadelphia Eagles (9-6-1)
Philadelphia Eagles nåede på næsten mirakuløs vis slutspillet i allersidste spillerunde, da de lammetævede Dallas Cowboys 44-6 på hjemmebane, og både Chicago Bears og Tampa Bay Buccaneers samtidig tabte deres respektive kampe – til hold, som intet havde at spille for.
Eagles’ sæson har været meget ustabil. Det startede solidt med tre fine kampe, som dog ”kun” gav to sejre. Herefter fulgte to overraskende nederlag inden de kom tilbage på sporet med tre sejre i træk. Så kom den dårlige stime tilbage, med to nederlag og en uafgjort – i den sidste af disse kampe blev QB Donovan McNabb bænket. Fire dage senere på Thanksgiving var han tilbage og det førte tre sejre med sig. Alle troede at nu var de der, og så tabte de højst overraskende til Redskins efter en elendig kamp, inden sejren over Cowboys sikrede slutspillet.
Bænkningen af McNabb var kontroversiel, men gav dog tilsyneladende McNabb den ekstra gnist, der var nødvendig. Da RB Brian Westbrook samtidig blev skadesfri ramte han formen igen, og er Westbrook og McNabb i topform kan Eagles på dagen slå en hvilken som helst modstander. Receivergruppen har ikke været overvældende imponerende, men rookie DeSean Jackson har dog været en positiv overraskelse.
Forsvaret har været stærkt, og rangerer i top fire i både rushing og passing yards pr. kamp. 48 sacks er tredjeflest af alle hold, og de det eneste hold i ligaen, som ikke har tilladt et løb for over 30 yards. S Brian Dawkins har været stærk, trods sine 35 år og CB Asante Samuel har muligvis ikke lavet mange interceptions (fire), men har slået hele 26 bolde ned i løbet af sæsonen.
Slutspilsstatistik
Wild Card Weekend: De seneste ti sæsoner er hjemmeholdene i AFC 14-6 i Wild Card Weekend. I NFC er hjemmeholdene 15-5 de seneste ti sæsoner.
Divisional Playoffs: De seneste ti sæsoner er hjemmeholdene i AFC 13-7 i Divisional Playoffs. I NFC er hjemmeholdene 16-4 i samme periode.
Conference Championship Weekend: Hjemmeholdene i AFC-finalen er blot 5-5 de seneste ti år. I NFC-finalen er hjemmeholdene 6-4 i de seneste ti sæsoner.
De seneste ti sæsoner har præcis ét af de to førsteseedede hold nået Super Bowl. I den periode er det førsteseedede hold blot 3-7 i Super Bowl – i de sidste otte er de 1-7. Kun Patriots anno 2003 har i de sidste otte år vundet Super Bowl som førsteseedet.
To af de seneste tre år er Super Bowl blevet vundet af et hold, der kom med på et wild card.
Bud på kampene
Så er det tid til at komme med et bud på hvordan slutspillet udformer sig. Jeg har i skrivende stund ikke lavet vurderinger af nogle kampe, så følgende er udelukkende bud baseret på mavefornemmelse, og ikke værdi – se de spilforslag, der kommer, for at se hvor jeg finder værdi. Holdet med kursiv er mit bud på vinderen af kampen.
Wild Card Weekend:
Baltimore Ravens @ Miami Dolphins
Indianapolis Colts @ San Diego Chargers
Atlanta Falcons @ Arizona Cardinals
Philadelphia Eagles @ Minnesota Vikings
Divisional Playoffs:
Indianapolis Colts @ Tennessee Titans
Miami Dolphins @ Pittsburgh Steelers
Atlanta Falcons @ New York Giants
Minnesota Vikings @ Carolina Panthers
Conference Championship Weekend:
Indianapolis Colts @ Pittsburgh Steelers
Carolina Panthers @ New York Giants
Super Bowl:
Indianapolis Colts vs. New York Giants
Vidste du at...?
- Houston Texans, som kom ind i ligaen i 2002, er det eneste hold, som aldrig har været i slutspillet.
- Siden 1999 har Detroit Lions og Buffalo Bills ikke været i slutspillet – det er de længste aktive slutspilstørker i NFL, efter Cardinals i år nåede slutspillet for første gang siden 1998.
- Intet hold har endnu spillet Super Bowl på hjemmebane. Havde Bucs nået slutspillet ville de have haft chancen for at komme til det i år.
- De 12 slutspilsdeltagere har tilsammen vundet 13 Super Bowls.
- New York Giants er det eneste af NFCs slutspilshold, der har vundet Super Bowl (tre gange) – modsat er det kun Tennessee Titans og San Diego Chargers fra AFCs gruppe af slutspilshold, som ikke har prøvet at vinde Super Bowl.
- Det er fjerde gang Super Bowl spilles i Tampa – og anden gang det sker på Raymond James Stadium (Super Bowl XXXV, 28. januar 2001 var første gang – Ravens vandt over Giants)
- Buffalo Bills er det eneste hold, som fire gange i træk har nået Super Bowl (1990/91-1993/94) – de tabte alle fire gange.
- Af de seneste syv Super Bowls er fire afgjort med tre points. New England Patriots var den ene part i alle disse fire kampe (3 sejre, 1 nederlag), mens de ikke deltog i de øvrige tre.
- Ingen Super Bowl er gået i overtid.
- Super Bowl XXIV mellem 49ers og Broncos er den Super Bowl, som er afgjort med flest points (55-10 til 49ers). Året efter vandt Giants med 20-19 over Bills i den eneste Super Bowl indtil nu, som er afgjort med ét point.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+