I denne anden optakt til NFL-sæsonen sætter BetXperts kyndige NFL-ekspert, Lasse Meineche, AFC-konferencen under lup og giver dig hans bud på, om Kansas City Chiefs igen kan spille sig i Super Bowl, eller om andre hold kan komme dem i forkøbet. 

I går lagde jeg min optakt til NFC-halvdelen ud. Nu er turen så kommet til AFC-konferencen, hvor jeg vurderer, at der er et større spring mellem de bedste og forfølgerne. Det skal i hvert fald blive spændende at følge.

Og ligesom med min NFC-optakt så håber jeg også, at vi kan få gang i debatten om AFC-holdene. Så hold jer endelig ikke tilbage med at komme med kommentarer i kommentarsporet.   

Gratis konkurrence for alle: Vind din favorit NFL-trøje 

  • Gå til Comeons hjemmeside og log ind eller opret en konto - det tager under 5 minutter
  • Gæt 1X2-udfaldet af fem udvalgte NFL-kampe
  • Du skal ramme alle fem kampe for at have en chance for at vinde en NFL-trøje
  • Rammer flere end én person alle kampene, trækkes der lod om en vinder
  • Såfremt du vinder, får du en valgfri NFL-trøje til en værdi af 799 kroner.

Hent tilbud hos Comeon

AFC North 

Hvem vinder AFC North? Højeste odds Bookmaker
Baltimore Ravens 1,58
Pittsburgh Steelers 4,75
Cincinatti Bengals 30,00

OBS: Odds er fra onsdag den 9. september klokken 09.05.

Baltimore Ravens 

Ravens er de store favoritter til at vinde divisionen, og det er med rette. De så i flere kampe fuldstændig uovervindelige ud og endte da også med at vinde 14 kampe i grundspillet. Lamar Jackson i sit 3. år, hvor han stadig har de samme våben at lege med, kan næsten kun blive spændende. 

I forsvaret har de fået Calais Campbell ind, som løser deres absolut største problem fra sidste år, hvilket var, at de ikke kunne få pres på quarterbacken. Med Campbell - der er en af de bedste pass-rushere i ligaen - kan Ravens-forsvaret nu få endnu mere frihed og bliver dermed endnu sværere at bryde op for diverse angreb. 

Jeg synes dog, linjen på 11,5 sejre til Ravens er noget højt sat, og historisk er det en god forretning at spille under på disse win-totals. Du kan læse mere om hvorfor i mit spilforslag.

Baltimore Ravens regular season wins: Under 11,5 til odds 1,87 hos bwin*

Historisk set har det været en god forretning at oddse på UNDER ved hold, der har en tocifret win total. Ravens har godt nok løst deres største problem på pass-rush fra sidste sæson, men deres divisionsrivaler er alle blevet stærkere. Du kan læse mit spilforslag her

OBS: Lasse Meineche har flere spilforslag ude til den kommende sæson. Vi anbefaler, at du slår et smut forbi hans profil, hvor du kan se alle hans spil. Du kan naturligvis også altid finde dem på forsiden. 

Pittsburgh Steelers 

Steelers’ 2019-sæson var ikke ligefrem den dans på roser, som mange Steelers-fans måske havde drømt om. Ben Roethlisberger kommer dog nu tilbage fra skade, og han skal dælme gerne holde sig skadefri (og coronafri), for hverken Mason Rudolph eller Devlin Hodges var opgaven voksen i sidste sæson, og det var primært grundet et kanon forsvar, som førte ligaen i sacks, at Steelers endte med at vinde otte kampe. 

Kan Big Ben holde sig skadefri, så ser det til gengæld rigtig lovende ud for Steelers. Deres offensive linje er stadig bundsolid, og så er jeg altså vanvittig spændt på at se, hvad deres nye receiver Chase Claypool kan udvikle sig til. Han har lidt de samme attributter som DK Metcalf. Han er kæmpestor og kan løbe lynhurtigt. Han komplementerer JuJu Smith-Schuster rigtig fint og kan blive et kanon våben i redzone qua sin størrelse. Og apropos størrelse, så har de også fået Eric Ebron, der havde en kanon 2019-sæson i Colts. 

Cleveland Browns 

Jeg skrev i min artikel om underdogs med den bedste værdi, at jeg synes, Browns var et hold, der var værd at kigge i retning af. Browns blev hypet til skyerne sidste offseason, efter de fik Odell Beckham Jr. i en chokhandel med Giants. Men de kunne slet ikke leve op til hypen, og Freddie Kitchens fejlede i den grad som cheftræner og er derfor nu fyret og borte. Ind er kommet Kevin Stefanski, hvis spilfilosofi og system jeg føler passer noget bedre til Baker Mayfield. 

Browns har også fået lavet en seriøs make-over på deres offensive linje, hvor draftens måske mest talentfulde offensive tackle Jedrick Wills er blevet hentet ind sammen med solide Jack Conklin, der skal tage sig af højre tackle. Hvis Wills - der spillede i højre side i Alabama og nu flyttes til venstre side - kan overføre sit flotte spil til NFL, så har Browns altså en bundsolid offensiv linje. Deres linje var af PFF rangeret som nummer 23 efter 2019-grundspillet, og op til den kommende sæson rangerer selvsamme dem som nummer seks. Det er altså et syvmileskridt i den rigtige retning for Browns, og jeg tror, det kan smitte af på resten af angrebet. Og med en ny cheftræner så er jeg ultraspændt på at følge Browns.

Cincinnati Bengals 

Det skal blive spændende at se, hvad Bengals kan, og ikke mindst hvad Joe Burrow kan. Hvis Burrow kan vedligeholde sit niveau fra LSU, og forsvaret samtidig kan leve op til det potentiale, jeg egentlig synes de har, så kan Bengals godt blive spændende. Den offensive linje er dog stadig ikke noget, jeg ville turde satse mine sparepenge på, og i en så hård division som AFC North så holder jeg mig fra Bengals. 

Konklusion: 

Jeg synes, Ravens ligner det stærkeste hold i divisionen igen, og hvis mit liv afhang af det, ville jeg da også vælge dem til at vinde divisionen. Jeg synes dog, der er bedre værdi i, at enten Steelers eller Browns får vendt deres middelmådige 2019-sæson rundt og får et slagkraftigt angreb i år. Sidste år havde Ravens lige så mange sejre som Steelers og Browns tilsammen, det har jeg svært ved at se ske igen i år. 

Mit bud på stillingen: 

  1. Ravens
  2. Steelers
  3. Browns
  4. Bengals

Eksklusivt for danske kunder: Vind en rejse til NFL Playoffs hos ComeOn* 

  • Gå til ComeOns hjemmeside og log ind eller opret en konto - det tager under 5 minutter
  • Tilmeld dig kampagnen ved at skrive din ComeOn-mail ved feltet med den grønne knap, hvor der står "Deltag"
  • Spil for 50 kroner på en hvilken som helst liga
  • Du er nu med i konkurrencen om et rejsegavekort til en værdi på 25.000 kroner
  • Konkurrencen slutter den 30. sepember, og den er eksklusivt for danske kunder
  • Der udtrækkes en vinder den 2. oktober
  • Alle danskere kan deltage, så længe de er minimum 18 år og har eller opretter en konto hos ComeOn*

Hent tilbud hos ComeOn

AFC East 

Hvem vinder AFC East? Højeste odds Bookmaker
Buffalo Bills 2,25
Miami Dolphins 10,00
New York Jets 10,03

OBS: Odds er fra onsdag den 9. september klokken 09.05.

New England Patriots 

For første gang siden 2001 hedder Patriots’ startende quarterback ikke Tom Brady. Det bliver helt underligt. Men til gengæld får vi i år med al sandsynlighed en dansker i NFL. Hjalte Froholdt er nemlig skadefri og står som backup på Patriots’ depth chart. Vi ved, Belichick godt kan lide at rotere, og om ikke andet kommer Froholdt formentlig på banen på noget ekstra point eller field goal. Megafedt! 

Hvad der også bliver fedt er, at Cam Newton er tilbage og virker i topform. Han får i hvert fald store roser med på vejen af Bill Belichick - en mand, hvor vi ved, at de kærlige ord ikke ligefrem sidder løst. Patriots er nok det hold, der har mistet mest hen over offseason. Både på grund af at folk er skiftet til andre klubber, men også fordi både safety Patrick Chung og Dont'a Hightower med flere har valgt at droppe sæsonen grundet corona. 

Angrebet hos Patriots er en smule tyndt, men kan Julian Edelman og N’Keal Harry holde sig skadefri, så ser det ikke helt skidt ud. Patriots er jo også kendte for at få det absolut bedste frem i deres spillere, og hvis de kan få det bedste frem i Cam Newton, boy oh boy, så bliver Patriots-angrebet her spændende at se. Men bliver én af dem første skadet, så skal Belichick virkelig endnu en gang vise sin genialitet. Samtidig er talentmassen i forsvaret heller ikke så stor, som den har været tidligere år. 

Buffalo Bills 

Bills er et hold, jeg også overvejede at nævne i min artikel om underdogs, der kan overraske. Jeg synes dog ikke helt, de kan betragtes som en underdog, når de er favorit til at vinde divisionen. Netop Patriots bliver formentlig det hold, Bills skal kunne slå. Og nøglen til dette bliver Josh Allen. Jeg synes bare ikke helt, hans evne til at læse forsvar er god nok, til jeg tør stole på Bills. Bill Belichick er en sand mester til at få opdækning og formationer til at ligne ting, som de ikke er. I sidste sæson tabte Bills begge kampe tæt imod Patriots, og Josh Allen kastede samlet for 361 yards, to touchdowns og tre interceptions i de kampe og havde en QB rating på henholdsvis 102,7 og 24,0. Hvis Bills skal noget som helst, så skal Josh Allen kunne hæve sit niveau. Forsvaret har et kæmpe potentiale, så alt hænger på Allen og hans beslutninger. 

Læs i øvrigt Zwei Zwiebels fremragende gennemgang af Bills’ chancer i artiklen her.

Miami Dolphins 

Dolphins har fået hentet en del spændende spillere til klubben. CB Byron Jones, DE Shaq Lawson, RB Jordan Howard og C Ted Karras er alle dygtige spillere. Angrebet ser egentlig også ganske fornuftigt ud, og fem sejre sidste sæson var nok mere, end hvad Brian Flores havde budgetteret med i første år. Jeg forventer, som tingene er nu, at Tua Tagovailoa måske kan sidde hele 2020 ude. Dermed bliver det op til Ryan Fitzpatrick at levere sin magi igen, ligesom han gjorde sidste sæson. Den offensive linje har da fået lidt forbedringer ind gennem draften og free agency, men der er for mange usikkerheder omkring Dolphins, til at jeg vil satse noget på dem, omend deres loft faktisk er rimelig højt. 

New York Jets 

Ifølge footballoutsiders og deres Adjusted Games Lost data så var Jets i sidste sæson det næstmest uheldige hold i forhold til skader, som de havde registreret, siden de begyndte at indsamle data i 2001. Og her kommer det vilde: I de kampe, hvor Sam Darnold startede, havde de faktisk en winning record (7-6), og det var endda med en elendige offensiv linje, som de har investeret en del i. 

Blandt andet draftede de NFL’s svar på Godzilla - Mekhi Bekhton. En mand på 165 kilo. Det er altså over 20 kilo mere, end hvad en gennemsnitlig offensiv linjemand vejer, og han er den suverænt tungeste i ligaen. Hans evner i pass-protection kan forbedres, men Frank Pollack, der er en legendarisk offensiv linje coach, har været hjernen bag flere legendariske offensive linjer. Han var blandt andet i Cowboys fra 2015-2017 og har selv spillet i NFL, hvor han vandt Super Bowl med 49ers. Hvis Pollack kan få den her offensive linje til at spille, så kan angrebet, hvor Le’Veon Bell stadig er der, blive spændende at følge. Jeg synes dog, at der er for mange usikkerheder, til at jeg vil anbefale det. 

Konklusion: 

Jeg synes, divisionen igen i år ligner en duel mellem Bills og Patriots. Som nævnt tror jeg divisionen sagtens kan blive afgjort af de interne kampe i divisionen og de direkte dueller. Bills vinder ikke divisionen, hvis de går 0-2 mod Patriots igen i år. Men jeg føler også, efter at have genset de to kampe fra sidste sæson, at de kampe lige så godt kunne være tippet til Bills’ fordel. Og hvor Patriots ser noget svækket ud siden sidste sæson, synes jeg kun, at Bills er blevet stærkere. Derfor har jeg også Bills til at vinde divisionen, men jeg synes, oddset er for lavt på, at de endelig kan snyde Patriots. 

Mit bud på stillingen: 

  1. Bills
  2. Patriots
  3. Dolphins
  4. Jets

AFC West 

Hvem vinder AFC West? Højeste odds Bookmaker
Kansas City Chiefs 1,36
Denver Broncos 12,00
Las Vegas Raiders 13,00

OBS: Odds er fra onsdag den 9. september klokken 09.05.

Kansas City Chiefs 

De forsvarende Super Bowl-mestre. Jeg føler egentlig ikke, der er så forfærdelig meget at sige til Chiefs. Langt de fleste tror jeg kender deres styrke, som er en QB med en vanvittig arm og blik for spillet omgivet af en række speedy receivere og en topklasse tight end i Travis Kelce. Spørgsmålet, som alle nok gerne vil have svar på, er: Kan de gøre det igen? Eller hvad kan forhindre dem i at gøre det igen? 

Hvis Mahomes og angrebet kan være lige så vanvittige, som de var sidste år, så er det svært at sige, hvad der skal til for at stoppe dem. Én af tingene er at holde Mahomes i lommen. Han har en tendens til virkelig gerne at ville ud af lommen, og det er også der, han ofte kreerer de store spil. Det sker selvfølgelig, fordi receiverne så ofte har mere tid til at løbe sig fri, og fordi Mahomes er så dygtig til at holde øjnene nede af banen. 

Men hvis vi ser bort fra angrebet, så er jeg faktisk langtfra solgt på det her forsvar. Det er et forsvar, hvor jeg især forventer, mange hold vil forsøge at angribe linebackerne, som virkelig ikke er særligt gode, ligesom deres cornerback-gruppe heller ikke er noget vildt. Men det kan selvfølgelig være lige meget, hvis Mahomes alligevel scorer 30+ point hver gang. 

Denver Broncos 

Jeg skrev i min seneste artikel, at Broncos er én af de underdogs, jeg mener holder bedst værdi. Drew Lock vandt fire af fem kampe, da han endelig fik lov at overtage tøjlerne i Denver. Netop dette er årsagen til, at mange Broncos-fans er optimistiske op til den kommende sæson. Og de fire af fem sejre var endda uden, at hans spil var prangende. Manglende aggressivitet, selvtillid og timing med sine receivere var hovedårsagerne. Forlydenderne fra Broncos-lejren er gode i forhold til Locks lederskab, og finder han selvtilliden frem, så har han et højt potentiale. 

Broncos fik ydermere den måske bedste receiver i draften, nemlig Jerry Jeudy fra Alabama. Hans evne til at løbe ruter er eminent! Tight end Noah Fant viste sine atletiske evner sidste år, og samtidig har man Courtland Sutton samt en fornuftig offensiv linje.
 

Deres forsvar har fortsat også superstjernen Von Miller, der dog tog et lille skridt ned i 2019, men hvis ham og Bradley Chubb kan tage et skridt op i andet år under den defensive guru og cheftræner Vic Fangio, så kan Broncos blive spændende.

Las Vegas Raiders 

Raiders har over de sidste to drafts haft virkelig mange picks, og de er da også ved at have bygget et hold, som efterhånden ligner noget, der godt kan vinde kampe. John Gruden gjorde sidste år op med Raiders’ største svaghed, som netop var deres forsvar, og til dels også stadig er det, omend det i år har fået lidt større muskler at spille med. 

Men filosofien sidste år var at køre spilkoncepter, hvor man gjorde angrebene lange og dermed vandt time of possession, således at forsvaret blev udstillet mindst muligt. Det passer meget godt med Derek Carr, der er en af de mindst risikovillige quarterbacks i ligaen og har haft en tight end som sin leading receiver de sidste tre år i træk. Det siger lidt om hans spillestil. Men med Henry Ruggs, en receiver med Tyreek Hill-agtig fart, får Carr nu en spiller, der i den grad kan strække banen. Det tror jeg kan hjælpe på hele angrebet. Samtidig har Raiders en offensiv linje med et rigtig højt topniveau, så kan Carr vise sig fra sin bedste side, så kan der godt ske spændende ting i Las Vegas. 

Los Angeles Chargers 

Et hold, der altid er plaget af skader, er Los Angeles Chargers. Det er samtidig et hold, der er kendt for at tabe kampe på de mest mærkelige måder. Sidste år smed de flere kampe, som de ellers burde have vundet, og det kunne jo umiddelbart lyde, som om at man så kunne finde noget god værdi i dem. 

Deres forsvar ser i hvert fald fabelagtigt ud og er oppe blandt de allerbedste i ligaen, blandt andet grundet godt pass rush og en vanvittig secondary. Dog er Derwin James sat på injured reserve, hvilket selvfølgelig svækker dem. 

Der har været to overordnede problemer ved Chargers, og det er igen i år grunden til, at jeg ikke vil smide mine skillinger efter dem. Deres offensive linje er jammerlig, og deres evne til at stoppe løbet er ligeledes rigtig skidt både qua deres linebackere og deres indvendige linje. I år har de dog fået LB Kenneth Murray ind gennem draften. Han kan måske afhjælpe dette lidt. Men deres offensive linje og quarterback Tyrod Taylor, der ikke var synderligt imponerende, sidst han var starter, er ikke noget, jeg ville satse på. Især ikke i denne division. 

Konklusion: 

Der skal gå meget galt for Chiefs, for at de ikke skal vinde divisionstitlen. Det er lige før, en skade til Mahomes ikke engang er nok, fordi man ved Andy Reids angreb bare er så giftigt uanset hvad. Broncos til at vinde divisionen til odds 11 er det eneste, jeg kunne overveje at spille på, men både Raiders og Chargers er stærke hold, så jeg holder mig fra det.

Mit bud på stillingen: 

  1. Chiefs 
  2. Denver Broncos
  3. Las Vegas Raiders
  4. Los Angeles Chargers

AFC South 

Hvem vinder AFC South? Højeste odds Bookmaker
Indianapolis Colts 2,30
Tennessee Titans 2,63
Jacksonville Jaguars 28,00

OBS: Odds er fra onsdag den 9. september klokken 09.05.

Spil på AFC South-vinderen hos NordicBet

Houston Texans 

Det er utroligt, hvordan en offseason kan få folk til at glemme, hvor godt et hold i virkeligheden var. Texans vandt ti ud af 15 kampe sidste år, hvor de spillede deres startere (de sparede dem i sidste runde mod Titans). Sidste år var Texans favoritter til at vinde divisionen til odds 2,60. Efter de har mistet DeAndre Hopkins, giver de nu odds 4,50 for at vinde divisionen. Det virker helt til hest i min verden. De har stadig divisionens bedste quarterback i DeShaun Watson, og den receivergruppe, han har i år, er egentlig ganske fornuftig. 

Eneste problem er dog, at en del af dem har været plaget af skader før, men antager vi at max én af dem bliver skadet, så ser det altså fint ud. Samtidig har den offensive linje også vist gode evner i pass-protection, og hvis Watson kan blive bedre til at ikke at holde for længe på bolden, så er det her angreb stadig knivskarpt. Og så må vi ej heller glemme, at de jo har fået David Johnson på running back-positionen. Samme med Duke Johnson udgør de måske en af de absolut bedste duoer i ligaen. 

Jeg synes, Texans er lidt en fattigmandsudgave af Seahawks i NFC. De har en QB i Watson, der ligesom Russell Wilson kan lave point og vinde kampe selv uden de bedste spillere omkring sig. Samtidig har man stadig JJ Watt, som er en brølstærk lederfigur i forsvaret. Hvis Texans går ud og vinder mod Chiefs på torsdag, så skal resten af den her division og hele AFC passe på. 

Indianapolis Colts 

Colts er ét af de hold, der kommer mest forbedret ind til den kommende sæson i AFC-konferencen. De har fået tilføjet Philip Rivers, der bør give dem et højere loft, end Jacoby Brissett kunne give dem. Jeg har altid haft et godt øje til Rivers og ment, at han bag en solid offensiv linje kunne være en fantastisk quarterback. I Colts får han fornøjelsen af ligaens nok bedste offensive, og med T.Y. Hilton og en god receivergruppe samt backfield bør han være en glad mand. Samtidig har de en enorm dygtig træner i Frank Reich. Med de gode tilføjelser, de har lavet, ligner de bestemt et stærkt hold. Men at de skal give odds 2,38 - som er lavere, end hvad Texans gav sidste år - virker som en overreaktion. Især med den styrke, Titans også viste sidste år. 

Tennessee Titans 

Netop Titans er også et hold, der igen i år formentlig bliver værd at holde øje med. Især efter de nu også for ganske nylig har tilføjet Jadeveon Clowney, hvilket er virkelig lækkert, da han som Will-linebacker faktisk også har evnerne til at droppe tilbage i coverage. Derudover har de draftet Kristian Fulton, der går ind og skal spille nickel-cornerback. Netop i Nickel-formation synes jeg nemlig, de nu har en fin opstilling, som både kan dække bredt og i boksen. 

Sidste år mod Mahomes og Chiefs i AFC-finalen havde de kæmpe problemer, især når de spillede man-coverage. Samtidig kunne de ikke holde Mahomes i lommen. Men med Clowney får de en spiller med noget længde, der kan blive det våben, der kan gøre, de tager det sidste skridt. Samtidig var en af Titans’ helt store problemer også, at deres pass-rush ikke kunne stresse en gammel dame i rullestol. Det problem løser Clowney i den grad også med hans længde, eksplosivitet og atletiske evner. 

Deres angreb er jeg dog meget spændt på, om det kan holde samme niveau. Ryan Tannehill leverede en historisk sæson, som på flere parametre aldrig var set lignende. Blandt andet leverede han o procent over expected completion percentage (læs mere på Next Gen Stats). Hans passer rating på 117,5 over sæsonen er det fjerde højeste, der nogensinde er målt. Kun 2004 Peyton Manning, 2013 Nick Foles og 2011 Aaron Rodgers overgår ham. Det tror jeg simpelthen ikke, han kan gentage. Resten af Titans’ angreb ser eller giftigt ud. 

Derrick Henry har fået sin kontrakt og kommer nok til at løbe som et tog ligesom sidste sæson, og det skyldes formentlig, at deres receivergruppe anført af AJ Brown fortsat gør, at modstanderne ikke kan stacke boksen. Så alt i alt er Titans locked and loaded til endnu en god sæson. 

Jacksonville Jaguars

Hvis man synes, at Dolphins virkede som et hold, der tankede sidste sæson, så gør Jaguars det nærmest i endnu højere grad i år. Hu-hej, hvor ser de ikke gode ud. Det er især deres forsvar, som nærmest er blevet splittet i atomer. Det er meget svært at se, at det kun er tre år siden, at deres forsvar var så godt, at de næsten kunne bære Blake Bortles til Super Bowl. Deres angreb med Garner Minshew skal nok blive underholdende at se på, men deres offensive linje er stadig elendig, så de kommer ingen vegne. Det er heller ikke for sjov, at de er bookmakernes favoritter til at ende med færrest sejre i år. 

Konklusion: 

Jeg synes egentlig, at Colts er retmæssige favoritter. Deres offensive og defensive linje ser virkelig skarpe ud, og det er bare der, hvor footballkampe ofte vindes. Titans ser ligeledes stærke ud, men jeg har bare ikke tiltro til, at Ryan Tannhill kan gentage sin vanvidssæson igen. I en usikker coronatid giver det virkelig god mening at gå med den QB, som man bare ved kommer til at præstere, og det er Deshaun Watson. Derfor finder jeg rigtig fin værdi i Texans til at snuppe divisionen, men jeg tror, det bliver uhyggelig tæt og afgøres med en kamps margin mellem de tre øverste hold. 

Mit bud på stillingen: 

  1. Titans
  2. Colts
  3. Texans
  4. Jaguars

De kommer i Super Bowl: Kansas City Chiefs

Hvor NFC var lidt mere lige, så er der et enormt spring fra Chiefs og Ravens ned til de andre udfordrere i AFC. Jeg synes faktisk, at odds 4 på Chiefs godt kan forsvares at spille på. Der er ikke noget, der tyder på, at de tager et skridt ned i år. Men hvis jeg skal komme med mit bedste bet, så er det faktisk odds 85 på, at Texans vinder Super Bowl. Det får du hos Betfair* Exchange, hvor der lige nu er 365 kroner i likviditet. Jeg synes, mange glemmer, hvor tæt de egentlig var på at slå netop Chiefs sidste år. Og med syv hold i slutspillet i år synes jeg, den er værd at tage med. Men Chiefs bliver mit bud til at gentage sidste års succes.