Når sidste runde i NFLs grundspil afvikles denne søndag, er det rart at vide hvad man som fan skal heppe på, ud over ens eget hold (der jo kan være afhængigt af andre kampe). Lad os tage et kig på hvordan billedet ser ud i de to konferencer, AFC og NFC:
Hvem har en chance for at komme med i slutspillet?
Mens næstsidste spillerunde artede sig næsten perfekt for spændingen i AFC, er de seks slutspilsbilletter i NFC uddelt, og kun fordelingen af de seks seedninger – hvilket også er interessant nok – står tilbage.
Regler: Tiebreakers
Inden vi når til de to konferencer er det værd at have styr på de halvkomplicerede tiebreakerregler, der skal bruges for at bestemme hvem der slutter foran hvem, hvis to hold har vundet lige mange kampe.
Indenfor divisionen – hvis to hold har samme record:
- Indbyrdes kampe – da der indenfor divisionen altid spilles to indbyrdes kampe kan denne tiebreaker kun bruges hvis det ene hold har vundet begge indbyrdes kampe (som Vikings fx har gjort mod Packers i NFC North – det betyder at Packers ikke kan slutte foran Vikings selvom de kan ende med lige mange sejre)
- Bedste record i kampe indenfor divisionen (6 kampe)
- Bedste record i kampe mod fælles modstandere (indenfor divisionen drejer det sig om 12 kampe – 4 mod de øvrige divisionshold, 4 mod holdene fra den NFC-division man er parret med, og 4 mod holdene fra den AFC-division man er parret med)
- Bedste record i kampe indenfor konferencen (12 kampe)
- Strength of victory – her ser man på hvor mange kampe de hold, som man har slået i årets løb har vundet tilsammen.
- Strength of schedule – her er man på hvor mange kampe de hold, som man har mødt i årets løb har vundet tilsammen.
Den fortsætter efter denne – men det er så langt ude at vi ikke vil nå dertil.
Indenfor divisionen – hvis min. tre hold har samme record:
Her starter man forfra hver gang en klub bliver ”elimineret”, og så snart der kun er to hold tilbage går man over til tiebreakeren ovenfor, for to hold indenfor divisionen.
- Bedste record i indbyrdes kampe.
- Bedste record i kampe indenfor divisionen
- Bedste record i kampe mod fælles modstandere
- Bedste record i kampe indenfor konferencen
- Strength of victory
- Strength of schedule
Udenfor divisionen – bestemmelse af seedning mellem to hold med samme record:
Hvis vi har to hold med samme record, og skal bestemme hvem der skal have den højeste seedning bruges følgende fremgangsmåde (bemærk, at hvis det er to hold fra samme division, så bruges tiebreakeren for to hold fra samme division)
- Indbyrdes kampe – hvis de har mødt hinanden
- Bedste record i kampe indenfor konferencen
- Bedste record i kampe mod fælles modstandere – det kræver minimum fire kampe ifølge reglerne, men hvorfor det står i reglerne aner jeg ikke, for alle hold i samme konference vil have min. fire kampe mod fælles modstandere når sæsonen er slut. Om noget er det for at kunne lave en ”her og nu”-seedning, inden sæsonen er slut – og har begge hold ikke spillet min. fire kampe mod fælles modstandere, går vi videre til næste trin.
- Strength of victory
- Strength of schedule
Udenfor divisionen – bestemmelse af seedning mellem tre eller flere hold med samme record:
Her findes først det bedste hold fra de divisioner holdene repræsenterer (dvs. hvis én division har to hold, og to divisioner har ét hold med samme record, skal den ene division med to hold have det ene hold sorteret fra – her bruges tiebreakeren for to hold fra samme division). Så snart ét hold er elimineret starter man forfra (startende med indbyrdes kampe), og når man er nede på to hold bruges tiebreakeren ovenfor for to hold med samme record, som ikke er i samme division. Så snart man har fundet den første seedning starter man forfra (og hvis holdet der er forsvundet fra ligningen (dvs. har fået den første af seedningerne, der skal fordeles) er fra den division med to hold, vil det andet hold nu komme i spil).
- Indbyrdes kampe – denne bruges kun hvis ét hold har vundet over alle de andre, der tages i betragtning
- Bedste record i kampe indenfor konferencen
- Bedste record i kampe mod fælles modstandere – det kræver også her minimum fire kampe; her er det til gengæld forståeligt nok, da der ingen garanti er for at alle hold har mødt de samme hold mindst fire gange
- Strength of victory
- Strength of schedule
Det ”kedelige” slutspilsbillede i NFCSom nævnt er de seks billetter uddelt i NFC, og eneste tilbageværende spørgsmål er hvordan seedningerne bliver.
Slutspils-holdene:
Ét af følgende seks hold vil stå som NFCs Super Bowl-deltager den 7. februar i Miami:
Fra NFC South: Divisionsvinderen
Fra NFC North: Divisionsvinderen Minnesota Vikings og wild card-holdet Green Bay Packers.
Fra NFC East: Philadelphia Eagles og Dallas Cowboys, som mødes på søndag i kamp om divisionstitlen, mens taberen af kampen får et wild card.
Fra NFC West: Divisionsvinderen Arizona Cardinals.
Førsteseedningen:
Denne er afgjort. Med Minnesota Vikings’ nederlag mandag nat til Chicago Bears har New Orleans, trods to nederlag de seneste to uger, sikret sig hjemmebanefordel gennem slutspillet..
Andenseedningen:
Mens førsteseedningen er afgjort skabte Vikings’ nederlag tvivl om andenseedningen. Vikings står nu i en situation hvor de ikke selv kan afgøre det. Både Vikings og Philadelphia Eagles er 11-4, men Eagles er 9-2 indenfor konferencen, mens Vikings er 8-3. Det betyder altså at det i øjeblikket er Eagles, som sidder på andenseedningen, og hvis de besejrer Cowboys på søndag vil andenseedningen være deres, uanset udfaldet af Vikings’ kamp. Hvis Eagles taber vil Cowboys have tiebreakerfordelen, og Eagles kan dermed ikke få andenseedningen i så fald.
Hvis Vikings skal have andenseedningen kræver det en sejr samtidig med at Eagles taber, og Cardinals kan tage andenseedningen hvis de vinder samtidig med at Vikings og Eagles taber – i så fald vil Cardinals og Cowboys være foran Vikings i sejre indenfor konferencen og Cardinals vil være bedre end Cowboys mod fælles modstandere. Hvis derimod både Cardinals og Vikings taber vil Cowboys tage andenseedningen med en sejr, da de vil have en bedre konferencerecord end Vikings.
Tredje- og fjerdeseedningen:
Før denne runde sidder Vikings på tredjeseedningen, men intet er afgjort. Hvis Vikings vinder, samtidig med at Eagles taber vil tredjeseedningen gå til Cardinals (hvis de vinder) eller Cowboys (hvis Cardinals taber), mens Vikings får andenseedningen. Sejre til både Vikings og Eagles vil give Vikings tredjeseedningen.
Femte- og sjetteseedningen:
Disse to pladser skal fordeles mellem Packers og enten Cowboys eller Eagles. Det er pt. Packers, som sidder på femteseedningen, og da de har slået Cowboys tidligere på året kan Cowboys ikke få tiebreakerfordelen over Packers. Det betyder også at Cowboys ikke på nogen måde kan ende med femteseedningen, da en sejr vil give dem anden-, tredje- eller fjerdeseedningen, og et nederlag vil betyde at Packers, med sikkerhed, ender foran dem. Så, hvis Cowboys taber til Eagles, får Cowboys sjetteseedningen, mens Packers tager femteseedningen. Det store spørgsmål er hvad der sker hvis Cowboys besejrer Eagles.
Hvis Cowboys slår Eagles, og Packers taber: Eagles har en 11-5-record, mod Packers’ 10-6. Eagles får dermed femteseedningen og Packers sjetteseedningen.
Hvis Cowboys slår Eagles og Packers vinder: Eagles og Packers vil da begge have en 11-5-record, og begge vil have en 9-3-record mod NFC. Vi skal derfor se på kampene mod fælles modstandere. Begge hold møder i denne sæson Chicago Bears, Dallas Cowboys, San Francisco 49ers og Tampa Bay Buccaneers: Packers har besejret Bears i begge indbyrdes kampe og ligeledes besejret Cowboys og 49ers, mens det blev til et nederlag mod Bucs. Det giver altså Packers en 4-1-record mod fælles modstandere. Eagles har i dette scenarie tabt begge kampe til Cowboys og vundet de tre øvrige – dermed har de altså en 3-2-record mod fælles modstandere, så her vil Packers få femteseedningen mens Eagles tager sig af sjetteseedningen.
Så hvad er det der skal heppes på?
Eagles får andenseedningen i følgende scenarie:
Eagles win
Cowboys får andeneseedningen i følgende scenarie:
Cowboys win OG Vikings loss OG Cardinals loss
Vikings får andenseedningen i følgende scenarie:
Vikings win OG Eagles loss
Cardinals får andenseedningen i følgende scenarie:
Cardinals win OG Vikings loss OG Eagles loss
Cardinals får tredjeseedningen i følgende scenarie:
Eagles win OG Cardinals win OG Vikings loss (Eagles får andenseedningen)
Vikings får tredjeseedningen i følgende scenarier:
Vikings win OG Eagles win (Eagles får andenseedningen)
ELLER
Vikings loss OG Cowboys win OG Cardinals loss (Cowboys får andenseedningen)
Cowboys får tredjeseedningen i følgende scenarier:
Cowboys win OG Vikings win OG Cardinals loss (Vikings får andenseedningen)
ELLER
Cowboys win OG Cardinals win OG Vikings loss
Cardinals får fjerdeseedningen i følgende scenarier:
Eagles win OG Vikings win
ELLER
Eagles win OG Vikings loss OG Cardinals loss
ELLER
Cowboys win OG Vikings loss OG Cardinals loss
Vikings får fjerdeseedningen i følgende scenarie:
Vikings loss OG Cardinals win
Packers får femteseedningen i følgende scenarier:
Eagles win (sjetteseeedning til Cowboys)
ELLER
Cowboys win OG Packers win (sjetteseedning til Eagles)
Packers får sjetteseedningen i følgende scenarie:
Packers loss OG Cowboys win
Forvirret? Så tag en kort pause og hold tungen lige i munden inden du læser videre om AFCs sindssyge slutspilsræs.
Broget slutspilsbillede i AFC
I AFC er divisionstitlerne uddelt, men kampen om wild cards er hård og ubarmhjertig – og uoverskuelig, ikke mindst.
De er sikre på slutspil:
Første- og andenseedningen er på plads, mens Patriots og Bengals på søndag skal fordele de sidste to pladser imellem sig. Patriots har umiddelbart tiebreakerfordelen, så hvis begge vinder eller begge taber vil Patriots med stor sandsynlighed tage sig af tredjeseedningen. Det er dog på baggrund af Strength of victory de har fordelen (de har ikke mødt hinanden og vil begge have enten 8-4 eller 7-5 i kampe indenfor konferencen og samme record mod fælles modstandere (3-2 hvis begge vinder på søndag, 2-3 hvis de begge taber)), og arter resultaterne i andre kampe sig, kan Bengals rent faktisk tage tredjepladsen.
Strength of victory giver før sidste runde Patriots en fordel på fire kampe (Patriots’ sejre er kommet mod hold, som samlet har vundet 65 kampe, mens Bengals’ er kommet mod hold med samlet 61 sejre – begge hold møder i sidste runde et 8-7-hold, så den kamp spiller ingen rolle).
Bengals har brug for at følgende hold på søndag vinder minimum fem kampe end de næstfølgende hold (Patriots har nemlig fordelen i næste tiebreaker – mere om det længere nede):
Packers, Steelers (x2), Browns (x2), Bears, Ravens (x2), Lions og Chiefs (de hold Bengals har slået)
Bills (x2), Falcons, Ravens, Titans, Buccaneers, Dolphins, Jets, Panthers og Jaguars (de hold Patriots har slået).
Da begge har slået Ravens kan man trække den fra hos dem begge (en Ravens-sejr vil kun give én mere til Bengals, selvom de har slået dem to gange). Da Bears møder Lions vil Bengals med sikkerhed kun få én sejr ud af de to hold. På samme måde mødes Falcons og Buccaneers i sidste runde, hvilket giver én sejr med sikkerhed hos Patriots.
Det betyder at Bengals skal få fire sejre mere ud af Packers, Steelers (hvor en sejr tæller for to), Browns (hvor en sejr tæller for to), Ravens og Chiefs, end Patriots får ud af Bills (hvor en sejr tæller for to), Titans, Dolphins, Jets, Panthers og Jaguars.
De fire sejre kan dog hurtigt hentes – hvis Steelers besejrer Dolphins og Browns besejrer Jaguars har Bengals fået de fire sejre der er brug for, for at stå lige – men resten skal så stadig deles lige over. Her kan det bemærkes at Bengals møder et af de hold som Patriots har slået i sidste runde (Jets).
Hvis Browns besejrer Jaguars, Steelers slår Dolphins, Packers vinder over Cardinals og Ravens slår Raiders (ikke et umuligt scenarie) vil Patriots ikke kunne hente Bengals i Strength of Victory. Hvis, derimod, enten Jaguars eller Dolphins vinder deres kamp kan Bengals ikke hente Patriots.
Den ”lette” måde for Bengals at sikre sig tredjeseedningen er med en sejr i Sunday Night Football mod Jets, kombineret med et Patriots-nederlag ude mod Houston Texans tidligere på dagen. Det står dog helt sikkert, at Bengals ved om de har noget at spille for eller ej, før de går på banen, da det er rundens sidste kamp og Strength of victory også vil være på plads.
Skulle det utrolige ske, at de to ender lige i Strength of victory skal vi videre til Strength of schedule, og her har Patriots før sidste runde en fordel på 16 (modstanderne i sidste runde inkluderet), og Bengals kan derfor ikke vinde eller udligne denne. Bengals skal altså vinde Strength of victory for at slutte foran Patriots i tilfælde af at de ender med samme antal sejre.
De kæmper om wild cards:
Kampen om AFCs wild cards blev skrumpet lidt ind i sidste runde, da både Titans, Dolphins og Jaguars tabte deres kampe. Titans er nu helt uden mulighed for at nå slutspillet, mens Dolphins og Jaguars i teorien også kan komme med videre (deres muligheder gennemgås senere).
Tilbage står følgende hold (rangeret efter den seedning de ville have hvis de skulle gå hen og vinde i sidste spillerunde) med 8-7-records (kamp i uge 17 samt konference-record i parentes)
New York Jets: (hjemmekamp mod Bengals søndag nat dansk tid – 6-5)
Baltimore Ravens (udekamp mod Raiders – 6-5)
Denver Broncos (hjemmekamp mod Chiefs – 6-5)
Houston Texans (hjemmekamp mod Patriots – 5-6)
Pittsburgh Steelers (udekamp mod Dolphins – 5-6)
En ting, som er ret vigtig at bide mærke i når man kigger på holdenes kampe i denne runde er at det alle er kampe indenfor konferencen, så vi er ikke ude i en situation hvor fx Ravens kan overhale Jets i sidste runde selvom begge skulle vinde (ved at forbedre deres record indenfor konferencen, mens Jets holder fast i den nuværende konferencerecord).
Jets og Ravens kan afgøre det selv:
Før sidste runde står vi i den situation at Jets og Ravens selv kan afgøre deres videre skæbne. De ligger pt. til hhv. femte- og sjetteseedningen, hvis de vinder på søndag.
Jets vil sikre sig femteseeedningen qua en 4-1-record mod fælles modstandere (altså, hvis de vinder på søndag), mens Ravens vil være 1-4 (0-5, hvis de taber på søndag) og Broncos 3-2. Det giver Jets femteseedningen, og betyder – desværre for Broncos – at Ravens og Broncos skal afgøre tiebreakeren indbyrdes, og her har Ravens fordelen da de slog Broncos tidligere på året. Så hvis Jets vinder på søndag er de altså sikret femteseedningen; og skulle Ravens vinde vil de også være sikre på et wild card (femteseedningen hvis Jets taber, sjetteseedningen hvis Jets vinder).
Broncos skal dermed håbe på at Raiders og/eller Bengals går ud og vinder på søndag, samtidig med at Broncos selv gør arbejdet færdigt hjemme mod Chiefs. Det vil give Broncos et wild card; femteseedningen hvis både Jets og Ravens taber, sjetteseedningen hvis kun ét af de to hold taber.
Texans og Steelers hænger yderligere efter, og – udover selv at vinde – er de afhængige af resultaterne fra Jets’, Ravens’ og Broncos’ kampe.
Texans er i øjeblikket seedet over Steelers qua en bedre record mod fælles modstandere. Texans er 3-2 i kampene mod Titans, Bengals, Raiders og Dolphins, mens Steelers er 1-3, og mangler at møde Dolphins. Det betyder altså at Steelers, for at kunne gå videre er afhængige af at mindst tre af holdene over dem taber.
Så hvad skal der heppes på?
Af hensyn til overskueligheden vil jeg end ikke forsøge at gøre rede for femte- og sjetteseedningerne for de enkelte hold, der kæmper om wild cards, men blot fremføre scenarierne, som vil sikre dem et wild card – dét i sig selv er omfattende nok; når man så skal ud i absurde tiebreakerudregninger, for at finde frem til om det vil give en femte- eller sjetteseedning bliver det for alvor kompliceret, og det vil jeg spare jer for. Med tiebreakerreglerne gennemgået i starten skal I dog være hjerteligt velkomne til selv at gå i gang med at regne på det hele.
Bengals får tredjeseedningen (og Patriots fjerdeseedningen) i følgende scenarier:
Bengals win OG Patriots loss
ELLER
Bengals win OG Patriots win OG Strength of victory falder ud til Bengals’ fordel
ELLER
Bengals loss OG Patriots loss OG Strength of victory falder ud til Bengals’ fordel
Hvis ikke noget af ovenstående indtræffer vil Patriots tage tredjeseedningen (dvs. Patriots win OG Bengals loss samt win eller loss til begge, hvor Patriots vinder Strength of victory-tiebreakeren eller ender uafgjort i den)
Jets får et wild card i følgende scenarie:
Jets win
Ravens får et wild card i følgende scenarie:
Ravens win
Broncos får et wild card i følgende scenarier:
Broncos win OG Jets loss OG Ravens loss
ELLER
Broncos win OG Jets loss OG Steelers loss
ELLER
Broncos win OG Jets loss OG Texans win
ELLER
Broncos win OG Ravens loss OG Steelers loss
ELLER
Broncos win OG Ravens loss OG Texans win
ELLER
Steelers loss OG Ravens loss OG Texans loss OG Jaguars loss
ELLER
Steelers loss OG Ravens loss OG Texans loss OG Jets loss
ELLER
Steelers loss OG Ravens loss OG Jaguars loss OG Jets loss
ELLER
Steelers loss OG Texans loss OG Jaguars loss OG Jets loss
ELLER
Dolphins loss OG Jets loss OG Ravens loss OG Texans loss OG Jaguars loss
I de fem nederste scenarier vil Broncos altså komme i slutspillet uanset om de vinder eller taber.
Steelers får et wild card i følgende scenarier:
Steelers win OG Texans loss OG Jets loss
ELLER
Steelers win OG Texans loss OG Ravens loss
ELLER
Steelers win OG Jets loss OG Ravens loss OG Broncos loss
Texans får et wild card i følgende scenarier:
Texans win OG Jets loss OG Ravens loss
ELLER
Texans win OG Jets loss OG Broncos loss
ELLER
Texans win OG Ravens loss OG Broncos loss
Jaguars får et wild card i følgende scenarier:
Jaguars win OG Steelers loss OG Ravens loss OG Broncos loss OG Texans loss
ELLER
Jaguars win OG Steelers loss OG Ravens loss OG Broncos loss OG Jets loss
ELLER
Jaguars win OG Steelers loss OG Ravens loss OG Texans loss OG Jets loss
ELLER
Jaguars win OG Steelers loss OG Broncos loss OG Texans loss OG Jets loss
ELLER
Jaguars win OG Jets loss OG Broncos loss OG Texans loss OG Ravens loss
Dolphins får et wild card i følgende scenarie:
Dolphins win OG Jets loss OG Ravens loss OG Texans loss OG Jaguars loss
TV-dækning af sidste spillerunde
TV2 Sport og 3+ har begge sikret sig rettighederne til nogle af rundens vigtige kampe.
TV2 Sport sender kl. 19.00 (med BetXperts medfølgende tip til kampen) Pittsburgh Steelers @ Miami Dolphins – en kamp mellem to hold som altså ikke er i stand til selv at afgøre deres skæbne, men en kamp som begge må og skal vinde for overhovedet at have en chance for at komme i slutspillet.
3+ sender fra kl. 22 kampen om NFC East-titlen: Philadelphia Eagles @ Dallas Cowboys – uden tvivl rundens NFC-brag. Undervejs vil de vise højdepunkter fra kampen i Oakland mellem Raiders og Ravens; en kamp hvor Ravens altså med en sejr kan sikre sig en slutspilsplads.
Sunday Night Football kl. 2.20 natten til mandag på 3+ er Cincinnati Bengals @ New York Jets.
Der er ingen Monday Night Football i denne runde.