Mandag den 12. januar 2009 kort efter kl. 17 lokal tid bekendtgjorde Indianapolis Colts’ ejer Jim Irsay at Head Coach Tony Dungy efter godt syv år i klubben ville trække sig tilbage. Det var ventet, men det gør det ikke mindre trist – hverken for Colts’ fans (inkl. denne skribent) eller andre fans af spillet.

Læs om legendariske Dungy (og om fremtiden for Colts) i nedenstående artikel af BetXperts NFL-mand Peter Jensen.

Peters NFL-tip kan følges på denne side.

To Super Bowl-ringe: Som spiller og som træner

Den 53-årige Tony Dungys pension kommer efter en lang karriere indenfor NFL. Siden hans professionelle footballkarriere startede i 1977, hvor han blev signet som free agent af Pittsburgh Steelers under legendariske Chuck Noll, har han kun i én sæson ikke arbejdet indenfor ligaen..

Det blev en kort professionel karriere som spiller, hvor han spillede safety og samtidig var emergency-QB for Steelers. I to sæsoner hos holdet lavede han ni interceptions – og kastede to. I en kamp mod Houston Oilers både kastede og lavede han en interception, som den eneste spiller siden AFL og NFL blev slået sammen i slutningen af 60’erne. I 1978 var han en del af det Pittsburgh Steelers-mandskab, som vandt Super Bowl XIII med 35-31 over Dallas Cowboys. Han førte i den sæson Steelers i interceptions med seks styk.

28 år senere stod Dungy atter i Super Bowl, og vandt atter en Super Bowl-ring. Han var den blot sjette person, der nåede til Super Bowl som både Head Coach og spiller – og er sammen med Mike Ditka og Tom Flores den eneste, der har vundet en Super Bowl-ring i begge professioner.

Trænerkarrieren

Dungy stoppede karrieren som spiller i 1980 og fik kort efter tilbudt et job som Defensive Backs Coach hos University of Minnesota – det college han selv havde spillet for. Her var han blot en enkelt sæson inden han blev genforenet med Chuck Noll i Pittsburgh, hvor han også skulle være DB-Coach.

Efter tre sæsoner blev han forfremmet til Defensive Coordinator. I 1989, efter i alt otte sæsoner som assistenttræner hos Steelers, skiftede han til Kansas City Chiefs, hvor han atter fik ansvaret for de defensive backs.

Efter tre sæsoner i Kansas City, tog han atter nordpå – denne gang til Minnesota, hvor Vikings ansatte Dungy som Defensive Coordinator. Det job bestred han i fire sæsoner – hvert år var Vikings’ forsvar det bedst rangerede i ligaen.

Med den succes var det næsten en selvfølge at han en dag måtte blive Head Coach, og i 1996 tog han til Florida og slog sig ned i Tampa sammen med familien. Tampa Bay Buccaneers ansatte Dungy som deres nye cheftræner i håb om at han ville kunne vende en synkende skude. Buccaneers havde i årevis været et af ligaens dårligste hold, og havde ikke haft en sæson med flere sejre end nederlag siden 1982 (ej heller en .500-sæson).

Efter en horribel 1-8-start på 1996-sæsonen, kom der styr på tropperne, og i de sidste syv kampe blev det til fem sejre. Året efter gik holdet 10-6 og nåede slutspillet. 1998 bød på en 8-8-sæson, og et misset slutspil, men derfra så Dungy sig ikke tilbage. Fra 1999 til 2001 nåede han i slutspillet hvert år, men efter to år i træk at være røget ud i Wild Card-runden (begge gange til Eagles) blev Dungy fyret. Bucs var blevet et vinder-hold, men skulle også kunne vinde i slutspillet, og dertil mente holdets front office, at man skulle bruge en anden mand end Dungy.

Året efter var Dungy i slutspillet med Indianapolis Colts – og Buccaneers vandt Super Bowl anført af Jon Gruden. I syv sæsoner hos Colts nåede holdet slutspillet hvert år, og vandt aldrig færre end 10 kampe i en sæson (2002-sæsonen) og fra 2003-2008 blev det til mindst 12 sejre i den regulære sæson – en NFL-rekord, ligesom hans ti sæsoner i træk i slutspillet er det (én gang mere end Cowboys’ legendariske Tom Landry).

Slutspilsproblemerne fortsatte dog, og først i 2006 nåede Dungy til Super Bowl. Han blev dermed – sammen med Lovie Smith hos modstanderne fra Bears – den første sorte Head Coach til at nå Super Bowl. Colts vandt, og Dungy blev dermed også den første sorte cheftræner, der førte sit hold til Vince Lombardi-trofæet.

Året efter vandt Colts AFC south for femte år i træk, men røg atter ud i første runde af slutspillet. 2008 blev den måske hårdeste sæson for Dungy i tiden hos Colts. Skader på både den offensive linje og til holdets stjerne-QB Peyton Manning var stærkt medvirkende til en 3-4-start – den dårligste start i Dungys tid i klubben. Med ni sejre i træk nåede holdet alligevel slutspillet, hvor første kamp atter blev endestationen. Efter lidt over en uges betænkningstid valgte Dungy derefter at trække sig.

Tony Dungy har efter hver sæson de seneste fem år sat sig ned sammen med sin kone Lauren for at finde ud af hvad fremtiden skulle bringe. Således også sidste år, hvor Jim Caldwell – assisterende head coach og QB-coach – blev udpeget som Dungys efterfølger. Han skulle dog først tage over når Dungy engang valgte at sige stop – og Dungy valgte med den næste træner på plads at tage mindst ét år mere.

Defensiv strateg

Det er ikke kun Tony Dungy, der skal have æren for succesen i tiden hos Buccaneers. Dungy udviklede sammen med Defensive Coordinator Monte Kiffin Tampa 2-forsvaret – en videreudvikling af Cover 2-forsvaret. Buccaneers er fortsat med Tampa 2-forsvaret siden Dungy tog til Colts – hvor han også indførte Tampa 2 – og har været et af ligaens bedste forsvar lige siden.

Hos Colts har forsvaret dog ikke været et top 10-forsvar. Hos Tampa havde Dungy et fantastisk forsvar, men ikke noget prangende angreb – hos Colts var det stik modsat. Med bl.a. Peyton Manning, Edgerrin James og Marvin Harrison overtog Dungy et af ligaens allerstærkeste angreb, men til gengæld var forsvaret af stærkt tvivlsom karakter. Forsvaret blev bedre med tiden, men blev aldrig for alvor et topforsvar.

Dungys trænerfilosofi bygger på ting fra stort set alle de trænere han har arbejdet under eller spillet under – fra Chuck Noll over Bill Walsh til Marty Schottenheimer og Dennis Green. Den stille og dybt kristne Dungy har skilt sig ud fra mængden af trænere ved sin fremtoning på sidelinjen – man ser ham aldrig råbe af sine spillere eller dommerne. Han udtalte i et interview op til Super Bowl i 2007 i Palm Beach Post følgende (som også kan ses på wikipedia hvis man søger på ham):

”I really wanted to show people you can win all kinds of ways. I always coached the way I've wanted to be coached. I know Lovie [Smith, Bears’ Head coach, der var LB-coach i Buccaneers under Dungy] has done the same thing. For guys to have success where it maybe goes against the grain, against the culture ... I know I probably didn't get a couple of jobs in my career because people could not see my personality or the way I was going to do it ... For your faith to be more important than your job, for your family to be more important than that job ... We all know that's the way it should be, but we're afraid to say that sometimes. Lovie's not afraid to say it and I'm not afraid to say it.”

Trænertræ

I den netop overståede sæson havde fire klubber i ligaen en cheftræner, der havde arbejdet under Dungy i tiden hos Bucs – udover Lovie Smith hos Bears var det den nu fyrede Lions-HC Rod Marinelli, Chiefs Herm Edwards og Steelers’ Mike Tomlin. Derudover har andre fået job som cheftrænere for collegehold. ”Next man up” er altså Jim Caldwell hos Colts.

Af disse hold var Steelers det eneste, der ikke kørte et Tampa 2-forsvar – Tomlin valgte at holde fast i Defensive Coordinator Dick LeBeaus succesfulde 3-4-forsvar. Også Buffalo Bills og Minnesota Vikings – hvor Leslie Frazier, tidl. DB-coach under Dungy i Colts, er DC – kører et Tampa 2-forsvar.

Muligheder i Indianapolis

Tony Dungy påpegede på mandagens pressemøde, at en af de væsentlige grunde til at han i sin tid valgte at tage til Colts var muligheden for at påvirke byen. Colts kom til Indianapolis i 1983, og havde således ikke en årelang tradition i byen. Holdet havde aldrig for alvor været et vinderhold, så en af de opgaver Dungy glædeligt påtog sig da han kom til Indianapolis, var at få skabt et hold, der kunne give noget til byen – et hold med spillere, som folk kunne se op til – og som kunne være med til for alvor at give grobund for en football-tradition i byen, så flere generationer af fans kunne samles på stadion. De unge skulle være Colts-fans, og det skulle ske ved at holdet ikke bare vandt – men vandt på ”den rigtige måde”.

Også udenfor banen har Dungy påvirket byen, ligesom han har gjort det i Tampa, gennem flere velgørenhedsformål – heraf flere rettet specielt mod sorte unge. Kort efter hans fratræden skrev NFL.com’s Senior Columnist Thomas George om Dungys afsked:

”At the core of Dungy's decision is his calling, his faith, his unwavering belief that he had not chosen God, but that God had chosen him to reach beyond football and be a difference-maker in building the spirit and faith of others. In moving from Indianapolis to Tampa, this is what he will do now not only locally, he hopes, but nationally, globally.

There is a need, he says. He sees youth in despair, specifically young men in distress, particularly young black men, but his reach and his goals in this pursuit are not limited to color or local.”

Personlig tragedie

Kort før jul i 2005 blev familien Dungy ramt af en tragedie, da parrets 18-årige søn James begik selvmord. Colts havde på det tidspunkt allerede kvalificeret sig til slutspillet og havde sikret sig en bye week. Dungy fik at vide at han skulle tage sig den tid han skulle bruge for at komme sig over det, og i mellemtiden ville holdet klare sig uden ham. Gennem sin stærke tro kom familien forholdsvis hurtigt ovenpå igen, og Tony Dungy kunne vendte tilbage til Indianapolis og rette fokus mod slutspillet. Spillerne dedikerede deres slutspil til Dungy og ønskede at give ham den Super Bowl-titel han som cheftræner manglede, men i en af de mest spændende kampe i nyere tid måtte Colts se sig besejret af Pittsburgh Steelers. Super Bowl-titlen kom året efter i februar 2007.

Forfatteren Tony Dungy

2007 blev ligeledes året hvor Dungy sprang ud som forfatter. 10. juli 2007 udkom hans bog, biografien ”Quiet Strength: The Principles, Practices, and Priorities of a Winning Life”. Bogen blev en bestseller, der nåede nummer 1 på New York Times’ bestsellerliste over hardcover non-fiction-bøger, som den første NFL-bog nogensinde.

I næste måned udkommer hans næste bog ”Uncommon: Finding Your Path to Significance”

Sagt om Dungy, efter hans fratræden

Bill Polian, Colts’ President og GM, udtalte ved pressekonferencen: “We’ll miss his faith, we’ll miss his optimism, we’ll miss his patience — which is something he taught me in abundance — all of which contributes to that Dungy magic. What a joy it was to come to work with Tony Dungy every day. What a privilege it was to work with a man who talked the talk, albeit it softly, but who also walked the walk emphatically."

Lovie Smith: “I’m happy for Tony and his family, but sad for our league because we are losing one of the all-time great coaches. (…) I would not be in my position today if it wasn’t for him providing me with an opportunity and mentorship. I learned a tremendous amount of football in my time with Tony in Tampa and made a friend for life. I’m proud to be a member of his coaching tree.”

Bill Belichick, cheftræner for Colts’ mangeårige rivaler New England Patriots, hyldede Dungy i en pressemeddelelse, med ordene: "People often say that teams reflect their head coach and that can be said of Tony Dungy's teams, which are consistent winners every single year. Tony has been such a fixture in this league that his absence will take some getting used to. He may be leaving the sideline, but Tony will be remembered fondly for a long time.”

Selv NFLs kommisær, Roger Goodell, der normalt ikke udtaler sig i disse situationer har været ude og finde de store ord frem om Dungy: ”He taught us all how to handle triumph and tragedy with dignity and grace. Although we will miss him, Tony is a great man and his impact will be part of the NFL forever.”

(Se flere udtalelser om Dungy her)

Hvad har fremtiden i vente for Colts?

Colts går nu ind til deres første off-season uden Tony Dungy i mange år. Caldwell er ”opdraget” af Dungy, og er ifølge mange en klon af Dungy – på godt og ondt – og har selv udtalt at der venter mere af det samme. Han har dog slået fast at han næppe vil være i stand til at være ligeså rolig på sidelinjen som sin forgænger, og at dommerne efter ikke at være blevet råbt af i syv år, formentlig godt kan se frem til at blive råbt ad af denne Colts-coach.

At han på mange måder minder om Dungy er dog også grunden til at der er folk, der er skeptiske overfor ansættelsen af Caldwell. Nok var Dungy respekteret, men han har haft problemer i slutspillet, og spørgsmålet er om ”mere af det samme” atter vil kunne bringe holdet hele vejen til Super Bowl-titlen.

Caldwell får dog noget nær optimale betingelser, da holdets kerne, både offensivt og defensivt, er på plads. Holdet har stadig slutspilskaliber, så Caldwell skal ikke ind og bygge et helt nyt hold op endnu. Det var ligeledes en vigtig del af beslutningen fra Dungys side – han ville give Caldwell de bedste muligheder overhovedet for at kunne få succes.

Indianapolis Colts’ organisation står dog overfor nogle hårde beslutninger. WR Marvin Harrisons kontrakt udløber efter sæsonen, og hans produktion i år har ikke været på det niveau man forventede af ham. Vil Harrison forlange for meget i løn kan det blive svært for Colts at holde på ham – dels står bl.a. også C Jeff Saturday og CB Kelvin Hayden overfor en kontraktforhandling, dels har Colts ikke mange penge at gøre med under salary cappen.

Og man skal ikke glemme at Bill Polian er en af ligaens allerbedste general managers, og en dygtig forretningsmand, som ikke er bange for at tage de nødvendige beslutninger. Det vil skære i hjertet på mange fans, hvis Harrison ikke får forlænget kontrakten og skifter til en anden klub, men det kan meget vel blive udgangen, hvis ikke han vil gå betydeligt ned i løn – eller indstille karrieren.

Polian tog en lignende hård beslutning efter 2005-sæsonen, hvor Edgerrin James ikke fik sin kontrakt forlænget, på trods af en fantastisk sæson med 1843 offensive yards og 14 touchdowns i 15 kampe. Han ville have mere i løn end Polian mente produktionen (og den forventede produktion fremover) berettigede, og dermed endte James med at skrive kontrakt med Arizona Cardinals. Det samme kan blive tilfældet med Marvin Harrison. Det vil være en hård beslutning at tage og en hård beslutning at acceptere for fans – at skulle miste både Dungy og Harrison inden for så kort tid vil være et stort tab – men holdets fans stoler også på, at Polian ved hvad han gør.

Derudover har Colts haft problemer med løbet på begge sider af bolden. Holdet rangerede som et af de dårligste hold i ligaen til at løbe bolden, og det er ikke holdbart i længden. Problemet var både på den offensive linje og på running back-positionen, og begge kan stå overfor en mindre overhaling – og så mangler holdet for alvor en stor defensive tackle, der kan stoppe løbet.

Men det er alt sammen noget der hører fremtiden til – for nu skal lyde farvel og et taknemmeligt tak til Tony Dungy, for alt hvad han har gjort, både på og udenfor banen. En dybt sympatisk og respekteret gentleman har takket af, og det er et stort tab for National Football League.