Den 25.-26. april 2009 afholdes NFLs Draft i Radio City Music Hall i New York.

Her følger et grundigt kig på de mest interessante spillere i årets draft, de førsterunde-aktuelle: Stjerner in spe.

Med andre orde: Et kig ind i NFLs fremtid...

Læs også gårsdagens indgående beskrivelse af draften: Hvad er draften egentlig for en størrelse, hvordan foregår den, hvorfor er den så vigtig og hvilke spillere kan vælges? Læs artiklen her.

Og følg desuden med på BetXperts NFL-side - hvor der kan findes tip til draften.


De førsterunde-aktuelle spillere

Hvilke spillere er så kandidater til at gå i første runde af årets draft?

I denne del vil jeg tage et kig på de spillere, der har størst interesse i forhold til første runde af draften – og det er faktisk en hel del.


Quarterbacks

Der er tre quarterbacks, som må forventes at gå i første runde – og jeg ser det som ganske sandsynligt at de alle går i top 20 (og meget vel top 17).

Matthew Stafford, Georgia, top 4-valg:
Som person sammenlignes han med Matt Ryan, mens han spillemæssigt sammenlignes med Jay Cutler. Stærk arm, gode lederevner, intelligent og har spillet i et Pro Style-offense i college. Har dog været ustabil og er kun junior.

Stafford har potentialet til at udvikle sig til en franchise quarterback, og jeg mener at det vil være det helt rigtige valg af Lions at vælge ham med det første valg i draften.

Mark Sanchez, USC, top 10-valg:
Det næste produkt i rækken fra USCs football program, som tidligere har sendt Carson Palmer og Matt Leinart ind i NFL. Godt fit til et West Coast Offense, har spillet i et Pro Style-offense, fantastisk personlighed og moden, selvom han ligesom Stafford kun er junior. Har kun startet 16 kampe i college, og kun Akili Smith (draftet af Bengals i 1999 og var et stort bust) har indenfor de seneste ti år startet færre kampe inden han kom ind i NFL

Sanchez vil være et superbt fit i Seahawks’ angreb, og jeg er varm fortaler for at Sanchez bliver Seahawks’ valg med fjerdevalget.

Josh Freeman, Kansas State, top 20-valg:
Kæmpestort potentiale, erfaring fra et Pro Style-offense. Sammenlignes med Jason Campbell grundet sin størrelse og armstyrke. Har dog været ustabil og læser ikke altid spillet rigtigt. Den af de tre quarterbacks med størst bust-risiko.

Hans potentiale vil være meget lokkende, men han er næppe heller en quarterback, der skal smides i aktion fra første dag. Jets (valg nummer 17) ligner en oplagt destination for ham, men det kan ikke udelukkes at et hold vil trade op foran Jets for at vælge ham.


Running backs

Jeg forventer at to eller tre running backs bliver valgt i første runde, men running backs har det med til tider at falde lidt på draftday, da der kan findes mange habile spillere i de senere runder. Det betyder også at det kan ende med at kun én – måske endda ingen – bliver valgt i første runde, men jeg anser det dog for tvivlsomt.

Chris ”Beanie” Wells, Ohio State, top 20-valg:
Wells har kvaliteterne til at udvikle sig til en featured back. Eksplosiv og hurtig, men mangler playmakerevner. Nogle steder stilles der spørgsmålstegn ved hans motivation, hårdførhed (har været ramt af skader i college) og også hans evner som pass catcher, hvilket først og fremmest skyldes at han sjældent blev brugt på den måde hos Ohio State.

Han har talentet til top 15-20, men kan falde helt til bunden af første runde, da de kampen er tæt om at være den bedste running backs og de andre har nogle kvaliteter som nogle hold vil blive lokket af.

Knowshon Moreno, Georgia, top 25-valg:
Moreno er god til at finde huller i forsvaret, har playmakerevner og er god i pass protection, men mangler hurtighed. Han sammenlignes enkelte steder med Carnell ”Cadillac” William, og jeg har også enkelte steder set ham beskrevet som en Brian Westbrook-type.

Jets er nok det tidligste han kan gå (selvom Seahawks’ Tim Ruskell skulle være meget glad for Moreno), og Eagles nævnes ofte som en kommende arbejdsgiver, netop grundet sammenligningen med Westbrook. Kan falde ned til Cardinals ved nummer 31, og i værste fald ud af første runde.

Donald Brown, UConn, 1.-2. rundevalg:
Brown runder listen over de tre bedste backs af. Han er den bedste pass catcher af de tre, er utrolig eksplosiv og god til at skaffe ekstra yards. Der stilles spørgsmålstegn ved hans evner som blokeringsspiller, men han er en yderst solid back, uden at være prangende på nogle punkter.

Brown nævnes – også – som en mulighed for Eagles (der dog, må det bemærkes, ikke har taget en running back i de første tre runder under Andy Reid), og også Cardinals er en mulighed. Af de tre backs ser jeg størst sandsynlighed for at Brown falder ud af første runde.


Wide receivers og tight ends

Receiverklassen i år er bedre end sidste års klasse, hvor der ikke blev valgt én eneste receiver i første runde – to receivers er 99,9% sikre på at blive valgt i første runde på nuværende tidspunkt, mens fem ligger på grænsen.

Jeg forventer et sted mellem 3 og 6 receivers bliver valgt i første runde – men belært af sidste års erfaring hvor receiverne faldt ud af første runde, skal man ikke blive alt for overrasket hvis kun to eller ryger af brættet i første runde. De syv spillere jeg ser som muligheder er:

WR Michael Crabtree, Texas Tech, top 10-valg:
Af mange betegnet som en af de to-tre bedste spillere i årets draft. Stor, kraftfuld receiver, der sammenlignes med Andre Johnson. Suveræn pass catcher, god til at skaffe yards after catch. Fantastisk fit i et West Coast Offense når han får lært at løbe NFL-ruter. Han mangler noget hurtighed og enkelte steder stilles der spørgsmålstegn ved hans arbejdsmoral og personlighed. Han har et stort ego og en lidt tvivlsom omgangskreds – og det kan komme til at koste.

Jeg mener personligt at Browns skal slå til og vælge Crabtree med femtevalget, men i værste fald risikerer han at ryge ud af top 10.

WR Jeremy Maclin, Missouri, top 20-valg:
Maclin sammenlignes en smule med Devin Hester;, Hester er en bedre returner og Maclin en bedre receciver. En kæmpe playmaker, der kan løbe fra størstedelen af spillerne i ligaen. Lidt skrøbelig statur, hvilket kan koste skader. Skal, ligesom Crabtree, have lært at løbe NFL-ruter. Potentialet er skyhøjt, og kan man få bolden i hænderne på ham kan der ske hvad som helst.

Det er uhyggeligt svært at vurdere hvor Maclin ender, og han er en af de spillere jeg godt kunne forestille mig ryge et stykke længere ned en talentet berettiger. Han bør gå i top 15, men ryger han forbi Raiders og Jaguars med valg nummer 7 og 8, så venter mange hold uden store needs på receiver. I værste fald ser jeg ham ryge til Minnesota med 22. valget.

TE Brandon Pettigrew, Oklahoma State, 1. rundevalg:
Draftens absolut bedste tight end, og den eneste der bør være i betragtning til første runde. En komplet tight end, der både kan blokere og gribe bolden. Hans blokeringsevner vil straks gøre ham til en af de bedste til dét i ligaen. Han griber bolden rigtig godt, og taber sjældent bolde, men han er ikke hurtig nok til at strække banen på langs. Han har et stort potentiale og kan stadig blive bedre til at løbe ruter. Sammenlignes med Cowboys’ Jason Witten.

Pettigrew bliver næppe valgt tidligere end nummer 21, selvom nogle hold nok skal overveje ham (Jets rygtes at være interesseret), men jeg ser ham ikke ryge forbi Bills med valg nummer 28.

WR Darrius Heyward-Bey, Maryland, 1.-2. rundevalg:
Boom or bust! Heyward-Bey er en af de hurtigste receivere i år og har en god personlighed, men taber alt for ofte bolde han burde gribe. Kan bidrage som returner. Sammenligningen med Troy Williamson, som Vikings tog med valg nummer 7 i 2005, og siden har været et kæmpe bust, er ikke en god ting.

Heyward-Bey kan meget vel, ligesom Williamson, gå som nummer 7 til Raiders. Udover Raiders er det dog nok få hold i top 20, der vil have den store interesse i ham. Realistisk set bliver han draftet i første runde, da et eller andet hold vil forelske sig i hans hurtighed og satse på at de kan lære ham at gribe bolden.

WR Brian Robiskie, Ohio State, 1.-2. rundevalg:
Den vel nok mest NFL-klare receiver i draften, og en spiller der kun har set sin stock stige her i offseason. Søn af Terry Robiskie, der er wide receivers coach hos Falcons, og har trænet i NFL siden 1982, og Brian Robiskie har tydeligvis lært noget af sin far. Han kan løbe enhver NFL-rute, forstår spillet, har god arbejdsmoral og har ganske enkelt bare football i blodet.

Han er ikke en playmaker. Det ændrer dog ikke ved at Robiskie er en spiller, som ethvert NFL-hold vil være glad for at have. Han bør kunne bidrage fra dag 1. Colts kunne meget vel være interesseret i ham med valg nummer 27 og ellers er Rams en meget realistisk destination ved valg nummer 35, hvis han skulle falde dertil.

WR Percy Harvin, Florida, 1.-2. rundevalg:
Harvin er endnu en spiller med mange store spørgsmålstegn. Han vil kunne være en farlig slot receiver, og kan også bidrage som running back og returner. Han kan få en nøglerolle i en Wildcat-formation. Ligeom Maclin er han en spiller der kan skabe en masse så snart han får bolden i hånden, og det kan være attraktivt for mange hold. Han har dog stort set ingen erfaring med NFL-ruter, har haft problemer med at holde sig skadesfri og han har flere gange været i problemer udenfor banen.

Senest er han blevet testet positiv for marihuana ved Scouting Combine. Potentialet er gigantisk og vil være lokkende, men bliv ikke overrasket hvis han falder ud af første runde pga. off-field issues.

WR Kenny Britt, Rutgers, 1.-2. rundevalg:
Kenny Britt er en stor og stærk possession receiver, som flere hold kan have brug for. Han sammenlignes i spillestil med Dwayne Bowe og Brandon Marshall, men der er spørgsmålstegn ved hans personlighed (ligesom der vel også kan være med Marshall), hvilket – kombineret med at han til tider taber lette bolde og mangler lidt hurtighed – gør at han ikke er et topvalg i draften. Han har et stort potentiale, og vil kunne trives i et West Coast Offense.

Britt vil formentlig ryge af brættet i slutningen af første eller senest midtvejs i anden runde.

WR Hakeem Nicks, North Carolina, 1.-2. rundevalg:
En fantastisk route-runner (en af de bedste i draften), med gode hænder, der kan lave det ene spektakulære catch efter det andet. Hans (manglende) hurtighed og arbejdsmoral er dog bekymringer.

Nicks kan gå i ca. samme område som Britt. Patriots med nummer 23 og Dolphins med valg nummer 25 er nok det tidligste, og jeg tvivler på at han falder forbi Dolphins’ første valg i anden runde (nummer 44).


Offensive tackles

Sidste år blev der valgt hele syv offensive tackles i første runde. Jeg skal ikke udelukke at det sker igen i år, og jeg ser max syv trackles blive taget i første runde. Af de syv bør de fire være locks i første runde, mens yderligere én med forholdsvis stor sandsynlighed bliver taget i første runde.

De sidste to burde umiddelbart først går i anden runde, men tackles er attraktive og hold kan sagtens finde på at trade op efter dem, så den ene eller begge kan tænkes at gå i slutningen af første runde. Der er i hvert fald rygter om at nogle hold kraftigt overvejer den ene af disse to i slutningen af første.

Jason Smith, Baylor, top 3-valg:
Omskolet tight end med et gigantisk potentiale. Stærk i pass protection, men skal blive bedre som run blocker. Fremragende personlighed, arbejdsmoral og vinderattitude, og sammenlignes med Broncos’ Ryan Clady, der startede alle 16 kampe som left tackle som rookie sidste år, og blot tillod et halvt sack. Smith har kun set sin værdi stige i offseason og har etableret sig som den bedste tackle i årets klasse. Jeg vil blive meget overrasket over at se Rams takke nej til ham med andetvalget – og chokeret hvis han ryger ud af top 3.

Eugene Monroe, Virginia, top 6-valg:
Monroe er mere poleret end Jason Smith, og er stærk både som run blocker og i pass protection. Han har dog døjet med nogle skader i løbet af sin collegekarriere, og det kan skade hans værdi (sidste år røg DT Glenn Dorsey fx til nummer 5 bl.a. pga. bekymringer om en skade). Talentet er dog for stort til ikke at tage en chance på helt i toppen af draften. Det siger ikke så lidt, at han formåede at holde Chiefs’ LT Branden Albert inde som guard hos Virginia.

Hvornår Monroe bliver valgt er lidt svært at sige. Smith vil formentlig gå som den første, og hvornår Monroe bliver valgt afhænger af Smith. Han er en reel mulighed til Chiefs og bør ikke gå senere end til Bengals ved nummer 6.

Andre Smith, Alabama, top 10-valg:
Da collegesæsonen sluttede var Andre Smith et realistisk og fuldstændig logisk, bud på spilleren, der ville blive draftet first overall. Smith var i tre sæsoner en altdominerende tackle, der kunne flytte sine mange kilo overraskende let og hurtigt. Han har dog haft svært ved at holde vægten og det er et kæmpe issue.

Der er desuden tvivl om hans personlighed og om han er moden nok til at klare sig i NFL. Mødte op til Scouting Combine ude af form, klarede sine interviews dårligt og forlod det hele uden at give besked. Holdene skal dog bare se på game tapes for at vide hvad han kan.

Bengals ligner en meget realistisk mulighed, ligesom også både Packers og 49ers er kandidater i top 10. Redskins med nummer 13 er formentlig så langt han kan falde. Lever han op til sit potentiale vil han være et steal udenfor top 5.

Michael Oher, Ole Miss, top 15-valg:
Få tackles er, før de når NFL, så kendte i USA, som Michael Oher. Historien om hans barndom, teenageår, hans mere eller mindre tilfældige introduktion til football og adoption ind i en (hvid) amerikansk familie er beskrevet i bogen ”The Blind Side: Evolutiuon of a Game” af Michael Lewis – bogen kan varmt anbefales uanset om man er interesseret i football eller ej.

Oher er bygget som en NFL-left tackle, og har spillet på højeste niveau i college og tre sæsoner som left tackle. Han fik 19 rigtige ved Wonderlic-testen ved Combine (to flere end Andre Smith) – det er under middel, men en positiv overraskelse med tanke på at han reelt ikke havde modtaget undervisning før han startede i High School. Han mangler dog lidt ondskab i sit spil og kan kræve speciel opmærksomhed når han skal lære sit holds playbook. Han virker til tider ukoncentreret.

I værste fald bør han blive en solid guard, men kan bestemt også ende som en stærk left tackle. Bills og Redskins med hhv. valg nummer 11 og 13 ligner det seneste han bliver valgt.

Eben Britton, Arizona, 1. rundevalg:
En stærk og solid tackle, der kun har et enkelt års collegeerfaring som left tackle. Han sammenlignes med Falcons’ left tackle Sam Baker, som Falcons sidste år valgte i første runde. Er både god mod løb og til at beskytte sin quarterback, men uden at være exceptionelt god til hverken det ene eller andet. Han vil formentlig blive right tackle i NFL, men kan med tiden udvikle sig til left tackle.

Lions er en mulighed med 20. valget, men ser de ham ikke som en left tackle, tror jeg ikke de vælger ham da de har Gosder Cherilus (valgt sidste år i første runde) som right tackle. Ellers vil Vikings, der kan bruge en opgradering på right tackle også være en oplagt destination for Britton.

Phil Loadholt, Oklahoma, 1.-2. rundevalg:
Det er de færreste, som mener at Loadholt har værdi til første runde, men rygterne siger at nogle hold, der overvejer ham i første runde, og derfor må han hellere tages med her.

En kæmpestor spiller (6’7”, 332 pund (ca. 2 meter og 150 kg)), der er svær at komme udenom. Han er dog ikke særlig hurtig, og det kan give ham problemer overfor hurtige pass rushers. Var left tackle i college, men vil formentlig være bedst egnet som right tackle eller guard i NFL.

Han burde næppe blive valgt før tidligst i midten af anden runde (han har bl.a. været anholdt for spritkørsel, hvilket også skader hans værdi), men der kan være et hold, der reacher efter ham i slutningen af første runde.

William Beatty, UConn, 1.-2. rundevalg:
Beatty har fin størrelse, har fart nok i stængerne til at komme op ad banen på løbespil og lægge blokeringer, og er en rigtig god run-blocker. Mangler ligesom Oher noget ondskab i sit spil, og han har kun præsteret på højt niveau i én sæson. Med den rette coaching har han potentialet til at udvikle sig til en left tackle, men hans karriere vil formentlig starte på right tackle, hvor kravene til hans evner som pass blocker ikke vil være ligeså store som på left tackle.

Beatty er et borderline-førsterundevalg. Af samme grund er det svært at bedømme hvor han ryger hen. Der er masser af muligheder i første runde (fx Vikings, Eagles og Steelers), men umiddelbart tror jeg ikke han bliver valgt før anden runde.


Offensive interior linemen

Jeg vælger at sætte guard og center under én kategori her – mest af alt fordi de tre spillere jeg tager med her alle kan spille både guard og center. Realistisk set vil nok højest én af spillerne gå i første runde, men der er hold nok med need på postionerne til at alle tre kan ryge i første runde, og da værdien af de tre er svær at vurdere, kan det meget vel variere fra hold til hold hvem de har øverst på deres board.

Max Unger, Oregon, 1.-2. rundevalg:
Et unikt talent, der udover at kunne spille center og guard også om nødvendigt kan rykke helt ud på ydersiden og spille tackle – han var således left tackle for Oregon i to sæsoner, inden han pga. en skade til den normale center, rykkede ind som center. Det skal dog kun være som en midlertidig løsning. Unger har masser af startererfaring fra college. Han har sine mangler, og vil kunne have svært ved klare sig mod de stærkeste defensive linjemænd, og det kan svække hans værdi lidt.

Ungers alsidighed kan meget vel gøre ham til den center i draften, som de fleste hold har rangeret højest. Han vil dog ikke være et godt fit til alle hold, og det kan koste en plads i første runde. I værste fald ser jeg ham valgt indenfor de første ti valg i anden runde.

Alex Mack, California, 1-.2. rundevalg:
En stor og stærk center, der spillestilmæssigt sammenlignes med Bears’ Olin Kreutz. En fighter, der spiller hver spil til det er slut, og har den fornødne ondskab i sit spil. Han skal have forbedret sin teknik, så han undgår at blive ”jordet” af de stærkeste nose tackles.

Han kan gå så tidligt som til Vikings ved nummer 22, men Steelers med nummer 32 er mere realistisk. Ellers er der masser af muligheder i løbet af anden runde.

Eric Wood, Louisville, 1.-2. rundevalg:
Wood er ligesom Mack en stor og stærk center. Spiller hvert spil til ende, har en fremragende personlighed, er intelligent, en leder på banen og arbejder hele tiden på at blive bedre. Modsat Mack har han styrken til at klare de stærkeste nose tackles, men kan til gengæld have problemer overfor hurtige defensive linjemænd. Han kan være et attaktivt valg i AFC North, som i Shaun Rogers (Browns), Haloti Ngata (Ravens) og Casey Hampton (Steelers) har nogle af ligaens stærkeste nose tackles. Her kan ondskab i spillet være en nødvendighed.

Han bliver formentlig ikke valgt i første runde, men kan være en mulighed for Steelers med valg nummer 32.


Defensive tackles og 3-4 defensive ends

Jeg har valgt at samle defensive tackles og 3-4 defensive ends under ét. Årsagen er at nogle af spillerne kan fungere på begge positioner. Hvilken værdi de har i forskellige systemer vil jeg nævne undervejs. De seks spillere på positionerne, som kan gå i første runde – hvoraf jeg kun føler mig helt sikker på to af dem i første runde – er:

Tyson Jackson, LSU, top 10-valg:
Den bedste “rene” 3-4 end i draftklassen. Han kan rykke indvendigt som defensive tackle i et 4-3-system, men her er hans værdi ikke ligeså stor som hos 3-4-holdene. En stor gut, der er stærk mod løbet, men ikke besidder de store evner som pass rusher – og derfor ikke vil være attraktiv som defensive end hos hold der spiller 4-3. Han betragtes dog som et af de mest sikre valg i draften.

Jackson har set sin værdi stige i ugerne op til draften, og rygterne går i øjeblikket på at Chiefs med tredjevalget er vilde med ham. Han kan ryge ud af top ti, men Broncos med 12. valget er nok det seneste. Skulle han falde endnu længere kan både Chargers, Jets og Broncos med valg nummer 16-18 være muligheder.

B.J. Raji, Boston College, top 10-valg:
Draftens bedste defensive tackle. En stor nose tackle, der kan spille som ene mand i midten i et 3-4-system, men også kan være fungere godt i et 4-3-system. Det kan gøre ham eftertragtet når første runde sættes i gang. Der er nogle spørgsmålstegn ved Rajis personlighed og arbejdsmoral, og der er risiko for at han vælger bare at ”smide benene op” når han har underskrevet en kontrakt der gør ham til mangemillionær. Han er stærk mod løbet, men kan stadig blive bedre som pass rusher.

Raji vil formentlig blive overvejet af de fleste hold udenfor top 5 (kan også gå i top 5), og bør blive valgt senest af Broncos med valg nummer 12.

Evander “Ziggy” Hood, Missouri, 1.-2. rundevalg:
En stærk tackle med god størrelse, god personlighed, og en spiller der arbejder for sagen. Han er hurtig af snappet, men det ses ikke i hans spil at han er så stærk som han er. Han har ikke vist sig som en spiller der er bedst når det tæller. Han kan fungere som både defensive tackle i et 4-3-forsvar og som 3-4 end. Han vil passe godt ind i et cover 2-forsvar som defensive tackle.

Patriots med nummer 23 kan være interesseret (som 3-4 end), og derefter kan han gå til mange hold i resten af første runde – men han kan også sagtens risikere først at blive valgt i løbet af første halvdel af anden runde.

Peria Jerry, Ole Miss, 1.-2. rundevalg:
Jerry kæmper med Hood om at være den næstbedste defensive tackle i draften. Jerry mangler lidt i størrelsen i forhold til Hood, men er til gengæld mere kraftfuld i sit spil og har vist sig stærk mod gode hold. Alder er dog et problem for Jerry, der fylder 25 et par uger inden 2009-sæsonen går i gang.

Det er svært at sige hvornår Jerry bliver valgt. Han kan allerede blive overvejet i top 20 (og Lions med valg nummer 20 er ikke urealistisk), og der vil sikkert være flere hold i løbet den sidste del af første runde, der vil overveje ham (bl.a. Vikings og Colts), men han kan også gå hen og falde ud af første runde (og i så fald er Lions med valg nummer 33 et godt bud).

Jarron Gilbert, San Jose State, 1.-2. rundevalg:
En eksplosiv herre (bekræftes af en video der har floreret på Youtube i flere måneder – det tidligere førsterundevalg Adam Arcuhleta kunne også levere sådan et nummer), der er en virkelig god atlet – men måske også netop kun er dét; en atlet. Potentialet er stort, men det er langt fra sikkert at det nogensinde vil blive indfriet. Han har kun haft ét rigtig godt år i college.

Hans værdi som defensive tackle er næppe til første runde, men flere ser ham som 3-4 end og et hold som Steelers kunne være en mulighed i bunden af første runde. Mest sandsynligt er det dog at han bliver valgt et sted i midten af anden runde.

Ron Brace, Boston College, 1.-2. rundevalg:
En stor og uhyggelig stærk nose tackle, der i college spillede ved siden af Raji. Passer ikke ligeså godt ind i et 4-3-forsvar som Raji, men er et suverænt fit i ethvert 3-4-forsvar som nose tackle. Dét at han spillede ved siden af Raji i college kan dog tale imod, da Raji meget vel kan have fået Brace til at se bedre ud end han var. Han er stærk mod løbet, men tilbyder ikke det store pass rush.

Første runde er formentlig lidt for tidligt for Brace, men der kan være hold der forelsker sig i ham – et hold som Buccaneers kan være en mulighed, selvom de spiller 4-3, simpelthen fordi de skal bruge et par rigtig store nose tackles. Der er masser af 3-4-hold i toppen af anden runde der kan bruge ham.


Pass rushers (4-3 defensive ends og 3-4 outside) linebackers

Årets draft byder på en del pass rushers, som både kan line op som defensive ends i et 4-3-forsvar og som outside linebackers i et 3-4-forsvar. Jeg vil her komme ind på otte spillere der kan tænkes at blive valgt i første runde. Det er dog langt fra sikkert at mere end 4-5 af dem bliver valgt.

Generelt set kan sidste års sjettevalg, Vernon Gholston, som Jets draftede, vække bekymring i denne gruppe. Gholston var 4-3 defensive end i college, og havde store problemer med at vænne sig til en tilværelse som 3-4 outside linebacker – det vil flere hold nok have i tankerne når de vælger spillere fra denne kategori, også selvom flere af dem umiddelbart virker som gode fits i et 3-4-forsvar.

Brian Orakpo, Texas, top 15-valg:
Måske den bedste pass rusher i draften. En fantastisk stærk og eksplosiv atlet, med et kæmpe potentiale. God arbejdsmoral og personlighed. Han er også god i coverage, hvilket er nok så vigtigt hvis han skal spille i et 3-4-forsvar. Han har sine mangler mod løbet, og det kan svække hans værdi for 4-3-hold. Af denne grund vil han nok være mest værd for hold med et 3-4-forsvar. Skader er en bekymring.

Kan Orakpo spille op til sit potentiale kan han blive et steal hvis han vælges udenfor top 10. Det er dog slet ikke sikkert at han ryger så langt. Redskins skulle være varme på ham, og med tanke på det kommer han næppe forbi valg nummer 13, hvis han overhovedet falder så langt.

Aaron Maybin, Penn State, top 20-valg:
Endnu en spiller med stjernepotentiale, og en spiller der på mange punkter minder om Orakpo. Han er ikke helt så hurtig som Orakpo, men har til gengæld god styrke, eksplosivitet og arbejdsmoral. Maybin er stadig ung og upoleret, og kan forbedre sig både som pass rusher og run stopper. Hans evner i coverage er ikke ret kendte, men projekteres alligevel mange steder til et 3-4-forsvar.

Maybin deler vandene – nogle eksperter ser ham som et top 10-talent, mens andre end ikke vil røre ham i top 20. Jeg har dog svært ved at tro på at han falder ud af top 20, og han vil nok allerede blive overvejet ved valg nummer 9-10 hos Packers/49ers. Falder næppe forbi Broncos med valg nummer 18.

Robert Ayers, Tennessee, 1. rundevalg:
Ayers skiller sig lidt ud fra de øvrige spillere i denne kategori, da han ikke er den helt store pass rush-trussel på nuværende tidspunkt. Han er fleksibel nok til både at kunne spille defensive end, defensive tackle og outside linebacker.

Ayers er en solid spiller, der er stærk mod løbet, men har plads til forbedring som pass rusher. Potentialet er dog til stede. Der er tvivl om hans arbejdsmoral, og han har været stærkt (over-)hypet af bl.a. NFL Networks Mike Mayock i de seneste måneder. Har desuden kun ét års startererfaring.

Ayers vil formentlig blive valgt i løbet af første runde, og formentlig et sted mellem nummer 10 og 20.

Clay Matthews III, USC, 1. rundevalg:
En af tre USC-linebackers, der kan gå i første runde. Matthews kommer fra en football-familie, der inkluderer faderen Clay Matthews Jr., en fire-dobbelt Pro Bowl-linebacker, bedstefaderen Clay Matthews Sr., der spillede nogle få sæsoner i NFL i 1950’erne, onklen Bruce Matthews, en 14-dobbelt Pro Bowl-offensive lineman, der er i Hall of Fame. Dertil kommer både brødre og fætre, der har spillet eller spiller på collegeniveau.

Matthews kan meget vel ende som 4-3 outside linebacker, men har i college været hybrid defensive end og bliver derfor taget med i denne kategori. Matthews har et uhyre stort potentiale, og han kender NFL, og de forventninger der vil være til ham, fra familien. Han er dog ikke helt flyveklar, har ikke den store erfaring som starter og har ikke brugt meget tid i coverage, så det kræver noget tid før han er flyveklar.
Matthews har været nævnt i forbindelse med Texans med 15. valget (onklen Bruce spillede for Houston Oilers, så den forbindelse har været nævnt ofte), og kan meget vel blive valgt af dem, men reelt er hans værdi nok først til den sidste del af første runde.

Everette Brown, Florida State, 1.-2. rundevalg:
Brown er en spiller der bør kunne bidrage tidligt som pass rusher, og har et arsenal af pass rush-finter. Han kan også droppe tilbage i coverage, men har ikke gjort det ret ofte i college, men ligesom Maybin og Orakpo er han ikke specielt god mod løbet, men han betragtes ikke desto mindre af de fleste som en 4-3 defensive end. Han har dog ikke god størrelse for hverken en defensive end eller en outside linebacker.

Browns værdi er også uhyggeligt svær at vurdere, og jeg har set ham gå så tidligt som til Packers med niendevalget, men har også set folk der ikke mener han bliver valgt i første runde. Dette skyldes dels hans størrelse, dels at nogle hold nok kun ser ham som situational pass rusher – og det vil de ikke nødvendigvis bruge et førsterundevalg på.

Michael Johnson, Georgia Tech, 1.-2. rundevalg
Johnson har måske det største potentiale af alle spillerne i denne gruppe, men han kan også risikere aldrig nogensinde at blive fast starter for sit hold. En sublim pass rusher, der dog på nuværende tidspunkt af sin karriere er noget nær en non-faktor mod løbet, og har været plaget af flere skader i løbet af sin collegetid. Han er en fremragende atlet, der er ganske god i coverage, selvom det sjældent fremhæves hos ham – og det kan tale for at han kan få succes i et 3-4-forsvar.

Johnsons potentiale vil lokke og selvom det er alt for tidligt så kan man ikke udelukke at Raiders vil vælge ham med niendevalget. Derudover ser jeg ikke mange muligheder i top 20, men derefter er der flere muligheder, og jeg tvivler på at han falder forbi Raiders i anden runde.

Larry English, Northern Illinois 1.-2. rundevalg:
Ligesom Everette Brown er English en smule undersized i forhold til at skulle spille defensive end, som han gjorde det i college. Som de fleste andre her har han problemer på løbespil. Han har en god personlighed og arbejdsmoral og ligner generelt et godt fit som outside linebacker i et 3-4-forsvar. Skadeshistorik er en bekymring, ligesom han næppe har farten til at dække nede ad banen.

Der har været vedholdende rygter om at Packers skulle være interesseret i English – med deres andetrundevalg – og om nødvendigt vil trade sig ind i første runde for at vælge ham. Hvis ikke de gør det er Cardinals med valg 31 en oplagt kandidat til at være fremtidig arbejdsplads for English, men han kan også falde ud af første runde.

Connor Barwin, Cincinnati, 1.-2. rundevalg:
Nogle mener Barwin end ikke har værdi til at blive valgt på førstedagen, mens andre mener han er et borderline-førsterundevalg. Grunden til dette skal til dels findes i at han sammenlignes med Mike Vrabel – en sammenligning som har fået flere Patriots-fans til at ønske at Patriots vælger Barwin. Og der er da også lighedspunkter, for Barwin er en utrolig fleksibel spiller, der i college har spillet defensive end, men formentlig vil blive omskolet til outside linebacker i NFL, men som samtidig også kan fungere som tight end i goal-line situationer ligesom Vrabel (otte receptions for 11 yards og otte touchdowns i sin NFL-karriere).

Problemet er blot at Barwin stadig har rigtig meget at lære – ligesom Vrabel også havde det da han kom ind i ligaen – og drafter man ham skal det være som et projekt, og ikke med en forventning om at han leverer varen allerede som rookie. Og faren er der også for at han aldrig kommer til det.


Øvrige linebackers

Ser vi på de øvrige linebackers der kan vælges, dvs. de spillere der umiddelbart projekteres til at være linebackers i 4-3-forsvar eller inside linebackers i et 3-4-forsvar, har vi at gøre med en mindre gruppe af spillere – to af de fire kan spille på ydersiden i 3-4, men er ikke udprægede pass rushers, og derfor medtaget i denne kategori. Alle fire kan meget vel blive valgt indenfor de første 24 valg, men en enkelt (måske i værste fald to) kan risikere at ryge ud af første runde.

Aaron Curry, Wake Forest, top 10-valg:
Curry betragtes af rigtig mange som draftens absolut bedste spiller. Han kan – ganske unikt – spille alle linebackerpositioner i både et 3-4- og et 4-3-forsvar. Et af de eneste spørgsmålstegn der er ved Curry, er hans evner som pass rusher. Bortset fra det er Curry en komplet spiller, med en fremragende personlighed (han vil bl.a. have en leukæmi-ramt dreng siddende ved sin side til draften, mens de øvrige otte spillere, der er inviteret med til New York, vil sidde med familien og evt. nogle tætte venner), ideel kropsbygning. Han er hurtig og god til at komme frem til boldholderen, svær at tage ud af et spil og så giver han aldrig op på et spil.

Indtil starten af denne uge havde jeg forsvoret muligheden for at Curry ville kunne falde ud af top 5 (ja sågar top 3), men mere og mere tyder på at det, ret uforståeligt, kan gå hen og blive tilfældet.

Rey Maualuga, USC, top 20-valg:
Maualuga er en hårdtrammende linebacker. Han har haft rodet sig ud i nogle dumme ting uden for banen, og vil af den grund nok bedst passe ind hos et hold, der i forvejen har nogle klare ledere, der kan holde Maualuga på rette kurs. Han er hurtig af snappet og har en god kropsbygning for en spiller på sin position. Med den rette coaching kan flere af hans problemer på banen klares, og han er en spiller, der giver sig fuldt ud på banen. Fans, der elsker store hits, skal nok få stiftet bekendtskab med Maualuga i løbet af de næste år.

Maualuga er en mulighed i både 4-3- og 3-4-forsvar, men pt. virker det som om det hovedsageligt er 3-4-hold som Broncos, Chargers og Patriots, han sættes i forbindelse med. Her vil han være et fint fit som inside linebacker.

Brian Cushing, USC, top 25-valg:
Den anden af tre førsterundeaktuelle USC-linebackers. Cushing vil passe bedst på ydersiden i et 4-3 forsvar, men kan spille både ind- og udvendigt i både 3-4 og 4-3. Cushing har god størrelse og hurtighed. Har god arbejdsmoral og yder alt både på og uden for banen. Han er ikke nogen effektiv pass rusher, og kan risikere, hvis han spiller på ydersiden, kun at være en two-down linebacker. Derudover har han været plaget af flere skader, og steroide-rygter har hængt ved, selvom han ikke er blevet testet positiv.

Cushing bliver næppe valgt i top 10, men herefter venter flere hold, der kan have interesse i ham. Han kan meget vel gå i top 15, men afhængigt af klubbernes rangeringer kan han også falde ud af top 20.

James Laurinatis, Ohio State, 1. rundevalg:
Mange mener at Laurinatis ville have været et top 10-valg, hvis han var gået i draften sidste år. På trods af at han har haft en fin seniosæson ligner han dog pt. et sent førsterundevalg. Det skyldes ganske enkelt at Laurinatis har været overhypet, og nu blot har fundet sin rette position. Han er en Footballspiller med stort f, der altid giver sig fuldt ud, har en fremragende personlighed, er intelligent og kan spille alle tre linebackerpositioner. Han mangler dog noget eksplosivitet.

Laurinatis vil være en gave for de fleste hold i ligaen, og med sin personlighed og arbejdsmoral er det svært at forestille sig at han ikke får succes i ligaen. Lions kan allerede slå til med 20. valget, men ellers ligner Falcons en meget realistisk mulighed med 24. valget.


Defensive backs

Tre defensive backs burde som minimum blive valgt i første runde – den ene er dog en lidt kontroversiel spiller, som af den grund kan ryge ud af runden, selvom jeg ikke tror det sker. Jeg har medtaget seks spillere i denne gruppe, men jeg har meget svært ved at se mere end allerhøjest fem blive valgt, og mit personlige bud er at fire af disse spillere bliver valgt i første runde.

Malcolm Jenkins, Ohio State, top 10-valg:
Jenkins har stort set alt hvad der skal til for at få succes i NFL. God størrelse, gode ball skills, gode hænder og en god attitude. Han kan være en leder både på og uden for banen, og yder altid det maksimale når spillet er i gang. Udover at være en dygtig cornerback, er han også en god special teams-spiller. Hans væsentligste mangel er fart – han kan blive brændt dybt af de hurtigste receivere, og det vil være en bekymring for hold der spiller man-coverage. I et zone-forsvar vil det næppe give grund til bekymring.

I værste fald bør han kunne blive en god free safety – en position han også har erfaring med fra college. Betragtes som et af de mest sikre valg i draften.
Jenkins kan gå så tidligt som til Browns med femtevalget, og falder næppe forbi Saints med 14. valget. Packers og 49ers med niende- og tiendevalget tvivler jeg dog på at han falder forbi.

Darius Butler, UConn, top 25-valg:
Butler er fætter til Willis McGahee og hans onkel har spillet safety i NFL. Han er strøget frem af draft boards de seneste par måneder, ikke mindst efter en fænomenal Pro Day. Draftens bedste cornerback i man-coverage – men han kan også blive effektiv i et zone-forsvar – og han har farten til at følge med de hurtige receivere ned ad banen. Det trækker dog ned at han ikke er en defensiv playmaker, der kan lave de store spil, at han ikke altid giver sig fuldt ud på banen og kan få problemer overfor de mere fysiske receivere.

Butler er blevet et hot navn, og kan meget vel gå i løbet af top 15-20. Skulle han falde ud af top 20 vrimler det med hold, der kan bruge Butler i sidste del af første runde, og Patriots har ofte været nævnt i forbindelse med Butler.

Vontae Davis, Illinois, 1. rundevalg:
Bror til 49ers’ tight end Vernon Davis. Ligesom sin bror er Vontae lidt af en primadonna, der tror han er bedre end han er, og generelt er hans personlighed et stort spørgsmålstegn, og en af de væsentligste grunde til at Davis ikke betragtes som et top 10-15-valg. Han er meget atletisk, hurtig, eksplosiv og fysisk i sit spil. Bruger meget tid i træningslokalet for at være i god form. Primadonnanykkerne, manglende respekt for trænerne og manglende disciplin i sin spillestil er dog store spørgsmålstegn, som gør at Davis kan ende med at skuffe i NFL. Kommer han ind på et hold hvor såvel spillere som trænere kan holde ham i kort snor kan Davis dog gå hen og blive en af ligaens bedste cornerbacks.

Davis var tidligere i spil til top 10, men har efterhånden fundet sig til rette i bunden af første runde, hvor bl.a. Ravens rygtes at være helt vilde med ham. Man tager en chance ved at vælge ham, men talentet er for stort til ikke at blive valgt i første runde.

Alphonso Smith, 1.-2. rundevalg:
Fem centimeter; det er stort set alt der skiller Alphonso Smith fra at være et borderline-førsterundevalg og et top 15-valg. For mens Smith som spiller har hvad der skal til for at blive en succesfuld cornerback i NFL, så mangler han noget i højden. Han er blot 5’9, og det er i underkanten af hvad NFL-holdene søger. Det skal dog ikke afholde Smith fra at blive valgt allersenest tidligt i anden runde, for han har gode ball skills og er en playmaker.

Hans størrelse vil være et problem overfor nogle af de større og mere fysiske receivers i NFL. Derudover er der spørgsmålstegn ved hans hurtighed, men det vil næppe blive et problem i et zone-forsvar.

Smith vil blive overvejet i sidste del af første runde og jeg tror umiddelbart ikke at han falder ud af første runde – men det skal ikke udelukkes.

Louis Delmas, 1.-2. rundevalg:
Draftens bedste ”rene” safety. Delmas er en meget atletisk og hårdt rammende, free safety, der er god i coverage, har god spilforståelse og er en ledertype. Derudover kan han bidrage på special-teams. Han mangler noget hurtighed, har ikke mødt de bedste modstandere i college og der er lidt frygt for at han ikke vil kunne holde sig skadesfri i NFL.

Det er tvivlsomt om Delmas bliver valgt i første runde, men han er en mulighed i slutningen af første runde, og ellers kunne Raiders med det ottende valg i anden runde ligne en god mulighed.

Sean Smith, Utah, 1.-2. rundevalg:
Sean Smith er en spiller der er svær at blive klog på. Nogle elsker ham og hans potentiale og mener han bør være et stensikkert førsterundevalg, mens andre overhovedet ikke tror på ham som cornerback og mener han bør blive safety – hvor der er flere der er bedre end ham.

Smith er en høj og lidt ranglet spiller, der formentlig skal spille i et zone-forsvar for at få succes som cornerback. Hans værdi er lidt på vej ned og det er efterhånden tvivlsomt om han bliver valgt i første runde.