Åh ja, den søde juletid nærmer sig, og ligeledes nærmer vi os en afgørelse på grundspillet for NFL-sæsonen 2019. I sidste uge blev vi lidt klogere på, hvordan slutspillet kommer til at tegne sig. Los Angeles Rams var sidste rundes helt stor julemand, da deres nederlag sikrede både 49ers, Seahawks og Packers en tur i slutspillet. Det var til gengæld knapt så fedt, hvis man havde fulgt mit spilforslag og tippet en sejr til Rams.
Denne spillerunde er speciel, da der ingen torsdags-kamp er. I stedet bliver vi danskere forkælet med hele tre footballkampe i fjernsynet i bedste sendetid lørdag aften – et lækkert alternativ til os, der ikke gider se Alene Hjemme for 117. gang.
Tampa Bay Buccaneers – Houston Texans
Kampen spilles lørdag klokken 19:00. Den vises på TV3 Sport. Se mere information i vores matchcenter.
I rundens første kamp kan Texans sikre sig divisionstitlen med en sejr. Det er en kamp mellem to sprudlende angreb, der begge har kasteangreb i ligaens bedste tredjedel. Houstons forsvar er knapt så godt som Tampas, men Buccaneers døjer omvendt med skader i angrebet, hvor stjernereceiverne Mike Evans og Chris Goodwin, henholdsvis nummer to og fire på flest grebne yards i ligaen, er skadede. Dermed er Jameis Winston uden sine to bedste receivere til kampen. Winston har derudover en uheldig tendens til at tvinge bolden ind i små rum, hvilket resulterer i nogle risikable spil. Når hans primære mål er skadede, kan det godt blive farligt.
Bucs kommer til kampen med fire sejre i træk, men ingen af de kampe har været mod top-10-forsvar eller -angreb. Oddset er styrtdykket på Texans i løbet af ugen (startede omkring 1,85) og er nu nede i 1,61 hos Unibet*, og jeg synes ikke, der er værdi på moneyline. Texans er godt nok 8-15-1 ATS siden 2017 som favoritter på udebane, men jeg tror alligevel, at opgaven bliver for stor for Bucs. Især uden Evans og Godwin.
New England Patriots – Buffalo Bills
Kampen spilles lørdag klokken 22:30. Den vises på TV3 Sport. Se mere information i vores matchcenter.
Med en sejr sikrer Patriots sig AFC East-titlen. Vinder Bills derimod, vil de med en sejr over Jets i sidste spillerunde og et Patriots-nederlag til Dolphins tage titlen.
Det her er en kamp mellem de to bedste forsvar målt på point per play. Sidst holdene mødtes, vandt Patriots med 16-10, men det hører med til historien, at Patriots havde et blokeret punt, som gav dem et touchdown. Patriots har nemlig offensive problemer, hvilket også var tydeligt i sidste uges sejr over Bengals. Patriots scorede ganske vist 34 point og vandt, men Tom Brady kastede stadig kun for 4,4 yards per forsøg og sølle 128 yards i alt. Sejrens grundlag skal man i stedet finde i løbespillet, men Bengals er altså også et af de ringeste hold imod løbet.
I det seneste indbyrdes opgør holdt Bills Patriots til 3,2 yards per forsøg på jorden, og kan de gentage den bedrift, imens de samtidig lukker ned for Brady, er de ikke uden chancer.
Patriots' angreb mangler rytme, og det hjælper ikke, at Julian Edelman, den eneste receiver, som Tom Brady virker til rigtig at stole blindt på, døjer med en knæskade. I en kamp, hvor totalen hedder o/u 36,5 point, så skal Bills +6,5 være rigtig godt betalt.
Tip kommer fredag aften.
San Francisco 49ers – Los Angeles Rams
Kampen spilles natten til søndag klokken 02:15. Den vises på TV3+. Se mere information i vores matchcenter.
Rams skal vinde for at holde liv i drømmen om slutspil. 49ers skal gerne vinde for at sikre en afgørende kamp om divisionstitlen imod Seahawks næste søndag.
Begge hold kommer fra meget skuffende nederlag imod henholdsvis Cowboys og Falcons. 49ers mangler deres startende guard Mike Persson, mens DT Dee Ford og SS Jaquiski Tartt begge mangler i forsvaret. En stor forskel for 49ers i forhold til kampen mod Falcons er, at de får CB Richard Sherman tilbage fra skade. Han er en af de absolut bedste cornerbacks i ligaen og er en vigtig tilføjelse. I forhold til den sidste indbyrdes kamp har Rams dog også deres superstjerne RB Todd Gurley klar.
49ers over 24,5 point til odds 1,89 hos Unibet
Det afgørende her er, at Jared Goff er elendig under pres, og Rams’ offensive linje er fortsat rigtig skidt kørende. 49ers vandt det omvendte opgør med 20-7, hvor Jared Goff blev lukket fuldstændig ned, og jeg forventer en kamp, som minder meget om den. 49ers over 24,5 point til odds 1,89 hos Unibet (CV: 56-45) holder flot værdi. Resten af markedet ligger med en linje omkring 26,5 point.
Tip kommer fredag.
Tennessee Titans – New Orleans Saints
Kampen spilles søndag klokken 19:00. Den vises på TV3 Sport. Se mere information i vores matchcenter.
Titans taber divisionen med et nederlag. Saints har sikret slutspilsbilletten, men skal fortsat gerne vinde for at kunne få en eventuel bye-week i slutspillet.
Titans led et forfærdeligt nederlag til Texans i sidste uge, og de er nu afhængige af, at Bucs slår Texans for at kunne vinde divisionen. De kæmper dog stadig for en wildcard-plads, så de har alt at spille for.
Saints går ind til kampen i god form. QB Drew Brees spillede en vanvittig kamp i sidste uge, hvor han ramte på 96,7% af sine kast, eller rettere 29 af 30 forsøg. Titans’ forsvar derimod viste samtidig svaghedstegn, da de tillod superstjernen WR DeAndre Hopkins at gå amok for 119 yards. De tillod alt for mange store spil, og med Brees’ præcision så kunne jeg godt frygte, de kommer i problemer igen. Brees går dog ikke dybt særlig ofte, men det kunne jeg godt se ham gøre her.
Saints over 2,5 touchdowns til odds 1,80 hos bet365 & Saints vinder til odds 1,77 hos Bethard
Odds 1,77 på Saints finder jeg ganske attraktivt. Det skal være omkring ti grader og næsten ingen vind. Brees kastede fire touchdowns imod Colts, og kigger vi på de kampe, som Brees har været QB i, så snitter Saints over de 3 touchdowns. Derfor kommer jeg med to spilforslag på denne kamp. CV er henholdsvis 58 % og 59 %.
Philadelphia Eagles – Dallas Cowboys
Kampen spilles søndag klokken 19:00. Den vises på TV3 Sport. Se mere information i vores matchcenter.
Cowboys kan sikre sig divisionstitlen med en sejr, imens Eagles kan spille sig meget tæt på, hvis de vinder kampen.
Næsten alt peger på Cowboys i dette rivalopgør. De har det bedste angreb og det bedste forsvar målt på yards pr play. Dak Prescott er fortsat den QB i ligaen, der snitter flest yards pr kast med 8,1, imens Wentz er blot er nummer 24 med 6,1. Netop Dak Prescott har dog døjet med en skulderskade, men han har meldt sig klar til kamp. Det skal dog bestemt ikke udelukkes, at denne skade kan komme til at blive en hindring for han spil, og den er naturligvis en del af Eagles' gameplan. Jeg forventer Eagles vil forsøge at lukke ned for løbet og Ezekiel Elliot og teste Dak Prescotts arm.
Eagles +2,5 til odds 1,91 hos bwin
Cowboys klaskede Eagles med en 37-10 sejr sidst, men dette opgør bliver anderledes. Det er en kamp i koldt vejr i Philadelphia foran nogle af NFL's mest inkarnerede fans. Det bliver en svær opgave for Cowboys. Man skal heller ikke glemme, at Cowboys tabte tre kampe i streg inden deres seneste sejr over Rams. Alle disse tre nederlag kom udendørs. Temperaturen kommer til at ligge omkring frysepunktet, hvilket gør livet ubehageligt for Prescott med hans skadede skulder. Læg dertil, at Eagles er et af de hold, der skaber allermest pres på modstanderens QB. Odds 1,91 på Eagles +2,5 hos Bwin synes jeg holder fin værdi (CV: 54%).
Minnesota Vikings - Green Bay Packers
Kampen spilles natten til tirsdag klokken 02:15. Den vises på TV3 Sport. Se mere information i vores matchcenter.
Packers kan sikre sig divisionen med en sejr. Vikings sikrer sig en plads i slutspillet samt, at de fortsat er med i kampen om divisionstitlen, hvis de vnider.
Natten til juleaften spilles et af NFL's mest historiske rivalopgør, når Minesotta Vikings tager imod Green Bay Packers. Gæsterne vandt det første opgør med 21-16, men i den kamp begik Vikings også hele fire turnovers.
Vikings går ind til kampen uden deres mest dynamiske offensive spiller, RB Dalvin Cook, der er skadet. Derudover døjer hans backup Alexander Mattison også med en skade, og han er tvivlsom til kampen. Green Bay Packers har ellers været svage imod løbet i denne sæson, men hvis Cook sidder ude, kan de alligevel tillade sig at fokusere lidt ekstra på at stoppe receiverduoen Stefon Diggs og Adam Thielen, hvilket er en stor fordel.
Packers +6,5 til odds 1,81 hos Unibet
I en divisionskamp som denne er det for meget at give Vikings i omegnen af 70% chance for sejr. Som jeg nævnte i sidste uge, så er Aaron Rodgers og Packers bare uhyggelige i December. Omvendt, så er Kirk Cousins 0-8 i monday night kampe. Jeg går med Packers +6,5 til et flotte odds 1,81 hos Unibet (CV: 57%).
Spilforslag følger i løbet af fredag aften.
Yderligere bemærkninger:
- Baltimore Ravens spiller søndag på udebane imod Cleveland Browns. Vinder de den kamp, så sikrer de sig første seed og hjemmebanefordel igennem hele slutspillet.
- Cincinnati Bengals kan sikre sig 1st overall pick ved at tabe mod Miami Dolphins på hjemmebane på søndag.
- Carolina Panthers starter rookie QB Will Grier imod Indianapolis Colts.
Regnskab for NFL-spilforslag
Sidste spillerunde gik ikke helt så godt som de foregående, da kun to af suv reelle spilforslag gik hjem, mens Jaguars sikrede at spilovervejelserne i ugeoptakten gav overskud.
Regnskab efter spillerunde 15
- Antal spilovervejelser (og ikke egentlige eksperttips) i ugeoptakterne: 10
- Status: +2,45 units
- Tilbagebetalingsprocent: 124,5%
Statistik for eksperttips kan findes på linket her.
For NFL-sæsonen 2019/20 lyder statistikken som følgende:
- Antal eksperttips: 65
- Status: +11,53 units
- Tilbagebetalingsprocent: 117,7%