Så skulle problemet med NemID og den nyeste Java-version være løst - så man kan opdatere Java og logge på sine bookmaker-konti...
I tre dage har folkene bag NemID kæmpet for at få systemet til at virke sammen med den nyeste version af hjælpeprogrammet Java - der blev launchet i tirsdags og skabte problemer for NemID.
Og nu skulle det endelig virke - kl 20:55 fredag aften var der hul igennem. Det melder NemID på sin hjemmeside.
Det betyder at danskerne kan opdatere Java og kan logge på hos netbanker, offentlige instanser - og bookmakerne. Det har de også kunnet i mellemtiden, men kun hvis de havde undladt at opdatere Java (eller havde sørget for at af-installere den nye version).