BetXperts NBA-ekspert Mick Kristensen ser i denne NBA-optaktsartikel nærmere på de 15 hold i Western Conference. Eksperten har også et spilforslag klar.
Sæsonen bliver speciel, da den netop overståede 2019/20-sæson først blev afsluttet i oktober. Holdene skal også spille 10 kampe færre end normalt, for at tage hensyn til OL i 2021 – holdene skal derfor kun spille 72 kampe i denne sæson. Heraf spilles de 42 kampe mod modstandere fra samme conference og de sidste 30 mod hold fra modsatte conference.
Første halvdel af sæsonen løber til den 4. marts 2021, hvor der er All Star-pause (der spilles dog ikke All Star-kamp).
Anden halvdel af sæsonen løber fra 11. marts til 16. maj 2021.
Herefter er der Play-In tournament og så starter Playoff 22. maj og en måned frem.
Western Conference
Jeg har delt holdene op i seks grupper. Kendetegnende for hver enkelt gruppe er, at holdene er meget lige, og alle har tæt på lige stor chance for at blive det bedste eller dårligste i den gruppe.
Gruppe 1 - Favoritter/favorit: Lakers
Gruppe 2 – Kampen om hjemmebanefordel i playoff: Clippers, Trailblazers, Nuggets og Jazz
Gruppe 3 – ”sikker” på playoff: Mavericks
Gruppe 4 – Play-In hold: Warriors, Pelicans, Suns og Rockets
Gruppe 5 – Lige udenfor Play-In: Grizzlies og Spurs
Gruppe 6 – Tank potentiale: Kings, Timberwolves og Thunder
Odds på NBA: Western Conference
Nedenfor finder du de bedste odds på, hvem der vinder Western Conference.
Hvem vinder Western Conference? | Højeste odds | Bookmaker | |
---|---|---|---|
Los Angeles Lakers | 2,55 | ||
Los Angeles Clippers | 4,25 | ||
Denver Nuggets | 13,00 | ||
Dallas Mavericks | 13,00 | ||
Utah Jazz | 19,00 |
Odds er senest opdateret onsdag den 23. december klokken 12.02.
Lakers vinder Pacific Division: Odds 1,87 hos Betfair Sportsbook*
Mick Kristensen har stor tiltro til, at Lakers vinder Pacific Division. Om spilforslaget skriver han: Lakers-holdet ser perfekt ud til regular season. Bredden er der, og stjernerne er der. Ydermere ser defensiven virkeligt god ud. Clippers er selvfølgelig den nærmeste konkurrent i divisionen, men Clippers ligner mere et hold, der kan toppe i playoff, mens regular season "bare" skal være respektabel. De resterende konkurrenter i Pacific Division er Warriors, Suns og Kings, som kun kan gives en meget, meget lille chance for at blande sig i kampen om divisionstitlen. Lakers vandt sidst sæson med 3,5 kampe ned til Clippers, og i min optik er Lakers bedre end sidste sæson, mens Clippers ser en lille smule svækket ud.
Chancevurdering: 59 procent
Powerranking
Herunder har Mick Kristensen rangeret de 15 hold i Western Conference.
1. Los Angeles Lakers
De forsvarende mestre ser endnu stærkere ud end sidste år – til trods for at spillere som Danny Green, Avery Bradley, McGee og Dwight Howard har forladt klubben, så vejer tilføjelserne af Shröder, Harrell, Marc Gasol og Matthews op for det. Harrell og Schröder kommer med det offensive punch, og Gasol og Matthews sikrer det defensive fundament og ikke mindst rutine. Krydret med stjernerne LeBron James og Anthony Davis samt fastholdelsen af rutinerede spillere som KCP og Markief Morris, energispilleren Caruso og ikke mindst talenterne Kuzma og Horton-Tucker (der har været brandvarm i preseason) – så er det altså et Lakers-hold med rigtigt god bredde, en bundsolid defensiv og uden de store svagheder.
2. Los Angeles Clippers
Clippers skal forsøge at rejse sig efter et skuffende playoff. Leonard er uden tvivl en af de bedste spillere i NBA, og jeg har svært ved at placere Clippers længere nede end 2.-pladsen, men jeg synes bare ikke, holdet ser bedre ud end sidste sæson – og deres off-season har virket en lille smule rodet – de kunne sagtens blive 3. eller 4.-seed, da det for dem vil handle om playoff. Tilføjelsen af Ibaka synes jeg er rigtigt fin, og hvis Batum kan finde tilbage til sit højeste niveau, så kan Clippers mønstrer en defensiv, der kan skræmme de fleste hold – her skal Paul George og Beverley også nævnes. Jeg synes dog stadig, at holdet mangler en point guard, der kan sætte spillet op, og så er jeg heller ikke imponeret over bænken.
Lou Williams vil som altid være fremragende, men Reggie Jackson, Marcus Morris, Kennard og Zubac er jeg ikke super imponeret over. Det skal også nævnes, at Clippers efter sidste sæson skillede sig af med Headcoach Doc Rivers, og han er erstattet Tyronn Lue.
3. Portland Trail Blazers
Jeg var tæt på at sætte Trailblazers som 2.-seed, for jeg kan godt lide det her Trail Blazers-hold, og det er måske holdet med det største toppotentiale i West, hvis vi ser bort fra Lakers. Kernen med Lillard, McCollum og Nurkic, kombineret med tilføjelsen af Covington og Jones Jr., så ligner det et Trail Blazers-hold, der også begynder at få en ret stabil defensiv.
Yderligere har man fra bænken Trent Jr., Carmelo Anthony, Kanter og Hood, der giver en god bredde til holdet – særligt Trent Jr. skal fremhæves. Han leverer både defensivt og offensivt – Harry Giles III har yderligere præsteret flot i preseason. Energispilleren Zach Collins tilføjer bredde og kan give holdet et boost, når han forventes at være sin skade kvit i løbet af januar. Der er lidt længere mellem kvaliteten af starterne og bænkspillerne end hos Lakers, men jeg kan virkeligt godt lide tilføjelsen af Covington – og jeg tror han kan give Trail Blazers den defensive energi, som vil løfte dem et niveau. Kan Trail Blazers løfte deres niveau til et 2.-seed, så skal Lillard tænkes ind i MVP-samtalen.
4. Denver Nuggets
Nuggets-holdet stod bag noget af det mest imponerende, der er set i playoff med deres run mod Jazz og Clippers i sidste sæson. Og det spil skal de bygge videre på nu. Kernen på holdet er ligesom i sidste sæson. Holdet er bygget op om Murray og Jokic og ellers en solid bredde med spillere som Gary Harris, Barton, Millsap, JaMychal Green og talentet Porter Jr. – med undtagelse af Porter Jr., giver det grobund for en stabil defensiv, krydret med godt med offensiv firepower og et hold, der er et år klogere og har fået mere rutine. Yderligere er der et par spændende prospects i Bol Bol og Campazzo.
5. Utah Jazz
Jazz er vel et af de hold med færrest ændringer i forhold til seneste sæson. Favors er tilbage i Utah, men ellers er der ikke sket meget. Og det er positivt for stabiliteten selvfølgelig, men jeg har svært ved at se Jazz løfte niveauet i forhold til sidste sæson. Mitchell vs. Gobert-problemer, der var oppe i medierne op til boblen, ser ud til at være løst, og alle mand er klar til den nye sæson. Også Bojan Bogdanovic, der havde en flot 2019/20-sæson, men missede boblen og playoff.
En af mine største usikkerhedsmomenter i forhold til Jazz, er fortsat Conley projektet, jeg synes ikke det ubetinget fungerede sidste sæson (hvor jeg synes Ingles gjorde det bedre som starter) og de kunne sagtens være rangeret højere, hvis det ikke havde været for min usikkerhed omkring hvordan han passer hos Jazz. Det vil dog ikke overraske mig, hvis Jazz ender omkring 3./4. seed – hvis Conleys rolle kommer til at fungere, for defensiven er der og bredden på truppen er også fornuftig.
6. Dallas Mavericks
Mavericks er i min optik et af de hold, der måske kan skuffe mest i denne sæson. Jeg placerer dem alligevel som 6.-seed, da jeg også synes potentialet er ret stort. Doncic var vild i sidste sæson og er hos flere bookmakere favorit til MVP-titlen denne sæson, og jeg tvivler heller ikke på, at han kommer til at præstere. Det er mere resten af holdet.
Porzingis blev bragt til i sidste sæson, men måtte forlade boblen med en skade, som også betyder, at han misser starten af sæsonen. Netop skader har været kendetegnende for Porzingis, og det er bestemt ikke usandsynligt, at han kommer til at misse mere end bare starten af sæsonen på grund af skader.
Mest markante ændring i forhold til sidste sæson er, at Seth Curry er udskiftet med Josh Richardson – en spiller der er god defensivt, men også kan skyde fine 3-pointsprocenter. Generelt synes jeg også, bredden på holdet halter lidt - særligt med tanke på Porzingis og hans skadesproblemer, men Coach Carlisle har en tendens til at få det bedste ud af spillerne, og Doncic' betydning er svær at komme udenom. De er et niveau over Play-In-holdene, men også lidt fra at skulle kæmpe med om hjemmebanen.
7. Golden State Warriors
Warriors, der var hårdt ramt af skader sidste sæson, skal forsøge at rejse sig igen i år. Uheldige Klay Thompson så ud til at være på vej tilbage, da han endnu en gang blev ramt af en langvarig skade, og vi kommer ikke til at se ham i denne sæson. Oubre er hentet ind som erstatning, og Warriors har i Wiseman et stort talent. Ydermere har de evighedstalentet Wiggins og Green, der er tidligere defensive player of the year. I sidste sæson var han dog langt under niveau. Bænken er middelmådig. Looney, Chriss, Paschall og Bazemore har vist, de kan begå sig i NBA – uden at være skræmmende.
Jeg synes, Curry ligner en spiller, der er tæt på hans tidligere niveau og igen nyder at spille basket. Oubre synes jeg er en rigtig fin tilføjelse, men Wiggins og Green har jeg ikke den store fidus til – og kan Curry holde sig skadesfri?
8. New Orleans Pelicans
Der er rigtigt mange spørgsmålstegn omkring holdene fra 7.- til 10.-seed. Pelicans og Zion er et af de hold, hvor jeg er meget spændt på at se, om de overrasker positivt, eller om den manglende rutine holder dem udenfor slutspillet.
Pelicans har i off-season fået tilført Steven Adams og Bledsoe, som skal tilføre holdet noget lederskab og rutine. Zion viste kæmpe potentiale i de kampe, han nåede at spille sidste sæson, ligesom Ingram løftede sit niveau over hele sæsonen. Bledsoe, Ball og Redick er en solid guard rotation, om end jeg stadig har en del spørgsmålstegn i forhold til Ball og hans skud. Truppen er ikke voldsomt bred. Redick og Hart har bevist deres værd, og Hayes viste også potentiale sidste sæson.
Det store spørgsmål vedr. Pelicans, er hvor god Zion er – og er han allerede god nok til at løfte det her Pelicans hold til et playoff hold. Holdet har yderligere fået Stan Van Gundy som headcoach, og hans indflydelse bliver spændende at følge.
9. Phoenix Suns
Suns var jo flyvende i boblen, men missede alligevel chancen for at spille med om playoff-pladsen. Siden sidste sæson har man hentet veteranerne Chris Paul og Jae Crowder ind, hvilket i den grad er et tegn på, at man har ambitioner for holdet. Holdets stjerne er uden tvivl Booker, som er en af de bedste scorere i ligaen, og holdet skal bygges op om ham. Med Paul ved sin side, får han en spiller, der kan fungere som mentor for ham og frigive ham for lidt boldansvar. Suns har i Ayton (1.-valget fra 2018-draften) en talentfuld big-man, om end jeg ikke helt synes, han præsterer på et højt nok niveau.
Jeg er heller ikke helt solgt på Suns bredde - Saric er en fremragende teamplayer, men ellers synes jeg, der er ret stor forskel på starterne og reserverne – og umiddelbart også for stor forskel. Suns er gode nok til at holde sig inde i playoff-kampen, men jeg tror, de falder lige udenfor, når det spidser til. Booker har dog potentialet til at få en rigtig god sæson.
Min hjerne siger mig, at jeg måske burde bytte rundt på Pelicans og Suns, men jeg kan virkeligt godt lide det Pelicans-hold.
10. Houston Rockets
Det er ikke helt til at finde ud af, om det her er et Rockets-hold i opløsning, eller om det er et hold, der er ved at samle sig igen. Superstjernen Harden har offentligt ønsket et trade, og den rutinerede Tucker virker ikke til at være tilfreds med ledelsen. Begge spillere er fortsat i truppen, men bliver de ved med at være det, og er de der 100 procent for holdet? Jeg kan godt lide, at Rockets har tradet Westbrook væk, særligt fordi Wall ser ud til at have fordums styrke – spørgsmålet er selvfølgeligt, om han kan holde sig skadesfri – det samme gælder Cousins, som jeg også synes, er en sjov tilføjelse. Han ser også ud til at være ret fit igen, men om han når sit tidligere niveau, er selvfølgeligt tvivlsomt.
Yderligere har Rockets hentet Christian Wood, der viste gode takter for Pistons sidste sæson, og han er i min optik en fremragende signing, og en spiller der skal nævnes i kampen om Most Improved Player-titlen. Rockets kunne potentielt blive et spændende hold, men der er for mange spørgsmålstegn til, at jeg kan rangere dem højere – men bliver Harden og spiller som en holdspiller, så kan Rockets sagtens kæmpe med om hjemmebanefordelen i playoff.
11. Memphis Grizzlies
Grizzlies skal fortsætte sidste sæsons spil, der var bygget op om Rookie of the year, Ja Morant. Han har fået lidt pause og set ud fra preseason (som man dog ikke skal tillægge alt for meget værdi), så ser han ud til at kunne få endnu en flot sæson. Det er dog næppe nok for Grizzlies, der har en talentfuld trup, men mangler bredde og rutine. Derudover er stortalentet Jackson Jr. ude i starten af sæsonen. Truppen er stort set intakt i forhold til sidste sæson, men der er for mange bedre hold i West.
12. San Antonio Spurs
Det altid lidt mærkeligt at have Spurs udenfor playoff, men det er meget svært at se dem overraske i år. Truppen har ikke fået tilført noget udover rookien Vassell, (som dog potentielt kunne blive et positivt bekendtskab), og det er svært at se, hvad Spurs skal i denne sæson. De er for gode til at være rigtigt dårlige, men også for dårlige til at være relevante i forhold til Playoff-pladserne. DeRozan vil som altid være god, og det bliver også spændende at følge Murray, som, hvis han kan holde sig skadesfri, sagtens kan få en breakout season. Men hverken defensivt eller offensivt ligner de et hold, man for alvor slår sig på.
13. Sacramento Kings
Det er endnu en gang svært at finde ud af, hvad der sker i Sacramento. I off-season lod man Bogdanovic smutte til Hawks uden at få noget for ham. De har hentet Whiteside, som kan spille rigtigt fint, men også er ustabil. Forlængelse med Fox er fremragende. Han er en spiller, de kan bygge holdet op om, men det er som om, der stadig mangler noget seriøsitet i Kings-organisationen. Potentialet er der, men jeg har svært ved at se det blive forløst.
14. Minnesota Timberwolves
Hvis det er svært at finde ud af, hvad der sker i Sacramento, så er det bestemt ikke nemmere at finde ud af, hvad der sker i Minnesota. Sidste sæson fik de D’Angelo Russell til for at støtte op om Towns, men de nåede stort set ikke at spille sammen. I år havde man førstevalget i draften, hvor de valgte den spændende Edwards. Om han er et super fit for Timberwolves, er jeg dog ikke overbevist om. I off-season har man også hentet den erfarne Rubio tilbage til klubben. Towns er en god spiller, men jeg synes de halter på PF-positionen, og Center-positionen, når Towns ikke spiller. Defensivt ligner det et Timberwolves-hold, der får store problemer i år.
15. Oklahoma City Thunder
Thunder er gået all-in på rebouild i år, og det burde så vidt muligt handle om at ende med så få sejre som muligt for at ende højt i draften. De har massisve muligheder for at bygge et godt hold op til fremtiden, men det er svært at se dem lave noget ravage i år.
De har beholdt talentet Shai Gilgeous-Alexander, og ham skal de forsøge at udvikle, alt det de kan i år. Horford, Hill og Ariza er bragt ind af rutinerede kræfter, og selvom Horford har vist, at han stadig har lidt bold i sig, så er det svært at se nogen af dem løfte Thunder på samme måde, som Chris Paul gjorde sidste sæson.