Efter 82 gode og hårde runder er NBA-sæsonen 2005 gået ind i sin sidste og afgørende fase: Playoffs. Med andre ord: Desserten skal spises, og NBA-mesteren findes.
Som optakt til slutspillet er Betxpert klar med en vurdering af hvert enkelt hold og dets muligheder.
NBAs slutspil består i to knock out-turneringer - i henholdsvis øst og vest - med 8 hold i hver. Hver runde består af en duel, der afgøres med bedst af 7 kampe. Formentlig i starten af juni står så den store finale mellem vinderen af Øst-spillet og vinderen af Vest-spillet. Den kommer sandsynligvis til at se sådan ud: Detroit Pistons mod Phoenix Suns/San Antonio Spurs...
Playoffs går i gang natten mellem lørdag d. 23. og søndag d. 24. april (dansk tid).
Eastern Conference
Tidligere var der ingen tvivl, West var Best, men ikke mindst på grund af nogle spektakulære spiller-deals som blandt andet sendte Shaquille "Diesel" O´Neil til Miami, har magtbalancen ændret sig en smule, og der er masser af potentiale i Eastern Conference.Slutstilling efter regular season
Miami Heat
Detroit Pistons 5 sejre bagud
Boston Celtics 14
Chicago Bulls 12
Washington Wizards 14
Indiana Pacers 15
Philadelphia 76´ers 16
New Jersey Nets 17
Første runde
Miami-New Jersey
Detroit-Philadelphia
Boston-Indiana
Chicago-Washington
Miami Heat
Holdet har været det bedste hold i East i løbet af sæsonen, hvilket i høj grad skyldes deres one-two punch med unge Dwayne Wade og Shaquille O`Neil. Resten af spillerne har vist skiftende niveau, og selvom Eddie Jones har haft en positiv rytme på det seneste, vil det i høj grad være afhængigt af de to førstnævnte spillere.
Der er ikke megen tvivl om at O´Neil er svær at stoppe under kurven, men spørgsmålet rejser sig, om den store mand har nok at skyde med i øjeblikket. Han har været en smule skadesplaget på det seneste, og det er svært at forudse hvordan han vil håndtere et langt og hårdt play-off-forløb. Når det så er sagt, må man erkende at O´Neil ikke plejer at bøje sig for vinden, og der skal en del til før han trækker sig.
Wade har haft en forrygende sæson, hvilket dog ikke mindst skyldes at modstandernes forsvar har måttet fokusere på en 150 kg. tung "Diesel" under kurven. Men hvis Wade skal fortsætte sit høje niveau kræver det mere hjælp fra den øvrige back-court, og dér er spørgsmålet om E.Jones har nok krudt tilbage.
Der er tale om et forholdsvist ungt hold dog med Mourning og Shaquille som undtagelser, og det er svært at sige hvordan holdet vil forholde sig i play-offs i den nuværende position. De vil få store kvaler med New Jersey i første runde, ikke mindst hvis Richard Jefferson kommer tilbage og hjælper Nets (hvilket der er en del som tyder på).
Heat er dog stadig favorit til at nå conference-finalen, men så stopper legen nok også.
Tip på en slutplacering : Nr. 2 i Eastern conference. Exit i sidste runde.
Detroit Pistons
Offense wins matches and Defense wins Championships.. Dette kunne Pistons´ succestræner Larry Brown glæde sig over sidste år, og noget siger mig, at han atter vil smile når denne sæson er færdig.
Der er to ting som taler for at bilbyens udvalgte kan gå hele vejen igen i år: A) Holdet kan nå det gælder, hvilket de har vist i den senere tid, hvor man blandt andet har vundet elleve kampe i træk. B) Holdet er en smule bedre end sidste år.
Pistons´ store succes er funderet i evnen til at kunne lukke af for en hvilken som helst spiller. Selv Shaq har det svært overfor Big Ben Wallace, og en af holdets bedste spillere i år, Tayshaun Prince har hurtigheden og overblikket til at lukke af over for stærke shooting guards som f.eks. Allen Iverson eller Paul Pierce. Dertil kommer holdets store rutine; blandt andet en spiller som Rasheed Walleces store erfaring vil blive en fordel.
Coach Brown har skiftet lidt rundt på det seneste, og bænken har vist at den også har potentiale, og måske får man sidste års second draft pick Darko Milicic at se i en mere dominerende rolle. Netop på trænerposten har Pistons endnu en fordel, idet Brown er meget rutineret og har overblikket over hvad holdet har brug for.
Naturligvis kan alle hold blive ramt af skader eller lign., men hvis de gængse uheld bliver væk fra Detroit kan holdet nemt være at finde helt i toppen.
Tip på en slut placering: Nr. 1 i Eastern conference.
Boston Celtics
Oldies but goodies... Boston har haft et forrygende år, hvilket ikke mindst skyldtes at den fortabte søn Antoine Walker vendte tilbage fra Atlanta. Holdet har nået en moden alder, og det er bestemt ikke rutinen som kommer til at stå som mangel i år.
Meget af spillet er centreret omkring Paul Pierce, og det bliver da spændende at se, om han kan holde sit høje niveau.
Holdet har en acceptabel dybde, og ikke mindst Ricky Davis bliver regnet som en kandidat til årets 6. mand, og det er vigtigt for ethvert hold at have en afgørende faktor til at komme ind fra bænken. Dog føler jeg mig ikke så sikker på holdets low post, men måske bliver der spillet over evne, det er jo trods alt play-off.
Som udgangspunkt burde man forvente at holdet kommer langt i playoffs i år, ikke mindst idet foråret har været den stærkeste tid for Boston, men jeg har nu mine bange anelser alligevel.
Allerede i første runde møder Boston formidabel modstand (Indiana Pacers), og med lidt uheld kan det faktisk vise sig at være endestationen. Hvis dette ikke er tilfældet, kommer holdet maksimalt en runde længere.
Tip på en slut placering: Nr. 5/8 i Eastern conference. Exit i første runde
Chicago Bulls
Byen har sukket efter succes på basketball-banen siden de gyldne dage hvor Jordan scorede på alt, og Pippen, Rodman, Kerr og Longley leverede resten. Godt nok har dette unge hold ikke den samme klasse, men der er både dybde og talent blandt rækkerne, og på langt sigt er der potentiale.
Holdet har overrasket alt og alle, og specielt deres rookies har været medvirkende til at holdet er sluttet så godt, og den absolutte force må siges at være dybden og bredden i truppen, da der er tale om et homogent hold. Ben Gordon (også rookie) er favorit til at blive årets 6. mand.
Der er dog to faktorer som gør mig en smule pessimistisk mht Bulls slutplacering i årets play-off.
Holdet har en meget ung gennemsnitsalder, og det er svært at sige om der er is nok i maverne på de unge drenge når det virkeligt gælder - regular season er en ting, play-offs en ganske anden. Derudover må holdet undvære den stærke center/power forward Eddy Curry i ubestemt tid, og dette skader ikke blot holdets styrke under kurven, men også fordi Curry har været primus motor bag holdets genopståen. Det vil ikke blive let at mangle ham.
Vi er alle glade over at Bulls atter er tilbage i play-offs, men der bliver desværre nok tale om et ganske kort visit, idet førsterunde-modstanderen er Washington Wizards, og dette bliver en udfordring som holdet ikke kan klare.
Tip på en slutplacering: 5/8 I Eastern Conference. Exit i første runde.
Washington Wizards
Her er der tale om et hold, som godt kan gå hen og skabe en artig overraskelse, og hvis ikke skader hos nøglespillere havde været så udtalt i løbet af sæsonen, kunne holdet godt have opnået en bedre slutplacering.
Washingtons spil er funderet på et giftigt trekløver som mere eller mindre kan det hele: Arenas, Jamison og Hughes. De to førstnævnte har tidligere spillet sammen i San Francisco hos Golden State Warriors, men var dengang lidt for umodne til at have samme gennemslagskraft som i dag. Men der er blevet revet nogle dage ud af kalenderen siden da, og sammen med forsvarsspecialisten Larry Hughes, som også er stærkt skydende fra distancen, er der virkelig potentiale i holdet.
Holdets dybde er dog ikke så fantastisk, og uden at skulle genere nogen af marginalspillerne er det nok årsagen til at holdet ikke kommer helt til tops i år.
Hvis man skulle placere nøglen til succes hos en enkelt spiller, ville det nok være Antawn Jamison, idet hans rutine og store anvendelighed gør ham uundværlig. Godt nok kan Arenas også nemt stå for en 30-40 points i en kamp, men Jamisons styrke går ud over dette (Rebounds og Blocks), og under hans fravær led holdet.
Efter min ydmyge mening vil holdet have styrken til at slå Bulls - Chicago mangler modspil overfor Jamison, og derfor avancerer Washington til næste runde, hvilket dog nok også bliver endestationen.
Tip på en slutplacering: 3/4 I Eastern Conference. Exit i anden runde.
Indiana Pacers
Når man har en skidt sæson kigger man ofte tilbage og tænker; Hvornår var det egentligt at det gik galt? Oftest er det svært at pege på en konkret ting, men dette er ikke tilfældet for Indiana. Her ved man godt, at det var efter den famøse kamp i Detroit hvor spillet på banen blev afløst af Mike Tyson-inspirerede nævekampe med publikum og hvermand... Det kostede lange karantæner som har betydet at Pacers har spillet med et yderst decimeret hold det meste af sæsonen, og selvom to af profilerne er vendt tilbage, mangler man stadig holdets defensive all-star Ron Artest, som først må trække i uniformen igen til næste sæson.
Efter dette sure opstød vil jeg fokusere på nogle af de årsager til at holdet avancerer til næste runde i play-off og højst sandsynligt giver godt modspil i den følgende runde.
Rick Carlisle er manden som trækker i snorene for Pacers og selvom træneren havde svære arbejdsbetingelser i løbet af sæsonen, har han vist hvorledes man spiller med et amputeret hold. Denne viden bliver værdifuld for holdet og dets selvtillid i play-offs hvor det bliver dybden som er afgørende. Jermaine O´Neil er holdets store stjerne og han har vist at han kan bære holdet. Han er stor, stærk og hurtig og vil være umulig for Boston at stoppe. Eneste manko er at han har været en smule skadet på det seneste, men han skulle være fit for fight nu. Holdets back court har stor styrke i skuddene bagfra, hvilket ikke mindst skyldes all-time clutch player Reggie Miller, som er i gang med sin sidste sæson. Veteranen har vist hvordan man gør når man slutter en glorværdig karriere, jeg er overbevist om at han vil træde i karakter i år, og et gennemsnit på 16-20 points i play-off vil ikke være usandsynligt. Dertil kommer Stephen Jackson som har mange af de samme kvaliteter.
Overordnet set har jeg nok mere tiltro til Pacers end de fleste i øjeblikket har, og jeg tror på en sejr i første runde over Boston.
Tip på en slutplacering: 3/4 I Eastern Conference. Exit i anden runde.
Philadelphia 76´ers
Lad offerlammet træde frem… Spøg til side, men jeg må tilstå at jeg ikke giver Philly mange chancer for avancement i dette års slutspil. Godt nok har The Answer (Allen Iverson) vist helt uimodståeligt spil i år, og med tilføjelsen af Chris Webber skulle man tro at der var noget at komme efter. Men nej…, Webber har ikke leveret varen rigtigt endnu (tænk på hvor god han faktisk er), og mod et så defensivt intelligent hold som Pistons har 76érs brug for flere alternativer end blot at give Iverson bolden.
Misforstå mig nu endeligt ikke, Iverson er i en klasse for sig pt., men jeg savner nogle flere spillere som vil tage ansvar. Unge Kyle Korver har et godt niveau fra 3-points linien, og han skal virkelig levere varen hvis der skal points til samlingen. Samtidigt skal Chris Webber glemme alle undskyldninger om tilvænning og andet pladder og vise hvorfor han nærmest havde abonnement som MVP i Sacramento. Problemet er nemlig at holdets front court hurtigt kan blive overmatchet (specielt mod Pistons), hvis ikke Webber er i sit es.
Måske kan Philly hente en enkelt sejr på hjemmebane, men hvis jeg skulle pege på et sweep (ingen sejre) i play-off serien, må det være her.
Tip på en slutplacering: Nr. 5/8 I Eastern Conference. Exit i første runde.
New Jersey Nets
Glem alt om New York Knicks.. Regionens hold stammer atter fra den forkerte side af Hudson floden; Ganske rigtigt, det er The New Look Nets som igen i år er med hvor det er sjovt.
Holdet fik en elendig sæsonstart og mistede både Kerry Kittles og Kenyon Martin i et par diskutable trades, og Jason Kidd var først utilfreds og så blev han skadet.
Men så steg solen op i New Jersey og Vince "Air Canada" Carter kom til byen. Sammen med Jason Kidd har han vist overdådigt spil, og de to har ført holdet til sejre i ca. 80 procent af holdets seneste 20 kampe. Det er naturligvis ærgerligt at Richard Jefferson har været skadet på det seneste, men flere kilder antyder at han er på vej tilbage i slutspillet, og selvom det ikke bliver på fuldt tryk, er en Jefferson i 75 % topform en spiller de fleste hold ville ønske at have på bænken.
Det hele lyder jo meget godt, men var der ikke noget med at holdet blev nummer otte, og dermed skal møde Miami Heat...? Jo den er god nok, og her bliver holdets centre med Collins og Nenad Krstic (sidstnævnte har været rigtigt god på det seneste), virkeligt sat på prøve.
Jeg har stor sympati for Nets, og dette påvirker nok min objektivitet, men: Jeg tror på at Nets kan give Heat væsentlige problemer, men desværre ikke nok til at slå Heat helt ud.
Ærgerligt for holdet at det først kom så sent i gang, idet en anden førsterunde-modstander kunne have givet et helt andet udfald.
Tip på en slutplacering: Nr. 5/8 i Eastern Conference. Exit i første runde.
Tip på vinder i Eastern conference : Detroit Pistons.
Runner up : Miami Heat.
Outsidere : Indiana Pacers og Washington Wizards.
Årets fuser : Boston Celtics.
Western Conference
Her må vi lige starte med en lille klagesang. Hvor er Los Angeles Lakers? Efter min bedste overbevisning hører holdet med i slutspillet hvert år, ligesom kage til kaffen eller Jack Nicholson i en god film. Men sådan skulle det ikke være i år, hvilket nok skyldtes skader på low post (først Divac i hele sæsonen, og så Odom i den afgørende fase) og en for ensartet offensiv med Bryant som det evige omdrejningspunkt. Vi tror og håber på at Lakers er med igen i næste sæson.Slutstilling efter regular season
Phoenix Suns
San Antonio Spurs 3 sejre bagud
Seattle Supersonics 10
Dallas Mavericks 4
Houston Rockets 11
Sacramento Kings 12
Denver Nuggets 13
Memphis Grizzlies 17
Første runde
Phoenix-Memphis
San Antonio-Denver
Seattle-Sacramento
Dallas-Houston
Phoenix Suns
Run and fun forever... Phoenix´ offensive er mildest talt fantastisk imponerende!! Holdet scorer så mange points at det næsten bliver helt absurd, og det er naturligvis nøglen til at Suns hentede den bedste placering Overall i regular season hvilket er ensbetydende med hjemmefordel i de afgørende kampe i resten af slutspillet, og denne faktor må ikke undervurderes.
Da Steve Nash (favorit til MVP) og Quentin Richardson kom til byen før sæsonen kompletterede de NBAs med afstand bedste starting line up; Nash, Stoudemire, Richardson, Johnson og Marion.
Alle ved at Nash og Stoudemire er blandt de allerbedste på deres positioner, men en spiller som Shawn Marion bliver ofte undervurderet. Marion er uhyre alsidig og kan pille pynten af enhver hurtig guard samtidig med at han nemt kan snitte 30 points, hvis holdet kræver det.
Netop sidstnævnte forhold har været udslagsgivende i år; Holdet har rigtigt mange offensive muligheder, og alle fem startere kan nemt ligge over 20-25 point uden at det er nogen overraskelse (dog næppe alle på en gang...).
Men hvis ovenstående skulle være rigtigt, burde holdet jo blæse igennem al nævneværdig modstand.. ? Tja, det gør de måske også, men holdets problem ligger to steder. Manglende dybde og trænerens manglende forståelse af dette problem.
Godt nok har man med Jim Jackson og Walter McCarthy folk fra bænken som har et vist niveau, men disse har ikke fået alt for meget spilletid i år. Godt nok er træneren begyndt at tage sig af dette problem, og situationen er da også blevet bedre, men det må stadig siges at være holdets akilleshæl.
Men uanset dybde eller ej, spiller Phoenix en gang charmerende og dejlig basketball og holdet har for alvor potentialet til at gå helt til tops. I de indledende runder vil Suns møde kvalificeret modstand, men det er nok kun Gregg Popovichs beregnende Spurs som har en reel mulighed for slå dem.
Tip på en slutplacering: Nr. 1 I Western Conference.
San Antionio Spurs
Uanset om man kan lide holdet eller ej, skal de regnes for en seriøs bejler til titlen hver eneste år, og i år er ingen undtagelse.
Holdet er bygget op omkring den tidligere MVP Tim Duncan og dette i nærmest uhyrlig grad. Han har haft nogle skadesproblemer på det seneste, og her har holdet faktisk spillet ganske hæderligt, ikke mindst pga. Nazr Mohammed som er kommet fra Knicks. Duncan er dog meldt klar til play-offs og mangler vel blot en 10-20 procent før formen er helt i top.
Emmanuel Ginoboli er virkelig blomstret op i år, og er gledet ind i starting line up, hvor han udgør en betydelig skudtrussel sammen med Tony Parker.
Træner Gregg Popovich er en snu ræv, og selvom det sjældent ser så glamourøst ud, får holdet næsten altid jobbet gjort, og mødet med Denver (som ellers har vist lovende takter på det seneste) bør ikke være det store problem.
Jeg må tilstå at holdet ikke har min helt store sympati, men dette til trods er der meget som indikerer at Spurs kommer langt igen i år. Der er en god balance på holdet, og selvom Duncan er alfa og omega, viser dette sig ikke blot i hans egne stats; ligesom Kevin Garnett har han en vis egenskab til at gøre sine holdkammerater bedre.
Tip på en slutplacering: Nr. 2 i Western Conference. Exit i sidste runde.
Seattle Supersonics
Mange var overraskede over holdets styrke i midten af sæsonen, hvor de længe så ud som om at de ville være med helt i toppen, men imidlertid er tingene vendt tilbage til den mere normale standard, og meget tyder på at holdet eventuelt kun overlever første runde.
Ray Allen og Rashard Lewis har sammen med Radmanocvich bragt holdet højt op, og det er også de to førstnævntes evner i back court som er hovedårsag til holdets succes. Personligt tror jeg ikke at holdets front court er stærk nok, men i første runde mod Sacramento (som har samme svaghedstegn pt.) kan det måske vise sig at være tilstrækkeligt.
Jeg savner tyngde og faktisk også kvalitet på holdet, og efter min ydmyge mening har holdet simpelthen præsteret over evne (ligesom Herfølge gjorde da de vandt det danske mesterskab i fodbold...), og holdets reelle styrke eller mangel på samme vil blive vist i play-offs. Dog har de en acceptabel chance for at gå videre, idet Sacramento endnu ikke har fundet sit rigtige fodfæste efter Webbers exit.
Tip på en slutplacering: Nr. 3/4 I Western Conference. Sikker exit i anden runde.
Dallas Mavericks
Det er bare sort uheld for Mavericks at de er placeret i den samme division som Spurs, idet holdet reelt set har den 3.bedste record i West, men på grund af hensyn til divisionerne må tage til takke med en 4.plads.
Godt nok måtte man afgive Steve Nash ved sæsonstart, og selvom han er svær/umulig at erstatte, har blandt andet Jason Terry og unge Howard gjort et fint stykke arbejde på point guarden. Holdet har en virkelig fin dybde efterhånden, og back courten ser fornuftig ud med både Stackhouse og Keith Van Horn som væsentlige supplementer til blandt andet Michael Finley. Holdets ubestridte stjerne er dog "Driving" Dirk Nowitzki som er vokset fra stjerne til superstjerne i denne sæson. Han scorer nærmest efter behag og nupper en hel del rebounds. Derudover er han temmelig alsidig og kan faktisk bruges som både power forward/centre og guard.
Holdets nye træner Avery Johnson (tog over efter Don "Nellie" Nelson for ca. 30 kampe siden), har lagt mere tryk på holdets defensiv, og det har faktisk givet et fint udbytte.
Holdet har rigtigt meget potentiale, og ikke mindst sidste sæsons store problemområde, centerpladsen, er blevet godt fyldt op, med store stærke Eric Dampier.
Der kunne lure en lille overraskelse i Dallas, og de skal bestemt ikke afskrives..
Tip på en mulig slutplacering: Nr. 3/4 i Western Conference. Muligt exit i anden runde.
Houston Rockets
Han blev modtaget som en sejrende general hjemvendt fra borgerkrigen.. Knap så dramatisk måske, men ikke desto mindre var Houston fyldt med flag og jubel da man hentede Tracy T-Mac McGrady fra Orlando før sæsonstart. Efter de obligatoriske startvanskeligheder har han virkelig leveret varen, og sammen med Yao Ming udgør han en af ligaens mest imponerende one-two punches. Dertil skal siges at pladsen som point guard er godt besat med Bob Sura som formår at iscenesætte både sig selv og den tidligere nævnte dynamiske duo. Hvad dybden på holdet angår, har tilføjelsen af lille David Wesley virkeligt betydet en ekstra skud trussel ude bagfra, men desværre er Juwan Howard ude resten af sæsonen, og det er tough luck for Rockets.
Meget kommer til at afhænge af T-Mac, og han er faktisk tvivlsom til første kamp mod Dallas, hvilket er svært at kompensere for, og hvis skaden viser sig at være værre end først antaget kan Raketten få svært ved bare at forlade jorden..
Houston er et godt hold, men har næppe den nødvendige styrke til at slå Dallas, og selvom der ikke bliver tale om et regulært sweep, skal holdet ikke gøre sig mange tanker om videre avancement.
Tip på en mulig slutplacering: Nr. 5/8 i Western Conference. Exit i første runde.
Sacramento Kings
Efter at holdet afgav Webber er der kommet nyt blod til klubben i form af C. Mobley og Kenny Thomas og de har faktisk klaret sig ganske hæderligt. Nøglen til sejr ligger dog fortsat hos de to guards Peja Stojakovich og Mike Bibby, som hver især har evnen til at ramme fra alle vinkler og afstande. Godt nok har K. Thomas givet holdet noget ekstra tyngde under kurven, men savnet af Brad Miller kan være svært at komme sig over.
Hvis Kings´ skytter rammer fra distancen kan de være svære at have med at gøre, men problemet er blot at holdet ikke har så mange spillere med evnen til at dominere under kurven.
Der er en acceptabel bredde på holdet, og opgøret med Seattle bliver nok temmelig jævnbyrdigt, med Seattle som svag favorit, ikke mindst på grund af hjemmebanefordelen.
Dog tror jeg ikke på at vinderen af dette opgør har meget mere at skulle have sagt i den næste runde, og selvom Arco Arena i Sacramento er en frygtet hjemmebane, bliver det nok ikke her trofæet kommer til at stå når sæsonen er færdig.
Tip på en mulig slutplacering: Nr. 5/8 i Western Conference. Exit i første runde.
Denver Nuggets
Forventningerne til sidste sæsons store positive overraskelse var store i starten af sæsonen, ikke mindst fordi den stærke power forward Kenyon "K-Mart" Martin var kommet til fra New Jersey. Dog forløb den første halvdel af sæsonen uden de helt store succesoplevelser, men så skiftede man træner, og det gav resultater. Ny mand i det varme sæde blev den tidligere Seattle-træner, George Karl; han har fået styr på holdet, og Nuggets har haft et flot forår.
Sidste års runner up i Rookie of the year, Camelo Anthony, styrer holdet, som har en temmelig komplet bredde, og med Boykins og Miller på de andre back court-pladser ser det faktisk temmelig hæderligt ud. Grunden til at der ikke skal bruges meget spalteplads på Nuggets er naturligvis deres modstander i første runde, San Antonio Spurs, som simpelthen bare bliver for svære at slå. Med en anden placering og dermed en anden modstander, kunne man have forventet mere af Nuggets, men som situationen er pt., kan man måske håbe på en enkelt hjemmesejr, og derefter må man sige tak for denne gang, selvom det naturligvis kunne være sjovt hvis man kunne drille Spurs en smule.
Tip på en mulig slutplacering: Nr. 5/8 i Western Conference. Exit i første runde.
Memphis Grizzlies
Bredde, bredde og så lige Pau Gasol. Sådan lyder succesopskriften for ligaens mest homogene hold, som virkelig har holdet som stjerne, og ikke udelukkende satser på en eller to spillere. Godt nok er Gasol holdets bedste, men dette bliver aldrig det altoverskyggende fænomen, som f.eks. Iverson i Philadelphia.
Holdet er en ubehagelig modstander, og kendetegnes blandt andet ved et forholdsvist højt bund-niveau, hvilket også skyldes den nævnte bredde. Hvis en spiller rammer forbi, er der god opbakning, og det bliver sjældent et problem.
På sin vis er der mange positive elementer ved Memphis, men ikke mindst på grund af den stærke modstand som holdet møder i første runde, skal man ikke forvente for meget af holdet. Der bliver tale om en tidlig exit, men til gengæld kan vi højst sandsynligt glæde os over at se holdet i play-off igen næste år.
Tip på en mulig slutplacering: Nr. 5/8 i Western Conference. Exit i første runde.
Tip på vinder i Western Conference : Phoenix Suns (meget tæt opløb med Spurs)
Runner up : San Antonio Spurs.
Outsider : Dallas.
Årets fuser : Seattle.
ORDFORKLARING
Point guard: På godt gammeldags dansk kan man kalde ham for en playmaker/Spielmacher. Han skal lede angrebet og vil oftest give den afgørende assist.
Shooting guard: Vil der oftest være to af, og det er primært den spillertype som står for pointscoringen, idet en shooting guard skal kunne bryde igennem forsvaret og lave lay-ups eller dunks og i det hele taget skyde to-point-scoringer fra alle mulige og umulige positioner på banen.
Small Forward: Ikke alle hold spiller med en sådan position, men den bruges i enkelte formationer. En small forward er oftest stærk fra distancen (From the Arc), og enkelte har specialiseret sig i forsvar som f.eks. Shawn Marion og Rashard Lewis.
Power Forward: Typisk en spiller af stærk fysisk statur, som kan indgå i en stærk front court med center-spilleren. Henter mange rebounds men skal gerne være mere bevægelig og indgå i spillet i højere grad end center-spilleren.
Gode power forwards er f.eks Tim Duncan og Kevin Garnett.
Center: Den store store stærke mand under kurven, som ikke behøver at være verdens største bold geni, men skal have evnen til at være en konstant faktor under kurven. O´Neil og Stoudemire er gode eksempler på dette, selvom sidstnævnte også kunne spille power forward.
Low post: spillet under kurven, hvilket foregår i det blåt markerede felt.
Front court: Her dominerer power forward og center spilleren, og det vil oftest være på low post.
Back court: Udgøres oftest af en/to shooting guards eller en enkelt small forward, og her bliver der lagt pres på fra distancen.
Fouls: hver spiller må maksimalt få fem personlige fejl i kampen, ved den sjette bliver han udvist.
Goaltending: Når bolden har nået sit højeste punkt og er på vej nedad imod kurven, må den ikke stoppes, hvis den bliver det, gælder det som en scoring.
Ellers kunne man jo blot parkere spillere som Oneil under kurven til at vifte alle kast fra distancen væk.
Rebound: Erobre bolden efter forsøg på scoring mens bolden stadig er i luften.
Assist: Målgivende aflevering.
Steal: erobring af bolden.
Rookie: 1. års spiller.
