Efter to historiske Conference-finaler hvor begge serier blev afgjort i syvende kamp, skal vi nu til en lige så historisk serie. Nu drejer det hele sig nemlig om årets NBA-finaler. For fjerde år i streg står det imellem Cleveland Cavaliers anført af Lebron James, der skal op imod det stjernemættede Golden State Warriors. Det var allerede sidste år historisk, at to hold skulle møde hinanden tre gange. Den historik udbygger de altså nu til fire, når det hele skydes i gang på fredag i Oracle Arena i Oakland.

Sidste år vandt Warriors som bekendt serien i overlegen stil med 4-1, og de var historisk store favoritter hos bookmakerne til at gå hele vejen igen i år. Det har dog ikke været nogen motorvej til finalen for de forsvarende mestre. I Conference-semifinalen mødte man et Pelicans-hold med en stærk fysik og en backcourt med stor momentum, mens man i semifinalen var nede 3-2 mod et Rockets-mandskab, der viste overraskende flot forsvarsspil.

For Cavaliers gik det bestemt ikke meget lettere. Mange havde dømt dem ude i serien mod Pacers, efter de i kamp 6 fik en lussing i form af et nederlag på hele 24 point. Raptors kørte man meget overraskende over, og man lignede en stensikker kandidat til finalen. Men Celtics ville det anderledes, og det unge, håbefulde mandskab pressede citronen til det ypperste og tvang serien ud i 7 kampe.  

Odds på NBA Finals 2018

Bookmakerne levner ikke Cavaliers mange chancer for at fravriste tronen fra Warriors, der er storfavoritter til at blive NBA-mestre for andet år i træk og for tredje gang på fire år. 

Odds på vinderen af NBA Finals 2018

Bedste odds Bookmaker
Golden State Warriors 1,09 Bet365

Oddsboksen er senest opdateret onsdag den 30. maj klokken 17.00.
 

Den første kamp spilles fredag den 1. juni 2018 kl. 03:00 ( Se MatchCenter). Se odds på kampen her: 

Golden State Warriors - Cleveland Cavaliers

Derfor vinder Golden State Warriors

Warriors vandt overraskende "kun" 58 kampe i den regulære sæson og endte som andenseed i Western Conference. Det er utrolig svært at pege på regulære svagheder ved Warriors-mandskabet. Grunden til, Warriors vinder, kan nærmest opsummeres i et ord: forsvar. Deres forsvar er absurd godt. Især i slutspillet har de haft en defensive rating på 99,7. Mod Rockets tillod de i de sidste fem kampe 92,86, 98, 95 og 85 point, og det er mod et Rockets-hold, der er blevet kaldt det bedste angrebshold i historien.

Rockets havde spillere, der kunne matche op mod Warriors, men udover LeBron, så er Warriors bedre end Cavaliers på samtlige positioner, og det er ikke engang tæt. Problemet for Cavaliers er, at de ikke har nok 2-way spillere – altså spilere, der er gode i både forsvaret og angrebet. Kyle Korver, JR Smith og Kevin Love er alle gode angrebsspillere, men de er forfærdelige i forsvaret.

Samtidig har Cavaliers ikke vundet en kamp i Oakland, siden de vandt kamp 7, hvor de vandt mesterskabet i 15/16 sæsonen. De har spillet fem kampe i Oracle Arena (Warriors hjemmebane) siden da, og Cavs er blevet kørt over i samtlige kampe og har tabt med 20,4 point i snit.  

Warriors vinder finaleserien 4-0 over Cavaliers til odds 3,50 hos Danske Spil*. CV: 30%

Warriors er uhyggelige i forsvaret, og selvom Cavaliers har LeBron James, så har Warriors flere spillere, der kan dække ham 1 mod 1. Samtidigt har Cavaliers næppe disciplinen til at spille godt nok forsvar over en helt kamp. Se eksperttippet her. (Spillet er anbefalet til odds 4,00, men er sidenhen faldet til odds 3,50)

Derfor vinder Cleveland Cavaliers

Det er meget svært at argumentere for, hvordan Cavaliers skulle vinde den her serie, hvilket oddsene også indikerer. Lebron James KAN ikke vinde en 7-kampsserie på egen hånd. Slet ikke mod et hold som Warriors, der er så dygtige i forsvaret.

Skulle jeg pege på noget, så er det, at Cavaliers i min optik egentlig har et hold fyldt med unge spillere, der kan komme ind og matche lidt bedre op mod Warriors end den startende line-up, vi har set indtil videre. Skal Cleveland have nogen som helst chance her, så starter det med, at de spiller godt i forsvaret. De gamle ræve i Kyle Korver, JR Smith og Kevin Love kan ikke følge med Warriors i en hel kamp. Men man har på bænken unge og atletiske spillere i Larry Nance Jr, Rodney Hood, Jordan Clarkson og Cedi Osman, der kan gøre en forskel defensivt. Cavaliers har dog holdt stædigt fast i deres startopstilling, så jeg forventer ikke, at der sker nogen store ændringer her til finalen.

Samtidig så har LeBron James også til tider i dette slutspil set træt ud. Efter kamp syv imod Celtics kunne man se, hvordan han sad på gulvet, inden pokalen skulle overrækkes. Efterfølgende sad han ligeledes i omklædningsrummet, hvor han havde isposer omkring begge lår – selvfølgelig for restitutionens skyld. Men det er altså et Cavs-hold, der har været ude i to 7-kampsserier. Til sammenligning gik man sidste år igennem slutspillet med 4-0, 4-0 og 4-1 mod faktisk selvsamme modstandere, som man har mødt i år. Taber Cavaliers de første to kampe i Oakland, er det svært at forestille sig, de kan levere et comeback derefter, selvom de selvfølgelig har gjort det før.

MVP-væddemål

 Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.

Bookmakerne er selvfølgelig ude med masser af andre spil på serien, såsom hvem scorer flest point, assists og rebounds.  Den nok vigtigste hæder at kunne sætte flueben udfor som spiller er, hvem der bliver NBA Finals MVP. Det har jeg taget et kig på herunder.

Odds på MVP-vinderen i finaleserien:

Bedste odds Bookmaker
Kevin Durant 1,72
Bet365
Stephen Curry 3,00
Danske Spil
LeBron James 9,00 Unibet
Klay Thompson 20,00 Danske Spil
Draymond Green 25,00 Danske Spil
Kevin Love 176,00 Betfair Sportsbook

Oddsboksen er senest opdateret onsdag den 30. maj klokken 14.40.

Feltet for MVP-kandidater vidner også lidt om, at det er en "one man army", Cavaliers kommer med, hvor der er uendeligt langt fra ham og ned til den næste Cleveland spiller Kevin Love (CV: 1%). Odds 176 er dog til den grove side, vil jeg mene, så har du en 10’er, du ikke ved, hvad du skal brug på, så er det et bet værd.

Kevin Durant er forsvarende MVP og samtidig den bedste spiller på Warriors’ mandskab, hvor Curry er den klare udfordrer. Rent pointmæssigt ligger de to spillere meget tæt i forhold til, hvad de har snittet i slutspillet. Curry har været skadet en del, så derfor vælger jeg at kigge på "point pr. 36 minutter spillet", hvor Curry står noteret for 25 point mens Durant ligger på 27,6 point.

Jeg er enig med bookmarkerne i, at Durant skal være favoritten her. Mest fordi han er kommet til at blive enormt vigtig med hans midrange skud. Samtidig kommer han til at dække Lebron op, og det er svært at argumentere imod Durant som MVP, hvis han får en serie, hvor han holder lige så godt styr på Lebron, som det var tilfældet sidste år.

Et frækt spil her, synes jeg dog, kunne være at spille på Draymond Green. Det lyder åndssvagt, men for mig er han faktisk Warriors’ vigtigste spiller. Han er den spiller med suverænt flest rebounds (11,6) og endnu mere suverænt flest assists (8,1). Han er Warriors’ bedste forsvarsspiller og forsvarende Defensive Player of the Year. Derudover så kan han sagtens få en del minutter, hvor han dækker Lebron op, og lykkedes han godt med det, vil det bestemt være noget, der falder i øjnene hos dem, der skal stemme om MVP’en.