Den nye sæson i verdens bedste basketball-liga nærmer sig (29. oktober). Klæd dig på til NBA med Jank1's optaktsartikel der gennemgår alle holdene i Western og Eastern Conference...


Scroll ned eller klik på et link i faktaboksen til højre.


Vi er under fjorten dage fra tip-off i verdens bedste basketball-liga, NBA, og man kan godt begynde at glæde sig.

Siden juni måneds spændende finaleserie har vi haft en hektisk off-season med mange trades og kontraktfrie spillere, der har søgt nye veje. Samtidig går vi ind i en basketballsæson, hvor en del klubber faktisk kan ende med at kigge endnu længere frem end blot denne sæson.

En spændende draft venter forude, og mange hold er allerede gået i rebuild-mode. Derudover er der flere titel-udfordrere i år, længe ventede comebacks til spillere, der gik ned med skader i løbet af forrige sæsoner. Og sidst men ikke mindst; vinder Miami for tredje år i træk?

Et tilbageblik på sidste sæson
Det var forventet at Miami Heat skulle få svært ved at genvinde mesterskabet. Men at det var San Antonio Spurs, der skulle volde dem store problemer, og ikke Oklahoma City Thunder og især Los Angeles Lakers, kom bag på mange.

Los Angeles Lakers stjal overskrifter sidste off-season, og mange havde forventet at de gik langt. Hurtigt var der dog ballade i La La Land. Deres nye stjerne-signings, Steve Nash og Dwight Howard, havde svært ved at tilpasse sig og finde tidligere tiders niveau frem, og især sidstnævnte havde også sine problemer med stjernen, Kobe Bryant. Hurtigt i 12/13-sæsonen var der udskiftning på trænerposten, ligesom mange skader også gjorde livet surt for Lakers, der skuffede enormt i både grundspil og playoffs, hvor man blev fik en seriesæk på 4-0 af de senere finalister, San Antonio Spurs.

Skader havde også en del at sige sidste sæson. Flere store spillere måtte bukke under for især knæskader, og flere comebacks er længe ventet i år; Russell Westbrook, Rajon Rondo, Kobe Bryant, Andrew Bynum, Danilo Gallinari, Danny Granger, Kevin Love er de mest prominente navne, som vi glæder os til at se tilbage på banen. Og forglem ej Derrick Rose, der efter 17 mdr. pause er klar igen. Han var om nogen en historie sidste år, for ikke at ville spille – og han ser umiddelbart fit ud, så glæd jer!

Miami Heat var den bedste historie sidste sæson. Undervejs i sæsonen havde de et win-streak på hele 27 kampe, LeBron James tog sin fjerde MVP-titel og slutteligt havde de en historisk syvkampsserie mod San Antonio Spurs, som ville være tabt, hvis ikke det var for Jesus Shuttlesworth der lavede ”The Shot” i kamp 6, og reddede kampen og serien for Miami Heat.

… og et blik på den kommende sæson
Sæsonen i år kan vise sig særdeles spektakulær efter en spændende off-season, hvor flere hold bevidst tradede sig til rebuilding og nye hold rustede sig op til at være titeludfordrere. Årsagerne er flere; blandt andet at vi i næste års draft har så meget talent, at den sammenlignes med 2003-draften – og det gør at flere hold vil trade sig selv dårligere for at skabe sig selv bedre procentuelle chancer i næste års draft. Desuden kan det igen næste år blive en eksplosiv off-season, fordi stjerner som LeBron James og Carmelo Anthony muligvis vil teste free agency-markedet.

Den kommende sæson bærer præg af en svag draft, så opmærksomheden herpå kan falde lidt i skyggen af de mange ændringer der er kommet på størstedelen af de tredive hold. Ændringer, trupmæssigt såvel som målmæssigt, jeg vil komme nærmere ind på nedenfor når jeg gennemgår de to conferences – mine gæt er i øvrigt subjektive og må meget gerne debatteres.


WESTERN CONFERENCE

Western Conference består af tre divisioner: Pacific, Southwest og Northwest. Jeg gennemgår holdene i hver division og kommer med gæt på hvor hvert hold ligger i Western når grundspillets 82 kampe er spillet (hvorefter de otte øverste går i playoff).
 

OP

Mit bud på de otte playoff-deltagere i Western Conference:
Los Angeles Clippers
San Antonio Spurs
Oklahoma City Thunder

Houston Rockets

Memphis Grizzlies

Golden State Warriors
Denver Nuggets

Minnesota Timberwolves
 

OP

Odds på Western Conference-vinder:
Bemærk at disse odds er inkl. playoff, og derfor kan man ikke direkte bruge min forventede slutstilling til at finde værdi.

Hold

Unibet
NordicBet
Betsafe

OKC Thunder

3,20

4,25

4,50

LA Clippers

4,75

5,00

4,50

SA Spurs

6,00

5,00

5,00

HOU Rockets

6,50

6,00

6,00

MEM Grizzlies

11,00

14,00

10,50

GS Warriors

12,00

12,00

8,00

DEN Nuggets

20,00

22,00

20,00

LA Lakers

30,00

25,00

20,00

DAL Mavericks

40,00

25,00

20,00

MIN T-Wolves

65,00

50,00

35,00

PACIFIC DIVISION

OP

Golden State Warriors
Sidste sæson i West: 6. plads (W/L: 47-35)
Kommende sæson: 6. plads
Profiler: PG Stephen Curry, G/F André Iguodala, C Andrew Bogut
Overrasker i år: SF Harrison Barnes, PG Kent Bazemore

Golden State Warriors har fået tilføjet Iguodala over off-season; positivt, hvis det ikke var fordi at man har sagt farvel til Jarrett Jack og Carl Landry som gjorde en kæmpe impact fra bænken sidste sæson. Kombineret med Festus Ezelis knæskade, synes jeg ikke Warriors ser SÅ dybe ud i år, og skader kan derfor blive dyre i et tætpakket schedule. Iguodala er dog en betragtelig investering til coach Mark Jacksons defensiv, og de har en stærk syvmandsrotation.

OP

Los Angeles Clippers
Sidste sæson i West: 4. plads (W/L: 56-26)
Kommende sæson: 1. plads
Profiler: PG Chris Paul, PF Blake Griffin, SG Jamal Crawford
Overrasker i år: C DeAndré Jordan

At coach Doc Rivers er kommet til Clippers i denne sæson kan betyde at klubben kommer helt til tops – en kæmpe opgradering fra usle Del Negro sidste sæson. De har et af ligaens bedste bænkindspark og NBAs bedste PG og leder i Chris Paul. Jeg tror at sæsonen i år bliver en del mere seriøst anlagt end ”Lob City”-æraen. Man har tilføjet dybde og 3. pts-skuddet til truppen og Griffin/Jordan-duoen ser ud til (jf. preseason) at have forbedret sig markant.

OP

Los Angeles Lakers
Sidste sæson i West: 7. plads (W/L: 45-37)
Kommende sæson: 13. plads
Profiler: SG Kobe Bryant, PG Steve Nash, PF Pau Gasol
Overrasker i år: PF Jordan Hill

Lakers er for første gang i mange år i en forfatning, hvor ingen forventer noget af dem. Stjernen Kobe er skadet til ind i sæsonen og væk er Dwight Howard. I off-season samlede man sig flere nye spillere på mindre kontrakter, og sæsonen ligner noget midt i ingenting i år. De skal dog nok få deres kampe, hvor de driller de store, det er potentialet til. Men jeg synes det ser for tyndt ud i år med spillere jeg umiddelbart har svært ved at se sammentømre sig som et hold.
 

OP

Phoenix Suns
Sidste sæson i West: 15. plads (W/L: 25-57)
Kommende sæson: 15. plads
Profiler: PG Goran Dragic, PG Eric Bledsoe, C Marcin Gortat
Overrasker i år: PG Eric Bledsoe
 

Suns bør blive prügelknabe igen i år. Ny GM og ny coach samt et hold, der kan virke spændende, men som ikke er det. Jeg ser frem til guard-konstellationen med Dragic og Bledsoe, selv om een af dem skal træde ud af sin vante PG-position. Der er talent på holdet i Morris-brødrene og Alex Len, mens resterne enten er veteraner eller unge spillere, der ikke indfrier potentiale eller har niveau. Deres backcourt må blive det største at se frem til, ligesom Marcin Gortat bør blive tradet for at gøre plads til at udfolde Alex Len (5th pick i årets draft).
 

OP

Sacramento Kings
Sidste sæson i West: 13. plads (W/L: 28-54)
Kommende sæson: 12. plads
Profiler: C DeMarcus Cousins, PG Greivis Vasquez, PF Carl Landry
Overrasker i år: C DeMarcus Cousins

Jeg synes Kings ser spændende ud. Jeg tror Cousins tager sit spil til hidtil usete niveauer i år oven på sin kontraktforlængelse. Han er et bæst og har klart potentialet til at være mere dominerende end han er. Derudover har han et stærkere hold om sig i år, hvor tilgangen af Vasquez som pass-first PG kræver opmærksomhed, der kan vise sig værdifuld for den plads Cousins kan få under kurven. Det ser lysere ud end længe i Sacramento med lovende unge, McLemore og Thomas, samt et nydeligt supporting cast.

SOUTHWEST DIVISION
 

OP

Dallas Mavericks
Sidste sæson i West: 10. plads (W/L: 41-41)
Kommende sæson: 10. plads
Profiler: PF Dirk Nowitzki, SG Monta Ellis, SF Shawn Marion
Overrasker i år: DeJuan Blair
 

Dallas kommer til sæsonen med et af de ældste hold i NBA efter en skuffende off-season, hvor den største stjerne man landede var eksplosive Monta Ellis, der er verdensmester i dårlige beslutninger og ikke dækker forsvar. Kan han fungere sammen med Nowitzki bliver Dallas enormt spændende, men ellers tror jeg ikke meget på dem. De fleste unge er ikke gode nok til at tage over på et hold, hvor de bærende profiler måske skal have lidt mere hvile end normalt.

OP


Houston Rockets
Sidste sæson i West: 8. plads (W/L: 45-37)
Kommende sæson: 4. plads
Profiler: SG James Harden, C Dwight Howard, PF Chandler Parsons
Overrasker i år: C Dwight Howard

Vil det være overraskende, hvis Dwight Howard lever op til niveau i år? Ja, det synes jeg. For han skal igen tilpasse sig og han skades stadig mere end gennemsnittet i NBA – så han har noget at bevise på et Rockets-hold, der har stjålet overskrifter hele off-season og som er klar til at true topholdene i West. Jeg synes deres hold ser spændende ud, men de mangler umiddelbart kvalitet på PG for at nå helt til tops. Med James Harden som leder, Chandler Parsons som ”value-for-money” profil og Dwight Howard til at forstærke defensiven markant bør de true eliteholdene i år. Og Asik som trade-objekt kan gøre dem endnu stærkere!

OP

Memphis Grizzlies
Sidste sæson: 5. plads (W/L: 56-26)
Kommende sæson: 5. plads
Profiler: C Marc Gasol, PF Zach Randolph, PG Mike Conley
Overrasker i år: PG Jerryd Bayless

Grizzlies skal igen i år tages seriøst, fordi de besidder ligaens mest alsidige center og fordi Mike Conley er en undervurderet PG og leder. Stammen på holdet er fastholdt og de har gode back-ups på alle fem positioner. I mine øjne mangler de dog en elite-offensivspiller, og man kan desværre ikke stole på Zach Randolphs niveau eller helbred længere. Sammenlagt med en ny coach tror jeg Grizzlies kan få deres svære perioder, men ellers bør ligge solidt med lige under toppen. 

Forudsigelser 2013/14

Playoff-hold

 

West
Los Angeles Clippers
San Antonio Spurs
Oklahoma City Thunder

Houston Rockets

Memphis Grizzlies

Golden State Warriors
Denver Nuggets

Minnesota Timberwolves

East
Miami Heat

Indiana Pacers
Chicago Bulls

Brooklyn Nets

New York Knicks

Atlanta Hawks
Cleveland Cavaliers

Detroit Pistons

Årets priser
 

Most Valuable Player:
LeBron James

Defensive Player of the Year:
Larry Sanders
 

Rookie of the Year:
Victor Oladipo/Kelly Olynyk
 

Coach of the Year:
Rick Adelman/Kevin McHale

Most Improved Player:
Anthony Davis/Ricky Rubio

Sixth Man of the Year:
Mo Williams

OP

New Orleans Pelicans
Sidste sæson: 14. plads (W/L: 27-55)
Kommende sæson: 9. plads

Profiler: PF Anthony Davis, SG Eric Gordon, PG Jrue Holiday
Overrasker i år: PF Anthony Davis, SG Austin Rivers

Jeg tror Anthony Davis for alvor slår igennem og markerer sig i ligaen i år efter en off-season, som også har været hektisk hos de nye Pelicans. Man tradede 1st draft pick væk for Jrue Holiday, og tradede Vasquez for Evans. Umiddelbart er jeg ikke vild med Holiday i Pelicans, og desuden er der skader til både Evans og Gordon – jeg stoler ikke rigtig på Gordon holder sig skadesfri hele sæsonen. Potentialet er her, men jeg tror ikke de vil fungere godt nok som hold til at komme i playoff. Men måske er jeg for pessimistisk, for de er stærke på papiret og er nogenlunde brede.

OP

San Antonio Spurs
Sidste sæson: 2. plads (W/L: 58-24)
Kommende sæson: 2. plads
Profiler: PG Tony Parker, PF Tim Duncan, SG Manu Ginobili
Overrasker i år: SF Kawhi Leonard, SG Marco Belinelli

Jeg tror på Belinelli som overraskelse, fordi det er typisk en spiller af hans kaliber at passe ind i Spurs. Leonard bør ligeledes tage sin fantastiske playoff-ball med over i den nye sæson. Tony Parker blev MVP til EM i år og fortsætter dominansen i sin bedste basketball-alder. Coach Pop er her stadig og lur mig om ikke Duncan og co. er hævntørstige efter NBA-finaleskuffelsen i sommer. Spurs er desuden mestre i at dominere igennem sådan en regular season, og opskriften er den samme i år med et stærkt bredt hold der er godt inside såvel som outside.

NORTHWEST DIVISON

OP

Denver Nuggets
Sidste sæson: 3. plads (W/L: 57-25)
Kommende sæson: 7. plads
Profiler: PG Ty Lawson, PF Kenneth Faried, SF Danilo Gallinari
Overrasker i år: C Javale McGee

Denver Nuggets har foretaget flere offseason-ændringer. Væk er Iguodala, Brewer, Koufos og coach Karl, og ind er bl.a. kommet ny coach Brian Shaw. Gallinari forventes at gøre comeback over julen, og jeg synes faktisk at Nuggets har et spændende hold, fordi de profiler de har i Lawson og Faried kan træde et ekstra skridt op i lederskab og udvikling. De bliver bærende i år. Jeg tror på McGee som overraskelsen – manden er über-atletisk og skal nok få godt med tid. Han skylder at bevise noget. Denver ser stadig næstbedst ud i Northwest, og der bør komme endnu mere fart i spillet i år.

OP

Minnesota Timberwolves
Sidste sæson: 12. plads (W/L: 31-51)
Kommende sæson: 8. plads
Profiler: PF Kevin Love, PG Ricky Rubio, C Nikola Pekovic

Overrasker i år: PG Ricky Rubio

Minnesota har virkelig styrket bredden over sommeren og kan Love/Pekovic holdes skadesfrie, kan de blive overraskelsen i West og endda ende højere end 8’er. Umiddelbart er de dog lige niveauet under de allerbedste i West, selv om det på papiret ser godt ud. De er dækket godt ind på alle pladser og kan dominere på flere parametre, f.eks. på glasset. Jeg tror på en stor sæson af Rubio, som under EM beviste at han har forbedret sit skud markant – og så bliver han endnu farligere. Jeg spår: 1-2 sejre bag Denver når sæsonen er slut giver en 8. plads.

OP

Oklahoma City Thunder
Sidste sæson: 1. plads (W/L: 60-22)
Kommende sæson: 3. plads
Profiler: SF Kevin Durant, PG Russell Westbrook, PF Serge Ibaka
Overrasker i år: SG Jeremy Lamb, PG Reggie Jackson

Thunder har potentialet igen i år til at blive 1’er i West, men jeg er lidt skeptisk ovenpå Westbrooks skade. Ydermere mener jeg at West er blevet stærkere i toppen, og divisionen er blevet så stærk at Thunder får sværere indbyrdes opgør modsat f.eks. Clippers. De har dog igen i år et spændende hold, og Ibaka har udviklet sig enormt, hvilket gør det lettere for Durant. Reggie J ser også stærkere ud i år og Lamb har imponeret over først Summer League og siden Preseason. Perkins er dog et bust på C – bredden også lidt tynd. De skal nok blande sig, men bliver næppe 1’er.

OP

Portland Trailblazers

Sidste sæson: 11. plads (W/L: 33-49)
Kommende sæson: 11. plads
Profiler: PF LaMarcus Aldridge, SF Nicolas Batum, PG Damian Lillard
Overrasker i år: PG Mo Williams

Måske klør du dig i hovedet over min Portland-overraskelse, men jeg er sikker på, at Mo nok skal blive en meget værdifuld 6th man. Portland ligner meget sidste års hold, dog et år ældre, hvilket tilgodeser Lillard, Batum og flere af de yngre i truppen. Jeg har Portland, Dallas og New Orleans til at ende meget lige omkring 9.-, 10.- og 11.-pladsen. Portland trækker dog nok nitten, fordi skader kan gøre alvorligt ondt på et hold, der trods forstærkninger stadig mangler den sidste afgørende bredde. Men solid startfemmer.

OP

Utah Jazz
Sidste sæson: 9. plads (W/L: 43-39)
Kommende sæson: 14. plads
Profiler: SF Gordon Hayward, PF Derrick Favors

Overrasker i år: C Enes Kanter, SG Alec Burks

År 1 hos revolutionerende Utah, der lod Al J og Millsap gå over sommeren. Tilbage har de et smalt, men uhyre spændende ungt hold, der på sigt kan blive et fremragende franchise. Personligt er jeg meget imponeret over Kanter, Burks og Hayward. Kanter kan blive en double-double maskine, Burks et godt 6th man choice og Hayward som lederen og playmakeren. Og glem heller ikke Trey Burke, sidste års collegestjerne, som blev nr 9 i draften i år. Han skal dominere bolden hos Utah og vise at han ROY-kandidat og bedre end det man så fra ham i årets Summer League. Der kommer nok mange nederlag i år, men de bliver lærerige og den her stamme kan om nogle år se sig i toppen af Power Rankings, for der er så meget talent i denne startfemmer.


 

EASTERN CONFERENCE

Eastern Conference består af tre divisioner: Atlantic, Central og Southeast. Jeg gennemgår holdene i hver division og kommer med gæt på hvor hvert hold ligger i Eastern når grundspillets 82 kampe er spillet (hvorefter de otte øverste går i playoff).

OP

Mit bud på de otte playoff-deltagere i Eastern Conference:

Miami Heat

Chicago Bulls
Indiana Pacers
Brooklyn Nets

New York Knicks

Atlanta Hawks
Cleveland Cavaliers

Detroit Pistons

OP

Odds på Eastern Conference-vinder:
Bemærk at disse odds er inkl. playoff, og derfor kan man ikke direkte bruge min forventede slutstilling til at finde værdi.

Hold

Unibet
NordicBet
Betsafe

MIA Heat

1,65

1,90

1,85

IND Pacers

7,00

6,00

5,50

CHI Bulls

6,25

5,00

5,00

BRK Nets

7,00

5,50

5,50

NY Knicks

15,00

14,00

14,00

ATL Hawks

40,00

60,00

50,00

CLE Cavaliers

75,00

50,00

40,00

DET Pistons

Intet odds

60,00

40,00

MIL Bucks

85,00

125,00

95,00

WAS Wizards

75,00

70,00

50,00

 Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.

ATLANTIC DIVISION

OP

Boston Celtics
Sidste sæson: 7. plads (W/L: 41-40)
Kommende sæson: 14. plads
Profiler: PG Rajon Rondo, SF Jeff Green, F Gerald Wallace

Overrasker i år: PG Avery Bradley, C Jared Sullinger

Celtics gjorde i sommer op med seks års æra som en årlig mesterskabsoutsider. Doc Rivers forlod Boston og man lavede en blockbuster-trade med Nets, der sendte Garnett, Pierce og Terry til Brooklyn mod at få draft picks + overbetalt skrald. Set bort fra det, synes jeg det ser spændende ud i Boston – 12th pick Kelly Olynyk dominerede i Summer League og ligner en ROY-kandidat. Green, Bradley og Sullinger har mulighed for at lægge på i deres spil og blive bærende kræfter for fremtiden. Potentialet er der. De taber nok meget i år, men fremtiden ser lys ud.

OP

Brooklyn Nets
Sidste sæson: 4. plads (W/L: 49-33)

Kommende sæson: 4. plads

Profiler: PG Deron Williams, PF Kevin Garnett, C Brook Lopez
Overrasker i år: PG Deron Williams, F Mirza Teletovic

Jeg kunne skrive hele startfemmeren som profiler her. Brooklyn er en topudfordrer i East i år og har også en ondskabsfuldt stærk bænk. Det kommer dog nok til at tage lidt tid at få rystet rookie-coach Jason Kidd og de flere nye folk sammen. Når det så er sagt tror jeg på et homogent hold, fyldt med erfaring og respekt for hinandens præferencer og det kan skabe dem en brilliant sæson. Der bliver meget rotation i regular og det kan hæmme dem; atletisk mangler de en del i forhold til de stærkeste i East, men Brooklyn kan gøre ondt på alle hold.

OP

New York Knicks
Sidste sæson: 2. plads (W/L: 54-38)
Kommende sæson: 5. plads
Profiler: SF Carmelo Anthony, C Tyson Chandler, PF Amare Stoudemire
Overrasker i år: G Iman Shumpert

New York har ligesom bysbørnene fra Brooklyn en rigtig god bred trup, men jeg tror Knicks kommer til at halte defensivt og det koster dem i toppen. Rollefordelingerne tror jeg ligeledes er uklare på flere positioner, men hvis det hele kan fungere med touches i offense m.m., så har Knicks stort potentiale. Jeg tror backcourtet kan få en god sæson igen i år anført af J.R. Smith, og jeg har et godt øje til Iman Shumpert og Tim Hardaway Jr., hvis Woodson tør bruge dem.

OP


Philadelphia 76ers
Sidste sæson: 9. plads (W/L: 34-48)
Kommende sæson: 15. plads
Profiler: SF Thaddeus Young, C Spencer Hawes
Overrasker i år: G Tony Wroten, PG Michael Carter-Wiliams

76ers har et profilløst mandskab og det skulle ikke undre mig at de med afstand bliver prügelknaben i Øst. Ny team-præsident, flere langtidsskader og en ringe rotation. Få lyspunkter i rookie Michael Carter-Williams og C Nerlens Noel (skadet), som på sigt kan blive en god lederskikkelse. Tony Wroten har også flot potentiale, jeg tror kan indfries. I år bør der dog ikke være nogle forventninger, og det kan give dem gode muligheder for at kapre 1st pick i 2014-draften. Evan Turner er vildt overvurderet, så han fortjener ikke spalteplads som profil.

OP

Toronto Raptors
Sidste sæson: 10. plads
Kommende sæson: 11. plads
Profiler: SF Rudy Gay, SG Demar DeRozan, PG Kyle Lowry
Overrasker i år: C Jonas Valenciunas, SG Terrence Ross

År to for Jonas Valenciunas og Terrence Ross der kan gå en lovende sophomore-sæson i møde. Men ellers er det et Raptors-hold som er lidt i ingenting, og som jeg er i tvivl om går i playoff, selvom de nok skal være med i kampen om 8. pladsen. Jeg tror Raptors bliver offer for at der bliver shoppet lidt profiler rundt. De er for gode til genopbygning, men for dårlige til at være noget specielt i East – og Gay har ikke leveret. Spændende unge spillere, men lysere ser det ikke ud i Toronto.

CENTRAL DIVISION

OP

Chicago Bulls
Sidste sæson: 5. plads (W/L: 45-37)
Kommende sæson: 2. plads
Profiler: PG Derrick Rose, C Joakim Noah, PF Carlos Boozer
Overrasker i år: SF Jimmy Butler

Chicago er back in business med Rose klar til sæsonstart. De har et solidt hold med stærke kort fra bænken, men kan blive smalle hvis skaderne vælter ned over dem på samme måde som de seneste sæsoner. Chicago er et af de bedste hold mod eliten via et stærkt defense, og Rose er en dygtig individualist, der åbner og gør det hele lettere for dem offensivt, hvor de havde store problemer sidste år. Hold øje med Jimmy Butler, der fortjent ser ud til blive starting SG ovenpå gentagne gode præstationer sidste sæson, især defensivt.

OP

Cleveland Cavaliers
Sidste sæson: 13. plads (W/L: 24-58)
Kommende sæson: 7. plads
Profiler: PG Kyrie Irving, C Andrew Bynum, PG Jarrett Jack
Overrasker i år: SG Dion Waiters

Kyrie Irving er allerede en superstjerne inden sin tredje sæson og tilførelsen af 1st draft pick 2013, Anthony Bennett, sidste sæsons bedste 6th man i Jarrett Jack, samt Andrew Bynum til et ungt og sultent hold giver forhåbninger om play-off for første gang siden LeBron James var stjernen i Cleveland. Man er kommet sig hurtigt oven på det tab, og jeg synes de har et spændende hold og en fin bænk. Hvis Bynum bliver klar og formstærk undervejs i sæsonen, har man gode indspark fra bænken, og hold så øje med Dion Waiters som jeg tror eksploderer i år. Holdet bliver dog nok kun 7’er - pga. stærk division.

OP

Detroit Pistons
Sidste sæson: 11. plads (W/L: 29-53)
Kommende sæson: 8. plads
Profiler: F Josh Smith, PG Brandon Jennings, PF Greg Monroe
Overrasker i år: C Andre Drummond

Detroit kan blive Øst-overraskelsen i år, hvis duoen i Jennings og Smith får elimineret deres kontroversielle beslutninger i deres game. I Monroe og Drummond har Detroit vel ligaens mest lovende inside-duo, hvor jeg især mener at Drummond har potentiale til at blive den nye Wallace i Detroit. Enormt potentiale. Jeg tror, Detroit bliver overraskelsen i den regulære sæson i år, for hvis det fungerer inside, så har Detroit også ok skytter til det frie rum som Detroit vil skabe qua opmærksomheden under kurven. Kommer der styr på rotationen og tager J. Smith de ineffektive skud fra sit game, så bliver de giftige.

OP

Indiana Pacers
Sidste sæson: 3. plads (W/L: 49-32)
Kommende sæson: 3. plads
Profiler: C Roy Hibbert, SF Danny Granger, SG Paul George
Overrasker i år: F Solomon Hill

Danny Granger forlod Indiana som stjernen og kommer tilbage som en væsentligt mere marginal spiller end da han rejste. Pacers med markant bedre bænk i år og et fantastisk forsvar. Eneste spørgsmål i år er rollefordelingen, men hvis harmonien holdes intakt, så er Pacers førsteudfordrere til Heat i min optik. Holdet har en kæmpe fordel inside og taber ikke på atletismen. Paul George er en fantastisk forsvarsspiller og hvis hans offensive game er blevet endnu bedre, er han MVP-kandidat. Hvis rookie Solomon Hill får tid i rotationen, kunne han meget vel overraske.

OP

Milwaukee Bucks
Sidste sæson: 8. plads (W/L: 38-44)
Kommende sæson: 9. plads
Profiler: C Larry Sanders, SG O.J. Mayo, SF Caron Butler
Overrasker i år: PF Ersan Ilyasova

Larry Sanders bør vinde en DPOY indenfor de næste tre år, hvis hans defensive effektivitet fortsætter. Det kan blive i år. Bucks-holdet er et ganske fint hold med god bredde. Playoff-aktuelle hvis de kan finde harmonien, men ellers synes jeg de virker lidt i ingenting – lidt som Raptors. En masse nyt stuff i år ovenpå Jennings og Ellis’ trade, og en masse individuelle forventninger kan skabe problemer. Det kan blive Ilyasovas år i år, hvis han holder sig skadesfri.

SOUTHEAST DIVISION
 

OP

Atlanta Hawks
Sidste sæson: 6. plads (W/L: 44-38)
Kommende sæson: 6. plads
Profiler: PF/C Al Horford, PF Paul Millsap, Jeff Teague

Overrasker i år: PG Jeff Teague

Jeff Teague bliver nødt til at tage lederhandskerne på, hvis Atlanta skal i playoffs i år. Han har potentialet til at tage sit game til næste level. Jeg tror det er fint for holdet at Smith er smutter, Millsap er en fuldgod og undervurderet erstatning. Lou Williams på vej tilbage og en fin rotation på backcourtet. Svage på SF-positionen, men Korver kan også blive en option her. Lovende potentiale her, men Hawks ser skrøbelige ud inside hvis Horford også skal være skadet i år. Jeg synes Atlanta er undervurderet, og jeg tror på en stor sæson, hvis de er skadesfrie.
 

OP

Charlotte Bobcats
Sidste sæson: 14. plads (W/L: 21-61)
Kommende sæson: 12. plads
Profiler: PG Kemba Walker, C Al Jefferson, SG Gerald Henderson
Overrasker i år: PF Cody Zeller, SF Michael Kidd-Gilchrist

Forventet ny rædselssæson for Bobcats, men de unge talenter er blevet et år ældre og det kan gøre recorden nogle sejre bedre. Cody Zeller ligner en ROY-kandidat, han løber gulvet godt af en PF at være, er en dygtig handler og kan skabe sit skud. Han har dog ikke en NBA-body. Kemba Walker forventer jeg bliver den go-to-guy i år, han har potentialet til at være, og jeg glæder mig til samspillet mellem ham og Al J. Kidd-Gilchrist er en defensiv force, og har han forbedret sit skud, kan han blive mere dominerende. Bobcats har en masse average kvalitet p.t. og det rækker nok ikke langt – men bedre end sidste år.

OP

Miami Heat
Sidste sæson: 1. plads (W/L: 66-16)
Kommende sæson: 1. plads
Profiler: SF LeBron James, PF Chris Bosh, SG Dwyane Wade
Overrasker i år: C Greg Oden

Umiddelbart svært at vide hvem der klarer cuttet i Miami, men tror på Oden som overraskelsen fordi han kan blive det defensive anker under kurven som Miami har manglet mod de store modstandere, såfremt han er skadesfri. Miami kører nok videre i år, tredje sæson som mesterskabsfavorit og med et 3-peat i sigte. LeBron er tidens mest dominerende spiller, og han har et super supporting cast. De bliver nærmest urørlige hvis Wades knæ holder, hvis Bosh stepper op, og hvis de rutinerede marginalspillere holder niveau og rammer 3’eren.

OP

Orlando Magic
Sidste sæson: 13. plads (W/L: 20-62)
Kommende sæson: 13. plads
Profiler: C Nikola Vucevic, SG Arron Afflalo, SF Tobias Harris

Overrasker i år: F Maurice Harkless

Orlando skal nok tabe en masse kampe igen i år, men av for et lovende hold de har. De har draftet fantastisk i år; Victor Oladipo er tidlig MVP-favorit og samtidig har han lederegenskaber og ser ud til at passe godt ind. Harkless har også lagt på sit spil og kan blive en dominerende force i år sammen med Harris og Vucevic, der begge gav smagsprøver på ’dominating’ sidste år. Jeg glæder mig enormt til at følge dette hold tæt i år, for dem kan der være krummer i om nogle sæsoner.

OP

Washington Wizards
Sidste sæson: 12. plads (W/L: 29-53)
Kommende sæson: 10. plads
Profiler: PG John Wall, PF Nené, C Emeka Okafor

Overrasker i år: SG Bradley Beal

Man taler så småt om playoffs i Washington i år, men selv om det nok bliver tæt, så tror jeg man trækker det korteste strå. Jeg synes ikke truppen kvalitativt er bred nok, men det bliver spændende at se om Beal kan videreudvikle sit spil endnu bedre i samarbejde med John Wall, som var en dominant force, da han kom tilbage fra skade sidste år. Jeg er bange for at 3th draft pick Otto Porter Jr. kan blive en skuffelse, selvom han er et godt fit på papiret. Hvis man er jubeloptimist, er det ikke umuligt at se Washington ende 8’er i år, men jeg tror det kommer til at knibe.