Fodboldsæsonen 2014/15 lakker mod enden. Vi gennemgår Superligaen plus de fem store ligaer (Premier League, den spanske Primera/La Liga, Bundesligaen, Serie A samt den franske Ligue 1) for at se hvilke klubber der har mest at spille for - og for at udpege den kommende rundes "motivationskampe". 

Der tages forbehold for fejl – man må meget gerne sige til, via kommentarfunktionen forneden, hvis man falder over noget. 

Bemærk desuden at et hold der spiller for en Europa-billet eller kæmper mod nedrykning, ikke altid vinder over et hold der kun har æren på spil. Dels kan motivation tage mange former, dels er der diverse andre aspekter der skal tages højde for.

Efter at have læst motivations-artiklen kan man finde alle kampene - med odds, nyheder, fraværslister, statistik, forventede startopstillinger etc - i vores Match Center.

Artikel (skrevet 1. maj) opdateres efter hver runde frem mod sæsonslut.

Opdateret 6. maj.
Opdateret 13. maj.

Opdateret 19. maj.
Opdateret 21. maj.

Opdateret 25.maj.


  

Tyskland: Bundesligaen

34 runder. Sidste spilledag: 23. maj

Status pr. 25. maj: 34 runder spillet

I tilfælde af pointlighed, kigges på (i prioriteret rækkefølge): måldifference, antal scorede mål, indbyrdes resultat (point, måldifference, antal udebanemål), antal udebanemål. Hvis stadig lige - og det handler om medalje, Europa-billet eller nedrykning - spilles playoff-kamp på neutral bane.

Champions League. Gruppespil: 3 billetter
Mesterholdet, nr 2 og nr 3:

Bayern har sikret sig førstepladsen.

Wolfsburg tog andenpladsen, mens bronzemedaljerne havnede hos Borrusia Mönchengladbach .

 

CL-kvalifikation, 4. runde: 1 billet

Nr 4


Vi finder Leverkusen på 4. pladsen.
 

Europa League. Gruppespil: 1 billet

Pokalvinderen (eller nr. 5 i ligaen hvis vinderen har en billet til Europa)

Pokalfinalen spilles 30. maj: Dortmund-Wolfsburg.

Europa League. Gruppespil: 1 billet

Nr 5 (eller nr. 6 hvis vinderen af pokalen er kvalificeret i forvejen)

Med sejren i sidste runde over Gladbach rykkede Augsburg op på 5. pladsen, mens Schalke fik 6. pladsen med to point ned til Dortmund på 7. pladsen.

Europa League. Tredje kvalifikationsrunde: 1 billet

Nr 6 (eller nr. 7 hvis vinderen af pokalen er kvalificeret i forvejen)

Se kampen om 5. pladsen.

Nedrykning
2 direkte, 1 playoff/playdown mod tredjebedste 2. Bundesliga-hold

Paderborn og Freiburg endte på de to direkte nedrykningspladser, mens Hamburger SV skal ud i playdown-kampe.

 


 

Spanien: Primera

38 runder. Sidste spilledag: 24. maj

Status pr. 25. maj: 38 runder spillet

I tilfælde af pointlighed, kigges først på indbyrdes opgør (først antal point, dernæst målforskel og så antal scorede mål), derefter samlet måldifference og antal scorede mål. I yderste tilfælde afgøres en plads på Fair-play point.

  

Champions League. Gruppespil: 3 billetter
Mesterholdet, nr 2 og nr 3

Barcelona vandt mesterskabet, og rivalerne fra Real Madrid endte på 2. pladsen.

 

Atlético Madrid fik sikret sig 3. pladsen.

 

CL. 4. kvalifikationsrunde: 1 billet

Nr 4.

Valencia fik besejret Almería med 3-2 på sidste spillerunde og dermed ender de på 4. pladsen.

 

Europa League. Gruppespil: 1 billet

Pokalvinderen (eller nr. 5 i ligaen hvis vinderen allerede har sikret sig en billet til Europa)

Copa del Rey-finalen spilles 30. maj: Athletic-Barcelona

  

Europa League. Fjerde kvalifikationsrunde: 1 billet
Nr 5 (eller nr. 6 hvis vinderen af pokalen er kvalificeret i forvejen)

 

Sevilla indtager 5. pladsen, men de kan dog kvalificere sig til Champions League, hvis de vinder Europa League-finalen mod Dnipro. (27/05)

Europa League. Tredje kvalifikationsrunde: 1 billet

Nr 6 (eller nr. 7 hvis vinderen af pokalen er kvalificeret i forvejen)

 

Villarreal endte på 6. pladsen og Athletic Bilbao sluttede på 7. pladsen.

Nedrykning
3 nederste.

Bundproppen Córdoba fik blot 20 point og rykket ud sammen med Almeria og Eibar.


 

England: Premier League

38 runder. Sidste spilledag: 24. maj

Status pr. 25. maj: 38 runder spillet

I tilfælde af pointlighed, kigges på måldifference og derefter antal scorede mål. Hvis stadig lige - og det handler om medalje, Europa-billet eller nedrykning - spilles playoff-kamp på neutral bane.

Champions League. Gruppespil: 3 billetter

Mesterholdet, nr 2 og nr 3

  

Chelsea sikrede sig mesterskabet.

Manchester City måtte nøjes med 2. pladsen, og Arsenal fik også plads på medaljeskamlen med 3. pladsen.

CL-Kvalifikation, 4. runde: 1 billet

Nr 4

Manchester United skal ud i kvalifikationskampe for at booke billet til Champions League.

Europa League. Gruppespil: 1 billet

FA Cup-vinderen - eller nr. 5 i ligaen, hvis pokalvinderen allerede har kvalificeret sig til Europa)

FA Cup-finalen (30. maj) står mellem Arsenal og Aston Villa.

Europa League. Gruppespil: 1 billet 

Nr 5 (eller nr. 6 hvis vinderen af FA Cuppen er kvalificeret i forvejen)


Christian Eriksen og Tottenham sneg sig op på 5. pladsen, mens Liverpool røg ned på 6. pladsen med deres 6-1 nederlag til Stoke.

EL-Kvalifikation, 3. runde: 1 billet

Liga Cup-vinderen - eller nr 6 (eller nr. 7 hvis vinderen af FA Cuppen er kvalificeret i forvejen)

Chelsea vandt Liga Cuppen med 2-0-finalesejr over Tottenham.

Da Chelsea er kvalificeret til Champions League, går Europa League-pladsen til Liverpool på 6.-pladsen.

Sandsynligvis: Fair Play: EL-kvalifikation, 1. runde: 1 billet

Liverpool fører den engelske liste, foran West Ham og Everton.

UEFA uddeler tre ekstra Europa League-billetter (1- kval-runde) via Fair Play-ranglisten. Den føres pt af Irland, Holland og England. Danmark er nr 5

Nedrykning

De tre nederste

 

QPR, Burnley og Hull endte på de tre nedrykningspladser.
 


 

Italien: Serie A

38 runder. Sidste spilledag: 31. maj

Status pr. 25. maj: 37 runder spillet

I ligaen: I tilfælde af pointlighed kigges først på indbyrdes resultater, derefter på den samlede mål-difference og antal scorede mål.

Champions League. Gruppespil: 2 billetter
Mesterholdet og nr 2.

 

Juventus har sikret sig mesterskabet.

 

Med en 2-1 sejr fik Roma sikret sig sølvmedaljerne fra lokalrivalerne Lazio.

  

CL. 4. kvalifikationsrunde: 1 billet

Nr 3.

 

En kamp mellem Lazio og Napoli.

 

Napoli (63 point) har forsat chancen for at tage tredjepladsen, da Napoli har hjemmebane mod Lazio (66 point) i sidste runde.

 

Europa League. Gruppespil: 1 billet

Pokalvinderen

 

Juventus besejrede Lazio i pokalfinalen, men da Juventus er kvalificeret til Champions League, så går pokalturneringens EL-billet til ligaens nr 4. Vi finder Napoli (63 point) på 4.pladsen, men Fiorentina (61) har mulighed for at overhale Napoli.

 

Europa League. Gruppespil: 1 billet
Nr 4 (eller nr 5)

 

Genoa (59 point) kan stadig nå op på til 5. pladsen.


Bemærk at Genoa, som det ser ud lige nu, IKKE har licens til at spille europæisk fodbold i næste sæson - den har UEFA frataget klubben pga for sen ansøgning, og fordi Genoas hjemmebane Stadio Luigi Ferraris ikke lever op til UEFA-standarder. Genoa har dog appelleret afgørelsen.

 

Europa League. Tredje kvalifikationsrunde: 1 billet

Nr 5 (eller nr 6)

 
Genoa (59 point) kan ikke indhentes af Sampdoria (55 point) på 7. pladsen.

 

Nedrykning
De 3 nederste

 

Agterlanternen Parma er dømt til nedrykning sammen med Cesena og Cagliari.


 

Frankrig: Ligue 1

38 runder. Sidste spilledag: 23. maj

Status pr. 25. maj: 38 runder spillet

Ved pointlighed kigges på (i prioriteret rækkefølge): måldifference, antal scorede mål. Hvis stadig lige - og det handler om medalje, Europa-billet eller nedrykning - spilles playoff-kamp på neutral bane.

Champions League. Gruppespil: 2 billetter

Mesterholdet og nr 2

 

PSG er sikker på at genvinde mesterskabet.

Lyon er sikker på sølv. 

 

CL. 3. kvalifikationsrunde: 1 billet

Nr 3


Monaco fik 3. pladsen.

 

Europa League. Gruppespil: 1 billet

Pokalvinderen (eller ligaens nr 4 - hvis pokalvinderen har en CL-billet).


Pokalfinalen spilles 30. maj mellem PSG og L2-klubben Auxerre.

Europa League. Tredje kvalifikationsrunde: 1 billet
Nr 4 (eller nr 5)

 

Marseille sikrede sig 4. pladsen.

 

Europa League. Tredje kvalifikationsrunde: 1 billet

Ligacup-vinderen (eller nr 5/6)


PSG der vandt ligacup-finalen mod Bastia, får en CL-billet. Ligacuppens EL-billet går så til ligaens nr 5/6, ikke til finale-taberen.

 

Nr 5 er Saint-Étienne.

Nr 6 er Bordeaux.

  

Nedrykning
De 3 nederste

 

Lens, Metz og Evian.


 

Danmark: Superligaen

33 runder. Sidste spilledag: 7. juni

Status pr. 18. maj: 30 runder spillet

 

I tilfælde af pointlighed, kigges på måldifference og derefter antal scorede mål. Hvis stadig lige - og det handler om medalje, Europa-billet eller nedrykning - spilles playoff-kamp på neutral bane.

(Nr 1-6 fra sidste sæson har 17 hjemmekampe og 16 udekampe, mens de øvrige hold har 16 hjemmekampe og 17 udekampe).

Champions League-kvalifikation, 2. runde: 1 billet

Mesterholdet

FCM har sikret sig mesterskabet.

Europa League-kvalifikation, 2. runde: 1 billet

Nr 2

Det blev til endnu et sæt sølvmedaljer til FC København, der ikke længere kan indhentes af Brøndby.

  

EL-kvalifikation, 1. runde: 2 billetter

Nr. 3 samt pokalvinderen (eller ligaen hvis finalevinderen allerede har en billet)

Pokalfinalen blev spillet 14. maj: FC København - FC Vestsjælland. FCK vandt via forlænget spilletid.

Da FCK snuppede andenpladsen, er der en Europa League-billet til ligaens nr 4.

 

Brøndby (54 point) er snublende tæt på 3. pladsen, da kun Randers (48 point) kan nå op.
 

Nedrykning

De to nederste

Silkeborg er allerede rykket ned.

FCV har 4 point op til Esbjerg, der netop tager imod FC Vestsjælland i den kommende spillerunde i en bundgyser.

Kun æren at spille for

Silkeborg er rykket ned og har ikke længere noget at spille for. FCM er mestre og FCK er sikre på slutte på 2. pladsen. Midterfeltet med Hobro, FCN, OB og SønderjyskE har ligeledes ikke meget mere at spille for. AaB har dog stadig en chance for at overhale Randers på 4. pladsen.

 

Motivationskampe i den kommende spillerunde (31. maj)

Ingen af holdene har det store at spille for:
31/5 Silkeborg-AaB

31/5 SønderjyskE-FCK

31/5 FCN-FCM

31/5 Hobro-OB

Begge hold har noget på spil:
31/5 Esbjerg-FCV
31/5 Randers-Brøndby