Torsdag aften spilles årets indtil nu vigtigste landskamp i Montenegro, hvor Danmark skal på besøg. Vi har kigget nærmere på statistikken indtil nu i kvalifikationen og byder ind med mulige interessante spots, der kan opstå før og under kampen.
Torsdag aften skal Danmark ud i årets muligvis vigtigste landskamp, når de løber ind på Stadion Pod Goricomi Podgorica i Montenegro. Begge landshold ligger nemlig med to kampe tilbage i kvalikationen på 16 point og en målscore på 18-7. Derfor kan vinderen af kampen tage et stort skridt mod at komme i playoff som én af de otte bedste 2’ere.
Denne artikel prøver at tage udgangspunkt i statistik samt nogle af de tendenser, som har været tilfældet i VM kvalifikationen hidtil. Det er dog vigtigt at påpege, at statistik ikke kan stå alene, da denne kamp, bl.a. grundet vigtigheden, kan gå hen og få et lidt anderledes forløb.
Ligeledes skal det med, at der er tale om et meget lille sample af kampe, så man kan ikke drage statistiske konklusioner på baggrund af disse.
Mål i første halvleg, hvis det står til statistikken
Kigger man statistisk set på de to holds kampe i gruppe E indtil nu, så har disse været målrige.
I Danmarks kampe hidtil i kvalifikationen er der blevet scoret i første halvleg i 7/8 kampe, svarende til 87,5 %, hvor kun udekampen i Rumænien stod 0-0. Vi kan hurtigt blive enige om, at der er stor forskel på kvaliteten blandt landene i gruppen, og det er trods alt nemmere at komme på tavlen mod Kasakhstan end Polen, skulle man mene.
Men værd at bemærke er, at begge kampe mod Polen har haft to mål hver i første halvleg, mens Montenegro også scorede deres mål i 0-1-sejren i Telia Parken i første halvleg.
Montenegro har ligeledes oplevet mål i første halvleg i deres kampe, hvor 75 % af kampene har haft minimum et mål i første halvleg.
Spørgsmålet er, om der kan være værdi i over 0,5 mål i første halvleg til odds 1,45 hos Danske Spil*. Statistisk set kan man på baggrund af de tidligere kampe i kvalifikationen godt finde belæg for det.
Det skal dog med, at begge hold mangler en fast angriber, da Nicolai Jørgensen er ude for Danmark, og Fatos Beciraj er ude for værterne.
Målrig kamp?
Lidt i forlængelse af ovenstående afsnit, som indikerer, at kvalifikationen hidtil har været målrig, er spørgsmålet, om der kan findes værdi i en målrig kamp?
Både Danmark og Montenegro har været over linjen på over 2,5 mål i 5/8 kampe, hvilket svarer til 62,5 % af kampene. Begge hold snitter som følge af samme målscore 3,1 mål pr. kamp.
Ser man udelukkende på de kampe, der er spillet mod gruppens, med alt respekt for Armenien og Kasakhstan, bedste hold, så har Danmark været over i begge kampe mod Polen og under i kampene mod Rumænien ude og Montenegro hjemme.
Montenegro har som sagt været under mod Danmark, over i hjemmekampen mod Polen og under i begge kampe mod Rumænien.
Læg dertil, at vi kan ende i en situation, hvor ét af holdene kan ende med at skulle jagte en føring til det andet hold, da et nederlag meget vel kan være et farvel til muligheden for at komme til VM.
Derudover så praktiserede Danmark i de to seneste kampe i kvalifikationen mod Polen og Armenien en mere direkte spillestil, som viste sig at blive en succes. Danmark scorede fire mål i begge kampe.
Synes man ovenstående betragtninger virker interessante, så kan der hentes odds 2,10 hos Betfair Sportsbook* på, at der kommer over 2,5 mål i kampen.
Ingen kort til William Kvist
Kigger vi nærmere på specialmarkederne til kampen, så kan der muligvis ligge et interessant spil på, at William Kvist ikke får et kort i kampen torsdag aften.
Umiddelbart så ville William Kvist nok være en af de første spillere, som springer frem i tankerne, hvis man skal finde en spiller, der kan rage et kort til sig. Kvist ligger som den defensive midtbanespiller, som skal holde balancen, på midtbanen, når Thomas Delaney bevæger sig frem.
William Kvist har dog endnu ikke fået nogle gule kort i denne kvalifikation, og derfor kan odds 1,55 hos Unibet* og 888sport på, at midtbanespilleren fra FC København ikke får et kort i kampen virke en smule højt.
Det skal dog påpeges, at William Kvist har været en kortglad herre i Superligaen i denne sæson, hvor han har fået 5 gule kort i 9 starter.
Fokus på Christian Eriksen
Christian Eriksen er i storform på både landsholdet og for Tottenham på klubplan. Han er landsholdets topscorer i kvalifikationen med 6 mål i 8 kampe.
Den danske kreatør ser ud som, at han finder sig godt til rette under holdets mere direkte spillestil under Åge Hareide, hvor han er god til at finde de rigtige positioner, hvilket også har gjort ham farligere.
Christian Eriksen er kommet på tavlen i de seneste tre kvalifikationskampe, og han tager både frispark og straffespark på landsholdet. Man kan hente odds 3,60 hos Betfair Sportsbook* på, at Christian Eriksen kommer på tavlen i Podgorica.
Derimod har Christian Eriksen ikke været så gavmild med oplæg til medspillerne hidtil i kvalifikationen. Her er det kun blevet til 3 assists i 8 kampe, hvor alle 3 kom under seneste landholdssamling i kampene mod Armenien og Polen.
Vil man ud på, at Christian Eriksen ikke leverer en assist i kampen, så kan man hente odds 1,50 hos Unibet* eller 888sport.
Værdi på hjørnespark?
Et andet marked, hvor der muligvis vil kunne findes værdi, er hjørnespark. Her kunne et spil på, at Danmark får flest hjørnespark til odds 1,90 hos Danske Spil* muligvis være interessant.
Danmark snitter selv 6,375 hjørnespark pr. kamp i denne kvalifikation, mens man kun har givet 1,75 hjørnespark pr. kamp væk.
Samtidig er Montenegro ikke det mest hjørne-glade hold, da hjemmeholdet kun snitter 3,125 hjørnespark pr. kamp, mens man i snit har tilladt 5,685 pr. kamp.
I første kamp mellem de to i Parken vandt Danmark hjørnesparksstatistikken med hele 12-0 i en kamp, hvor Montenegro havde et meget defensivt udgangspunkt. Dette blev kun forstærket, da Montenegro efter en halv times spil kom foran.
Jeg forventer dog langt fra samme tilgang til kampen fra Montenegro til denne kamp, når de er på hjemmebane.
Det skal dog med, at Danmarks snit trækkes godt op af kampene mod Armenien og Montenegro. Tager man de kampe ud af ligningen, så har Danmark kun snittet 4,33 hjørnespark i de resterende 6 kampe.
Med de få hjørnespark som Danmark tillader in mente og de få hjørnespark, som Montenegro snitter, kan der muligvis findes værdi i få hjørnespark i kampen. Man kan blandt andet hente odds 1,68 på under 10,5 hjørnespark i kampen hos Unibet* og 888sport.
Mulighed for interessante live-spots i kampen
Kampens vigtighed gør, at der muligvis kan opstå nogle interessante live-spots i løbet af kampen og særligt i 2. halvleg. Situationen er nemlig den, at Danmark ikke lever helt dårligt med, at kampen skulle ende uafgjort, da man har en hjemmekamp i sidste runde mod Rumænien, mens Montenegro skal møde Polen på udebane.
Derudover kan begge hold stå i en situation, hvor risikoen for at tabte kan overstråle chancen for at vinde. Et nederlag vil nemlig gøre det rigtig svært at kvalificere sig. Dertil kan det nævnes, at Polen spiller allerede kl. 18, og kan med en sejr mod Armenien tage et stort skridt mod gruppesejren. Vil man så være lige så motiverede i sidste gruppekamp mod Montenegro, hvis man allerede er sikret gruppesejren, hvis Montenegro og Danmark spiller uafgjort?
Derfor kan vi opleve to hold, som muligvis vil være mere påpasselige i 2. halvleg, hvis kampen står uafgjort. Det kan give et interessant spot for få mål samt færre hjørnespark, som man muligvis kan holde øje med.
Derudover er vi i en situation, hvor et hold skal presse på imod slutningen af kampen, hvis det er bagud. Det kan igen åbne muligheder for interessante spot på hjørnespark til det hold, som skal jagte.