Med en ny aftale har Viasat-kanalen TV3+ knyttet begge Laudrup-brøde til kanalen som fodboldkommentatorer.
Michael Laudrup bliver medkommentator på både Champions League og Europa League på TV3+.
"Jeg glæder mig også til samarbejdet med mine gamle holdkammerater fra landsholdet. Det bliver helt sikkert sjovt for os og forhåbentlig også både sjovt og berigende for TV3+'s seere," siger Michael Laudrup i en pressemeddelelse.
De øvrige kommentatorer på TV3+ tæller Brian Laudrup, Preben Elkjær, Peter Kjær, Luna Christofi, Per Frimann, Niels-Christian Holmstrøm og Jan Mølby.
Aftalen med Michael Laudrup træder i kraft omgående, oplyser Viasats sportschef Peter Nørrelund.
Kilde: mediawatch.dk
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+