Spiludbyderen Expekt*.com har tiltro til, at Brøndbys nye træner René Meulensteen skaffer guld til Vestegnen.

-Vi hos Expekt*.com vurderer, at Brøndby har udemærkede chancer for at fravriste FC København DM-titlen. I øjeblikket får man odds 2,50 på, at Brøndby generobrer titlen næste år, siger Marketing Manager Morten Sørensen fra Expekt*.com.

Brøndby ansatte i går hollænderen René Meulensteen som ny træner i klubben. Den tidligere Manchester United reserve-træner, skal løfte en tung arv fra Michael Laudrup. Kravet er, at mesterskabet efter sæsonafslutningen igen er at finde i Brøndby.

-Brøndby har fået sig en særdeles kompetent træner, der med et offensivt spilkoncept og fine menneskelige egenskaber gør, at han passer perfekt ind i rammerne på Vestegnen, udtaler Morten Sørensen.

Turneringen består af 33 spillerunder, med første kamp i slutningen af juli måned.