NFL-sæsonen er ved at nærme sig. BetXperts NFL-ekspert, Lasse Meineche, kommer her med en artikel, der fungerer som en lille teaser til den store optakt, der udkommer inden længe.  

Alt tyder lige nu på, at vi rent faktisk får en sæson, og at vi kommer i gang til tiden. Det er fantastisk. Og apropos fantastisk, så vil jeg i denne artikel skitsere de hold som jeg mener, har en reel chance for at vinde Super Bowl, såfremt deres QB rammer omkring deres topniveau. 

En quarterback er naturligvis den vigtigste spiller på et footballhold. Nogle hold har stjerner, der er større end quarterbacken, eksempelvis Aaron Donald i LA Rams og Khalil Mack i Bears. Men vi kommer ikke udenom at uanset hvad, så er quarterbacken den mest betydningsfulde brik, når man vil nå langt i NFL.

Groft set vil jeg inddele quarterbacks i tre kategorier:

  1. En quarterback der kan løfte holdet over dets niveau 
  2. En quarterback der hverken sænker eller løfter sit holds niveau
  3. En quarterback der sænker ens hold 

Ingen af de nævnte quarterbacks i denne artikel befinder sig i den øverste kategori. Min pointe med denne kategoriinddeling er, at de nedenstående quarterbacks som minimum skal kunne befinde sig i kategori 2, for at deres hold har en chance for at vinde.
Det er selvfølgelig en smagssag, hvorvidt man vælger at placere en QB i kategori 3. Det seneste eksempel, jeg kunne forestille mig kunne diskuteres, er Peyton Manning i det sidste år, han havde for Broncos. Han lignede ikke just sit MVP-selv fra 2013-sæsonen, hvor modstanderens forsvar gik søvnløse i seng dagen inden, man skulle ud og møde Peyton. På trods af det, var han dog ikke en “klods om benet” for Broncos - alene grundet hans lederevner på banen. Et hold som Jacksonville Jaguars med Blake Bortles, der nåede conference-finalerne, gjorde det også netop, fordi Blake Bortles ramte sit topniveau i netop slutspillet. 

Det sker hvert eneste år, at en eller flere quarterbacks spiller over niveau, og deres hold lige pludselig bliver farlige. Sidste år var det fx Ryan Tannehill for Titans, der var meget tæt på at kunne have spillet sig i Super Bowl. Her får du mine tre bud på, hvilke hold det kunne være i år.  

Baker Mayfield, Cleveland Browns

Han spillede fænomenalt i sit rookie-år, men faldt så helt igennem i hans andet år, hvor han skuffede gevaldigt. Han lignede ikke sig selv. Han tog dårlige og forhastede beslutninger. Samtidig havde han heller ikke den bedste hjælp fra den offensive linje. Netop den offensive linje er nu blevet forbedret markant og bør nu være klart blandt de 10 bedste i ligaen. Med de våben som samtidig er til rådighed, er der vitterligt ingen undskyldninger for, at Baker Mayfield ikke går ud og brænder banen af hver søndag. 

Jeg synes, at oddset på Browns er flot betalt taget i betragtning af, hvor meget talent de har. De blev hypet for vildt op til den sidste sæson, efter at de havde sikret sig Odell Beckham. De var favoritter til at vinde divisionen til odds 2,50 og gav omkring odds 15 for at vinde Super Bowl. For mig at se går de KLART styrket ind til denne sæson. At de så nu giver odds 6,50 hos Bet365* for at vinde divisionen, og odds 41 hos Unibet* for at de vinder Super Bowl, giver ingen mening. Det er selvfølgelig svært i en division med Lamar Jackson og et Ravens-hold med en så erfaren coach som John Harbaugh. Samme kan siges om Steelers, der får Big Ben tilbage og ligeledes har Mike Tomlin som træner. Men kommer Odell Beckham tilbage for fulde gardiner, og Baker Mayfield ligeså, så kan den her division godt blive mere lige end som så. 

Vinder af AFC North Højeste odds Bookmaker
Cleveland Browns 6,50
Vinder af Super Bowl Højeste odds Bookmaker
Cleveland Browns 41,00

Odds er senest opdateret fredag den 28. august klokken 13.54. 

Kyler Murray, Arizona Cardinals

Boy oh boy, hvor jeg glæder mig til at se det her Arizona Cardinals-mandskab. Deres angreb kan blive fuldstændig hjernedødt godt, hvis Kyler Murray kan vise det topniveau, han forkælede os med i hans rookie-sæson lidt oftere i den kommende sæson. Tilføjelsen af DeAndre Hopkins, der er den bedste receiver i ligaen i min optik, kombineret med Larry Fitzgerald, som er den mest pålidelige receiver i ligaen (færrest drops) samt en forbedret offensiv linje, det bør føre til, at deres angreb kan blive spændende i år.
Deres forsvar er lidt mere skrøbeligt, hvor enkelte skader til nøgleprofiler kan få det hele til at ramle. Men de har bestemt nogle store stjerner i LB/Edge Chandler Jones, CB Patrick Peterson og altmuligmanden Isaiah Simmons, som man fik i draften.
 

Cardinals er naturligvis i en rigtig svær division med 49ers, Seahawks og Rams, hvorfor oddset på dem til at vinde Super Bowl også er derefter. Men jeg synes virkelig, at hvis man kigger på topniveauet og talentmassen hos Cardinals, så er divisionen altså mere lige end som så. Lige nu ligner Cardinals det mest farlige angreb, og vi har set, hvordan et hold som Chiefs har klaret sig med et vanvittigt angreb og et bare middelmådigt forsvar. Jeg kan godt lide den upside Cardinals har, så odds 9 på at de vinder divisionen eller odds 51 hos Unibet* på, at de vinder Super Bowl, synes jeg, bør holde værdi. 

Vinder af NFC West Højeste odds Bookmaker
Arizona Cardinals 9,00
Vinder af Super Bowl Højeste odds Bookmaker
Arizona Cardinals 51,00

Odds er senest opdateret fredag den 28. august klokken 14.11.

Drew Lock, Denver Broncos 

Drew Lock så ikke ligefrem prangende ud i preseason for Broncos, men han vandt fire ud af fem kampe, da han endelig fik lov at overtage tøjlerne i Denver. Netop dette er årsagen til, at mange Broncos-fans er optimistiske op til den kommende sæson. Og de fire af fem sejre var endda uden, at hans spil var prangende. Manglende aggressivitet, selvtillid og timing med sine receivere var hovedårsagerne. Forlydenderne fra Broncos-lejren er gode i forhold til Locks lederskab, og finder han selvtilliden frem, så har han et højt potentiale.

Broncos fik ydermere den måske bedste receiver i draften, nemlig Jerry Jeudy fra Alabama. Hans evne til at løbe ruter er eminent. Tight end Noah Fant viste sine atletiske evner sidste år, og samtidig har man Courtland Sutton samt en fornuftig offensiv linje.
Deres forsvar har fortsat også superstjernen Von Miller, der dog tog et lille skridt ned i 2019, men hvis ham og Bradley Chubb kan tage et skridt op i andet år under den defensive guru og cheftræner Vic Fangio, så kan Broncos blive rigtig spændende.

Historien for Broncos er lidt den samme som for Cardinals: Hvis bare deres forsvar kan være nogenlunde, og deres angreb eksploderer, så kan de blive farlige. Det eneste “lille” problem for Broncos er dog, at de er i division med ligaens bedste hold og forsvarende Super Bowl-mestre, Kansas City Chiefs, og læg dertil et svært kampprogram. Dog er jeg ikke så høj på hverken Las Vegas Raiders eller Los Angeles Chargers, og hvis de kan komme nogenlunde over den første hurdle med Titans, Steelers og Bucs i de tre første uger, så ser det fornuftigt ud. Odds 26 hos Unibet* på at de vinder AFC-konferencen, og går i Super Bowl, synes jeg godt kan holde værdi, taget i betragtning af det potentiale deres angreb har. 

Vinder af AFC Conference Højeste odds Bookmaker
Denver Broncos 26,00

Odds er senest opdateret fredag den 28. august klokken 14.23.