Det lakker mod enden i årets Tour de France. I dag gælder det tredjesidste etape - 153,5 km fra Issoire til Le Puy-en-Velay - som er en temmelig kuperet historie, med blandt andet et kategori 2-bjerg undervejs, men til sidst flader det nogenlunde ud, og det ligner endnu en udbruds-dag for folk der ikke spiller den store rolle i den samlede stilling.
Det gør hverken Robbie McEwen eller Stuart O´Grady. Men de to australiere udmærker sig i høj grad i kampen om den grønne trøje, hvor de er henholdsvis treer og toer efter norske Thor Hushovd, og man kan roligt gå ud fra, at der vil blive kæmpet hele vejen til målstregen for de vigtige point. Om vi så igen skal se Robbie-drengen lægge sit hoved nærmest kærligt på O´Gradys skulder - tjah, det vil vise sig.
Under alle omstændigheder burde den overlegne sprinter, McEwen, have gode chancer for at lande foran sin landsmand i dagens etape. Ganske vist er O´Grady udbruds-glad, men han får næppe lov til at stikke af denne gang - både McEwens Davitamon-Lotto og Hushovds Crédit Agricole vil i så fald sætte allerhelvedes fart i feltet...
Cykelekspert Thomas Foged Thomsen har fundet et fint odds på en h2h mellem de to australiere. Læs hans analyse (spilstop kl. 13:25): http://www.betxpert.com/ekspert/cykling/#49076
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+