Matchfixing: Århundredets trussel eller overdrevet frygt?

Matchfixing er på alles læber, hvor den ene sag efter den anden vælter frem i både ind- og udland. Men hvor dybt stikker problemet egentligt, og har medier og politikere en tendens til at overreagere?

Morten Grubbe har haft næsen dybt nede i diverse rapporter for at finde hoved og hale i fænomenet. Han forsøger her at svare på, om indsatsen for at komme matchfixing til livs overhovedet står mål med omfanget.

Matchfixing vægter tungt på den idrætspolitiske dagsorden, og en lang række internationale såvel som nationale topaktører er nået til enighed om, at det mere end noget andet truer sportens integritet. Selvom matchfixing kan spores langt tilbage i tiden, er det dog først inden for de seneste få år, at begrebet har slået igennem på den idrætspolitiske og forskningsmæssige scene. Det har til gengæld slået igennem i så høj en grad, at det nærmest kan betegnes som et modeord, hvilket understøttes af, at det af sprognævnet var nomineret til ”Årets ord” i 2014.

De fleste af BetXperts læsere har sikkert også opfattelsen, at matchfixing vitterligt udgør et kæmpe problem – hvem husker fx ikke Calciopoli-skandalen i 2006, der kostede Juventus tvangsnedrykning og to mesterskabstitler? Eller hvad med Bochum-sagen i 2009, der omfattede matchfixing i over 200 fodboldkampe fordelt over ni lande?

Samtidig synes et stigende antal sager at dukke frem på nationalt plan inden for flere forskellige sportsgrene, og der er måske sandhed at spore i Christophe de Keppers (Generaldirektør i Den Internationale Olympiske Komite) udtalelse: ”Matchfixing kan ramme overalt” 

Selvom de fleste har opfattelsen af, at matchfixing udgør sportens største problem i det senmoderne samfund har de færreste dybere indsigt i problemet.

Formålet med denne artikel består derfor i at komme til bunds i matchfixingens historie og udbredelse i samfundet og herudfra søge at besvare spørgsmål som følgende:

Udgør matchfixing virkeligt et stigende problem i samfundet, eller har det øgede fokus derpå blot synliggjort de skeletter, som altid har været i skabet? 

Hvilke konsekvenser kan matchfixing have for fremtiden? 

Hvor sætter den danske regeringen ind i kampen mod matchfixing, og kan disse tiltag medføre utilsigtede konsekvenser og ikke mindst - er det overhovedet muligt at vinde kampen mod matchfixing?

Sportsbetting og matchfixing – historie og omfang

Først vil vi zoome ind på historien bag sportsbetting og matchfixing samt deres nuværende omfang i samfundet. Afsnittet om sportsbetting inddrages dels, fordi det udgør en helt grundlæggende forudsætning for samfundets problemer med matchfixing og dels, fordi det danner grundlag for artiklens senere afsnit.

I begge af følgende afsnit tages afsæt i Kulturministeriets rapport ”Arbejdsgruppe om regulering af matchfixing” og International Centre for Sport Securitys (ICSS) rapport ”Fighting against the Manipulation of Sports Competitions”.

Sportsbetting

Sportsbetting kan spores helt tilbage til det ottende århundrede f.Kr., og der peges på, at de første antikke Olympiske Lege i 776 f.Kr. sandsynligvis er det første store sportsevent, hvor der var væddemål indblandet.

For at finde en mere organiseret form for sportsbetting skal vi frem til det 18. århundrede, hvor englænderen Harry Ogden er den første bookmaker, der tilbyder spil på hestevæddeløb. I en lang årrække herefter er sportsbetting styret lokalt inden for de enkelte lande, hvor man samtidig kun kan satse penge på den lokale (eller i hvert fald nationale) sport.

Gradvist forstærker 1800- og 1900-tallets teknologiske udvikling dog den gensidige globale afhængighed og medfører større udveksling af varer og information på tværs af landegrænser. Dette skaber den grundlæggende forudsætning for, at bookmakerne kan tilbyde et langt større udbud af sportsbetting, da massemedierne i stigende grad overfører sporten fra den lokale til den globale arena, hvormed den eneste fællesnævner er tidspunktet for begivenheden.

På lige fod med ovenstående skabes fundamentet for, at bookmakerne kan ændre deres kundekreds fra et lokalt til et transnationalt niveau bl.a. ved brug af telefon. Dog udvikler nationer gennem 1900-tallet systemer med monopollignende rettigheder til at fungere som bookmaker i landet – fx Danske Spil* i Danmark – og der indføres restriktioner, som forhindrer øvrige bookmakere i at konkurrere på markedet; eksempelvis forbyder USA alt sportsbetting foretaget over telefon i 1960. Men med internettets gennembrud i midten af 1990’erne synes de nationale grænser at have tabt deres betydning yderligere, og sportsbettingverdenen revolutioneres på flere områder.

• Monopoltilstandende brydes. Sportsbetting udbydes over internettet, hvorfor bookmakernes potentielle kundekreds udvides transnationalt. Samtidig er bookmakerne som udgangspunkt ikke afhængige af landets accept for at udbyde sportsbetting til befolkningen, og selvom det anses for at være illegalt, anslås disse at udgøre 80 % af det globale sportsbetting-marked. I Danmark havde Danske Spil* officielt set monopol på at udbyde sportsbetting indtil 2011, hvor man tillod flere udbydere – dels for at åbne op for et frit marked og dels for at sikre sig statsindtægter fra dem, som i forvejen benyttede andre, dengang illegale, bookmakere.

• Spiludbud og spilvarianter bliver større. Mens man ved Danske Spils første udbud af sportsbetting i 1949 kunne gætte på udfaldet for 12 kampe i den bedste danske fodboldrække, kan man nu spille på et utal af varianter som korrekt score, antal givne kort, antal tillægsminutter, første indkast, flest hjørnespark osv. Derudover kan bookmakere og spillere følge kampe live fra hele verden, hvilket dels har givet et endnu større udbud af kampe og dels har muliggjort livebetting.

Sportsbetting oplever en stadig stigende interesse i verden, hvor der findes over 8.000 udbydere af sportsbetting. Som følge af det store illegale marked er det yderst svært at estimere den årlige omsætning, men ICSS (International Centre for Sports Security) anslår, at der på verdensplan i 2011 blev foretaget sportsbetting for mellem 200 og 500 milliarder euro. Dog beretter flere andre kilder om tal, der er langt højere.

Matchfixing

Matchfixing kan, ligesom sportsbetting, spores mange år tilbage, og det ældste nedskrevne dokument, der beretter om matchfixing, er fra år 267 e.Kr. Mens der dengang var tale om en aftalt vinder, er det i dag et langt bredere begreb, hvor også begivenheder, der ikke har indflydelse på kampens resultat, går ind under matchfixing – dette benævnes spotfixing.

Selvom EU-kommissionen i deres hvidbog fra 2007 anerkendte, at idrætten udgør en mulig arena for korruption, er matchfixing først for alvor kommet på den politiske dagsorden inden for de senere år. Det er dermed et relativt nyt idrætspolitisk fænomen, hvorfor antallet af forskningsstudier herom er begrænset.

Der er ikke klarhed over udbredelsen af matchfixing, da forskellige data indikerer vidt forskellige tal, og ingen studier har kunnet påvise, at det reelt udgør et stigende problem. Flere studier har dog undersøgt forholdene i forskellige områder eller i specifikke sager, og udvalgte heraf vil i det følgende omtales ud fra et internationalt og et nationalt perspektiv.

Internationalt

FIFPro er en international spillerforening, der i år 2012 har undersøgt forholdene for fodboldspillere i Østeuropa. Her viser det sig, at 11,9 % af respondenterne i undersøgelsen har fået tilbud om at medvirke i matchfixing, mens 23,6 % har kendskab til matchfixing, som har fundet sted i deres ligaer. Forholdene er værre i nogle lande end andre, da over 30 % af respondenterne i Grækenland og Kazakhstan er blevet tilbudt aftaler om matchfixing, mens 43,5 % af respondenterne fra Rusland har kendskab til matchfixing i deres ligaer. Ingen studier hidtil har undersøgt lignende forhold for øvrige dele af verden, men eksempler på en række omfattende sager er listet herunder:

• I 2005 blev en tysk fodbolddommer, Robert Hoyzer, med forbindelse til et kroatisk spilsyndikat afsløret i at fikse og spille på de kampe, han selv dømte, og sagen afslørerede efterfølgende, at flere dommere var involveret. Hoyzer blev idømt 2,5 års fængsel og udelukket fra fodbold på livstid.
• I 2009 medførte illegalt spil i Asien anholdelse af 430 personer og lukning af 272 illegale bettingkredse, da der var foretaget ulovlig betting og matchfixing på kampe i Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien.
• I 2009 var 17 personer i Tyskland mistænkt for at udføre matchfixing i over 200 fodboldkampe fordelt i 9 lande. Personerne arresteredes, og flere heraf blev idømt fængselsstraf.
• I 2013 offentliggjorde Interpol, at man over en periode havde efterforsket og stadigvæk efterforsker matchfixing i op til 380 fodboldkampe fordelt i mere end 15 lande. 425 dommere, en lang række spillere og øvrige aktører er mistænkt i sagen. Bagmændene er fra Asien, og disse har arbejdet tæt sammen med en europæisk mellemmand.

Ovenstående er eksempler på flere omfattende internationale sager og giver et indblik i, at matchfixing er et udbredt problem globalt set, som består af omfattende netværk med forbindelser til hinanden på tværs af landegrænser. Ydermere giver afsnittet indblik i, at matchfixing er velkendt blandt en stor andel af professionelle fodboldspillere i Østeuropa.

Nationalt

Nationalt ses et begrænset antal afdækkede sager, og ingen af dem af en størrelse, som nærmer sig de beskrevne i international sammenhæng. Det eneste eksempel på en national straffesag om matchfixing findes i 1969, hvor nogle cykelryttere indbyrdes havde aftalt udfaldet for en række løb, de selv deltog i. Derudover er blot otte idrætsudøvere blevet straffet med bøder, advarsler og karantæner fra sporten for at have spillet på egne kampe.

Efter udgivelsen af Kulturministeriets rapport ses ydermere en række tilfælde, heriblandt en sag hvor Københavns Politi har sigtet seks fodboldspillere fra Hvidovre Boldklub for matchfixing i to kampe tilbage i 2010. Ifølge en retsmødebegæring delte de sigtede spiller en gevinst på 900.000 kr., mens en filippinsk organisation skulle have spillet for to til tre millioner kroner på en af de fixede kampe. Hovedvidnet blandt de involverede spillere trak dog kort efter sin tilståelse tilbage, hvorfor det er uvist, om der rejses tiltale i sagen.

Det kan være svært at forudsige, hvor mange matchfixing-sager, der findes, som idrætsforbundene (i dette tilfælde DIF, DHF og DBU) ikke har kendskab til, og ud over de nævnte sager er yderligere to under behandling. Alligevel må konklusionen være, at på matchfixing på nationalt plan har et relativt begrænset omfang.

Konsekvenser af matchfixing

Matchfixing omtales af mange som en trussel for samfundet, der går langt ud over sportens verden heriblandt af Declan Hill[1] som peger på, at matchfixing har relationer til organiseret kriminalitet (trusler, vold, hvidvaskning af penge, afpresning, mm.), afskrækker sponsorer, bedrager spiludbydere og kunder, mm. Betydningen af matchfixing vil analyseres i følgende tre afsnit.

Den skjulte modstander

”(Sport is) An activity involving physical exertion and skill in which an individual or team competes against another or others for entertainment”

Ovenstående er definitionen af sport fra den engelske ordbog, Oxford Dictionaries, hvoraf ”compete” er defineret som ”Strive to gain or win something by defeating og establishing superiority over others”.

Jævnfør definitionerne udgør dygtighed, stræben efter at vinde og etablering af overlegenhed helt grundlæggende elementer i sport, hvilket understøttes og suppleres af Kulturministeriets rapport ”Arbejdsgruppe om regulering af matchfixing”, der betegner hårdt arbejde, fair play, dygtighed og holdånd som nogle af sportens grundlæggende værdier (Kulturministeriet, 2014, 6).

Holdånd udgør dermed en forudsætning for udøvelse af sporten, men i matchfixing kan fjenden lige så godt befinde sig på samme banehalvdel eller på ens egen trænerbænk. Tilstedeværelsen af en eller flere skjulte modstandere resulterer i handlinger, der beror på andre interesser end de rent sportslige og dermed en uretmæssig påvirkning af resultatet eller forløbet i sporten.

Med henblik på sportens grundlæggende elementer består det egentlige problem med matchfixing dermed i, at fjenden kan skjule sig for alle. De usikkerhedsfaktorer, der normalt er forbundet med forløbet og udfaldet af en sport, fjernes, hvormed medspillere, modspillere, bookmakere, seere og alle øvrige interessenter føres bag lyset.

Massemediernes indvirkning

I flere asiatiske lande har matchfixing i fodbold medført, at TV-udbydere og sponsorer holder sig væk fra sporten. Hvis denne tendens rammer Europa, kan det, som det følgende beskriver, medføre væsentlige konsekvenser for sporten.

Professionel fodbold i Europa udgør et stort marked, hvilket blandt andet holdes oppe af prisen for TV-rettighederne, som omkring år 2000 kostede over to milliarder dollar (en pris der er væsentlig højere i dag).

TV-udbydernes udgifter til at afdække europæisk fodbold tjener sig dog hjem som følge af den store seer-interesse. TV-selskabet, Canal+, estimerer nemlig, at 40 % af kunderne betaler for deres abonnement primært på grund af sporten, hvilket således medfører, at TV-udbyderne kan tjene udgifterne for de købte rettigheder hjem på salg af reklametid. Dermed leverer sport og massemedierne ressourcer til hinanden og udvikles simultant gennem stor indbyrdes afhængighed.

Derudover kommer en stor del af fodboldverdenens indtægter fra sponsorer, som får deres brand promoveret gennem tøjtryk, reklamebander mm. Såfremt TV-udbyderne stopper med at dække sportsgrenen, vil sponsorernes brand ikke formidles, og deres interesse vil forsvinde.

Massemedierne har mere end noget andet overført sporten fra den lokale til den globale arena, og ligeledes kan massemedierne mere end noget andet fjerne sporten fra den globale arena igen.

Hele sportens integritet

Jævnfør foregående to afsnit medfører matchfixing, at alle interessenter føres bag lyset, hvormed tv-udbydere og sponsorer afskrækkes fra at støtte og formidle sporten. Dette medfører risiko for den mest udbredte frygt forbundet med matchfixing: at idrætten mister sin integritet i samfundet.

Det lyder umiddelbart fuldstændig usandsynligt, at det nogensinde skulle komme dertil (det erkender undertegnede blankt). Alligevel tillader jeg mig at stille spørgsmålet: Er problemet egentlig så langt væk? Hvis matchfixing udbredes yderligere, vil der måske sås tvivl om sportsudøvernes mål med deltagelsen. Som kulturminister Marianne Jelved siger: ”Hvis man ikke kan regne med, at en kamp er en kamp, er der ingen interesse for sporten tilbage”.

Bekæmpelse af matchfixing – omfanget

Som et forsøg på at bekæmpe problemerne med matchfixing har man i Danmark udarbejdet rapporten ”Arbejdsgruppe om regulering af matchfixing”, hvis formål er at vurdere, hvorvidt de gældende nationale regler inden for bekæmpelse af matchfixing er tilstrækkelige, eller om der er behov for nye initiativer.

Rapporten lægger generelt op til et bredere samarbejde mellem godkendte spiludbydere, idrætsorganisationerne og regeringen samt indførsel af et obligatorisk ”spillekort”, som umuliggør anonym sportsbetting i fremtiden. Ydermere foreslås der, blandt andre ting, stramninger i loven, således matchfixing lettere kan spores og straffes i fremtiden. Flere af BetXperts brugere har fx allerede nu kendskab til spillekortet, hvilket også har medført en spændende diskussion her på sitet: Læs den her

Regeringen har tilkendegivet, at store dele af rapportens forbedringsforslag vil efterleves, hvilket medfører en forventet stor indsats i kampen mod matchfixing. Internationalt har problemet omkring matchfixing ligeledes oplevet meget stor opmærksomhed inden for de seneste år. Internationale idrætsorganisationer, herunder UEFA og IOC, europæiske spiludbydere, herunder European Lotteries og EGBA[2], og regeringsniveauer, herunder EU, Europarådet og UNESCO[3], har rettet stigende opmærksomhed på problemet.

Samtidig afsættes der flere ressourcer til bekæmpelse af problemet eksempelvis ved Europarådets udarbejdelse af en international konvention mod matchfixing i 2014, hvilken 15 lande, herunder Danmark, Rusland og Tyskland, har underskrevet.

For at give et estimat på omfanget af de ressourcer, der forventes indsat i kampen, kan udgangspunktet tages i Erasmus+ programmet (EU-støttet uddannelsesprogram), som i perioden 2014-2020 udgør cirka 110 milliarder kr., hvoraf 1,8 % allokeres til sport. Selvom disse også skal støtte samarbejdsprojekter, store sportsbegivenheder mm., må det forventes, at bekæmpelsen af matchfixing får betydelig andel i sportspuljen på samlet ca. to milliarder kr. – og hertil kommer en medfinansiering fra puljens ansøgere på minimum 20 % ekstra.

Bagsiden af medaljen

Med primært afsæt i det danske samfund vil det diskuteres, hvilke konsekvenser de forventede politiske tiltag kan have for fremtiden.

En af anbefalingerne fra Kulturministeriets rapport består i indførslen af det såkaldte ”spillekort”, som skal gælde ved fysisk udførsel af sportsbetting (i kiosker m.m.). Spilkortet skal på sigt umuliggøre anonym sportsbetting og indløsning af præmier på det licensgodkendte marked, hvilket har til formål dels at forhindre hvidvaskning af penge og dels kortlægge, hvem der har væddet på kampe med mistanke om matchfixing.

Lige nu har Danske Spil* lanceret spillekortet som en ”mulighed” for spillerne om at få gevinster indsat direkte på deres NemKonto i et forsøg på at lave en lang indkørselsfase. Danske Spil* har selv udtalt, at en risiko ved at indføre spilkort består i et fald af kunder og dermed et betydeligt fald i overskud fra sportsbetting.

I 2013 havde Danske Spil* et overskud fra sportsbetting på 1,3 milliarder kr., hvilket udgjorde knap 30 % af koncernens samlede årsoverskud. Overskuddet fra Danske Spil*, udlodningsmidlerne, var på over 1,3 milliarder kr. i 2013, som alle går til Kulturministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, m.fl.. Et fald i Danske Spils overskud vil medføre færre udlodningsmidler – det rammer bl.a. de danske idrætsorganisationer.

Derudover har det været overvejet, om spotbetting skal forbydes, da matchfixing er sværere at gennemskue, når det omhandler elementer, der ikke nødvendigvis har betydning for kampens udfald. Ambitionen om at gøre matchfixing lettere at spore ville muligvis fungere, hvis man isoleret ser på det lovlige bettingmarked. Det illegale marked, der estimeres til 80 % af den samlede globale omsætning, kan dog ikke styres af restriktioner, hvorfor forbuddet blot ville medføre risiko for et yderligere ekspanderet illegalt marked; et synspunkt der støttes af Kulturministeriets rapport.

En umulig kamp?

FIFA’s præsident, Sepp Blatter, udtalte i 2013 om matchfixing: ”Fodbold er et spil, og i spil er der altid nogen, der snyder. Svindlerne bliver aldrig stoppet”. Dette citat danner grundlag for to interessante diskussioner:

1:  Er kampen mod matchfixing virkelig en umulig kamp?

Begrebet matchfixing består i et relativt nyt idrætspolitisk fænomen, hvorfor antallet af forskningsstudier er begrænset (Kulturministeriet, 2014, 83). Så selvom man er klar til at investere betydelige ressourcer på at bekæmpe problemet, mangler der evidens for, hvor udbredt problemet egentlig er, om hyppigheden stiger, og hvilke forebyggende forslag, der virker i praksis. Derudover må det undersøges, hvad de forebyggende tiltag medfører af konsekvenser for samfundet (herunder yderligere ekspanderet illegalt marked og færre udlodningsmidler).

Flere instanser opfordrer til større transnationalt samarbejde i kampen mod matchfixing. Fx har man i Danmark indført, at der skal foretages login med NemID ved online sportsbetting, mens man i flere år har haft et omtalt ”spillekort” i bl.a. Norge og Tyskland. Men det illegale marked bremses ikke alene af nationale restriktioner – det kræver et større samarbejde.

Konklusionen på dette afsnit må derfor bestå i en efterspørgsel af to ting: mere forskning og bredere samarbejde.

2: Er matchfixing egentlig bare en naturlig del af sporten, og er det ganske enkelt de vilkår, sportens involverede må leve under?

Artiklen har jo vist, at matchfixing kan spores langt tilbage, og måske har matchfixing altid været en integreret del af sporten. Muligvis er den eneste forskel, at skeletterne nu er hevet ud af skabet. Kan tilskuere, medspillere, modspillere, bookmakere og oddsere acceptere bevidstheden om, at det blot er en af sportens grundlæggende forudsætninger – en del af ”spillets regler”? Det bliver de i hvert fald nødt til, hvis Sepp Blatter har ret i sin udtalelse. 

Gå ombord i BetXperts artikelarkiv og læs flere dybdegående artikler om sport og politik. Klik her.

Henvisinger

[1]Journalist der blandt andet står bag Bestselleren, The Fix, hvilken omhandler matchfixing i sport. Han bliver ofte refereret til som en ekspert.
[2]European Gambling and Betting Association. 

[3] United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization.

[4] Play the Game er en organisation, fusioneret med IDAN, som blandt andet har til formål at styrke etiske værdier inden for verdensidræt.