"The Money Fight" mellem Mayweather vs. McGregor oplever stor bettinginteresse hos Unibet*, Betsafe og Danske Spil*, Bookmakerne fortæller om en omsætning på niveau med Champions League-finalen, og store udbetalinger hvis McGregor vinder.
Hos Danske Spil* er der allerede spillet for et sekscifret beløb på Mayweather vs. McGregor, og der er stadig to dage til, at de to herrer går i ringen i Las Vegas foran millioner af tv-seere. Men beløbet er ikke nok til at slå den nuværende rekord for den mest spillede boksekamp hos Danske Spil*.
"Den mest spillede boksekamp i vores historie var Brian Nielsen mod Mike Tyson tilbage i 2001. Den her kamp kommer næppe til at omsætte ligeså meget, men det bliver en stor boksekamp hos os historisk set. Vi forventer kun endnu større interesse, jo tættere vi kommer på dagen for kampen," siger Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig hos Danske Spil*.
Mayweather er storfavorit hos alle bookmakere, og han har da også en 49-0 rekord, og han har altså endnu ikke tabt en boksekamp på professionelt niveau. 26 af kampene er vundet på knockout. Modsat har MMA-stjernen McGregor aldrig deltaget i en professionel boksekamp før.
"Hvis man kigger på fordelingen af spil, så er næsten 80 procent af alle indskud kommet på McGregor, og lige nu står Oddset-spillerne til at vinde tæt på en million kroner, hvis Conor McGregor vinder kampen," siger Peter Emmike Rasmussen.
Livestream khabib vs. McGregor UFC 229: Her kan du se kampen |
Spillerne tror på McGregor hos Unibet*
Hos Unibet* størstedelen af omsætningen sat på, at McGregor vinder over Mayweather. Helt præcist har 63 procent af omsætningen lagt på den irske outsider på tværs af alle lande, oplyser Per Marxen. Men hvis man kun kigger på de danske kunder er situationen helt anderledes. Her bliver der nemlig spillet for mest på favoritten Mayweather, som har modtaget 72,6 procent af omsætningen fredag formiddag.
"Det er uomtvisteligt, at denne kamp kommer til at slå rekorder. På 1X2-markedet har vi taget 122 procent mere på McGregor, end vi har på Mayweather, hvilket gør vores risk ganske betragelig. Slår McGregor Mayweather ud i 1. omgang, vil vi få det største tab nogensinde på en enkelt begivenhed – hvilket efterlader os i den usædvanlige situation, at vi for en gangs skyld håber på, at favoritten vinder," siger Per Marxen, pressechef hos Unibet*.
"Det generelle spilmønster på kampen ligner i øvrigt det, vi så til det amerikanske præsidentvalg, hvor outsideren tog hovedparten af omsætningen, oddsene blev justeret derefter, men hvor outsideren alligevel endte med at tage sejren – og koste spilindustrien millioner," tilføjer Per Marxen.
Læs vores store optakt til kampen mellem Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor her. |
På niveau med Champions League-finalen
Betsafe har et indgået et samarbejde med McGregor, hvor han er blevet deres ambassadør, og samtidigt kommer Betsafes logo også til at pryde den irske MMA-stjernes shorts i kampen mod Mayweather. To dage inden kampstart har Betsafe oplevet en massiv bettinginteresse for kampen, hvor omsætningen nu er på højde med Champions League-finalen mellem Real Madrid og Juventus.
"Vi var selvfølgelig godt klar over, at der ville blive tale om en stor mediebegivenhed. Men at der er så stor interesse for at spille på kampen, kommer faktisk lidt bag på os. Vi ligger allerede på niveau med omsætningen for Champions League-finalen, og der er stadig to dage til kampen”, siger pressechef ved Betsafe Thomas Holm.
Betsafe oplever - i modsætning til Danske Spil* og Unibet* - at der bliver spillet mest på den amerikanske storfavorit Mayweather. Cirka 76 procent af indskuddene er placeret på ham, mens 22 er på McGregor, og 2 procent er på uafgjort.
”Indskuddene fordeler sig faktisk nøjagtigt, som vi selv vurderer kampen chancemæssigt, og det er jo ganske pudsigt. Derfor har vi heller ikke været ude at justere oddsene nævneværdigt. Vi mener grundlæggende ikke, at der er tale om en jævnbyrdig kamp, og det er vores kunder generelt enige i”, konstaterer Thomas Holm.