For fire år siden smadrede Spanien italienerne i EM-finalen. Nu er de matchet op mod hinanden i 1/8-finalen. Også de herlige islændinge skal spille...

Det spidser til i EM-slutrunden. I den tidlige kamp får vi en gentagelse af EM-finalen fra 2012, hvor Spanien besejrede Italien med 4-0. Situationen er dog lidt en anden nu: Væk er profiler som David Villa og Andrea Pirlo. Italien vandt deres gruppe på en betondefensiv, mens Spanien mistede førstepladsen til allersidst på et drøn af Ivan Perisic.

Det kan blive sprudlende - men det kan også blive kedeligt og afventende. Italien lever på grund af deres defensiv i denne turnering, og Spanien - selvom de har fået gang i Morata - er ikke just det mest træfsikre hold, når man ser på deres offensive profiler.

Efter den kamp venter opgøret mellem England og Island. Island har overrasket stort ved at nå til 1/8-finalen, men her ventes det at festen slutter. Englænderne kan nemlig matche Island på alle steder på banen. Men måske leverer de et nyt mirakel?

Kl. 18:00: Italien - Spanien (TV2)
Italien jagter revanche fra det seneste EM, hvor de tabte med 4-0 i finalen til spanierne. Den italienske defensiv har stået stærkt indtil videre, men også de spanske profiler har vist stort spil - og så har de fået gang i deres målscorer Morata. Frank Pilantra har kigget på opgøret, og finder værdien i aggressive italiener, blandt andet fordi: 

  • Italien har hidtil modtaget 10 kort i tre gruppespilskampe, mens Spanien kun har indkasseret ét gult kort til Sergio Ramos.
  • Spanien vil sandsynligvis være spilstyrende, hvorfor det er Italien, der skal jagte bolden og forsøge at forstyrre den spanske rytme.

Kl. 21:00: England - Island (DR1)

De islandske vikinger har været et fedt bekendtskab ved dette EM, men nu møder de England, og så slutter festen sandsynligvis. Det vurderer Søren Jonassen, der har tippet et spil på de engelske verdensstjerner. Han fremhæver blandt andet disse argumenter:

  • Island har holdt meget fast i deres grundstamme, mens England har givet lidt hvile til flere af deres nøglespillere. Briterne må være friskere.
  • Island har svært ved at holde buret rent - både under denne slutrunde men også i det hele taget.