Lørdag eftermiddag er der dømt klassisk opgør i den engelske Premier League når Manchester United tager imod Liverpool i en kamp mellem to klubber som tilsammen har vundet det engelske mesterskab 33 gange.

Begge hold har en meget stor fanskare i Danmark som har fulgt holdene i tykt og tyndt helt tilbage fra de ”gode gamle dage” hvor DR sendte sportslørdag. Det var dengang hvor Svend Gehrs var kongen bag kommentatorpulten, de fleste angribere manglede deres fortænder, og når man sagde ”Big Mac” så var det topscoreren for Arsenal og ikke en burgerkæde man talte om!

Både United og Liverpool har brug for point i lørdagens opgør idet hjemmeholdet vil gøre alt for at nå en andenplads i Ligaen hvorimod gæsterne kæmper desperat for at få den fjerdeplads der giver kvalifikationsmulighed til Champions League.

Til kampen forventes det at Roy Keane er tilbage i opstillingen hos United og Danny Murphy er klar igen hos Liverpool. Umiddelbart ligner det en sejr til United idet Liverpool ikke har været overbevisende på udebane i den senere tid samtidig med at de ofte har det svært på Old Trafford. Men er der jo nok nogle af de mange danske Liverpool fans som ikke er helt enige i.

Hos verdens største spillebørs Betfair* hvor der er mulighed for at spille helt til sidste dommerfløjt giver en sejr til United i skrivende stund odds 2,02 hvorimod et uafgjort resultat betaler odds 3,40. Tror man derimod at Liverpool vinder handles dette i øjeblikket til odds 4,70.

Hvis man tror det bliver et opgør med mindre end tre mål giver dette odds 1,94 hvorimod et opgør med tre eller flere mål betaler odds 2,04 hos Betfair*.