Fredag blev starten på denne runde af EM-kvalifikationen skudt i gang og med UEFAs nye format Week of Football fortsætter vi med kvalifikationskampe denne lørdag. Igen er der 9 kampe på programmet, men i dag er det gruppe A, B og H der skal i aktion. Der var ikke de store overraskelser i går, men måske de venter os denne lørdag?
Gruppe A
Kazakhstan - Island (Astana Arena, Astana) - kl. 16.00
Kazakhstan har kun fået 1 point i gruppen, men holdet har givet fin modstand i alle deres kampe, og de har således scoret mod både Holland, Tjekkiet og Tyrkiet, mens de fik point mod Letland via 0-0. Island har været gruppens største overaskelse indtil nu, og holdet fortæstter de gode takter fra VM-kvalifikationen, hvor de tabte til Kroatien i playoff. Island lagde med sejre over Tyrkiet, Letland og Holland uden at lukke mål ind, men måtte se sig besejret af Tjekkiet i seneste runde, og ligger derfor "kun" nr. 2.
Bookmakerne er enige om, at Island er favoritter, men erkender samtidig at Kazakhstan muligvis kan drille dem og tage point i kampen.
Kazakhstan | Uafgjort | Island |
4,89 | 3,45 | 1,91 |
Tjekkiet - Letland (Stadion Eden, Prag) - kl. 18.00
Tjekkiet har gjort rent bord indtil, og holdet ser allerede nu ud til at være et godt bud på en vinder af gruppen. Holdet har fået sine point via 3 x 2-1 sejre over Holland, Tyrkiet og Island, mens Kazakhstan blev slået med 4-2. Letland har haft det noget sværere i gruppen, hvor de har fået 2 point i deres 4 kampe. Pointene er kommet mod Kazakhstan og Tyrkiet, mens de har tabt stort til både Island og Holland og derfor har en målscore på 1-10.
Tjekkiet er forventeligt store favoritter her, og Letland levnes ikke mange chancer, så får de point her vil det betegnes som en stor overraskelse.
Tjekkiet | Uafgjort | Letland |
1,23 | 6,60 | 19,05 |
Holland - Tyrkiet (Amsterdam ArenA, Amsterdam) - kl. 20.45
Holland har skuffet stort indtil nu med nederlag til både Island og Tjekkiet, men på hjemmebane har de gjort rent bord med sejre over Kazakhstan på 3-1 og Letland på 6-0. Holland er stadig favorit til at kvalificere sig, men det kræver en sejr over Tyrkiet her. Tyrkerne havde en vanskelig start på kvalifikationen med nederlag på Island og hjemme mod Tjekkiet inden de kun fik uafgjort i Letland. De har dog tanket selvtillid med en forventet sejr over Kazakhstan i sidste kamp.
Holland er storfavorit, men de har ikke været overbevisende indtil nu, og selvom Tyrkiet heller ikke har været det, så kan det ikke udelukkes, at de kan drille hollænderne her.
Se i øvrigt infoanalyse på kampen her.
Holland | Uafgjort | Tyrkiet |
1,50 | 4,50 | 8,22 |
Gruppe B
Israel - Wales (Itztadion Sammy Ofer, Haifa) - kl. 18.00
Israel har overrasket stort ved at føre gruppe B via lutter sejre i kvalifikationens tre første kampe. Mens sejren over Andorra var forventet, så overraskede israelerne ved at slå Cypern på udebane og især ved at slå Bosnien med hele 3-0 på eget græs. Wales ligger lige efter Israel med 8 point, og det gør de bl.a. på baggrund af 0-0 i Belgien og uafgjort mod Bosnien, så waliserne skal ikke undervurderes.
Israel er favoritter, men der forventes et tæt opgør, og bookmakerne virker ikke sikre på, at Israel bliver ved med at levere de gode resultater og sejre.
Israel | Uafgjort | Wales |
2,20 | 3,30 | 3,76 |
Andorra - Bosnien & Herzegovina (Estadi Nacional, Andorra le Vella) - kl. 20.45
Miniputnationen Andorra har i historien kun vundet 3 kampe, og indtil nu i gruppespillet er det blevet til lutter nederlag og en målscore på 2-17. Holdet ydede dog god modstand hjemme mod Wales, hvor de kun tabte 2-1, men i de øvrige kampe har de ikke haft meget at gøre. Bosnien har været skuffende og har kun fået 2 point i deres 4 kampe, men 1-1 mod Belgien var et godt resultat og spillemæssigt har de leveret fornuftigt.
Bosnien er aftenens største favorit i alle kampene, og Andorra levnes meget små chancer for at få nationens fjerde sejr, mens Bosnien spås gode chancer for at få første sejr i kvalifikationen.
Andorra | Uafgjort | Bosnien & Herzegovina |
45,65 | 14,77 | 1,08 |
Belgien - Cypern (King Baudouin Stadium, Buxelles) - kl. 20.45
Belgien har ikke helt levet op til forventningerne som følger med holdets mange unge stjerner. De lagde sikkert ud med en 6-0 sejr over Andorra, men siden har de spillet 1-1 med Bosnien ude og senest skuffenden 0-0 hjemme mod Wales. Holdet er fyldt med især unge stjerner, og de har en meget stor bredde, der også gør at de bør kunne klare sig med de skader, de er ramt af. Cypern er startet fornuftigt med sejre over Bosnien og Andorra, og man kunne nok ikke forvente, at de vill have mere end 6 point efter de første 4 kampe. Holdet er dog ramt af mange fravær til denne kamp.
Belgien er meget store favoritter her, men måske også for store favoritter, da de ikke helt har levet op til forventningerne indtil nu i kvalifikationen.
Se i øvrigt infoanalyse på kampen her.
Belgien | Uafgjort | Cypern |
1,13 | 10,98 | 32,35 |
Gruppe H
Azerbaijan - Malta (Tofig Bahramov Republican Stadium, Baku) - kl. 18.00
Azerbaijan har været prügelknappe i gruppen indtil nu med 0 point, men udover mod Kroatien, så har de været rigtig godt med i kampene og de resterende 3 kampe er kun tabt med 1 mål. Malta har ikke klaret sig meget bedre med 1 point i 4 kampe og kun 1 mål scoret, men pointet ude mod Bulgarien i seneste runde kan have givet lidt selvtillid, som de tager med sig til Baku.
Hjemmeholdet er faovrit her, og de spås ret pæne chancer for at få sejren over et maltesisk hold, der også har haft det svært. Men oddsene er også høje på udeholdet.
Azerbaijan | Uafgjort | Malta |
1,67 | 3,75 | 6,50 |
Kroatien - Norge (Stadion Maksimir, Zagreb) - kl. 18.00
Kroatien fører gruppe H via sejre over Malta, Bulgarien og Azerbaijan, mens de senest spillede uafgjort i Italien, så de vil næppe være utilfredse med deres resultater indtil nu. Nu skal de så hjemme forsøge at slå et norsk mandskab der kommer med 3 sejre i træk og kun er et point efter Kroatien og Italien i toppen af gruppen.
Kroatien har hjemmebanen og kan med en sejr spille sig ret tæt på kvalifikation til EM, og derfor er de også favoritter til denne kamp.
Kroatien | Uafgjort | Norge |
1,46 | 4,33 | 9,50 |
Bulgarien - Italien (Natsionalen Stadion Vasil Levski, Sofia) - kl. 20.45
Bulgarien lagde ud med en sejr over Azerbaijan, men har siden ikke fået mange point. De spillede dog godt op med både Kroatien og Norge, men fik alligevel 0 point inden de senest spillede uafgjort hjemme mod Malta. Italien kom pointmæssigt fra start som planlagt med 3 sejre i træk, men spillet var ikke prangende og de havde deres problemer undervejs. I seneste runde skuffede de dog også pointmæssigt ved kun at få uafgjort mod Kroatien på hjemmebane, og derfor må de også tage til takke med andenpladsen i gruppen.
Italien bliver af alle bookmakere gjort til ret store favoritter her, men måske de også bliver for store favoritter med deres spil og Bulgariens hjemmebane taget i betragtning.