Efter en pause er Thomas Clausen, også kaldet SAW, tilbage på BetXperts scene, hvor han jo gør sig i kampe, der enten er rige eller fattige på mål. Især de sidstnævnte er hans varemærke.

Pga travlhed i det civile liv har over/under-ekspert Thomas været temmelig tilbageholdende i december med kun 2 tip (begge rigtige) før jul, men onsdag d. 29. gjorde han comeback med manér, da han ramte plet med et under-tip i kampen mellem Cheltenham og Bristol. Opgøret endte 1-1 - lige præcis det resultat, BetXperts limbo-konge havde forudsagt i sin analyse.

Dermed lyder hitraten på 16 rigtige ud af 21 tip, og tilbagebetalingen er oppe på 129%.

Thomas melder, at der fra nu af vil foreligge 3-4 analyser om ugen på over/under-siden. Allerede nu kan man læse en analyse fra Nytårsdag i The Championship i England, hvor Burnley tager imod Leicester. Går Limbo-kongen mon over eller under stangen? Tjek analysen hér - hvor man også kan skrive sig på mailinglisten og dermed få et praj, når Thomas har lagt tip ud:

http://www.betxpert.com/ekspert/ou/