På en dag hvor Danmarks VM-chancer blev kvalt i de sidste minutter, kan vi trøste med at have skabt et flot overskud på bettingfronten…
Aquilanis mål i de døende minutter i Parken stak en solid kæp i Danmarks VM-hjul og har i praksis slukket VM-drømmen. I yderste konsekvens kan Danmark stadig nå det, men det kræver hjælp fra 4-5 forskellige hold (bl.a. miniputterne fra Andorra) og kommer med allerstørste sandsynlighed ikke til at ske.
Der bliver derfor næppe sand mellem tæerne og varme himmelstrøg i 2014, men lidt kan vi da varme os på her i kolde oktober. Fredag var nemlig en god dag for BetXperts ekspertpanel, der over 20 tips formåede at levere et overskud på 11,76 units eller hvad der svarer til en tilbagebetalingsprocent på 158,8%.
De gode takter fortsatte ud på natten, da cykeleksperten Jesper Sørensen ramte sit andet høje odds på en uge, ved at forudsige Nacer Bouhanni som etapevinder af 2. etape i Tour of Beijing. Det skæppede godt i kassen med odds 5,50 fra Unibet*.
Ekspertpanelet er stadig i samlet minus for oktober (-3,45 units), men det går den rigtige vej og mon ikke vi igen kan notere et overskud når måneden er omme?
For året er BetXpert oppe med 130,57 units over 2859 spil - det giver en tilbagebetaling på 105%.