Værdi i spil mod Marseille, Caen og sørgende Nantes. Se Jens Bøyes spiltanker om næste runde i den bedste franske fodboldliga. Kampanalyser med trupnyt, oddsforslag og løbende forumuddybning.

Årets franske rundeoptakter har fået en pæn begyndelse med samlet overskud både for deciderede tip (12 styk) og løse forslag (19 styk). Se regnskabet for neden.

Nu gælder det næste runde (22. runde, men udsatte kampe betyder at nogle klubber har spillet færre end 21) hvor jeg bl.a. finder værdi imod selvsamme Marseille som jeg fandt sejrsværdi i sidste uge. Jeg må desuden med beklagelse melde at jeg finder værdi i spil imod Nantes, sorgramt efter topscorer Salas sandsynlige død.

I følgende optakt leveres en gennemgang af hvert opgør i denne runde, med kig på de væsentligste elementer, herunder trupnyt. Humlen er naturligvis: Er der værdi i oddsene?

Det vil jeg langt fra altid kunne svare på når optakten udlægges. Men hvis jeg ikke har et decideret tip, vil jeg typisk have foreløbige idéer. Tættere på kampene kan det være at jeg får nye idéer der måske endda går imod de oprindelige spiltanker, men det er fint nok. Jeg opdaterer så i forum. Det er netop meningen med disse optakter – at vi løbende skal analysere, opdatere og blive klogere.

Hjælp meget gerne med input i forum: Spørgsmål og spilforslag.

Marseille – Lille

Spilles fredag 25/01 kl 20:45. Se mere info i vores matchcenter.

2tal til odds 3,6 hos 

Lille (nr 2) udspillede Marseille i sept og har også imponeret i år. Efter 9 kampe uden sejr vandt den problemramte storklub Marseille i Caen, men på billig baggrund, og holdet (nr 7) må undvære en række markante folk. Oddsfald, men stadig fin værdi.
Læs hele analysen

Dijon – Monaco

Spilles lørdag 26/01 kl 20:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker:

Under 2,5 mål til odds 1,9 hos 

Dijon har fået ny defensivt-orienteret træner, mens Monaco ganske vist har farlige Falcao i front, men nok allermest lige nu har fokus på at tætne det hullede forsvar. Det kan blive et tungt bundbrag.

Efter et elendigt, skadesplaget efterår styrkede Monaco (nr 19) holdet markant i start-januar og så da også klart bedre ud i et par kampe, men så gik det galt igen. I sidste weekend 1-5 mod Strasbourg (dog tidligt rødt kort) og denne tirsdag, i pokalen, 1-3 mod L2-klubben Metz. Det selv om monegaskerne stillede overraskende stærkt op (inkl angriber Falcao der scorede), kun målmand Benaglio og midtbanemand Fabregas blev sparet. Træner Thierry Henry der kom til i oktober, er fyringstruet. Kan han vende skuden (samtidig med at der er kræfter til næste tirsdags ligacup-semifinale mod Guingamp)? Han får nok midterforsvarer Naldo tilbage fra karantæne, og på papiret er holdet (stadig mange skader, men få idealstarter-kandidater) klart bedre end Dijon, men er det nok? 

Dijon (nr 18) havde også et skidt efterår og skiftede 10. januar træner, til defensive Kombouaré. Han er typisk dygtig til at organisere sit hold. Det sås i sidste weekend hvor det trods 10 mod 11 næsten blev uafgjort i Bordeaux. Dijon spiller pokalkamp denne onsdag, men ventes at spare en del normalstartere. Må dog undvære midtbanemand Amalfitano mod Monaco, pga karantæne.

Guingamp – Reims​​​​​​

​Spilles lørdag 26/01 kl 20:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker:

Begge hold scorer til odds 2,07 hos 

Bundskraber Guingamp har brug for sejr og for at rejse sig efter sidste weekends ydmygelse i Paris. Trods udsigt til ligacup-semifinale på tirsdag bør der blæses til angreb mod Reims der så kan slå kontra. Oprykkerklubben er normalt solid, men spillede 4-4 i tirsdagens pokalrunde.

Agterlanternen Guingamp har været i himmel og helvede her i januar. Åbnede året med flot ligacup-sejr i Paris og lignede et hold der havde forbedret sig efter et dårligt efterår. Men i sidste weekends ligarunde tog Neymar & Co grusom hævn ved at tæve bretonerne med 9-0. Kan Guingamp rejse sig? Denne tirsdag blev det til pokalsejr, men mod et bundhold fra L2, og bretonerne skulle ud i forlænget spilletid (topscorer Thuram blev dog startsparet). Hvor meget af opmærksomheden er i øvrigt rettet mod næste tirsdags ligacup-semifinale mod Monaco? 

Reims (nr 11) er er normalt vældigt solid og samtidig spag fremme, men spillede 4-4 i tirsdagens pokalkamp mod Toulouse (der vandt via straffekonk), 3-3 i ordinær kamp, 3-3 efter forlænget spilletid. Udeholdet må stadig undvære offensivmand Doumbia (og indskifter Suk). Og som i tirsdagens pokalkamp mangler venstreback Konan; afløser Kamara begik to straffespark...

Nice – Nîmes

Spilles lørdag 26/01 kl 20:00. Se mere info i vores matchcenter.

Under 2 mål til odds 2,28 hos 

To hold der har gjort det offensivt skidt i slut-2018 og start-2019. Nîmes har en onsdagskamp i benene og er mindre defensivt solid end hjemmeholdet, men den formsvage Nice-offensiv kan få svært ved at udnytte det.
Se hele analysen

Strasbourg – Bordeaux

Spilles lørdag 26/01 kl 20:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker:

Under 2 mål til odds 2,15 hos 

Det kan blive en nervøs skyttegravskrig mellem to klubber der også skal mødes på onsdag i ligacup-semifinalen. Strasbourg har scoret mange mål på det seneste, men primært på kontra; næppe nemt i en kamp mellem to hold der begge helst afventer modstanderblottelser.

Strasbourg (nr 5) har gjort det flot i januar – selv hvis det (nok med en del turnover) bliver til pokalnederlag i Paris denne onsdag. 3 sejre, inkl mod Lyon og Monaco. 

Bordeaux (nr 10) kommer dog også med gejst efter 2 sejre i træk, trods fravær af vigtige folk som midterforsvarer Pablo og offensiv-midtbanemand Sankharé – begge er nok stadig ude. Strasbourg må undvære midtbanemand Martin samt nok midterforsvarer Mitrovic.

Det sjove ved denne kamp er at klubberne også skal møde hinanden, ligeledes i Strasbourg, på onsdag, i ligacup-semifinalen.

Montpellier – Caen

Spilles søndag 27/01 kl 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Ettal med asian handicap -1 til odds 2,48 hos 

Montpellier er bedre end Caen, især defensivt (og målmand Lecomte er nok tilbage), men også offensivt. 0 sejre i 2019, men alle kampe har været på udebane. Nu hjemme i Sydfrankrig, og de formsvage gæster fra Normandiet mangler et par vigtige folk.
Læs hele analysen

Amiens – Lyon

Spilles søndag 27/01 kl 17:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker:

Under 1 mål i 1. halvleg til odds 2,07 hos 

Defensivt solide (og offensivt spage) Amiens kan meget vel stå godt imod i 1. halvleg, som det skete mod PSG og Lille. Storklubben Lyon vandt hos arvefjende Saint-Étienne i sidste weekend, men har haft svært ved at sætte sig op mod de små modstandere. Tempo kan i øvrigt præges af indbyrdes torsdagspokalkamp.

Amiens (nr 17) er bleg offensivt, men temmelig solid defensivt. Holdt således PSG stangen indtil et forkert dømt straffe i 2. halvleg, og var tæt på at få uafgjort i Lille i sidste weekend. Hjemmeholdet må stadig undvære topscorer Konaté, offensivkollega Ghoddos, def-midtbanemand Zungu samt kantindskifter Cornette. Men får midterforsvarer Adenon tilbage fra karantæne og har andre fornuftige folk, fx den erfarne midtbanemand Bodmer, ex-Lyon.

Efter en tung start på året scorede storklubben Lyon (nr 3) sig en gejstgivende sejr i sidste weekends lokalderby mod Saint-Étienne med sejrsmål i næstsidste overtidsminut, men én ting er at sætte sig op mod ærkefjenden; nu skal stjernerne tilbage til rugbrøds-kampene, og det har ikke huet dem i start-2019.

Først skal de to klubber mødes i en pokalkamp, denne torsdag, og søndag gælder det så ligaen. Hvem kører mest turnover i pokalen, og hvem er mest frisk i weekenden?

PSG – Rennes

Spilles søndag 27/01 kl 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker:

Begge hold scorer til odds 2,0 hos 

PSG-offensiven med Neymar, Mbappé & Cavani virker ustoppelig – selv uden spilfordeler Verratti bag sig. Men velorganiserede Rennes kan meget vel true på kontra, og driblekongen Ben Arfa ville nyde at snøre sin ex-klub.

Efter en tung start på året med ligacup-nederlag mod Guingamp og dommerhjælp mod Amiens viste PSG (nr 1) klassen i sidste weekend med 9-0 over selvsamme Guingamp. Skræmmende, især af angrebstrioen Neymar, Mbappe & Cavani. Og i øvrigt med Alves, normalt højre wingback, som kompetent defensiv-midtbanemand; kan meget vel være løsningen for et hold der længe har savnet en rigtig 6'er. PSG må dog undvære spilfordeler Verratti, et tungt tab selv om fx fleksible Draxler nok kan spille pladsen (væksøgende Rabiot stadig sat af). PSG har i øvrigt pokalkamp mod Strasbourg denne onsdag, men kører nok lidt turnover.

Rennes (nr 9) har også pokalkamp onsdag, men mod en 4.-divisionsklub. Bretonerne anfører af driblekongen Ben Arfa der ikke fik spilletid hos PSG, og som nu har chancen for hævn. Da han var i Nice, scorede han et flot mål mod netop pariserne; prøver han igen? Rennes har dog, efter en flot afslutning på 2018, med ny træner ved roret, fået en tung start på 2019. Men træner Stéphan organiserer sit hold godt, og det kan måske godt drille i Paris hvor PSG langt fra altid er lige påpasselig i defensiven.

Nantes – Saint-Étienne

Spilles onsdag 30/01 kl 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

2tal med asian handicap 0 til odds 1,99 hos 

Saint-Étienne har gjort det flot og er effektiv både som bolddominerende og som kontrahold. Tabte efter god periode til arvefjenden Lyon, men Nantes virker endnu mere demoraliseret. Tre 0-1-tab i træk. Trup svækket efter salg af topscorer Sala og farvel til to forsvarere. Og senest sorgen over Salas død.
Læs hele analysen

Toulouse – Angers

Onsdag 30. januar 21:00

Bookmakerne har vist ikke opdaget at kampen er flyttet til onsdag. Der er odds på den, men den står som søndagskamp, dvs at man sandsynligvis får annulleret sit spil. Jeg venter med spilforslag indtil kampen står rigtigt hos bookies.

Toulouse (nr 13) har gjort det godt i 2019 og gik denne tirsdag videre i pokalen; scorede 4 mål mod ellers solide Reims. Lukkede dog også selv 4 mål ind, men førstekeeper Reynet blev sparet. I sidste weekends 1-0-sejr i Nîmes fik den nytilkomne midterforsvarer Shoji en god debut. Vigtigt på et hold hvor stortalent Todibo har været sat af siden november pga kontraktuenigheder (nu solgt til Barcelona, gældende fra sommer, men han spiller næppe i mellemtiden).

Angers (nr 14) er generelt solid og kontrastærk, men har problemer med afslutningseffektiviteten og kan selv komme til at blotte sig over for hurtige kontraer.

Regnskab

Seneste optakt:
Tip
Antal & indsats: 3
Overskud: -1,1
Tilbagebetalings%: 72,5
Tipodds/lukkeodds: stigning 0,32

Løse spiltanker
Antal & indsats: 8
Overskud: 0,27
Tilbagebetalings%: 103
Tipodds/lukkeodds: stigning 1,13

Samlet:
Tip
Antal & indsats: 12
Overskud: 3,42
Tilbagebetalings%: 128,5
Tipodds/lukkeodds: stigning 0,09

Løse spiltanker
Antal & indsats: 19
Overskud: 1,79
Tilbagebetalings%: 109,5
Tipodds/lukkeodds: fald 1,72