Se Jens Bøyes spiltanker om næste runde i den bedste franske fodboldliga. Kampanalyser med trupnyt, oddsforslag og løbende forumuddybning.

I sidste uge krøb jeg tilbage over stregen og har nu et lille overskud på den franske tipkonto for i år, mens det stadig ser pænere ud mht de løse spiltanker.

Denne runde har flere interessante kampe hvor især det sydfranske lokalderby mellem Marseille og Nice springer i øjnene. PSG? Holder pause i denne weekend (dvs tid til at overveje hvordan arrogance medførte en helt og aldeles unødvendig CL-katastrofe mod et reservespækket United-hold), men skal i kamp på tirsdag. Mere derom senest mandag.

Værdi i denne runde? Desværre ikke umiddelbart i Marseille-Nice (jeg overvejer dog stadig), men det er der i flere af de andre kampe. 

I følgende optakt leveres en gennemgang af hvert opgør i denne runde, med kig på de væsentligste elementer, herunder trupnyt. 

Humlen er naturligvis: Er der værdi i oddsene? Det vil jeg langt fra altid kunne svare på når optakten udlægges. Men hvis jeg ikke har et decideret tip, vil jeg ofte have foreløbige idéer. Tættere på kampene kan det være at jeg får nye idéer der måske endda går imod de oprindelige spiltanker, men det er fint nok. Jeg opdaterer så i forum. Det er netop meningen med disse optakter – at vi løbende skal analysere, opdatere og blive klogere.

Hjælp meget gerne med input i forum: Spørgsmål og spilforslag.

Strasbourg – Lyon

Spilles lørdag 9/3 kl 17:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker

Strasbourg +1 asian til odds 1,52 hos

Lyon har nok Barca i tankerne. Storklubben fra madbyen sprudlede i sidste weekend, men Les Gones er ustabile, og trods 5 kampe i træk uden sejr er defensivt velorganiserede Strasbourg en farlig modstander med en offensiv der kan være giftig.

Strasbourg viser skidt form med 5 kampe i træk uden sejr, senest et blodfattigt 0-1-nederlag i Nice. Mums for storklubben Lyon der med kreatør Fekir tilbage fra skade i sidste weekend vandt 5-1 over Toulouse? Jep – hvis Lyon-offensiven er i hopla, så bør udeholdet vinde.

Men: Lyon er frygeligt ustabil og har desuden nok mindst et halvt øje rettet mod næste onsdags CL-returkamp i Barcelona. Og Strasbourg er generelt defensivt solid (får desuden midterforsvarer Martinez tilbage fra karantæne), har en potentielt farlig offensiv og kan meget vel drille ikke altid helt solide Lyon...

Amiens – Nîmes

Spilles lørdag 9/3 kl 20:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker

X til odds 3,35 hos

Amiens er fjerdesidst, men har gjort fremskridt i seneste runder. Kunne dog ikke holde en 2-0-føring i sidste weekend, og det kan også knibe mod ustabile og uforudsigelige Nïmes der ikke giver op selv når holdet er klart bagud.

Amiens (nr 17) kan stå ret kompakt, og offensiven ser klart bedre ud efter Konaté er blevet skadesfri, og Ghoddos vendt hjem fra Asian Cup. 2-1-1 i seneste 4 kampe. Sejre i seneste 2 hjemmekampe. Ret uheldigt at det ikke blev til sejr i Reims i sidste weekends 2-2.​​​​​​​

Nimes (nr 11) er ustabil, men har et højere topniveau end Amiens – og en bandsat vilje der gør holdet i stand til de mærkeligste comebacks. Holdets bedste angriber Defres mangler stadig, men offensiven er stadig vældigt farlig. Forsvaret er temmelig usikkert, men målmand Bernardoni er typisk god.​​​​​​​

Dijon – Reims

Spilles lørdag 9/3 kl 20:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker

Under 2 mål til odds 2,14 hos

Dijon har været forsigtig og impotent i de seneste kampe. Reims-offensiven har sprudlet flere gange i 2019, men var bleg i seneste runde hvor få chancer på magisk vis gav 2-2. Defensiven havde en offday, men er stadig udeholdets force, og det kan blive en kedelig kamp.

Hvedebrødsdagene synes helt forbi i Dijon (nr 18) hvor trænerskifte til Kombouaré i januar gav offensiv dynamik i en lille håndfuld opgør. I de seneste kampe har spillet været både forsigtigt og ringe. 5 ligatab i træk med målscoren 1-7. Fight var der dog i seneste hjemmekamp, trods tab, men det så man ikke meget af i Lille i sidste weekend. Hjemmeholdet var dog også ret spagt og vandt kun 1-0.

Oprykker Reims (nr 6) er ubesejret i 2019. Efter et offensivt spagt (men defensivt solidt) efterår, har der været diverse sprudlerier i år. Det kneb dog i sidste weekend hvor kun januartilkommer Zeneli gjorde det godt i offensiven, og hvor forsvaret gjorde det uvanligt skidt, men alligevel fik holdet, lidt heldigt, 2-2 hjemme mod Amiens. Nu er def-midtbanemand Chavalerin tilbage fra karantæne. Venstreback Koné stadig skadet, men afløser Kamara har generelt gjort det glimrende.

Monaco – Bordeaux

Spilles lørdag 9/3 kl 20:00. Se mere info i vores matchcenter.

Over 2,5 til odds 2,12 hos

Monaco-offensiven har sprudlet, mens forsvaret ser usikkert ud, og nu mangler styrmand Glik endda. Bordeaux-offensiven har været impotent, men så godt ud tirsdag trods træneruro, og dette ligner en underholdende kamp. 
Læs hele analysen​​​​​​​

Montpellier – Angers

Spilles søndag 10/3 kl 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Angers +0,5 til odds 1,81 hos

Angers har vist bedre form end Montpellier siden slut-januar (trods dårligere placering). Efter 5 i træk uden sejr vandt Montpellier i tirsdags, men mod kriseramte Bordeaux. To vigtige folk er stadig ude, og det kan blive svært mod dynamiske Angers. 
Læs hele analysen​​​​​​​

Saint-Étienne – Lille

Spilles søndag 10/3 kl 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Lille med asian handicap 0 til odds 2,18 hos

Ligatoer Lille virker bundsolid i forsvaret. Den ellers fremragende offensiv har sat farten ned i seneste kampe, men bør have gode chancer mod et svækket og tungt SE-forsvar. Hjemmestatistikken er flot, men formen ser ringe ud. 
Læs hele analysen

Toulouse – Guingamp

Spilles søndag 10/3 kl 15:00. Se mere info i vores matchcenter.

Løse spiltanker

X2 til odds 1,8 hos

Guingamp er sidst, men formen ser pæn ud. Det kan man bestemt ikke sige om Toulouse.

Toulouse (nr 15) viser ringe form med 8 kampe i træk uden sejr og senest elendigt spil og stort tab i Lyon. Nyt fravær er def-midtbanemand Cahuzac der blev udvist kort før tid i sidste weekend, og stadig ude er nok venstre-forsvarer Moubandjé.

Guingamp (nr 20) ligger sidst, men der er ikke håbløst langt op til de foranliggende, og formen ser pæn ud med glimrende spil og 3 kampe i træk uden tab (5 point). Forsvaret der var elendigt i efteråret og i januar lukkede 9 mål ind i Paris, er blevet klart mere solidt og har faktisk holdt målet rent i seneste 3 kampe. Hjujlpet af at Nantes brændte straffe til allersidst i sidste weekend, men Guingamp-pointet var nu fortjent nok; godt spil. Offensiven er svingende i kvalitet (og har kun scoret 1 i seneste 3), men får måske topscorer Thuram tilbage.​​​​​​​

Rennes – Caen

Spilles søndag 10/3 kl 17:00. Se mere info i vores matchcenter.

Har Rennes fået armene ned efter torsdagens EL-triumf mod Arsenal? Kan bretonerne nedkæmpe en Caen-defensiv der har set solid ud i seneste kampe, men som må undvære to vigtige spillere samt fans?

Velorganiserede Rennes (nr 10) har generelt gjort det godt siden Stéphan overtog trænerposten i start-dec. Bretonerne har EL-torsdagskampen mod Arsenal i benene, men 3-1-sejren har nok skæppet i gejsttanken. I øvrigt friske ben hos angriber Niang og højreback Traoré (EL-karantæne). Dog nyt fravær: Def-midtbanemand Andre. Og mulighed for turnover – fx kan kreatør Ben Arfa måske få en puster...

Caen (nr 18) er uden sejr i seneste 8 kampe, pokal inklusive, men gjorde det ganske godt i sidste weekends 1-2 hjemme mod PSG, og før det så forsvaret også ok ud i 2 liga-uafgjorte i træk. Erfarne Courbis er kommet til som makker til træner Mercadal. Kunne være et problem, men det ser indtil videre ud til at fungere. Men: midterforsvarer Djiku har karantæne for anden kamp i træk (dvs nok ny startplads til unge Zahary), og Djiku får nu selskab af højreback Guilbert. To bærende kræfter.​​​​​​​

Marseille – Nice

Spilles søndag 10/3 kl 21:00. Se mere info i vores matchcenter.

Lokalderby uden Nice-fans på lægterne. Formstærke Marseille med Balotelli – ex-Nice – i front er klar favorit, men pas på udeholdet der typisk har en solid defensiv, og som i Atal og Saint-Maximin har farlige kontravåben.

Marseille (nr 4): Efter ørkenvandring i dec og jan bedring i spil og mere offensivt oomph. Det sidste især pga Balotellis tilkomst (fra Nice hvor han havde et elendigt og luddovent efterår) i januar. Selvisk, hidsig og ofte boldtabende, men slider forsvarerne op og scorer også en del (4 i 6 kampe). Og har givet Thauvin og Ocampos ny inspiration. Defensiv ser bedre ud efter de unge og hurtige Kamara og Car har fået makkerchancen i midterforsvaret (målmand Mandana er dog ustabil). Midtbane også mere dynamisk efter de unge Lopez og Sanson har fået startpladser i stedet for erfarne Gustavo og Strootman. I sidste uge stærkt spil og 2-0 hjemme over Saint-Étienne der stort set ikke kom frem til noget. Venstreback Amavi tilbage efter karantæne, men en startplads er ikke sikker; Sarr og Sakai gjorde det på på backpladserne sidst.

Nice (nr 8):  Nice har i store perioder af denne sæson haft svært ved at producere chancer, og i år har holdets suverænt bedste offensivmand, lynhurtige Saint-Maximin, haft en periode med dårligt humør (mulig væklængsel) og spil. Men han var tilbage i hopla i sidste uges 1-0 over Strasbourg hvor offensiven også fik et boost af comeback efter skade til højrekantsmand Atal, normalt højre wingback, denne gang højrefløj. Offensiven er stadig lidt tynd; det er primært SM og Atal der markerer sig. men det er bedre end før (selv om jokermuligheder Maolia og Le Bihan nok stadig er ude). Forsvar – hjulpet af Dante klar efter karantæne – var også meget mere solidt mod Strasbourg efter nogle svage indsatser i februar. Nu må holdet undvære def-midtbanemand Barbosa, men der er habil afløser i Walter.

Regnskab


Seneste optakt:

Tip
Antal & indsats: 3
Overskud: 1,83
Tilbagebetalings%: 164
Tipodds-lukkeodds: fald 0,29

Løse spiltanker
Antal & indsats: 2
Overskud: 0,13
Tilbagebetalings%: 106,5
Tipodds-lukkeodds: fald 0,27

Samlet:

Tip
Antal & indsats: 34
Overskud: 0,23
Tilbagebetalings%: 101
Tipodds-lukkeodds: fald 0,42

Løse spiltanker
Antal & indsats: 37
Overskud: 3,18
Tilbagebetalings%: 108,5
Tipodds-lukkeodds: fald 3,03