LeoVegas* har netop præsenteret to nye frontfigurer, der gør komikeren Uffe Holm selskab. Landsholdspilleren Nadia Nadim og den tidligere landsholds- og Real Madrid-spiller Thomas Gravesen er de to nye ansigter, og de skal være med til at promovere LeoVegas* Sport op til VM i fodbold.
Årets dansker 2017 kåret af Berlingske, fodboldspilleren Nadia Nadim, er blevet ny frontfigur for LeoVegas*. Ifølge bookmakeren så bliver Nadia Nadim den første danske kvindelige, fodboldspiller med en individuel ambassadøraftale for en spiludbyder.
"Jeg er superglad for at tage kvindefodbolden i Danmark endnu et lille stykke i den rigtige retning. Først og fremmest er det dog vigtigt med et partnerskab, hvor parterne arbejder i samme retning, og det er i høj grad tilfældet her," siger hun i en pressemeddelse fra LeoVegas*.
Til dagligt spiller Nadia Nadim for Manchester Citys kvindehold, og tidligere spillede hun i den bedste amerikanske liga. Nadia Nadim er en af de mest fremtrædende spillere på det danske kvindelandshold.
Samarbejdet fortsætter efter VM
Thomas Gravensen er for nyligt flyttet tilbage til Danmark, og både Nadia Nadim og ham er allerede trukket i LeoVegas-trøjen og har fået taget reklamefotos sammen med Uffe Holm.
"Som så mange andre danskere er jeg blevet ramt af VM-feberen, og LeoVegas* præsenterede mig for et projekt, som jeg kunne se mig selv i. Blandt andet synes jeg, at det er spændende at skulle arbejde sammen med Nadia Nadim, som jeg ser som verdens bedste kvindelige fodboldspiller," siger Thomas Gravesen.
LeoVegas* oplyser i pressemeddelelsen, at samarbejdet skydes i gang med VM i fodbold, men slutrunden bliver ikke det sidste, man kommer til at se til de to nye frontfigurer:
"Vi er lykkes med at hente to personligheder fra allerøverste hylde og synes, at det er et scoop at have Nadia og Thomas ombord. De bliver begge en del af vores kommende kampagne, men samarbejdet strækker sig længere end det," siger Louise Nylén, der er marketingdirektør i LeoVegas*.