I kølvandet på EU Kommissionens beslutning om at sende en åbningsskrivelse til Danmark og formelt indlede en nærmere undersøgelse af det danske spillemonopol, har Ladbrokes i dag besluttet at anlægge sag mod det danske spillemonopol.
Det umiddelbare hovedargument i sagsanlægget vil være, at den danske stat ikke varetager de hensyn der er begrundelsen for opretholdelse af et spillemonopol.
Samtidig markedsfører Dansk Tipstjeneste aggressivt sine produkter via et af landets største reklamebudgetter, og kan på den baggrund ikke benytte, beskyttelse af borgerne i forbindelse med spillemisbrug og ludomani, som argument for opretholdelse af sit monopol. Og EF Domstolen har netop senest i Gambelli Dommen slået fast at det primære mål og krav for at opretholde et monopol skal være at det er baseret på et socialpolitisk mål – og ikke et økonomisk mål.
Richardt Funch, Ladbrokes manager i Danmark udtaler ”Vi har nu konkret bedt vores advokat om at forberede et sagsanlæg mod det danske spillemonopol, som så vil blive indgivet til Østre Landsret.
Vi er sammen med vores advokat fuldt ud overbevidste om at vi har en god sag. Samtidig vil denne sag i kølvandet på EU Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark ligge et yderst massivt pres på det danske spillemonopol – og det vil uden tvivl resultere i, at vi inden for en overskuelig fremtid har et afmonopoliseret, men naturligvis fortsat reguleret spillemarked i Danmark.”
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+