36. spillerunde gjorde os ikke synderligt klogere på fordelingen af europæiske billetter og heller ikke på den sidste fordeling af nedrykningspladser. Sikkert var det dog, at træner Paco Jemez ikke formåede at redde Rayo fra nedrykning. Med nederlaget ude mod Levante gled blev afstanden for stor, og man er nu teknisk set nedrykket.
Førnævnte Levante og Valladolid hev vigtige sejre hjem og sendte istedet Girona ned under stregen, da katalanerne tabte fortjent 0-2 ude mod Getafe. Netop Getafe tog et kvantespring henimod CL-pladsen via den triumf. Især også fordi Caparrós’ Sevilla leverede en ekstremt svag indsats hjemme mod Leganés, der rundbarberede Sevilla med en stensikker 3-0-sejr på skarpt og effektivt fodbold med og uden bold. Valencia er nu istedet den største bejler til Getafe om CL-pladsen, da Marcelinos tropper spadserede sig til en voldsom 6-2-sejr ude over allerede nedrykkede Huesca, som så ud til at have sluppet grebet.
Kampen om Europa League-pladser ændrede udseende, da Espanyol nappede en uventet men fortjent 3-0-sejr hjemme over Atletico Madrid, hvormed de spillede sig helt ind i kampen om den sidste EL-billet, da Bilbao tabte til Valladolid. Det samme gør sig gældende for Real Sociedad der med sine to seneste sejre i træk nu også er helt med i kampen om den sidste EL-billet. Sociedad og Espanyol deler 8. pladsen med Alavés, da alle har 47 point, men Abelardos mandskab virker dog til at være helt og aldeles ude af sync. Nederlaget hjemme mod Sociedad i weekendens baskiske derby var Alavés' ottende runde i træk uden sejr.
I den absolutte top tabte Barcelona næsten som forventet til nedrykningstruede Celta Vigo, da Barca stillede med næsten lutter reserver. Det betød dog intet i klassementet, da Atletico netop også tabte. Kun Real Madrid lyste op i top 3 med sejren hjemme over Villarreal.
Bettingmæssigt blev det til et lille overskud på spilovervejelserne, hvor 2 ud af 3 spil gik hjem. Det betyder, at der fortsat er et flot overskud på de nu i alt 70 spilovervejelser, som sæsonen har budt på indtil videre.
Næstsidste spillerunde er samlet i en harmoniseret runde, som afvikles søndag aften klokken 18.30 af respekt for alle parter. Over halvdelen af ligaens hold har stadig meget at spille for. Nogen spiller stadig for livet, mens andre spiller for europæiske billetter. Det kan blive runden, hvor flere ting dog afgøres. Getafe kan med lidt held sikre sig den sidste CL-billet, mens Girona med tilsvarende uheld kan være nyt segunda-hold efter weekendens runde. Nogen kan definitivt redde livet, og andre kan sørge for, at man også går ind til sidste spillerunde i næste weekend igen med intakt håb om enten overlevelse eller europæisk prestige. Med andre ord er der så ualmindeligt meget på spil fortsat i ligaen.
Athletic Bilbao - Celta Vigo
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Både Bilbao og Celta har noget på spil. Baskerne spiller for 7. pladsen og Europa League, mens galicierne spiller for livet. Begge kan som udgangspunkt leve med uafgjort, men begges målsætning sættes næsten på plads med en sejr. Det er svært at sige præcist, om dette vil resultere i en stillingskrig i opgøret. Pointene er voldsomt vigtige, og det er fremfor alt forbudt at tabe.
Bilbao har mistet noget momentum, mens Vigo med Iago Aspas tilbage i startelleveren har vundet stor stabilitet og rytme i den seneste måneds tid.
Hverken Bilbao eller Celta har nye skader eller karantæner i truppen, og begge kan stille i stærkeste opstillinger, da man hos Celta forventer at se backen Juncá tilbage fra skade.
Atlético Madrid - Sevilla
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Atlético skal bare høste et enkelt point for at have sikret sølvet, mens Sevilla er tvunget til at hive alle tre point med fra Wanda, da man tabte i sidste weekend og dermed mistede et skridt i kampen om den CL-givende 4. plads. Sevilla har tre point op til Getafe på 4. pladsen, men man har tabt det indbyrdes opgør mod Getafe, så man skal hente fire point ind på Bordalás’ tropper i de sidste to runder. Kun en sejr tæller derfor her mod Atlético.
Selvom Atlético spillede under niveau i sidste weekends 0-3-nederlag ude mod Espanyol, så bør man forvente, at de hiver sig lidt op her mod Sevilla. Det foregår hjemme foran egne supportere, og der er tale om et klassisk stort opgør i La Liga, så der vil utvivlsomt være mere motivation og intensitet i Atlético her.
Sevilla har ingen nye skader eller karantæner, men må fortsat se bort fra vigtige Banega på den centrale midt. Han er stadig i karantæne. Ude er også fortsat angriberen André Silva og den faste centerforsvarer Carrico.
Atlético Madrid har defensive problemer, da Savic blev skadet i weekenden og kan være ude her. Gimenez sidder fortsat ude, så Simeone kan være tvunget ud i et tredjevalg på dagen. Angriberen Diego Costa er fortsat ude med karantæne.
Barcelona - Getafe
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Barcelona har ingen større ambitioner i det her opgør. Kampen ligger lige efter semifinale-returen i CL mod Liverpool, så der vil uden tvivl igen blive roteret en del i startopstillingen. Om det bliver lige så voldsomt som i sidste weekends udekamp i Celta er svært at sige, men kraftige rotationer er en statsgaranti uanset hvad. Eneste skade er Dembele, som røg ned mod Celta i sidste weekend. Der kan dog tikke nye skader ind efter tirsdagens CL-brag mod Liverpool.
Getafe skal helst have point på Camp Nou. Madrilenerne har tre point ned til Sevilla og Valencia, men Valencia har vundet det indbyrdes opgør mod Getafe, så hvis Getafe taber her mens Valencia hjemme slår Alavés, så mister man altså CL-pladsen på ny. Kampen er på ingen måde uden betydning for Bordalás’ mandskab. Man vil slås for pointet, for det er netop lige præcist bare et point, man skal bruge, for stadig selv at kunne afgøre sin egen skæbne i sidste spillerunde.
Getafe er svækket set i forhold til sidste weekends 2-0-sejr hjemme over Girona. Den faste centerforsvarer Bruno er ude med karantæne sammen med topscorer Mata. Det bør betyde, at enten veteranen Jorge Molina eller Ángel tager pladsen alene i angrebet mod Barcelona. Det virker usandsynligt, at Bordalás vil holde fast i sin normale formation med to "fødte" angribere fra start.
Real Betis - Huesca
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Real Betis har kun æren at spille for, men det kan også vise sig at være mere end nok. Sevillanerne har skuffet fælt i sidste halvsæson, og træner Setién ligner en færdig mand til sommer. Dog er sæsonen ikke slut endnu, og det store hjemmepublikum på Benito Villamarin er krævende og vil helt sikkert igen give sin mening til kende, hvis tingene ikke spiller mod Huesca. Så selvom Real Betis stort set ikke har noget overhovedet at spille om andet end TV-penge, så bør holdet være forholdsvist tunet ind på at vinde og spille overbevisende for at give hjemmesupporterne bare lidt at varme sig på i sidste hjemmekamp i denne sæson.
Huesca så ud til at have givet helt op i sidste weekends hjemmekamp mod Valencia. Hele den defensive fight var væk, og holdet virkede lettere opløst. Man fik dog især i anden halvleg vist noget af den gamle fighterånd, således at 0-6 blev til mere spiselige omend stadig uappetitlige 2-6.
Real Betis har ingen nye skader eller karantæner. Alt tyder på, at man igen må se bort fra den stærke offensive midt Canales og forsvarssubben Barragán.
Huesca må se bort fra sin faste offensive midt Chimy Ávila, men styrkes en anelse defensivt, da den rutinerede centrale forsvarer Pulido vender tilbage fra karantæne.
Real Betis -1,00 til odds 1,97 hos Bethar
Real Betis kan næppe tage let på opgaven i weekenden, selvom man ikke har mere at spille for. Supporterne kræver en sejr, og den skal komme mod et formstærkere Huesca-hold, som dog viste tegn på opløsning i sidste weekends nederlag hjemme mod Valencia.Girona - Levante
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Nedrykningsbrag på Montilivi. Girona er tvunget til at vinde, mens Levante bare helst skal undgå at tabe. Girona har tre point op til stregen, mens Levante netop er holdet, der ligger over stregen og har tre point ned til Girona.
Sagen er enkel for Girona. Kun en sejr tæller. Den vil tilmed næsten kunne betyde, at man bytter plads med Levante, så længe man sørger for blot at vinde kampen. Dermed vil Girona vinde det indbyrdes opgør mod Levante, eftersom "førsteopgøret" i januar mellem de to rivaler endte 2-2 i Valencia.
Stemningen i Levante efter sejren over Rayo i sidste weekend og stemingen i presserummet efter kampen gav et indtryk af, at Levante føler sig sikre på overlevelse nu. Det slog profilen Morales fast overfor medierne, men intet er afgjort endnu. Taber Levante her, så er man ikke bare i fare, men i overhængende fare for at rykke ud. Levante har Atletico på hjemmebane i sidste runde. En altid svær modstander.
Girona bør få topscorer Stuani tilbage, efter at han sad over med en mindre skade mod Getafe i sidste weekend. Også den faste centerforsvarer og back Muniesa vender tilbage efter overstået karantæne. Den faste centrale midt Borja García glider imidlertid ud med karantæne, og man er fortsat uden den anden faste centrale midt Douglas Luiz, som fortsat er ude med skade.
Levante må se bort fra den centrale midt Vukcevic, som lige nu er strøget ind på lazarettet, men hans fravær betyder ikke alverden. Der bør blive tale om genvalg til næsten hele stammen fra sidste weekend.
Girona-sejr til odds 2,28 hos Betsafe
Kun sejren har interesse for hårdt pressede Girona. Med en triumf lægger man maksimalt pres på gæsterne fra Levante, der lige har tævet Rayo Vallecano, men som måske nu virker lidt for sikre i sin sag.Rayo Vallecano - Real Valladolid
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Rayo gravede sin egen grav med sidste weekends svage præstation ude mod Levante. Det vellidte madrilener-hold er nu matematisk nedrykket og spiller kun for æren her mod Valladolid.
Valladolid hentede en flot og vigtig 1-0-sejr hjemme over Bilbao i sidste weekend på en perle af unge Waldo Rubio. Den scoring var nok til at besejre baskerne og sende Los Pucelanos op over stregen. Her er planen så at forblive via en sejr over Rayo. Det så sort ud før sidste weekends kamp, men alt håb lever på ny hos Sergio Gonzalez tropper, og man så især hvor stor og vild en lokal opbakning Valladolid har, når det virkelig gælder hjemme på det gamle Zorilla.
Rayo må se bort fra sine to midtbanespillere kanten Embarba og den centrale Mário Suárez, som begge har karantæne. Det er ikke utænkeligt, at træner Paco Jemez ændrer på flere end de to tvungne pladser her.
Valladolid har ingen nye skader eller karantæner, og der kan meget vel blive tale om genvalg til alle fra sidste weekends triumf.
Valencia - Alavés
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Valencia rundbarberede et fuldstændigt detroniseret Huesca-hold med 6-2 i sidste weekend. Det så næsten lige så let ud, som det lyder. Man scorede efter behag i en vild første halvleg og har nu lagt maksimalt pres på Getafe på 4. pladsen. Det er den plads både Marcelino, spillerne og ledelsen så gerne vil have, da den netop giver billet til Champions League. Valencia har spillet returopgør i Europa League-semifinalen mod Arsenal torsdagen før det her opgør, men uanset udfaldet af den kamp, så vil kampen her mod Alavés blive prioriteret maksimalt. Det har hele tiden været Valencias største ambition at forsøge at hente en CL-billet via ligaen.
Alavés skal forestille fortsat at kæmpe om europæiske billetter, men siden den succesfulde træner Abelardo meldte ud, at han ikke kan blive enige om en ny aftale med ledelsen, så har Alavés fuldstændigt tabt mælet. Baskerne er uden sejr i otte runder i træk, og reaktionen udebliver hele tiden. Der er ingen afgørende tænding som i tidligere kampe, og Alavés ligner en levende død, som er tættere på ferie end på drømmen om Europa League, omend chancen foreligger fortsat. Der er stadig kun tre point op til Bilbao på den EL-givende 7. plads.
Valencia har sin centrale midt Coquelin i karantæne samt makkeren Kondogbia på lazarettet med fløjen Cheryshev. Wass eller Ferran og Parejo kan tage det centrale midtbanerum, så der er reelt ingen større problemer i Valencia, som må formodes at stille stærkt - præcist som man gjorde det mod Huesca i sidste weekend, vel vidende at man også skulle spille EL-semifinale mod Arsenal fire dage efter.
Alavés har ingen nye skader eller karantæner set i forhold til sidste weekend. Om træner Abelardo prøver nye spillere af er svært at sige. Faktum er, at dem, der spiller pt., ikke fungerer mere. Så ændringer er ikke usandsynligt.
Villarreal - Eibar
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Villarreal møder op til weekendens vigtige hjemmekamp med 2-3-nederlag ude mod Real Madrid i sidste weekend. Nederlaget har betydet, at Villarreal nu igen har faretruende tæt kontakt til nedrykningszonen. Der er kun tre point ned til Girona under stregen, så der er ingen tvivl om, at en sejr er bydende nødvendig her. Den vil så samtidig sikre Villarreal redningen. Det er utvivlsomt her i hjemmekampen mod Eibar, at man søger den afgørende sejr, frem for at skulle spille det hele i en dødbringende sidste runde ude mod Getafe, som slås for CL-pladsen.
Eibar sejrede knebent med 1-0 hjemme over Real Betis i sidste weekend og har stort set intet at spille for. Den spinkle chance for Europa League er næsten så spinkel, at den ikke er værd at nævne. Der er fire point op til EL-pladsen med seks point tilbage at spille om, og Eibar skal tilmed forcere sig igennem tre yderligere hold udover Bilbao.
Villarreal har ingen nye skader eller karantæner til weekendens brag mod Eibar. Gæsterne må se bort fra sin faste centrale midt Escalante, som har karantæne. Han er indtil videre eneste nye fravær i Eibar set i forhold til sidste weekend.
Villarreal -0,75 til odds 1,94 hos bet365 (nu odds 1,96 hos Bethard)
Villarreal jagter sejren og redningen mod drilske Eibar, som dog ikke har meget mere tilbage at spille for.Læs hele analysen her
Leganés - Espanyol
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Leganés har intet at spille for, men fortsætter med at imponere. Madrilenerne gav Sevilla en lektion i effektivt og skarpt fodbold i sidste weekend på selveste Sánchez Pizjuan, hvor Sevilla havde alt at spille for. Danske Braithwaite fortsætter de fine takter og spillede en stor kamp med en assist og et mål.
Kampen mod Espanyol er uden større betydning i stillingen, men fungerer som en sidste hyldest til det stærke intense hjemmepublikum på Butarque, da det her er sidste hjemmekamp i denne sæson.
Espanyol har med sidste weekends sejr over Atletico sat skub i en sidste ambition om at nå en Europa League-plads. Der er kun tre point op til Bilbao, og Espanyol har faktisk vundet det indbyrdes opgør mod baskerne, så man kan ‘"nøjes" med at lægge sig á point med Bilbao til sidst. Der er derfor ikke kun spinkle, men realistiske muligheder for at nå den EL-givende 7. plads. Det hele kræver dog som udgangspunkt, at der hives en sejr hjem mod Leganés.
Hverken Leganés eller Espanyol har nye skader eller karantæner i trupperne og kan altså give genvalg til alle startere fra sidste weekend, hvis man ønsker det.
Espanyol DNB til odds 2,11 hos bet365 (nu odds 2,13 hos Bethard)
Espanyol har stadig en ret fin chance for at spille sig ind på Europa League-pladsen og bør være mere motiverede end hjemmeholdet Leganés. Leganés møder op med skræmmende 3-0-sejr ude over Sevilla, men måske kan dette være en lille sovepude forud for weekendens hjemmekamp.Real Sociedad - Real Madrid
Kampen spilles søndag den 12. maj klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter
Real Sociedad holder liv i håbet om en Europa League-plads med sidste weekends 1-0-sejr ude over den direkte baskiske rival Alavés. Der er nu kun tre point op til den EL-givende 7. plads, eftersom Bilbao tabte ude mod Valladolid. Sociedad har allerede vundet det indbyrdes opgør mod Bilbao, så en pointlighed på 7. pladsen mellem de to hold vil honorere Sociedad med den europæiske billet. Så der er fortsat alt at spille for for Imanols mandskab her mod Real Madrid, som man aldrig har problemer med at sætte sig op til.
Real Madrid vandt 3-2 hjemme over Villarreal i sidste weekend, hvor man endelig fik sat lidt kulør på spillet. Men overordnet set skal den her sæson bare afsluttes og glemmes meget hurtigt, så Zidane kan komme i gang med forberedelsen til den helt store genrejsning i næste sæson.
Ifølge spanske medier har Llorente, Gareth Bale og Ceballos været til møde med Zidane i ugen, hvor de efter sigende skulle have fået besked om, at han ikke ser dem som en del af næste sæsons plan. Den store udrensning og genopbygning er altså allerede i fuld gang, og måske påvirker det spillerne her mod Sociedad. Indtil videre har ingen for alvor reageret på Zidanes entré, holdet har stadig spillet under niveau, men med de nyeste klare tegn på udrensning, så kan det være, at der til weekenden er lidt andre boller på suppen. Mariano og Brahim leverede varen i sidste weekend og har måske forstået, at det er nu - mere end nogensinde - at man kan forsegle sin skæbne til den kommende sæson. Det er ikke umuligt, at de to får genvalg efter den fine præstation mod Villarreal.
Villarreal har ingen nye skader eller karantæner, og det samme er tilfældet i Real Madrid.
Sidste rundes regnskab
Spiltip i sidste uge:
Antal og indsats: 0
Overskud: 0,00
Tb%: 0
Spilovervejelser i sidste uge:
Antal og indsats: 3
Overskud: +0,59
Tb%: 119,6
Samlet regnskab
Spiltip i alt:
Antal og indsats: 5
Overskud: -1,65
Tb%: 67
Spilovervejelser i alt:
Antal og indsats: 70
Overskud: +6,78
Tb%: 109,68