Premier League tager hul på første halvdel af den særlige vinterpauserunde, hvor en stor håndfuld hold skal i ilden, mens de øvrige pauser den og vice versa i næste weekend.

Mesterskabsspænding bliver der ingen af – hatten for Liverpool – men der er så rigelig spænding i det europæiske felt. 

Well. Vi kan godt sende Manchester City og Leicester af sted mod næste sæsons Champions League. Det er svært at se de to hold snuble. De har været i en, arh måske halvanden, klasse lige under Liverpool og bør ikke komme i problemer her i den sidste tredjedel af sæsonen.

Kampen om den sidste Champions League-plads

Fjerdepladsen sidder Chelsea som bekendt på, men The Blues er ikke ligefrem en nådesløs grønthøster af en pointmaskine lige p.t. Dermed venter der os spænding om fjerde- og femtepladsen.

Det åbner jo for et kig på, hvem der slutter i top-6. Chelsea er naturligvis tårnhøje favoritter til at lukke fjerdepladsen. For det første så er det jo Chelsea, og for det andet synes ingen af forfølgerne at være sådan i super barsk form.

Chelsea vil give os et svar om deres slidstyrke i de kommende fire kampe. Her venter Manchester United og Tottenham efterfulgt af en drilsk tur til Bournemouth og så genopståede Everton.

Hvis man måler pointformen fra medio december, så snitter Chelsea 1,2 point per kamp. Det er jo ikke videre imponerende, men skaden er til at leve med, fordi ingen i forfølgerfeltet for alvor æder ind.

Wolves og Manchester United, der ellers burde have stor appetit på den fjerdeplads, snitter blot 1,1 point i samme periode. Manchester United er lige nu lidt af et spørgsmålstegn – hvornår kommer Pogba tilbage, og kan Bruno Fernandes løfte De Røde Djævle?

Slutter i top-6 Højeste odds Bookmaker
Manchester United 2,20

Solskjær udbeder sig tålmodighed, men jeg har en anelse svært ved at se, hvad han vil med sit mandskab rent taktisk. Andet end håbe på, at modstanderen er i gavehumør og forærer bagrum og bare rum i det hele taget væk. Det, der set med Manchester United-øjne kan bringe dem i spil til fjerdepladsen, er slutprogrammet. Lad os sige, at Manchester United frem til runde 30 holder sig indenfor fem points afstand til Chelsea. Så venter der Solskjærs tropper fem modstandere fra bundzonen plus direkte rivaler som Tottenham. Men vi er nok enige om, at det vil kræve en solid medvind for Solskjær at slutte som nummer fire.

Især fordi Tottenham også er på jagt. Spurs har fire point op til Chelsea og har siden midten af december snittet 1,4 point. Det gør Sheffield United, der også jagter fjerdepladsen, i øvrigt også. 

Det gennemsnit skal naturligvis i vejret, hvis Chelsea skal indhentes, men Tottenham har et program, der langt hen ad vejen tillader dem selv at afgøre det. Der venter nemlig møder med alle rivalerne – Wolves, Manchester United, Chelsea og Sheffield United. Og selvom der igen er gået mode i at hade Mourinho – et modefænomen, som vel snart har stået på i 15 år – så må man give portugiseren, at han taktisk kan være udspekuleret. Indtil videre har han ikke fundet melodien med Tottenham, og lig Frank Lampard i Chelsea så ærgrede Mourinho sig over, at transfervinduet ikke kastede en angriber af sig. Selvom klaveret ikke helt spiller, så har Mourinho dog klogelig forsøgt at hanke op i defensiven og så ellers satse på fart og omstillinger helt fremme. Den slags kynisme kan godt tage fusen på Chelsea. 

Slutter i top-4 Højeste odds Bookmaker
Manchester United 9,00
Tottenham Hotspur 4,30

Wolves virker en anelse trætte; de har heller ikke en særligt bred trup, så Nuno Santos må igen og igen kaste sin efterhånden trofaste garde ind på slagmarken. Men mon ikke portugiseren drømmer om Europa League-trofæet i foråret. ”Ulvene” har redskaberne til at vinde turneringen og gå i Champions League den vej – det er en meget attraktiv præmie, så jeg tror virkelig, Nuno Santos vil gøre alt for at række ud efter den. 

Vinder Europa League Højeste odds Bookmaker
Wolverhampton Wanderers 16,00

Og koster forsøget på at nå bjergets top en plads i næste sæsons Europa League, så lever de orangeklædte nok fint med det. En sæson uden kampe torsdag aften vil alt andet lige give lidt flere kræfter i tanken til at forsøge et angreb på top-4. 

Everton har et snit på 1,6 og har kun tabt én kamp ud af de sidste ti. Ancelotti har på kort tid banket rygrad ind i Marco Silvas ellers så modløse bande. Efter weekendens møde med Crystal Palace venter der imidlertid et udfordrende minefelt for karameldrengene: Arsenal, Manchester United, Chelsea og Liverpool. Som Frank Arnesen engang sagde i et interview: Bum-bum, du. 

Ancelottis Everton er et af de hold, jeg allerede nu glæder mig til at se mere til i næste sæson, men top-6 er nok en bro for langt i denne sæson.

Slutter i top-6 Højeste odds Bookmaker
Everton FC 7,50

Everton – Crystal Palace

Kampen spilles lørdag klokken 13.30. Den vises på TV3+Se mere information i vores matchcenter

Roy Hodgson kan drage et lettelsens suk før turen til Goodison. Crystal Palaces skadesliste er bragt gevaldigt ned nu, og The Eagles kan igen stille med et slagkraftigt hold med Benteke, Milivojevic, Zaha, Ayew og Aanholt. Tosun er tvivlsom, men må alligevel ikke spille mod Everton, hvorfra han er udlånt.

Crystal Palace har spillet uafgjort i deres tre seneste udekampe. Everton er uden karantæneramte Delph, og Schneiderlin ligner afløseren. Crystal Palace har ikke vundet i de seneste seks kampe og har seks point ned til stregen. De vil ofre sig, og mon ikke kortmaskinen Milivojevic trækker gult? Hjemmeholdets Calvert-Lewin er med seks gule hidtil i sæsonen også flink til at komme i dommerens bog. Der må vente en affære, hvor især gæsterne vil tage fat.

1X2 odds, Everton - Crystal Palace, Lør. 8. feb. 2020 kl. 13:30

Everton

Uafgjort

Crystal Palace

Brighton – Watford

Kampen spilles lørdag klokken 18.30. Den vises på TV3 Max. Se mere information i vores matchcenter         

Nigel Pearson har banket nyt liv i Watford, men The Hornets er stadig under stregen. De har med 23 point tre point op til Brighton, og Brighton er et af de hold, som Watford skal kigge sultent på. 

Brighton var nede i sækken mod West Ham, men slog til da West Ham slog koncentrationen fra og fik 3-3. Lange Burn er stadig ude, og der er tvivl om vigtige Shane Duffy. Brighton har ikke vundet i ni af deres seneste ti ligakampe, og statistikken taler for få mål. De to hold er gået under 2,5 mål i deres seneste fire møder, men omvendt er det også en kamp med så stor vigtighed for begge hold, at et enkelt mål kan antænde hele møllen. Hvis Duffy er ude, så henter Watford tre vigtige point.

Over/Under odds, Brighton - Watford, Lør. 8. feb. 2020 kl. 18:30 Linje: 2.5

Over

Under

Sheffield United – Bournemouth

Kampen spilles søndag klokken 15.00. Den vises på Xee. Se mere information i vores matchcenter

Værterne kan stort set stille i stærkeste, dog er erfarne McGoldrick ude. Ireren har vist sig som lidt af en magnet med evne til at suge bolde til sig og få vundet hjørnespark eller indkast. 

Bournemouth har stadig næsten et helt hold på lazarettet, men har med to sejre i rap trukket sig fra af de tre nederste pladser. Bournemouth er dog ligaens mest mål-forskrækkede hold på udebane, og da der er scoret under 2,5 mål i Sheffield Uniteds sidste ni kampe, så taler det ikke for en målfest. Omvendt kan Bournemouth heller ikke bare tage til The Bramall og være tilfredse med et knebent nederlag.

Over/Under odds, Sheffield U. - Bournemouth, Søn. 9. feb. 2020 kl. 15:00 Linje: 2.5

Over

Under

Manchester City – West Ham

Kampen spilles søndag klokken 17.30. Den vises på Xee. Se mere information i vores matchcenter

City tabte smerteligt til Tottenham, og så forventer Guardiola jo som regel en reaktion. Manchester City er uden Sterling til kampen her, men derfor kan de lyseblå jo godt køre West Ham over alligevel. Manchester City har det lidt med West Ham, som Asterix og Obelix har det med romerne. De har scoret mindst fire mål i fire ud af de seneste fem møder med Hammers. Det har resulteret i to x 4-0, én x 4-1 og én x 5-0. 

Manchester City har scoret mindst to mål i syv af deres seneste otte hjemmekampe, og i de seneste tre kampe har West Ham lukket mindst to mål ind. David Moyes vil oversvømme midtbanen med folk som Noble, Soucek (der fik en ok debut mod Brighton) og Rice. Husk, at spillere som Cresswell, Diop, Fredericks, Rice og Ogbonna kan være flinke til at trække kort.

1X2 odds, Manchester City - West Ham, Ons. 19. feb. 2020 kl. 20:30

Manchester City

Uafgjort

West Ham

Kilder: BBC, Sky, The Guardian, Whoscored, Windrawwin, Forbes