Ove Pedersen er ny styrmand i Hobro, og det har givet nyt håb for overlevelse. Dog er der lang vej hjem for den lille klub, og det ses på oddsene. Læs vores analyse her.

I september sidste år overtog Ove Pedersen et OB-hold, der sejlede. Splittelse, dårlig stemning og endnu dårligere resultater havde længe hersket under den tidligere cheftræner Troels Bech.

Men Ove P fik vendt skuden, og fynboerne endte faktisk med at få en ganske fin sæson taget starten i betragtning. Både fans og spillere elskede ham for at have reddet klubben ud af nedrykningsfaren.

Tidligere har han lavet tilsvarende numre i Esbjerg og FC Vestsjælland, hvor han har reddet pressede Superligahold fra nedrykning med hårdt arbejde, ærlighed og jysk charme.

Nu er spørgsmålet - kan han gøre det igen?

Bookmakerne er enige: Svær opgave

Ove Pedersen blev tirsdag præsenteret som ny cheftræner i Hobro, hvor han har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2017. I de seneste to sæsoner har han reddet FC Vestsjælland og OB, og bookmakerne har en lille fidus til, at han laver tre på stribe og redder Hobro. Derfor har flere hævet oddset på en Hobro-nedrykning. Sandsynligheden for en nedrykning er dog stadig størst.

"Meget få kender gamet så godt som Ove Pedersen, og da det tilmed ofte er set, at et trænerskifte sætter gang i en positiv pointstime, har vi så meget respekt for den rutinerede træner, at trænerskiftet i vores øjne påvirker Hobros overlevelses-chancer. Dog har Hobro som bekendt seks point op til Esbjerg på den anden side ad nedrykningsstregen, hvorfor vi stadig ser det som det mest sandsynlige at Hobro og Ove P. må en tur ned i 1. division," siger Peter Emmike, der er oddssætter hos Danske Spil* i en pressemeddelelse.

Danske Spil* gav før Ove P-annonceringen odds 6,00 for en ny Hobro-sæson i Superligaen, mens det er faldet til 5,00 efter nyheden er kommet frem.

Markedet spår nedrykning

Vi har sammenlignet oddsene på en Hobro-nedrykning hos en håndfuld bookmakere, og logisk nok er chancen for en tur i 1.division størst. Danske Spil* er eneste bookmaker, som også har odds på, at Hobro klarer frisag.

Bookmaker Rykker ned Klarer frisag
Bet365
1,083  
Danske Spil
1,15 5,0
Unibet
1,12  
Tipico
1,09  
Betsafe
1,15  

 

Hobro har efter 16 spillerunder seks point op til Esbjerg, som man snublede mod i weekenden. Netop denne kamp var vital, og overlevelsesdrømme fik et slag, da man måtte se en 1-4-føring blive til et 4-4-resultat. Men Ove Pedersen har i flere omgange vist, at han kan vende tendenserne i en presset fodboldklub.

Han laver sandsynligvis ikke revolutioner på Hobro-mandskabet i efterårets sidste to kampe, men derefter har han en lang vinterpause til at sætte sit præg på truppen. Oddsene er imod de evige underhunde fra Hobro, og den helt store værdi i oddsene kan være til at overse, men hvis nogen kan skabe et lille fodboldmirakel - så er det go'e, gamle Ove Pedersen.