Oprykkerholdet Évian TG ligger lunt i midten af Ligue 1 og har sikret sig mod nedrykning, men kæmper stadig - for ære og for EM-pladser. Læs om klubben og dens fire dygtige danskere...
Haute-Savoie ligner et postkort. Det østfranske departement grænser op til både Schweiz og Italien. Mod nord ligger Genèvesøen, mod syd og sydøst Mont Blanc og Aravis-bjergene der spejler sig i områdets kur- og kildevand.
Lige ovre på den anden side af Genèvesøen ligger Ferney hvor Voltaire, eksileret fra Paris og Genève, tilbragte 20 år med at skrive vittige aforismer og intrigere mod de ægte oplysningsfilosoffer i Rue Royale Saint-Roch i den franske hovedstad.
Det med kildevandet, og det med at give husly til udstødte og udbrændte personligheder, vender vi tilbage til. Men lad os lige nyde den friske luft og det saftigt-grønne græs i Haute-Savoie for en stund.
Især på fodboldbanen hvor den lokale Ligue 1-klub har klaret sig over al forventning i denne sæson.
”Pinligt at ligge bagved Évian TG!”
To runder før sæsonslut ligger Évian Thonon-Gaillard Football Club på niendepladsen i Frankrigs bedste fodboldrække. Fire point foran storklubben Marseille hvor landsholdsangriber Rémy for et par uger siden, via et opråb i sportsavisen Equipe, forsøgte at motivere sine holdkammerater: ”Nu må vi altså tage os sammen - det er pinligt at ligge bagved en lille klub som Évian TG!”
Endnu vigtigere end at lande højere end Marseille og andre klubber med langt større budget, er det at oprykkerholdet har samlet så mange point sammen at det er sikret mod nedrykning og dermed får endnu en sæson i det bedste selskab. Men det har nu ikke fået holdet til at gå på tidlig sommerferie.
10. maj tabte Évian TG (temmelig uheldigt) 1-3 på hjemmebane mod stærke Lyon (nr 4), men forud var gået fire runder med en uafgjort og tre sejre. 2-2 mod topholdet Montpellier og 2-1-sejren over nedrykningskæmpende Ajaccio skete begge EFTER at Évian havde sikret sig endegyldigt mod nedrykning ved at vinde 2-1 over Toulouse. I den uafgjorte kamp mod Montpellier var motivationen endda så stærk at begge hold fik to mand udvist i kampens overtid.
I de sidste to runder møder Évian to nedrykningstruede hold: Nice ude (se analyse & tip) og Brest (hjemme.
Hvad er det der får Évian til at kæmpe så hårdt? En blanding af stolthed og landsholdsambitioner. Det første gælder hele holdet, det andet gælder især klubbens danskere...
Évian TG er fra byerne Thonon-les-Bains og Gaillard, med henholdsvis 30.000 og 10.000 indbyggere. En idyllisk, men ydmyg baggrund.
Fransk fodbold er ikke ubekendt med sensationer – se bare Montpellier der med ligaens 14.-højeste budget og et meget ungt hold har kurs mod mesterskabet – men Évian TG der i 2008 befandt sig i fjerdedivision og har opnået tre oprykninger på fire år, er virkelig bemærkelsesværdig.
Kildevand og sponsornavn
Men er idyl og en hyggelig atmosfære nok til at skabe en effektiv fodboldklub? Kan man virkelig leve af kærlighed og kildevand?
Ja, det kan man godt. I hvert fald hvis kildevandet – og kolde kontanter - kommer fra mineralvandsproducenten Évian (hjemmehørende i den nærtliggende by Évian-les-Bains) og dennes moderkoncern Danone.
Efter at have været sponsor for det der på det tidspunkt hed Olympique Croix de Savoie 74 (resultatet af en fusion i 2007 mellem to små klubber fra henholdsvis Gaillard og Thonon-les-Bains) siden 2005, købte Danone den gældsplagede klub i 2009 og omdøbte den til Évian Thonon-Gaillard.
Navneskiftet er ikke faldet i god jord hos de lokale fans der fortsat kalder klubben ”Croix de Savoie”, men de støtter den trods alt stadig.
Tilhængerne har også accepteret at holdets hjemmebane i 2010, i forbindelse med oprykningen til Ligue 2, blev flyttet fra Stade Joseph-Moynat (plads til 3.500) i Thonon til Haute-Savoies hovedby Annecy hvor der er plads til knapt 16.000 på Parc des Sports.
Annecy ligger næsten 60 kilometer fra Thonon, men alligevel tropper 10.000-15.000 op til hver hjemmekamp.
Balancegang tiltrækker Zidane og Co
Flytningen af hjemmebanen er et eksempel på de ændringer der er sket i klubben siden Danone tog over. Klubbens ærespræsident er den sportsinteresserede Danone-chef Franck Riboud, og han har placeret en ven og håndgangen mand som klubbens daglige leder: Patrick Trotignon.
Trotignon er ikke bare Danones mand, han har også solid erfaring som klubleder fra en årrække i schweiziske Servette, og han har været med til at gøre Évian TG mere professionel – uden at klubben har mistet sin forankring i lokalområdet.
Danone har hældt en del penge i Évian TGs slunkne lommer, men har ikke forgyldt klubben der har det tredjelaveste budget i Ligue 1 (26 millioner euro). Det har tvunget sportschef Pascal Dupraz til at agere med forsigtighed på transfermarkedet og basere sig på det hold der rykkede op fra Ligue 2.
Balancen mellem professionalisme og lokalforankring får nogle til at forelske sig – således har fodboldpersonligheder som Zidane og Lizarazu købt aktier i Évian TG – mens andre irriteres.
Ny træner med defensivt ry
Det sidste så man i januar i år da cheftræner Bernard Casoni der på to år havde ført holdet fra den tredjebedste til den bedste række, sagde op i vrede over at klubben nægtede at forlænge hans kontrakt der ville udløbe til sommer.
Évian TG lå ellers nydeligt midt i rækken (nr 11; dog med kun fire point ned til nedrykningsstregen) og havde rundet 2011 af med at tæve topholdet Montpellier med 4-2), men klubbens ledelse anså ikke Casoni som fremtidens mand. Fordi han ikke ønskede at bosætte sig i lokalområdet, og fordi han altid brokkede sig over klubbens spillermateriale...
Hyret blev i stedet 45-årige Pablo Correa. Han er fra Uruguay, men har solid Ligue 1-erfaring fra Nancy hvor han var angriber i 1995-2000 og træner i 2002-2011.
I Nancy (hvor han selv sagde op efter sidste sæson) fik Correa ry for at kunne få meget ud af et begrænset spillermateriale, men også for at spille meget defensivt.
Da han kom til Évian, afviste han at han af natur er defensivt indstillet: ”Det handler simpelthen om at gøre det optimale med de spillere man har til rådighed,” sagde han. Efter en kunstpause tilføjede han:
”Men forsvaret skal tætnes i Évian, det lukker for mange mål ind.”
Det havde han en pointe i: Évian TG havde lukket 29 mål ind (og selv kun scoret 27) i efterårets 19 ligakampe – rækkens femtedårligste forsvarsstatistik.
Slet ikke så defensiv endda
Men Correa kom ikke til Haute-Savoie for at parkere en bus foran Évians mål. Holdet fortsatte med at veksle mellem 4-2-3-1 og 4-4-2. Altid med en solid defensiv midtbane – men som regel med fire offensivfolk (af og til et skifte til tre defensive midtbanefolk og en 4-3-2-1-formation) og masser af frihed til de to backs. Mere frihed til at gå med frem end de havde under Casoni.
Med Correa ved roret har holdet lukket 24 mål ind i 17 kampe. Bedre end i efteråret, men ikke tal der lyser af dirkefrit forsvar. I den anden ende har holdet scoret 26 mål, altså været mere effektivt end i efteråret.
Altså et hold der lige er blevet en tak bedre på alle fronter. Og det skal Correa have en stor del af æren for, med sine taktiske evner og sans for at motivere spillerne.
Og faktisk tyder en del på at Correa, trods sit defensive ry, er noget mere offensivt og positivt indstillet end sin forgænger i Évian-trænerstolen.
Opfinderen af fodbold vender sig i graven
Blandt dem der ser ud til at være faldet over for Correas charme, er Jérôme Leroy der kom til Évian sidste sommer efter en lang og temmelig glorværdig karriere i blandt andre PSG, Marseille, Lens og Rennes.
Ved et pressemøde i april skød den 37-årige kreatør med skarpt efter sin ex-træner:
”En træner skal få det bedste frem i sine spillere, ikke brokke sig over at han mangler bedre spillere... Jeg vil også sige at fodbold, for mig, ikke bør være 'forsvar frem for angreb'. Opfinderen af fodbold må vende sig i sin grav når han hører den slags. Selvfølgelig skal man ind i mellem forsvare sig, men ikke hele tiden.”
Klask! En ørefigen til Casoni. Og en indirekte ros til Correa der er mere fleksibel end sin forgænger og har sans for hvornår der kan og skal angribes. Som da Évian TG vandt 2-0 hjemme over Marseille; begge mål sat ind af Leroy der nød at dukke sin gamle klub.
Loyale folk fra Ligue 2 er nøglespillere
Leroy er dog ikke blandt nøglespillerne i Évian TG; han er en er snu og teknisk fremragende gammel cirkushest der af og til kan trækkes af stald for at imponere publikum endnu en gang (især når en stor kamp motiverer ham).
Den anden rutinerede herre der blev hentet (til et hold der ellers stort set var uden spillere med Ligue 1-erfaring) forud for denne sæson, har haft endnu mindre betydning for holdet: Højrefløjen Govou vandt diverse mesterskaber med Lyon, men hans år i Évian har været præget af skader. Og måske også af at han ikke er helt så sulten som han har været...
Langt vigtigere for holdet har været centreforward Sagbo (topscorer med 10 mål), venstre-offensiv midtbanemand Barbosa (næsttopscorer med 8 mål), defensiv midtbanemand Sorlin, midterforsvarer Angoula og den kun 21-årige Dja Djedje der alle også spillede for Évian TG i sidste sæson, i Ligue 2. Barbosa og Angoula har endda været med siden tredjedivision.
I fraværet af Govou (der kun har fået 11 kampe som starter, 7 som indskifter) har Sagbo fået støtte i angrebet af dels Khelifa (4 mål), dels Bérigaud (6 mål) og M'Madi. Førstnævnte kom til før denne sæson, fra ES Tunis, de to sidstnævnte har været hos Évian siden klubben var nede i tredjedivision.
Der har også været en del spilletid til de unge og fysisk stærke defensiv-midtbanefolk Ti Bie og Rabiu samt fleksible Cambon. I modsætning til de to første der primært har været afløsere, har sidstnævnte faktisk været stamspiller i det meste af sæsonen – nede i midterforsvaret (hvor den gamle Lyon-storspiller Cacapa kun fik et halvt år fra januar 2011 til sommerpausen) - men hans startplads røg da stærke Mongongu i februar endelig blev kampklar efter sin langvarige skadespause.
Trods sine kun 22 år har Mongongu hele tre sæsoners L1-erfaring fra sin tid i Monaco, og købet af den congolesiske landsholdsspiller sidste sommer var et snedigt træk af Évian. Hans lange skade var en streg i regningen, men han har gjort det godt siden han blev klar igen. Med én undtagelse: da han begik straffespark i overtiden mod Montpellier for så at komme i håndgemæng med Belhanda og blive udvist.
Og så er der selvfølgelig danskerne...
Évian TG har ikke færre end fire danskere som alle har fundet sig glimrende til rette. Måske fordi Haute-Savoies våbenskjold (som også går igen i klubbens logo) til forveksling ligner Dannebrog (hvidt kors på rød baggrund) eller fordi den hyggelige atmosfære i den lille klub appellerer til de fredelige vikinger. Men allermest er det nok fordi de alle får masser af spilletid.
Den første dansker i klubben var 22-årige Daniel Wass der kom til i sommerpausen sidste år. En række flotte præstationer på Brøndbys højrekant (som back og fløj) og det danske landshold (både U og A), havde ellers skaffet det blonde energibundt en fem-årig kontrakt med den portugisiske storklub Benfica, men her mente træner Jorge Jesus ikke han var god/moden nok til at kæmpe om en stamplads, og han blev derfor sendt til Østfrankrig, på lejeophold.
Men faktisk var der heller ikke plads til Wass i Évian TG da sæsonen begyndte. Højrebacken sad og sidder stortalentet Dja Djedje nemlig på, og på højrefløjen var der diverse andre at tage af, herunder den franske ex-landsholdsspiller Govou. Og derfor sad den danske ungersvend på bænken, uden at få så meget som eet eneste minuts spilletid, i sæsonens to første måneder.
Wass fik først ligadebut 15. oktober – på højrekanten som afløser for en skadet Govou – men hvilken debut! Évian tabte 1-2 til Saint-Étienne, men danskeren var holdets bedste og lagde op til Sagbos mål.
I resten af efteråret fortsatte Wass som enten højre- eller venstrekant, med succes. I foråret har han mest spillet venstreback – som afløser for den skadede Ehret – men også på denne uvante plads har han imponeret med sin speed og sin pågåenhed. Wass har scoret 4 mål i 27 ligakampe (25 fra start), det ene mål sat ind fra venstreback-positionen: i 2-1-hjemmesejren over Ajaccio 6. maj hvor han scorede på et flot frisparkshug. Han lagde også op til Sagbos mål i 10. maj-nederlaget mod Lyon.
Hans præstationer er ikke gået ubemærket hen. Évian TG har sendt et købstilbud til Benfica, og andre franske klubber – Saint-Étienne og Nice - har også meldt deres interesse. Benfica vil have tre millioner euro for Wass, et beløb Évian finder lige i overkanten, og det kan måske give plads til de andre klubber. For Évian taler dog at Wass gerne vil blive.
God målmand – med tendens til at droppe mod Lyon
Stephan Andersen kan også godt lide at være i Évian, men den danske landsholds-reservemålmand lægger ikke skjul på at han ser klubben som et springbrædt. Han vil gerne ”videre til noget lidt større enten i Frankrig eller et andet sted.” (Tipsbladet 19. januar).
Dog ikke for enhver pris. Det vigtigste for 30-årige Stephan Andersen er spilletiden – og den får han hos Évian. I hvert fald pt. Han har nemlig været heldig med at Laquait har fået sin sæson ødelagt af skader. Den 35-årige franske målmand med en fortid i belgisk og spansk fodbold, kom til Évian i 2009 og var med til at få holdet fra tredje- til førstedivision. Men han blev skadet i maj sidste år, og da hans unge reserve Westberg lagde usikkert ud i Ligue 1, valgte Évian (måske havde Wass anbefalet sin tidligere holdkammerat) at drage til Brøndby for at hente Andersen, to spilledage inde i den nye franske sæson.
Den danske keeper havde starttjansen i seks kampe i træk – de tre sidste med en tilbagevendt Laquait på bænken – men et 2-4-nederlag mod Caen (Andersen var måske ikke decideret skyld i målene, men en god kamp stod han ikke) betød at den ældre franskmand igen overtog handskerne. Og beholdt dem indtil han IGEN blev skadet, 26. november. Siden har den danske keeper haft tjansen.
Lyon skal Andersen i hvert fald ikke regne med at komme videre til. I en sæson hvor han generelt har stået godt og udstrålet ro (og han reddede på flot vis et sraffespark i overtiden mod Montpellier), har han pudsigt nok begået et drop i begge kampe mod storklubben Lyon. Første gang i udekampen i december hvor hans fejl gav Lisandro muligheden for at score sejrsmålet til 2-1, anden gang var hjemmekampen 10. maj hvor han skubbede et Gomis-indlæg lige hen for fødderne af Briand der nemt kunne score til 2-1.
Til alt held for Stephan Andersen er Laquait stadig ikke kampklar, så mon ikke danskeren – som sportschef Dupraz har kaldt ”fremtidens målmand i Évian” - får lov til at stå sæsonen ud.
Christian Poulsen: God sæson bremset af skade
Spilletid i resten af sæsonen får Christian Poulsen desværre ikke. Den danske defensiv-midtbanemand kom til Évian for at genoplive sin karriere der efter succesrige ophold i FC København, Schalke og Sevilla, begyndte at hoste i Milan og gik helt i stå i Liverpool.
Det lykkedes: Poulsen er ikke så hurtig som tidligere, men har stadig et fremragende blik for spillet og leverer både veltimede indgreb og lange målgivende afleveringer. Hans rutine og klasse har været uvurderlige aktiver for Évian siden han kom til i september på en fri transfer.
Men i slutningen af april pådrog Poulsen sig en forstrækning i det ene lår, og han må holde pause til slutningen af maj. En trøst er det dog at han nåede at styre Évian i havn, i sikkerhed for nedrykning, og at han har en god chance for at blive klar til Europamesterskaberne (sammen med både Wass og Andersen).
Kahlenbergs karriere genoplivet
Klar til EM bør Thomas Kahlenberg også være. Ligesom Poulsen er den langsomme, men teknisk fremragende kreatør et eksempel på at Évian TG håndhæver den ældgamle tradition i Savoyen og omegn for at give ly til folk i bekneb.
Kahlenberg henslæbte en håbløs tilværelse på Wolfsburgs reservehold (hvor han med få undtagelser havde befundet sig siden han kom til den tyske mesterklub i sommeren 2009) da han blev lejet af Évian TG i januar i år.
Selv om han stadig har et godt navn i Frankrig efter sine succesrige år i Auxerre (2006-09), lå en stamplads ikke umiddelbart i kortene: Han havde trods alt ikke spillet kamp siden maj 2011 og kun fået i alt fire kampe i det forår.
Men Kahlenberg fik spilletid med det samme, og efter halvanden måned som indskifter, fik han sin første start. Siden har han været starter på den offensive midtbane og fået mere og mere ansvar. I dag – efter to mål (senest mod Montpellier) og tre assists i 15 kampe (10 fra start) - står han som holdets kreative dirigent.
En imponerende genfødsel, og den 29-årige dansker er da også interesseret i at få det nuværende lejemål ændret til et køb. Ifølge Tipsbladet og TV2 Sporten vil han gerne fortsætte i Évian TG – og klubben vil gerne beholde ham. ”Thomas er en virkelig dygtig spiller,” siger sportschef Dupraz der med Kahlenbergs velsignelse ligger i forhandlinger med Wolfsburg.
Kahlenbergs præstationer i Évian TG har også genvakt landstræner Morten Olsens interesse for den kreative og målfarlige midtbanespiller, og han banker på til en plads i den danske EM-trup.
Og dermed kan EM-truppen få glæde af hele fire Évian-danskere – ganske som Haute-Savoie har haft glæde af dem i de seneste måneder. Og hvem ved – måske er de også at finde i det smukke område mellem Genèvesøen og Mont Blanc i næste sæson...
