Transfervinduet i Premier League åbner den 1. januar, hvor klubberne har mulighed for at forstærke sig inden sæsonafslutningen. Liverpool har allerede sikret sig en kæmpehandel, og Premier League-eksperten Thomas Schyth har kigget på om andre tophold kan forstærke sig - og ikke mindst hvor der kan være saftige transferodds at hente.

Januars transfervindue, som løber fra 1. til 31. januar, er en svær størrelse, fordi rygterne er så mange, og spillernes agenter har alle mulige interesser i at lække oplysninger til pressen.

Alle klubber vil ligeledes gerne forstærke sig, men ingen vil sælge bærende spillere midt i sæsonen. Det kræver store omrokeringer og omstillinger at miste en af sine bedste spillere, og derfor er det ekstra udfordrende for klubberne at lokke netop de bedste stjerner til sig.

En anden hurdle er, at de store klubber ønsker at skaffe sig de bedste spillere, men de fleste stjerner har allerede præsteret i eks. Champions League denne sæson, og de vil derfor være låst i turneringen i forbindelse med et skifte.

Når det er sagt, så har de engelske klubber flere penge end nogensinde før til at kaste om sig med, og disse kræfter taler selvfølgelig for, at der kan ske ting og sager.

Premier League er nået lige over halvvejs i sæsonen, og det betyder også, at både fans og managers har fået øjnene op for, hvor de forskellige holds svagheder er at finde. En oplagt mulighed for klubberne er derfor, at benytte januars transfervindue til at sikre sig den fornødne kvalitet, der gør hele holdet stærkere.

Hvilke spillere mangler de forskellige tophold? Hvad bør de gøre? Hvilke muligheder har de? Hvilke rygter florerer? Og ikke mindst: Hvor er der værdi for os andre? Vi analyserer holdene én for én.

Manchester City - Forsvarsspiller påkrævet

Manchester City er trukket fra alle og enhver i ligaen, og med 18 sejre i træk ser klubben nærmest uovervindelig ud. Det betyder dog ikke, at man er fri for svagheder.

City har nemlig haft adskillige problemer med bredden i forsvaret, hvilket bl.a. betyder, at svage Mangala har fået en del kampe. Det unge talent Stones er ude med længerevarende skade, og anfører Kompany render konstant ind i den ene skade efter den anden.

Klubben har desperat brug for en midterforsvarer, der kan styrke bredden, men som samtidig kan gå direkte ind i startopstillingen, når det kræves.

Rygter

Johnny Evans (WBA), Alexis Sanchez (Arsenal)

Transferodds

Manchester City bliver kraftigt rygtet som den næste station for Arsenals kreative Alexis Sanchez. Hans kontrakt udløber til sommer, og det er ikke utænkeligt, at Arsenal vil sælge ham i vinterens transfervindue for at nå at få en smule penge for ham. 

Citys offensiv har dog ikke umiddelbart nogle mangler i øjeblikket, og det er måske netop af samme grund mere relevant at kigge efter, hvilke defensive spillere de har mulighed for at investere i.

Johnny Evans til Manchester City til odds 1,73 hos 888Sport og Unibet* (CV: 62 %)

Evans virker som et oplagt valg for City, efter Van Dijk tog til Liverpool. Evans er rutineret i Premier League, sikker med bolden for fødderne, adræt og er ikke låst i forhold til europæiske turneringer. City var tæt på at hente ham i sommers, men er nu endnu mere pressede efter at finde en forsvarsspiller. Betfair Sportsbook* har til sammenligning odds 1,36. 

Manchester United - Kan man købe kreativitet?

Manchester United virker til at være godt besat offensivt med store navne som Zlatan, Lukaku, Pogba, Lingaard, Martial og Rashford. Alligevel er det som om, at United ofte har svært ved at åbne kompakte forsvar, og netop den kreative del af midtbanen halter måske en smule. Herrera, Matic og Fellaini er dygtige midtbanespillere, men har primært deres forcer defensivt.

Defensivt har United hele sæsonen manglet særligt en venstre back, men på det seneste har den tidligere wing Ashley Young slået igennem på positionen, så spørgsmålet er, om man er klar til at punge ud med store beløb for at sikre sig en spiller til denne plads.

Rygter

Danny Rose (Tottenham), Griezmann (Atletico Madrid), Gareth Bale (Real Madrid), Mesut Özil (Arsenal)

Transferodds

I forhold til kreativitet kan det virke oplagt for United at gå efter en spiller som Arsenals Mesut Özil. Han er en enormt dygtig og kreativ spiller, og i Real Madrid spillede han rigtig godt under Uniteds nuværende manager Mourinho. Tyskeren har samtidig kontraktudløb i Arsenal til sommer, så hvis klubben skal nå at inkassere lidt penge for ham, er det nu, han skal sælges. Spørgsmålet er, om United vil punge ud for en spiller, der er låst i europæiske kampe, og om Arsenal er villig til at sælge en stjerne til en af deres største rivaler.

Odds 8,00, for at Özil skifter til United, hos Betfair Sportsbook* kan måske godt være interessant - særligt når man ser, at 888Sport og Unibet* til sammenligning er i odds 4,50 for det skifte.

Chelsea - Bredden skal styrkes

Sidste sæsons mestre befinder sig i øjeblikket på en 3. plads i ligaen, hvilket man selvfølgelig håber at forbedre i den resterende del af sæsonen.

Transfermarkedet kan hjælpe på denne front, og manager Conte har da også været ude og udtale, at man har en for smal trup, som han ønsker at styrke i bredden.

Det kan henlede opmærksomheden på, at der nok ikke hentes de store stjerner til klubben, men mere spillere der kan acceptere en rotationsplads.

Der spekuleres desuden i, at der i stedet kan foregå aktivitet væk fra klubben, idet forsvarsspilleren David Luiz efter sigende er interessant for en del europæiske klubber. Danske Andreas Christensen har slået brasilianeren af, mens denne har været skadet, og det er tvivlsomt, om Luiz vil stille sig tilfreds med en bænkplads, når han kommer tilbage.

Rygter

Ross Barkley (Everton), Alex Sandro (Juventus), Andrea Belotti (Torino), Wilfried Zaha (Crystal Palace).

Transferodds

Ross Barkley til Chelsea til odds 2,75 hos Betfair Sportsbook* (CV: 40 %)

Barkley har de seneste transfervinduer været rygtet til London i form af Chelsea og Spurs. Chelsea var efter sigende millimeter fra at hente ham i sommers, og han er en dynamisk midtbanespiller, som netop kan styrke holdet i bredden både centralt, men også mere offensivt. Han er røget ud i kulden i Everton, og det er ikke utænkeligt, at manager Allardyce er villig til at sælge. Samtidig har han ikke spillet europæisk denne sæson, og vil således ikke være låst i Champions League. Unibet* og 888Sport har til sammenligning odds 2,25 for skiftet.

Liverpool - Er der råd til mere?

Liverpool har allerede brugt en pæn portion af klubbens transferbudget, idet man har spenderet hele 75 millioner pund på forsvarsspilleren Van Dijk fra Southampton.

Hele sæsonen har der været snak om Liverpools svage forsvar, og hollænderen kan netop være den brik, der mangler for at give mere stabilitet.

Udover forsvaret er målmandspositionen ligeledes et tilbagevendende tema hos Merseyside-klubben, senest da Mignolet igen havde mærkelige indgreb i 3-3-kampen mod Arsenal. Om der er råd til en superstjerne på denne position efter indkøbet af Van Dijk, er dog tvivlsomt.

Rygter

Butland (Stoke), Goretzka (Schalke), De Vrij (Lazio), Lemar (Monaco)

Transferodds

Coutinho bliver i Liverpool til odds 1,61 hos Betfair Sportsbook* (CV: 70 %)

Liverpool virker til at have bygget den trup, Klopp ønsker, og med et forventeligt tæt løb om Champions League-placeringer i denne sæson er det tvivlsomt, om man ønsker at lade den brasilianske stjerne forlade klubben. Barcelona er fortsat interesseret, og de kom med flere store bud i sommers, men Coutinho har siden set ud til at finde spilleglæde igen i Liverpool, og han kan formentlig overtales til at blive indtil sommer. Unibet* og Nordicbet* ligger til sammenligning under odds 1,30 for, at han bliver.

Tottenham - Er holdet komplet?

Tottenham har under Daniel Levys ledelse ikke for vane at bruge overdrevent med penge. Med det synspunkt kan januars transfervindue ofte gå stille for sig i London-klubben, idet spillere ofte er dyrere her, da klubberne sjældent har lyst til at lade deres stjerne smutte midt i en sæson.

En anden ting, der taler for et stille transfervindue for klubben, er, at man faktisk har en rimelig bred og stærk trup. Med Lamela tilbage er man godt besat i bredden på offensiven, hvilket også er tilfældet i både defensiven og på midtbanen.

Rygter

Barkley (Everton), Shaw (Manchester United), Goretzka (Schalke), Malcolm (Bordeux)

Transferodds

De mest presserende rygter omkring Tottenham handler meget om et eventuelt skifte for venstre-back Danny Rose til Manchester United. Rose skulle efter sigende være utilfreds med både lønniveau, og det faktum at han blev fravalgt til fordel for Ben Davies i North London Derby tidligere på sæsonen.

Skulle dette skifte blive en realitet, ville det være oplagt at hente en afløser, hvor man netop kunne kigge mod Manchester Uniteds Luke Shaw, der har været ude i kulden hos Mourinho i lang tid og ad flere omgange. Han har til gengæld gode erfaringer med at spille under Tottenhams manager Pochettino, da de har fælles fortid i Southampton, så her kunne være grobund for en lykkelig tilbagekomst.

I forhold til de to backs så afhænger deres respektive klubskifter/klubbytte af, at den anden spiller ryger den modsatte vej, og derfor kan der måske tænkes alternativt ved at lave en double hos Unibet* eller 888sport til samlet odds 5,22. (Odds 2,75 på at Shaw skifter til Tottenham, og odds 1,90 på at Rose skifter til United).

Arsenal - Tvunget til salg af stjerner?

De emner, der fylder mest i forhold til transfers i Arsenal inden vinduets åbning, er, at de offensive stjerner Sanchez og Özil endnu ikke har skrevet under på en ny kontrakt. De har kontraktudløb til sommer begge to, og de kan således forlade klubben på en fri transfer til den tid, hvis altså ikke Arsenal lykkes med at sælge dem i løbet af januar.

Da dette kan være London-klubbens eneste mulighed for at få nogle penge for de to superstjerner, kan man derfor være "tvunget" til at sælge dem, selvom det normalt ville være utænkeligt for en topklub at sælge sine bedste spillere midt i sæsonen.

I forhold til transferemner til klubben kan det derfor være oplagt at kigge mod folk, der kunne afløse topspillerne offensivt, og på rygtebørsen er det da også primært offensivt orienterede spillere, der fylder mest i aviserne.

Rygter

Lemar (Monaco), Mahrez (Leicester)

Transferodds

Unibets odds 12,00 på, at Thomas Lemar skifter fra Monaco til Arsenal, virker til at ligge i den høje ende. Monaco har ganske vidst været ude og udtale, at man ikke ønsker at sælge Lemar i januars transfervindue. Det er dog ikke sikkert, at det afholder Arsenal fra at forsøge, hvis man ikke kan holde på Alexis, og der er flere ting, der taler for Lemars skifte til London.

Klubben fik blandt andet accepteret et bud på ham i sommers, men kom for sent i forhold til transfer deadlinen dengang. Lemar har udtalt flere gangem at han gerne vil til Arsenal, og han har da også på Twitter liket et opslag fra en Gunners-fan, der skrev: "Welcome to Arsenal Lemar".

Lemar passer desuden fint ind i profilen på holdet, da den franske manager Wenger altid har haft en forkærlighed for sine landsmænd, og det er bestemt ikke utænkeligt, at Lemar kunne danne et godt makkerskab med holdets franske topscorer Lacazette.

Bemærk at indskudsgrænser på denne type specialspil ofte er lave.

Kilder: fourfourtwo.com, skysports.com, dailymail.co.uk, standard.co.uk, bbc.com, dailystar.co.uk, sportsmole.com