Ishockey-OL: Optakt og tips

OL i Vancouver ser ud til at blive verdens bedste ishockeyturnering nogensinde. Intet mindre. Alle hold prioriterer denne slutrunde højt. Tidligere har de bedste spillere typisk manglet motivation til OL, men nu er de her stort set alle sammen, og de er sultne efter guldet.

Optakt til OL i ishockey

De deltagende 12 lande er inddelt i tre puljer à fire hold, og hvert hold spiller dermed tre indledende kampe.

Efter gruppespillet kigges på pointtallet på tværs af puljerne, og de fire hold med flest point går direkte i kvartinalerne, mens de øvrige otte hold skal spille (nr 5 mod nr 12, nr 6 mod nr 11, etc) om de resterende fire kvartfinalepladser.

Vejen til guldet går altså over seks, maksimalt syv kampe.

Bemærk i øvrigt at Vancouver-turneringen spilles på en bane med NHL-mål, dvs en mindre bane end normalt ved OL-turneringer.

Se kampplanen på OLs webside der også indeholder nyheder om skader etc (læs fx denne nyhedsartikel).

Her følger en gennemgang af alle 12 hold:

Canada

USA

Schweiz

Norge

Profiler: Brodeur, Pronger, Crosby, Niedermayer og Thornton

Trup: Se denne side.

Hele efteråret har verdens mest hockeygale lands fans siddet og forsøgt at spå om hvem GM Steve Yzermann ville udtage til OL. Der er ingen tvivl om at denne OL turnering betyder ufattelig meget for Canada, og hvor man tidligere måske har kunne spørgsmålstegn ved hvor motiveret canadierne var er sagen helt anderledes denne gang på hjemmebane. 

Som flere Canadiske journalister har udtalt, betyder guld i ishockey langt mere end guld i alle andre discipliner. Flere er endda ude med den påstand, at vinder Canada ikke guld i ishockey, er OL en fiasko! Der hviler derfor et helt ekstremt pres på den trup Steve Yzermann har udtaget, forventninger de kun kan indfri hvis de henter guld, og for nogle vil selv dét ikke være nok (spillet skal også være fantastisk).

Canadierne betragter sig selv som verdens ishockey nation, men ved de sidste 2 VM-turneringer har man tabt i finalen til Rusland, og det er en skuffelse uden lige, som skal vaskes væk med guld i denne turnering.  

Ingen tvivl om at Canada har et skræmmende hold, og at de helt med rette er storfavoritter til at hjemtage guldet på hjemmebane i Vancouver, men kan de få det til at fungere? Og kan de stå for presset? Dette er for undertegnede de 2 helt store spørgsmål.

Ingen tvivl her. Brodeur er 1. valg, og måske verdens bedste målmand igennem tiderne. Luongo er 2. valget, og han vil sikkert få 1-2 kampe for at presse Brodeur, og det er så i de 2 kampe, at Luongo skal bevise, at han skal have flere chancer. Desuden er Marc Andre Fleury efter en skuffende NHL start kommet i gang, og har nu fundet sine ben at stå på.

Konkurrencen omkring denne position døde hurtigt, da det hurtigt blev klart at det var de 3 der skulle med i truppen. Flere havde inden denne sæson regnet med Cam Ward, men han blev tidligt skadet for en stor del af sæsonen, og det ødelagde hans muligheder for at komme med.  Canada er ufattelig godt besat på målmandspositionen, men omvendt kan man spørge sig selv, hvor er Canada ikke godt besat henne...

Scott Niedermayer er kaptajn på Team Canada og bliver sammen med Pronger lederen i forsvaret. Overraskende for mange er unge Drew Doughty med på holdet, mens ingen af de 3 Flames backs, Dion Phanuef(Nu Maple Leafs), Jay Bouwmester og Robyn Regehr er med, hvilket der nok ikke var mange der havde regnet med. Drew Doughty er blevet scoutet hele efteråret af den tidligere GM for Edmonton Oilers Keniv Lowe, og har imponeret stort. Han var godt nok inviteret til sommer campen, men det betragtede eksperter mest som en investering i fremtiden. 

Chicago Blackhawks makkerparret Duncan Keith og Brent Seabrook er med fordi de spiller sammen i Blackhawks, og dette er en kæmpe styrke, idet Canada kun er samlet mandag inden de tirsdag spiller imod Norge. Seabrook havde nok været ikke været med hvis ikke han havde spillet sammen med Keith i Blackhawks, men sammen udgør de 2 et godt backpar.

Canada har mange super gode backs med offensive kvaliteter, men 2 backs er særligt med pga. deres evner offensivt. Shea Weber og Dan Boyle er begge outstanding med pucken, og begge har et bragende slagskud. De 2 kommer nok til at se meget tid i PP. Igen en fremragende enhed Canada har samlet her, og en gruppe af backs der supplerer hinanden fantastisk, og det er svært at se svagheder hos dem.

Selvfølgelig fristet man til at sige, er offense anført af Sid The Kid aka Sidney Crosby. Crosby kommer uden diskussion til at være center i 1. kæden, men hvem han får som wings er et godt spørgsmål. Uden tvivl her Steve Yzermann, og hans gruppe af assistenter har haft det sværeste job.

Canada kunne have stillet op med 3 hold ved denne slutrunde, og alle vil have haft store chancer for at hente guld. Canadas GM har derfor brugt ufatteligt mange timer på at finde et rigtige miks, således at man har de rigtige spillere til alle situationer. Man skal fx have både højrehånds og venstrehånds centre med til de vigtige faceoffs, sådan en situation og andre små situationer har uden tvivl spillet ind i udvælgelsen af holdet. 

Det er svært at gætte på, hvilke kæder Canada vil sammensætte, men her kommer et bud.

Førstekæden får Sidney Crosby som center, og rygterne går på, at han får Eric Staal og Patrice Bergeron som wings. Dette kan måske virke yderst underligt for nogen, da de ikke er det oplagte valg. Men Bergeron og Crosby spillede sammen for flere år siden til VM, og her gjorde de det fremragende og havde god kemi. Staal er center, men er kommet med på holdet som wing. Han har et rigtig godt skud, og kunne sagtens ligne et perfekt match for Crosby.

Andenkæden får Ryan Getzlaf som center hvis han ellers bliver klar. Han vred rundt på sin ankel for Ducks mandag, og er tvivlsom, men de seneste meldinger går på, at han spiller.  Getzlaf får selvfølgelig sin teammate Corey Perry på den ene wing, og på den anden finder vi RicK Nash. Nash og Getzlaf spillede sammen for 2 år siden til VM, og gjorde det fantastisk. Begge er det man uden at fornærme dem kan kalde tunge drenge, og de kan dermed lægge et alvorligt fysisk tryk.

Tredjekæden bliver en ren San Jose Sharks kæde med Heatley, Thornton, og Marleau. Uden tvivl den bedste kæde i NHL i år, og det vil være naturligt at lade den fortsætte.

Fjerdekæden bliver med unge Jonathan Toews som center, og han bliver flankeret af Brendan Morrow og Jarome Iginla. Miek Richards er med som sidste mand og vil blive primært blive brugft i PK og i andre defensive situationer, hvor han har sin force.

Bemærk: Udgår Getzlaf, vil det ændre en del på kæderne, men undertegnede skal nok gøre opmærksom på dette i forummet.

1.-kæde

Back: Niedermayer Weber

Forwards: Staal- Crosby – Bergeron

2.-kæde

Backs: Pronger Boyle

Forwards: Perry – Getzlaf – Nash

3.-kæde

Backs: Keith – Seabrook

Heatley –Marleau – Thornton

4.-kæde

Morrow – Toews – Iginla

Reserver: Richards og Doughty


USA

USA er havnet i pulje med Canada, og hvilket brag det bliver når de 2 nabolance tørner sammen, og selvom de fleste nok har Canada som storfavorit i den kamp, vil undertegnede slet ikke afskrive amerikanerne der kiksede i OL-06 med et erfarent (og mæt) mandskab, men i dag har et ungt og talentfuldt hold (manglen på rutine kan dog blive et problem i defensiven). USA kan meget vel blive turneringens overraskelse, og det passer dem helt fint at ingen rigtig nævner dem som en mulighed til guldet. Amerikanerne har jo tidligere vist de kan overraske på isen - var der nogen der sagde ”Miracle on Ice”... (1980 i Lake Placid). Schweiz og Norge bør ikke udgøre problemer for USA.

Profiler: Ryan Miller, Patrick Kane, Phil Kessel, Brian Rafalski og Paul Stastny

Trup: Se denne side.

USA floppede big time i Torino-06 og slog kun Kasakhstan. Det skal der lave som på i år, og USA har derfor virkelig prioriteret denne slutrunde og gjort meget ud af at få udtaget det rigtige hold. I Torino var problemet, at USA stillede med flok veteraner, som ikke brændte nok for opgaven, og som alle havde set deres bedste tid som hockeyspiller. Det kan man bestemt ikke sige om USA anno 2010, det er et yderst ungt og talentfyldt hold. Det er et hold som virkelig har speed, og tekniske gode spillere, hvor man tidligere mere stillede med spillere der havde deres kompetencer i det fysiske spil.

Målmænd
Ryan Miller bliver det klare 1.-valg her, og kan meget vel blive den mest frygtede målmand i turneringen. Miller er i gang med fantastisk sæson for Sabres, og har formentlig været den bedste målmand i NHL i denne sæson. Backup til ham bliver Tim Thomas, som mange måske troede skulle være 1. målmand inden sæsonen, men Thomas har ligesom resten af Bruins holdet skuffet i år.

3.-målmand bliver den unge Jonathan Quick, som har været fremragende for Kings i år, og har en stor del af æren for at Kings ligger så godt til som de gør. En stærk trio, og Miller kan meget vel gå og afgøre kampe til USA fordel.

Defense
En god blanding af unge og gamle spillere, som alle mestrer det fysiske spil til perfektion. Brian Rafalski bliver lederen af forsvaret, og kommer formentlig til at få en del istid. Han holder stadig højt niveau selvom han er ved at være lidt oppe i årene. Brooks Orpik gør det fremragende hos Penguins og kunne meget vel blive makker til Rafalski i 1. kæden.

Erik Johnson og Jack Johnson er 2 meget unge folk, som begge er nøglespillere i deres NHL klubber, og som helt sikkert er fremtidens mænd for team USA.

En rigtig stærk defensiv-gruppe, men alligevel er det formentlig her USA er dårligst besat i forhold til de andre store hold, idet flere af spillerne trods alt ikke har de store meritter at fremvise.

Offense
Speed og atter speed er det første der falder undertegnede ind, når han kigger på den gruppe forwards USA har med. Det er desuden en yderst ung gruppe, hvilket var noget GM Brian Burke lagde meget vægt på, da han udvalgte holdet. Det betyder blandt andet at veteranen over dem alle i amerikansk ishockey Mike Modano ikke er med. Til gengæld får vi en hel perlerække af unge spændende spillere at se. Patrick Kane, Phil Kessel og Bobby Ryan er allerede dominerende spillere i NHL, og de har en strålende fremtid foran sig.

Undertegnede forventer sig en del hel af denne gruppe forwards, og jeg kunne snildt se dem blive turneringens overraskelse. USA angrebsspil bliver nu mere varieret, i stedet for udelukkende at køre det fysiske spil. Der er desuden fin bredde, det handler ikke bare om een kæde eller 2 kæder, man har nu 4 solide kæder.

Bud på kæder:
1.-kæde
Backs: Rafalski - Orpik
Forwards: Kane- Statstny – Kessel

2.-kæde
Backs: Johnson - Johnson
Forwards: Ryan – Pavelski – Parise

3.-kæde
Backs: Suter - Whitney
Forwards: Brown – Callahan – Backes

4.-kæde
Forwards: Kessler – Drury – Langenbrunner


SCHWEIZ

Schweiz er ifølge undertegnede det ottendebedste land i verden, men der er et stort spring op til de 7 bedste. Schweizerne er som regel stærke defensivt, og det tyder alt på de også er i år. Offensivt kniber det derimod. De leverer nok en solid præstation, men vil næppe være i stand til at levere de store overraskelser - ligesom de gjorde i Torino. Her chokerede de hockeyverdenen med at slå tjekkerne 3-2 og Canada 2-0. Nu møder de igen Canada, samt USA og Norge, og jeg synes det ligner en ret sikker 3.plads for i gruppen for Schweiz. Men de åbner ishockeyturneringen tirsdag imod USA, og her kan de måske udnytte at amerikanerne ikke er helt sammenspillede endnu.

Profiler: Jonas Hiller, Mark Streit, Luca Sbisa, Martin Plüss og Yannick Weber
 
Trup: Se denne side.

Målmænd
Schweiz har altid haft en stolt tradition for at producere super gode målmænd, som gør det godt i NHL. Sådan en har alpelandet også pt. i Jonas Hiller, som har etableret sig som førstemålmand hos Anaheim Mighty Ducks. Hiller var sidste år en af hovedårsagerne til at et undertippet Mighty Ducks hold leverede en stor overraskelse ved at slå en af favoritterne til Stanley cuppen San Jose Sharks ud af playoff i 1. runde.

Defense
Foran Hiller finder vi et solidt defense, hvor der er flere rigtig gode backs. Den største stjerne af dem alle er Mark Streit, som spiller i NY Islanders, og er en yderst solid back med et kanon skud, og derfor spiller han også meget i powerplay, hvor han er QB på blå linje.

Streit er dog ikke den eneste profil på blå linje, Schweiz har også Luca Sbisa og Yannick Weber med, som begge ligger i periferien af deres respektive NHL-hold, Predators og Montreal. Schweiz har igen i år en rigtig stærk defensiv, som de store hold kan få problemer med at få åbnet op.

Offense
Offensivt har Schweiz aldrig rigtigt har lige så store profiler, som de har defensivt og på målmandsposten. Man har flere rigtig stærke europæiske spillere med; men folk som Martin Plüss, Ivo Rüthemann og Andreas Ambühl er alle spillere der har præsteret på den europæiske scene, men aldrig i NHL. Desuden har de schweiziske frontløbere stramme defensive opgaver, og det koster lidt på deres offensive produktion.


NORGE

Norge (der slog Danmark i den afgørende kamp om at komme med til OL) producerer for tiden flere gode ishockeyspillere end man har gjort nogensinde før. Flere norske spillere er profiler i den svenske eliteserie. Men Norges svaghed er at helt klart defensiven, og det er ikke godt når man skal møde Schweiz, Canada og USA. Undertegnede forudser 3 nederlag til Norge, og imod USA og Canada kunne kan godt forestille sig en decideret afklapsning, mens man nok kan begrænse nederlaget til Schweiz til 2-3 mål.

Profiler: Mats Zucarello Aasen, Tore Vikingstad, Pål Grotnes, Patrcik Thoresen og Jonas Holös

Trup: Se denne side.

Norge har først og fremmest en ikke særligt imponerende keeper i Pål Grotnes, men selvom han står sin livs kamp er det næppe nok til at nordmændene undgår et par alvorlige øretæver imod USA og Canada.

Schweiz ligner også en stor mundfuld for nordmændene, men man skal ikke udelukke at nordmændene kan drille alpelandet en smule, og det især fordi at nordmændene har flere farlige angribere.

Mats Zucarello Aasen er pt. nr. 3 på topscorerlisten i Eliteserien, og i Tore Vikingstad og Esben Knutsen råder man over 2 rigtig gode spillere, som ved flere VM slutrunder har vidst de sagtens kan lave mål på dette niveau. Vikingstad bliver især vigtig, idet han er Norges klart bedste på faceoffs.

I Norge havde man nok ønsket sig 2 andre hold fra top7 end netop Canada og USA. Det skyldes at nordmændenes store styrke er deres skøjteteknik, men imod USA og Canada bliver det langt mere den fysiske styrke der bliver afgørende, og her er nordmændene ikke særligt stærke.


Gruppe B

Rusland
Slovakiet
Tjekkiet
Letland


RUSLAND

Rusland er manges favorit til OL, da de ved de sidste 2 VM-slutrunder har slået Canada i finalen. Alle ishockeyelskere håber på en finale mellem netop Canada og Rusland, og med det hold Rusland stiller med, er mulighederne absolut tilstede. Men hvor der ved de seneste slutrunder – hvor alle superstjernerne ikke var med - var en klar rollefordeling på holdet, hvilket skabte harmoni, kan man nu stille spørgsmålstegn ved om den harmoni fortsætter nu man har alle superstjerner samlet.
For Rusland vil alt andet end guld være en kæmpe skuffelse, og russerne er også store favoritter til at vinde deres pulje selvom de er kommet i den sværeste af dem alle med Letland, Slovakiet og Tjekkiet. Undertegnede har også Rusland som favorit til at vinde gruppen, men jeg synes på ingen måde de skal være så store favoritter som bookmakerne har gjort dem til. I skrivende stund er bedste odds på gruppesejr omkring 1,40 og det svarer altså til ca. 70 %. Undertegnedes vurdering er mere omkring 50-60 %. 

Profiler: Kovalchuk, Ovechkin, Datsyuk, Markov og Nabokov

Trup: Se denne side.

Målmænd
Duellen her kommer primært til at stå mellem Nabokov og Bryzgalov, mens den unge Varlamov må betegnes som 3. valg. Jeg kunne sagtens forestille mig at Bykov vil spille Nakobov ud imod hinanden, og lade dagsformen afgøre hvem der skal starte. Jeg er derfor ret sikker på at de hver især får lov at starte i en af de første 2 kampe inden han til sidst vælger hvem han vil satse på.

Nabokov har rutinen, og er formentlig favoritten til at vinde kampen, men omvendt har han ofte haft problemer med at holde niveau i playoff. Bryzgalov gør det fremragende for Yotes, er nogle gange lidt svingende i sine præstationer, men rammer han først dagen, er han uhyggelig mellem stængerne.

Defense
Defensiven er det svage punkt hos russerne (hvis man kan tale om en svaghed for de har stadig mange klasse-backs), men den ser nu alligevel solid ud. Veteranen Andrei Markov bliver ifølge undertegnede en nøglespiller, da han klart er den bedste back russerne har, og igen i år har Markov været solid. En anden veteran er også med nemlig Sergei Gonchar, Gonchar er ikke nogen ørn defensivt, men de mangler kompenserer han så rigeligt for offensivt. Gonchar er stadig blandt de bedste offensive backs i verden, og eminent som QB på powerplayet.

Coach Bykov har valgt at udtage flere backs, som især er stærke fysisk, og som har deres force i defensiven , hvilket normalt ikke er det der kendetegner russiske backs. Spillere som Grebeshkov, Volchenkov, Tyutin og Nikulin er alle stærke defensive backs. Det er i undertegnedes verden et yderst fornuftigt valg, da turneringen spilles på baner efter NHL-mål, som gør at der kommer mere fysisk kontakt.

Offense
En sand perlerække af superstjerner stiller Rusland med, og på forwardsiden er det kun Canada der kan matche Rusland. Lucky Luke 1 og 2 aka Kovalchuk og Ovechkin er med og er formentlig de 2 største stjerner på det russiske hold, men det store spørgsmålstegn ved de 2 og resten af de russiske forwards er om de kan få det til at fungere som hold.

For 2 år siden, ved VM, var Rusland reelt udspillet af Canada, men kom tilbage, delvist pga. canadiske fejl, og i overtime afgjorde Kovalchuk så kampen efter at Rick Nash havde taget en tåbelig udvisning. Kovalshuk havde under hele turneringen slet ikke fungeret, og var blevet sat helt ned i 3. kæden, og hans istid var mindsket drastisk, men til sidst endte det med en succeshistorie, og derfor glemmer mange at han reelt havde været voldsomt utilfreds med træner Bykovs dispositioner, og skabt lidt intern uro i den russsiske lejr.

Ovechkin er vel pt. den største ishockey stjerne i verden, og en fantastisk spiller. Ovechkin og Kovalchuk skyder på alt, ingen spillere i NHL afslutter lige så meget som dem, og det kræver altså tålmodighed at spille i kæde med de 2 for de afleverer sjældent pucken. Der er ingen tvivl om at det er 2 store egoer, og det ofte slider hårdt på dem der er i kæde med dem, at de sjældent slipper pucken, men omvendt er er der en grund til at de er superstjerner!

Rusland er ikke kun Ovechkin, men også mange andre store stjerner, og undertegnede vil især fremhæve Pavel Datsyuk fra Red Wings. Han laver måske ikke så mange ”Youtube mål” mere, men han er til gengæld blandt de bedste defensive forwards i ligaen, og utrolig god på faceoffs.

En anden vigtig spiller for Rusland bliver nok Fedorov, som med sin enorme rutine får en lederrolle på holdet. Generelt er der dog så mange superstjerner på holdet, at det er svært at fremhæve nogen frem for andre, og får russerne det til at fungere på offense er det bare at sætte sig tilbage og nyde det fantastiske show.

Bud på kæder:
1.-kæde
Backs: Markov – Gonchar
Ovechkin – Datsyuk – Semin

2.-kæde
Backs: Tyutin – Volchenkov
Forwards: Kovalchuk – Malkin – Radulov

3.-kæde
Backs: Grebeshkov - Nikulin
Forwards: Morozov – Fedorov – Zaripov

4.-kæde
Backs: Kalinin - Korneyev
Forwards: Kozlov – Zinoniev - Afigenov

Slovakiet er den nye dreng i klassen blandt de store hockey nationer, og i stedet for at snakke om de 6 store burde man i stedet sige de 7 store. Slovakiet har nemlig igennem de sidste 5 år fostret den ene store NHL stjerne efter den anden. Holdets store problem har altid været, at de de har manglet en solid målmand, men det har man nu i Halak fra Montreal. Desuden har de en rigtig solid defensiv, og en fin gruppe forwards. Især 1. kæden har undertegnede store forventninger til.
Derfor tror undertegnede at Slovakiet har fine chancer for at levere en overraskelse eller 2 ved denne slutrunde, også selvom de er havnet i den sværeste gruppe med Tjekkiet og Rusland. De har floppet ved de seneste VM turneringer, men det skyldes at alle deres NHL stjerner ikke har været med (og så kniber det med bredden). Slovakkerne har pæne muligheder for at levere overraskelsen imod nabolandet Tjekkiet, mens de nok må erkende at russerne trods alt bliver en for stor mundfuld for dem (selv om de absolut ikke er uden chance imod den russiske bjørn).

Profiler: Zheno Chara, Marian Hossa, Marian Gaborik, Jaroslav Halak, og Zigmund Palffy

Trup: Se denne side.

Målmænd
Slovakiets mål blev i mange år vogtet af Lan Lasak, men Lasak formåede ikke at etablere sig som en klassemålmand på den internationale scene og kom blandt andet aldrig til NHL. Slovakkerne har nu en målmandstrio bestående af Radislav Stana, Per Budaj og Jaroslav Halak.

Halak har i år stået fremragende og er reelt Montreals starter selvom han startede sæsonen som backup for Carey Price, han har udspillet Price og vundet jobbet uofficielt, da Price er Montreals 1. round pick, og hele den hockeygale by havde håbet Priceless skulle være manden de skulle hænge deres hat på.

Budaj er backup i Colorado, men er i undertegnedes vurdering en af de dårligste keepere i NHL. Stana har en fin karriere i flere europæiske klubber, og har blandt andet haft en fin karriere i den svenske eliteserie, hvor han har repræsenteret Linköping og Södertälje. Ingen tvivl om hvem der bliver starter for Slovakkerne det bliver Halak, og for første gang nogensinde har slovakkerne en god keeper med til en slutrunde.

Defense
Slovakkernes defense er anført af en spiller på 2 meter manden Zdeno Chara fra Boston Bruins. Chara er blandt de bedste backs i verden, og det er han ikke mindst pga. sin fysiske styrke. Chara har desuden et brag af et slagskud, og er eminent til at styre et powerplay.

Chara er dog ikke den eneste kvalitetsback Slovakiet råder over. Lubomir Visnovski fra Oilers er en anden back med fremragende offensive kvaliteter, og man må sige det er ganske imponerende at han på +/- er i 0 for sæsonen. Oilers har nemlig haft en elendig sæson og er et af de hold der har lukket flest mål ind.

Sekera og Meszaros er 2 andre backs fra NHL, som også holder godt niveau. Alt i alt er det undertegnedes vurdering at Slovakiet står bedre rustet defensivt end nogensinde.

Offense
Tidligere var dette helt klart Slovakiets stærkeste våben med en perlerække af skræmmende gode offensive spillere. Det har man stadigvæk, men flere af dem er godt oppe i årene og deres niveau er faldet en del.
Den suveræne 1.-kæde hos slovakkerne bliver de 2 store superstjerner fra NHL Marian Hossa og Marian Gaborik, og de får formentlig Pavel Demitra som center. Denitra har tidligere spillet sammen med Gaborik i Wild, og har ofte været center for Hossa på landsholdet.

I 2.-kæden finder vi en gammel kending, som vi ikke har set i mange år på den internationale scene, Zigmund Palffy. Palffy havde en fremragende karriere i NHL hos Kings, hvor han med sin fantastiske stavteknik var en af de farligste forwards, da han havde sin storhedstid. Palffy har dog været væk fra NHL i mange år, og dette er efter sigende hans sidste år som aktiv. Han får formentlig Josef Stümpel som center, også Kopecky fra Blachhawks som kædekammerater. Stümpel og Palffy har tidligere spillet sammen på landsholdet og hos LA Kings.

3.-kæden bliver nok en slags checking line for slovakkerne, og her finder vi Michael Handzus som er i gang med en glimrende sæson hos Kings. Handzus er den bedste defensive center Slovakiet har med, og han vil derfor nok blive brugt i undertalssituationer. Et godt bud er, at han får altid hårdtarbejdende Richard Zednik og Miroslav Satan på wings.

Jeg er af den overbevisning, at Slovakiet kun vil bruge 3 kæder det meste af turneringen, og 4.-kæden vil ikke få meget spilletid. Marcel Hossa, Lubos Bartecko og Martin Cibak er fremragende teknikere, men de havde alle enormt svært ved at klare sig i NHL pga. det fysiske spil, og derfor spiller de i dag i Europa. Radijovic kommer formentlig til at indgå i 4.-kæden pga. sin fysik, mens det så nok bliver enten Bartecko eller Cibak der bliver oversidder.

Tjekkiet får næppe medajle med hjem fra Vancouver. Holdet er for gammelt, og så er tjekkerne i øvrigt havnet i den sværeste pulje ved OL. Landet vandt OL guld tilbage i 1998 i Nagano, hvor man havde en storspillende Hasek på mål. Derudover havde man en lang række af andre dominerende spillere, ikke mindst Jaromir Jagr, som dengang måske var den bedste forward i NHL. Jagr er også med denne gang, men han hans karriere synger på det sidste vers, og han er langt fra den spiller han engang var. Generelt må man erkende at der er mange spillere på det tjekkiske hold, som har toppet, også folk som Elias, Cajanek og de fleste backs på holdet.
Jeg har derfor svært ved at se tjekkerne true gruppens store favorit Rusland, og man kan sagtens komme i problemer imod Slovakiet. Letland slår man formentlig uden problemer.

Profiler: Jaromir Jagr, Tomas Plekanec, Tomas Vokoun, Tomas Kaberle og Patrick Elias

Trup: Se denne side.

 

Desværre for tjekkerne er talentmassen i de senere år gået lidt i stå, og det er rigtig lang tid siden at Tjekkiet har leveret et godt resultat. Tjekkiet vandt i 1999-2001 guld ved VM og igen i 2006 under NHL lockouten, men siden 2006 er det ikke blevet til en eneste medajle ved VM.

Målmænd
Tjekkerne har altid været kendt for at have gode keepere. Man kan da heller ikke sige at det ikke er tilfældet denne gang, men man må bare konstatere, at Vokoun som undertegnede formoder bliver starter, ikke har det samme niveau, som de andre store nationers keepere (Jonas Hiller for Schweiz vil undertegnede også mene er bedre).

Trioen Vokoun, Pavelec og Stepanek er dog stadig en særdeles kompetent duo, og Pavelec er med sine kun 23 år en keeper for fremtiden.

Defense
Tjekkerne stiller med en solid defensiv enhed fyldt med rutine. Tjekkiet er kendt for deres gode defensiv, og flere husker sikkert hvordan landet tilbage i 1998 fuldsændig pillede pynten af Canadierne i OL semifinalen, som endte 1-1 inden Hasek nappede samtlige 5 straffeslag fra canadierne.

Det er helt sikkert også ud fra en stærk defensiv tjekkerne skal forsøge at få succes ved denne turnering. Problemet i undertegnede øjne er bare at de fleste af de tjekkiske backs er oppe i årene, og at de ligner hinanden ekstremt meget i spillestil.

Fællesnævner for alle de tjekkiske backs er, at de er stærke med pucken, men måske mangler lidt i det fysiske spil. Der mangler ifølge undertegnede en back der har sin force i det defensive spil, en back tjekkerne kan matche up imod Crosby, Ovechkin og de andre superstjerner. Mod de helt store nationer bør tjekkerne få problemer.

Offense
Jaromir Jagr kommer nok til at indtage en plads i enten 1. eller 2. kæden, men spørgsmålet er om han er der mere på grund af sin flotte karriere eller det aktuelle niveau. Nok det første. Det kan blive en hæmsko for tjekkerne, hvis Jagr ikke leverer.

Et stort afsavn er Ales Hemsky fra Edmonton Oilers. Hemsky er en fantastisk tekniker, og vil have været et sikkert valg i 1. eller 2. kæden, hvis han ikke var skadet. En lille note angående Hemsky er, at tilbage i 2006 krævede Jagr, at Hemsky kom med på det tjekkiske OL hold, ellers ville han ikke stille op.

Jagr har tidligere med succes spillet sammen med Cajanek med succes, og gjorde det blandt andet ved sidste VM. Sidste mand i 2-kæden kunne meget vel blive Michalek fra Senators, og han er desuden ”leftie” og er derfor et naturligt fit i kæden.

1.-kæden kunne ifølge undertegnede meget vel blive Plekanec, Havlat og Elias. En solid kæde, men Plekanec har undertegnede ikke stor fidus til. Han spiller til dagligt i Montreal og er kendt for ikke at levere i de vigtige kampe, og ved de sidste 2 slutrunder har hans point produktion været latterlig pinlig, og selvom han er i gang med en god sæson for Canadiens har jeg svært ved at se, at han skulle blive en dominerende faktor ved dette OL.
3.-kæden kunne blive de 3 unge, Krejci, Fleischmann og Cervenka. 4. kæden som efter alt sandsynlighed bliver en checkline, kunne så blive med store Josef Vasicek som center, og han kunne meget nemt blive flankeret af Erat og Rolinek. Vasicek har tidligere haft stor succes i NHL med at spille center i en checkline.

Meget af tjekkernes offensive succes afhænger af 1. og 2. kæden, men undertegnede stiller store spørgsmålstegn ved om Cajanek og Jagr kan holde niveau, Jagr vil være 39 når turneringen starter, og Cajanek vil være 35. Begge er altså langt oppe i årene og ikke har spillet NHL i lang tid. 1. kæden med Plekanec, Elias og Havkat har undertegnede mere fidus til, trods spørgsmålstegnet ved Plekanec.

Bud på kæder:
1.-kæde
Backs: Kaberle – Kubina
Elias – Plekanec- Havlat
2.-kæde
Zidlicky – Hejda
Jagr – Cajanek – M. Michalek

3.-kæde
Z. Michalek – Kuba
Cervenka – Krejci – Fleischmann

4.-kæde
Polab – Blatak
Erat – Vasicek - Rolinek

Letland leverede et rigtigt stærkt VM sidste år, hvor man slog selveste Sverige og værtsnationen Schweiz. Letland kom helt til kvartfinalen, hvor man drillede Canada ved at spille 0-0 i 1. periode og være godt med i kampen inden man til sidst tabte 4-2.
Men letterne er uden diskussion kommet i den sværeste pulje med Rusland, Tjekkiet og Slovakiet, og det vil være en mindre sensation, hvis de formår at tage point. Letterne kan måske holde stand i enkelte perioder, men undertegnede vil blive overrasket, hvis ikke letterne taber samtlige kampe klart.

Profiler: Karlis Skrastins, Aleksandrs Ņiživijs, Edgars Masalskis, Herberts Vasiļjevs og Oskars Bārtulis

 

Trup: Se denne side.

Letland er i gang med lidt af et generationsskifte. 2 af de spillere der i den grad har været Letlands profiler de sidste mange år, keeper Arthurs Irbe og backen Sandis Ozolish – begge med store NHL-karrierer bag sig - har begge lagt de nationale skøjter på hylden siden sidste OL (Irbe i 2008, Ozolish i 2006). Netop de 2 havde en stor andel i at Letland pillede pynten af amerikanerne ved sidste OL, hvor det blev 3-3, og hvor Letland sågar var foran 3-2 inden tredje periode. Skudstatistikken for den kamp hed 25-42 til USA.

En anden profil som heller ikke er på det lettiske landshold mere, er Leonids Tambijevs, som vel er en af de største spillere der har optrådt i den danske liga nogensinde.

Letland producerer dog som altid masser af gode hockeyspillere, hvilket altså blev bevist med den flotte indsats ved sidste VM.

Målmand
Igen i år er der ingen tvivl om, at hvis Letland skal have succes i denne pulje skal de spille godt defensivt, og have en stor præstation i målet fra Masalski, som også stod på mål ved sidste VM, og gjorde det fremragende.

Defense
En anden nøglespiller bliver Karlis Skrastins. Veteranen fra NHL har stadig noget at byde ind med, og er igen i år i gang med en solid sæson hos Stars. Skrastins styrke er spillet i egen zone, og det har det altid været. Han havde sin storhedstid hos Avalanche og Predators, og den gang var han en af de bedste defensive backs i ligaen, og husker undertegnede ikke helt galt, var Skrastins et år den back der blokerede flest skud i NHL. Han kommer nok til at se en del minutter på isen sammen med blandt andet Oskars Bārtulis fra Philadelphias Flyers farmer hold.

Offense
Offensivt hænger letterne deres hat på deres gode powerplay, og at Ņiživijs og Vasiļjevs igen kan kreere noget på egen hånd. Begge spillere havde en god VM slutrunde med henholdsvis 8 og 9 point. Letterne er altid gode på skøjterne og med staven, mens de mangler lidt fysisk.

Finland
Sverige
Hviderusland
Tyskland

Finland er igen parat til at levere et godt OL. Holdet har ved de sidste 3 OL slutrunder været meget undertippet i forhold til de andre store hold og har overrasket positivt hver gang. Finland kommer nu igen til en OL-slutrunde, hvor ingen nævner landet blandt favoritterne, og hvor ingen regner med at se dem efter kvartfinalen. Finnerne skal man dog på ingen måde afskrive, og de kan muligvis godt hente metal hjem til landet med de tusinde søer.
Finland bør uden de store problemer spille sig I kvartfinalen, og dér handler det så meget om hvem man møder. Finland har bestemt mulighederne for at tage medajler, pga de stærke keepere og holdets rutine. Problemet kan blive at finnerne ikke laver nok mål.

Profiler: Miika Kiprusoff, Saku Koivu, Teemu Selänne, Mikko Koivu og Kimmo Timmonen

Trup: Se denne side.

Tilbage i 1998 i Nagano tabte Finland i semifinalen 7-4 til Rusland efter en fantastisk kamp, hvor Rusland førte 3-0, hvorefter Finland kom tilbage og udlignede til 3-3, og havde derefter flere chancer til 4-3, men stik imod spil og chancer kom Rusland foran 4-3, men igen vendte finnerne slaget, og fik udlignet til 4-4 inden de til sidst måtte strække våben og Rusland kunne booke pladsen i finalen med en 7-4 sejr.

OL 2002 i Sal Lake City var en skuffelse for finnerne, da det allerede blev exit i kvartfinalen imod Canada efter 1-2 nederlag. Finnerne var dog stærkt handicappet i den turnering idet, de manglede 1. center Saku Koivu der var blevet ramt af kræft, som han dog heldigvis siden har overvundet.

Ved OL 2006 var Finland det bedste hold i turneringen, men i finalen tabte de 2-1 til ærkerivalen Sverige.

Målmænd
Det er formentlig kun Canada, der har en bedre målmandstrio end Finland med til denne slutrunde. Finland har en perlerække af verdensklasse-keepere, og hvor målmandsposten tilbage i starten af dette årtusinde var Finlands svaghed, er den nu deres helt store styrke. Til denne turnering har man valgt Miika Kiprusoff, Nicklas Bäckström og helten fra OL i Torino Antero Nittymäki.

Nittymäki var den helt store spiller for Finland i Torino, og stod fuldstændigt outstanding. Han har dog desværre ikke haft lige så stor succes i NHL, hvor han har manglet stabilitet. Både Kiprusoff og Bäckström er blandt de bedste keepere i verden, og begge er igen i år i gang med en solid sæson i NHL.

Det er undertegnedes vurdering at målmands hierarkiet ser ud som følger hos finnerne. Kiprusoff er 1. valg og starter første kamp, hvorefter man giver chancen til Bäckström i kamp 2, men medmindre Kiprusoff fejler eller bliver udkonkurreret af Bäckström står han resten af turneringen. Nittymäki er nr. 3 i hierarkiet.

Defense
Finlands ”D” bliver ligesom ved sidste OL anført af Kimmo Timmonen. Lille Timmonen vil igen komme til at se en del istid, og han vil både blive brugt i PK og på PP, men det er han vant til hos Flyers, hvor han også er en af nøglespillerne. Timmonen bliver efter alt sandsynlighed parret med store stærke Sami Salo, som er i gang med en kanon sæson for Canucks, og pt. er imponerende +15.

Andet backpar bliver formentlig den elegante Joni Pitkanen, og den hårdt arbejde Toni Lydman. Undertegnede forventer at disse 4 backs ofte vil blive anvendt i double skift, da niveauet hos det 3. backpar Lasse Kukkonen og Sami Lepistö er en del lavere.
Janne Niskala blev valgt foran den lille finurlige og mere kendte Pettri Nummelin. Niskala bliver7. Mand, han skal bruges i PP, hvor han har sin styrke, og som aflastning i de kampe hvor det kan lade sig gøre.

Et temmelig solidt forsvar, men i undertegnedes øjne klart det svageste led på holdet.

Offense
Undertegnede spår, at vi får en ny 1. kæde at se hos finnerne - for første gang i mange år. Finlands ubestridte 1. kæde har heddet Selänne, Lethtinen og Saku Koivu, og den kæde har været fuldstændig outstanding når de har spillet sammen. Selvom de alle 3 ikke har haft de bedste NHL sæsoner de sidste par år, og måske ud fra stats flere gange har kunne virke over the hill, har de hver eneste gang de har stillet op for Finlands bevist deres enormt høje klasse.

Nu er de dog blevet overhalet af yngre kræfter, og man så allerede lidt tendensen tilbage ved VM for 2 år siden i Canada, hvor kæden med Mikko Koivu producerede mere. Netop Mikko Koivu er fremtidens mand for Finland, og sammen med Teemu Ruutu er det kæden der skal sikre Finland succes de næste mange år. De bliver formentlig i denne turnering parret med Antti Miettinen, som til dagligt spiller sammen med Mikko Koivu i Wild, og har gang i sin bedste sæson pt.

3.-kæden bliver så Oli Jokinen, Ville Peltonen og Nicklas Hagman. En rigtig god 3. kæde, og en kæde der er rigtig godt sammenspillet, da de har spillet sammen ved adskillige VM slutrunder.
I 4. Kæden finder vi Finlands topscorer fra sidste VM Niko Kapanen, og han kommer formentlig til at spille sammen med “In Finland trouble is spelt Ruutu” Jarkko Ruutu er en stor dreng der ikke er bange for nogen på isen, og som har sin force i det fysiske spil. Sidste led i den kæde bliver formentlig Valeri Flippula som også er en mand for fremtiden.

Finland har 3 solide kæder, som alle er rigtigt stærke begge veje, og i 4. kæden finder man Niko Kapanen, som er en defensiv specialist, trods sine mange point. Finlands problem kan blive at de mangler kvalitet blandt deres wings, hvor man med rette kan stille spørgsmål til om de vil producere nok, men omvendt har de nogle gode centre til at fodre dem.

1.-kæde
Backs: Timmonen Salo
Forwards: T. Ruutu – M. Koivu – Miettinen

2.-kæde
Backs: Pitkanen – Lydman
Forwards: Selänne – S. Koivu – Lehtinen

3.-kæde
Backs: Kukkonen – Lepistö
Forwards: Hagman – Jokinen – Peltonen

4.-kæde
Backs: Janne Niskala
Forwards: Valtteri Filppula - Niko Kapanen – Jarkko Ruutu

Ligesom Finland bør Sverige ingen problemer få med at komme videre fra puljen, og det på trods af at de nu igen skal møde deres onde ond Hviderusland (som sensationelt vandt den indbyrdes kvartfinale ved OL-02). Medaljer forventer vores broderfolk helt sikkert at Tre Kronor har med hjem, og Sverige må også betegnes som en af favoritterne til at vinde guld.

Profiler: Henrik Sedin, Daniel Sedin, Niclas Lidström, Henrik Zetterberg og Henrik Lundqvist

Trup: Se denne side.

Svenskerne er lidt i samme båd som Finland, idet man må forvente at vi får et lille generationsskifte at se ved denne turnering. De sidste mange år har Sveriges profiler heddet Mats Sundin, Peter Forsberg, Daniel Alfredsson, Niklas Lidström og Kenny Jönsson. Forsberg, Alfredsson og Lidström er stadig med på holdet, men hvor de tidligere var de altdominerende spillere, må det i år forventes at spillere som Sedin-tvillingerne og Zetterberg får mere tid.

Angående Forsberg er det en satsning at udtage ham. Forsberg har desværre for Sverige og hockeysporten generelt igen i år døjet med store skadesproblemer, men gjorde comeback for Modo d. 23 januar og har siden spillet 4 kampe. Undertegnede har set alle 4 via tv-skærmen, og ”Foppa” er blevet bedre og bedre. Det ligner derfor et rigtigt gamble fra Bengt Åke Gustafsson, hvis altså Forsberg kan holde sig skadesfri. Stadigvæk skal man dog ifølge undertegnede ikke forvente at Forsberg kan være lige så dominerende som tidligere, da han trods alt har været væk fra NHL og tophockey i lang tid.

Målmænd
”Kong Henke” (Henrik Lundqvist fra NY Rangers) er det ubestridte førstevalg, og en stor del af Sveriges succes afhænger af ham. Jonas Gustavsson bliver med stor sandsynlighed 2. valget. ”The Monster” har haft en svært start på sin NHL karriere i år, og har vel reelt skuffet en lige smule, men undertegnede er dog overbevidst om at han med tiden nok skal blive en klassemålmand.

Stefan Liv er et solidt 3. valg, men jeg forventer ikke han får nogle kampe. Liv var tidligere skreget ud som Sveriges næste nye store målmand, men Liv må nok sande han aldrig bliver andet end en solid målmand i Eliteserien. En god trio Sverige har med her, og medmindre Lundqvist slet ikke holder sit vanlige høje niveau, er Sverige rigtig godt stillet her.

Defense
39 årige Niklas Lidström is still going strong, og han vil igen være en af hjørnestene i Tre Kronors forsvar. Andre nøglespillere på forsvaret bliver Lidströms makker i Red Wings Nicklas Kronwall, Douglas Murray og Matthias Öhlund

Murray tilføjer en ny dimension til det svenske forsvar. Murray er ikke den klassiske svenske back, som er kendetegnet ved være dygtig med pucken, og taktisk klog, og ikke så fysisk i sit spil. Murray store styrke er hans fysiske spil, og han bliver en nøglespiller i den svenske defensiv, da han er en af de få som kan matche de tunge drenge fra Canada og USA.

Rutinen finder vi naturligvis hos Lidström, men også hos Matthias Öhlund, som kommer til at tage mere ansvar nu Kenny Jönssson, Nicklas Hävelid og Daniel Tjärnqvist er væk. I øvrigt er Lidstrom og Kronwall de eneste gengangere fra Torino i forsvaret, og det kan måske blive et problem. Omvendt har spillere, som Öhlund, Murray og Tallinder så meget erfaring fra NHL at det ikke bør blive et problem, og konklusionen herfra er derfor at Defense ser ganske fornuftigt ud for svenskerne.

Offense
Godt nok er Sundin væk, men man har stadig Foppa, Zäta, Alfredsson, og i år spiller Sedin tvillingerne jo endelig op til det potentiale alle vidste de havde, men ikke rigtigt havde fået udløst endnu i NHL. Derudover er der skam også den nye offensive svenske stjerne Nicklas Bäckström, som er manden for fremtiden i Tre Kronor.

Peter Forsberg er som nævnt med og kan blive en joker i turneringen for Sverige, hvis han forbliver skadesfri.

Sverige har mange offensiv-stjerner med på forwardsiden, men en man ikke må glemme, og som bliver uhyre vigtig, er Samuel Påhlsson. Hvem er han, er der måske nogen der spørger, men Påhlson er en defensiv specialist, som er en af de bedste checking line spillere i NHL, og han havde en stor del af æren, da Mighty Ducks vandt Stanley cuppen for få år siden med en fantastisk defensiv.

Påhlsson bliver spilleren træner Bengt Åke vil sætte op imod modstandernes bedste offensive kæder, og en spiller der vil skulle tage vigtige defensive faceoffs, og han var også i 2006 en nøglespiller for Tre Kronor.

Der er derfor ingen tvivl om at svenskerne har adskillige strenge at spille på offensivt, men skal man pege på et muligt problem, bliver det manglen på deciderede ”snipers”, og for at oversætte dette til dansk kan man sige at Sverige har ekstremt mange spillere der ønsker at aflevere pucken frem for selv at afslutte.

Henrik Sedin, Peter Forsberg, Henrik Zetterberg og Nicklas Bäckström er alle fremragende chance skabende spillere, men de mangler måske nogle gange at søge deres egen chance lidt mere. Snipers på holdet er Loui Eriksson, Matthias Weinhandl, Frederik Modin og Patrick Hörnqvist, men af dem er det vel reelt kun Daniel Sedin og Loui Erikssson der har bevist klassen på den internationale scene de senere år.

Weinhandl har aldrig rigtig haft succes i Sverige, men er en stjerne på den europæiske scene, hvor spillet er mindre fysisk, og Frederik Modin er et wild card på holdet. Undertegnede forstår slet ikke hvorfor han er med i stedet for fx Mikael Samuelsson i Canucks. Modin har spillet 20 kampe i NHL i år, og er -4 og har kun 4 point.

Lige meget hvad, er det dog et klasse hold svenskerne kommer med på offense.

Bud på kæder:
1.-kæde
Backs: Lidström – Kronwall
Forwards D. Sedin – H. Sedin – Weinhandl

2.-kæde
Backs: Douglas Murray Matthias Öhlund
Forwards: Forsberg – Zetterberg – Modin

3.-kæde
Backs: Enström – Tallinder
Forwards: Loui Ericson – Bäsckström – Alfredsson

4.-kæde
Backs: Magnus Johansson
Forwards: Hörnqvist – Påhlsson - Holmström

Tysk ishockey havde nogle fremragende år i starten af dette årtusinde, men siden da er det gået en anelse nedad bakke, og det er noget tid siden det tyske landshold har leveret et godt internationalt resultat. Tyskerne kan næppe true Finland eller Sverige. Tyskland skal så kæmpe imod Hviderusland om at undgå sidstepladsen i gruppen, og her har jeg Hviderusland som favorit (med forbehold for situationen på den hviderussiske skadesfront).

Profiler: Christian Ehrhoff, Dennis Seidenberg, Marco Sturm, Marcel Goc og Alexander Sulzer

 

Trup: Se denne side.

Ved VM sidste år tabte tyskerne til Danmark, Østrig og Frankrig. Østrig og Frankrig skal man slå, og mod Danmark var man også, hvis ikke undertegnede er helt galt på den, temmelig klar favorit. Det burde egentlig betyde nedrykning i B-gruppen, men heldigvis for tyskerne, er de værter ved dette års VM, og derfor havde de sikret sig en fribillet til overlevelse i A-gruppen.

Faktum er at det tyske ishockey-landshold slet ikke har den styrke de havde tilbage i starten af dette årtusinde, hvor man blandt andet slog Slovakiet 3-0 og dermed kvalificerede sig til hovedturneringen ved OL 2002 i Salt Lake City. Her gjorde man en fin figur og man havde blandt andet Canada alvorligt på hælene, og tabte kun 3-2 til et stjernespækket canadisk hold med store stjerner som Lemieux og Sakic.

Det vakte stor undren i hele hockey-verdenen at den tyske træner Jürgen Krupp ikke valgte at tage Jochen Hecht med til OL. Hecht er ved at være oppe i årene, men har igen i år bevist at han stadig har niveau til NHL, hvor han efter 52 kampe er +7 for Buffalo Sabres. Hecht er en god 2 vejs spiller, som er stærk på faceoff, og det er nogle egenskaber det tyske hold godt kunne bruge ved dette OL.

Målmænd
På mål kommer vi formentlig til at se Tysklands nye målmands håb Thomas Greiss som er i gang med sin første sæson i NHL for Sharks, hvor han er backup til Nabokov. Greiss er 24 år, og en mand der kan blive guld værdi fremtiden for Tyskland, hvis han fortsætter sin udvikling.

Offense
Offensivt sætter tyskerne deres lid til NHL-spillerne Marco Sturm og Marcel Goc. Sturm er dog i gang med en dårlig sæson i NHL, faktisk kunne dette blive hans pointmæssigt dårligste sæson nogensinde, hvis han ikke finder formen i de resterende kampe.

Defense
Defensivt har Tyskland deres styrke idet de kan stille med 3 NHL backs anført af Christian Ehrhoff fra Canucks. Tyskland er kendt for at spille meget fysisk, og især i egen zone er det Tysklands stil at forsøge at sætte sig igennem med rå kraft. Svagheden er dog at de tyske backs sjældent er nogen artister på skøjter og derfor ofte kan komme for sent i deres tacklinger og dermed pådrage sig udvisninger.

Hviderusland har tidligere drillet de store nationer og kan måske gøre det igen, men holdet er så svækket af tabet af coach Glen Hanlon, intern splid hos 3 NHL-angribere samt aktuelle skader hos flere nøglespillere, at jeg ikke rigtigt tror at de kan snuppe point fra Finland eller Sverige. Hviderusland kan endda risikere at falde helt sammen hvis man mangler både Salei, Grabovski og Andrei Kostitsyn. Alle tre er yderst tvivlsomme (jeg vender tilbage i forummet med updates omkring disse og andre skader).

Profiler: Mikhail Grabovski, Andrei Kostitsyn, Sergei Kostitsyn, Ruslan Salei og Andrei Mezin.

Trup: Se denne side.

Hviderusland er kendt for at kunne levere store overraskelser, hvem husker ikke choksejren over Sverige tilbage i 200-kvartfinalen, mon ikke Tommy Salo stadig kan huske det fatale drop kort før tid!

Hviderusland kommer med et hold, som ved det seneste VM gjorde det glimrende og kom i kvartfinalen, hvor man mødte Rusland og tabte 4-3, men flere gange havde man de russiske storfavoritter rystet, og Hviderusland var blandt andet foran 2 gange undervejs.

Hviderusland er i undertegnedes øjne det hold der sammen med Schweiz har den bedste chance for at drille The big 7. Holdet mangler dog den amerikanske succes coach Glen Hanlon som sagde op i november, Hanlon har coachet i NHL, og har haft stor succes med at coache det hviderussiske hold de seneste år. Hanlon var den rette mand til at få de mange individualister til at spille som et hold. Det er et stort spørgsmålstegn om den nye coach også formår at samle holdet.

Målmænd
Hviderusland er kendt for at kunne spille rigtig godt defensivt hockey og stå ekstremt godt i egen zone. Kigger man på de hviderussiske resultater igennem de sidste par år fremgår dette også klart. Jeg har derfor valgt at fremhæve målmand Andrei Mezin som en af profilerne på holdet. Mezin har igennem flere år vist at han er en af de bedre målmænd i Europa.

Defense
På backsiden er det den aldrende Ruslan Salei der regerer, og det har han gjort i mange år. Han har dog kun spillet 1 kamp i år for Avalanche i NHL, og hans karriere må siges at være toppet.

De hviderussiske backs har ofte en tendens til at ”tabe hovedet” og tage alt for mange udvisninger, og det har ofte kostet Hviderusland.

Offense
Offensivt har Hviderusland 3 habile spillere fra NHL, Kostitsyn-brødrene og Grabovski. Gravbovski er en ganske udmærket defensiv center, som er stærk på faceoffs. Han er i år efter 42 kampe kun -1 for Maple Leafs hvilket må siges at være aldeles fremragende.

De 2 Kostitsyn brødre har i den grad haft deres op og nedture indtil nu i NHL. Sergei havde en glimrende 1. sæson for Montreal, men har siden mest skabt overskrifter ved at være utilfreds med at blive sendt ned til AHL, og han har i år offentligt luftet sin utilfredshed med GM Bob Gainey. Han har desuden kun 4 point for 22 kampe. Hans brormand Andrei Kostitsyn er en bedre spiller, han har produceret mere og generelt spillet bedre. De 2 Kostitsyn-brødre skal er Hvideruslands bedste offensive våben, og de 2 kan godt på gode dage skabe lidt problemer for The big 7.

Der er dog en lille sidehistorie med Grabovski og Kostitsyn-brødrene som er vigtig at få med, de hader hinanden voldsomt meget. Grabovski på den side og de brødre på den anden er slet ikke på talefod. Det skyldes at Grabovski har en fortid i Montreal, hvor brødrene spiller. Montreal ønskede at forlænge med Grabovski, men han mente slet ikke han var værdsat nok, og fik for lidt i løn. Han valgte derfor at skifte til ærkerivalen Toronto, og siden da har de tre hviderussere mundhuggedes i pressen, og Grabovski har blandt andet udtalt at han ikke mener de 2 brødre er gode nok til NHL. For at understrege det store had der er imellem dem har de flere gange været oppe at slås imod hinanden når Montreal og Toronto er mødes.

Det er næppe godt for holdet at de 3 største stjerner kommer så dårligt ud af det med hinanden, og nu skal spille på hold sammen. Undertegnede er ikke helt sikker, men jeg mener det er første gang siden VM i Canada (2008) at de alle 3 er samlet på landsholdet igen.