En stor undersøgelse foretaget af European Gaming and Betting Association (EGBA) viser, at de store, europæiske operatører generer 30.000 arbejdspladser og skyder mere end 300 millioner euro i sportsligaerne på tværs af landene i Europa. Læs mere om det i ugens bettingnyheder.
De største europæiske operatører på tværs af 14 EU-lande leverer arbejde til 33.000 mennesker. Det viser en ny undersøgelse, der er blevet foretaget af EGBA. De samme operatører skød i 2017 også 325 millioner euro afsted til fodboldligaer, fodboldforbund og diverse hold i forbindelse med sponsorater.
Det er næppe tilfældigt, at EGBA står bag sådan en undersøgelse. Bookmakerne oplever i disse år et pres fra diverse lande, der ønsker at begrænse bookmakernes synlighed. I flere lande, såsom Australien, er man begyndt at bandlyse bettingreklamer på visse tidspunkter, mens andre lande - som fx Italien - går anderledes drastisk til værks med et totalforbud mod reklamer.
Samtidig kan man også aflæse, at EGBAs medlemmer i 2017 havde et bruttooverskud på 19,6 milliarder euro. Det forventes at stige til 24,7 milliarder euro i 2020.
Andre bettingnyheder fra uge 48
26/11 Virginia udelukker fysiske bookmakere
Staten Virginia planlægger, at fra januar 2019 vil det kun være tilladt at spille over online platforme. Derudover vil betting udbyderne skulle betale for en 3-år varende licens, som vil koste dem £250.000. En fornyelse af denne licens vil koste £200.000. Der vil også blive ændret i skatten for disse udbydere, da de nu skal betale 15%. Det vil også kun være tilladt at spille, hvis man er over 21 år.
Læs mere
26/11 NetEnt indgår aftale med MrGreen Danmark
Den digitale casinoudbyder NetEnt indgår aftale med MrGreen Danmark. NetEnts spil vil indeholde live blackjack og roulette. Derudover vil de også tilbyde en multi-bords funktion. COO for MrGreen, Antoine Bonello, mener, at denne nye funktion vil være en ny oplevelse for det danske online live casino.
Læs mere
26/11 Spillemyndigheden sætter fokus på gambling i gaming
At åbne kasser i et spil som f.eks. CS:GO kan virke harmløst, men det koster penge og kan være afhængighedsskabende for unge mennesker. Spillemyndigheden har derfor indgået et samarbejde med 17 andre lande for at kunne hjælp spillere med at sætte grænsen mellem gaming og gambling.
Læs mere
26/11 Ludomanibehandlingen skal forbedres
En ny undersøgelse fra Sundhedsministeriet viser, at behandlingen af folk med spilafhængighed skal forbedres. Igennem de seneste tre år er antallet af danskere med spilleproblemer steget, og derfor kræver det også større fokus. Sundhedsministeriet mener, at der skal investeres mere i data for at blive klogere på, hvilken effekt behandlingsstederne har.
Læs mere
26/11 Realistic Games indgår aftale med Bet365 Danmark
Onlinecasinoudbyderen Realistic Games indgår en ny aftale med Bet365 i Danmark, som skal lave nye spil til Bet365s casino. Realistic Games har allerede en stak nye spil klar, og der er flere på vej, siger Robert Lee - kommerciel direktør hos Realistic Games.
Læs mere
26/11 Undersøgelse: USA bliver det 2. største bettingland
Sportsbetting vokser hastigt i USA, og en undersøgelse viser, at USA kan blive det andet største land i betting-industrien. Hvis USA fortsætter sin vækst, så vil landet i 2023 have overhalet Storbritannien og Italien, mens det i år 2030 vil ligge lige bag i Kina, siger undersøgelsen.
Læs mere
26/11 Bethard Group relancerer Fasbet
Som en del af missionen om at blive en af de førende bookmakere i verden har Bethard Group valgt at relancere sit brand, Fasbet, der bygger på det såkaldte Pay 'n play. Her vil det være muligt at spille uden at lade sig registrere først.
Læs mere (betalingsside)
27/11 Ny stat i USA legaliserer sportsbetting
Rhode Island bliver den 8. stat i USA til at legalisere sportsbetting, da det første væddemål i staten blev sat d. 26 november på Twin River Casino. Casinoet har planer om at investere stort i betting, men indtil videre fylder den kun 3. etage på casinoet. Staten vil tage 51% af overskuddet, der bliver lavet.
Læs mere
27/11 Maltas "Cost of living" er for dyr
Malta er et stort land i spilleindustrien, da mange firmaer holder til på øen. Dog er omkostningerne for at holde til på Malta blevet for dyre, og det kan drive nogle af firmaerne væk. Repræsentanter for spilleindustrien på Malta har meddelt parlamentet, at huslejen simpelthen er for dyr og bør revurderes.
Læs mere
27/11 Spillekiosk snydt for 18.000 kr.
En spillekiosk i Bramming er blevet snydt for 18.000 kroner af en mand, der forvirrede en ekspedient og derefter stak af uden at betale. Politiet efterlyser nu en mand mellem 30-35 år, 190-195 cm. tysktalende og af afrikansk herkomst.
Læs mere
28/11 Færre udenlandske spilreklamer i Norge
I Norge forsøger myndighederne at skrue ned for indflydelsen fra udenlandske bookmakere uden licens. Og nye tal viser, at der er sket et fald i reklamekroner brugt fra netop disse bookmakere, mens der samtidig bruges flere reklamekroner hos bookmakere med licens.
Læs mere
28/11 Førende operatører i USA går sammen mod korruption og hvidvask
Mange af de førende bookmakers i USA herunder blandt andre William Hill, Bet365 og DraftKings er gået sammen i et initiativ, de kalder SWIMA. SWIMA skal have til opgave at løse udfordringerne ved korruption og hvidvask.
Læs mere
28/11 BetXperts brugere får limits på den politiske dagsorden
BetXperts brugere har sendt eksempler på limiteringer hos bookmakerne til Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen. Den 20. november gik han på Folketingets talerstol og opfordrede til drøftelser om limits inden udformningen af de kommende ændringer af spilleloven.
Læs mere
28/11 Skatteminister skal svare på spørgsmål om limits
Jesper Petersen (S) har stillet en række spørgsmål til skatteminister Karsten Lauritzen om bookmakernes brug af limits overfor deres kunder.
Læs mere
29/11 NBA vil levere egne data til bookmakerne
Den amerikanske basketball-liga, NBA, har indvilget i at levere egne real-time data til de licenserede bookmaker i USA, så det kan bruges til at udbyde liveodds. Data vil blive distribueret af virksomhederne Genius Sports og Sportradar, der har eksklusive rettigheder til at formidle dem.
Læs mere
29/11 To britiske spiludbydere får store bøder
I Storbritannien har myndighederne tildelt to spiludbydere større bøder for brud på reglerne om socialt ansvar. Casumo har fået en bøde på 5,85 mio. pund for manglende processer, der skal forhindre hvidvask, mens Videoslots har fået en bøde på 1 mio. pund for bl.a. at lade en bruger indsætte mere end 211.000 pund og tabe 45.000 pund.
Læs mere
30/11 Unibet indgår sponsoraftale med Astralis
Verdens bedste Counter-Strike: Global Offensive-hold, danske Astralis, har indgået en sponsoraftale med bookmakeren Unibet. Aftalen løber i to år, og ifølge danske TV2 forventes det, at Astralis tjener omkring 20 millioner kroner på samarbejdet.
Læs mere
30/11 Bet365, Betsson og Kindred får svenske licenser
Det svenske marked gør sig klar til at modtage licensbookmakere fra det nye år. De første licenser er uddelt, hvor bookmakere som Bet365, Betsson og firmaet Kindred (der står bag blandt andre Unibet) har været blandt de første til at modtage en licens.
Læs mere (betalingsside)