Liverpool-angriberen Daniel Sturridge er kommet i modvind. Det engelske fodboldforbund anklager nemlig angriberen for at bryde landets bettingregler. Læs mere om det i ugens bettingnyheder.

Daniel Sturridge er blevet anklaget for at bryde bettingreglerne i England. Fodboldforbundet har specifikt peget på januar 2018 som den periode, de er interesseret i. Her skiftede Sturridge til West Bromwich Albion på en lejeaftale. 

Angriberen selv afviser og siger, at han aldrig har bettet på fodbold. Det er nemlig en regel, at man ikke må bette på fodbold, men en anden regel skriver, at man heller ikke må videregive informationer, der kan bruges til  betting. Det kunne for eksempel være information om et nært forestående skifte.

Og meget tyder på, at det netop er det forhold, Daniel Sturridge har forbrudt sig imod. Angiveligt skulle Daniel Sturridge's fætter have spillet 10.000 £, på at Sturridge i januars transfervindue skiftede til Inter, efter at have modtaget oplysninger fra Sturridge selv.

Daniel Sturridge har indtil den 20. november til at komme med en erklæring. 

Læs mere
og 
Læs mere


Flere bettingnyheder fra uge 46

12/11 Dansk Badminton kalder matchfixing

Flere danske badmintonspillere var til stede til stævnet ved China Open, da fire kinesiske spillere spillede meget mistænkeligt. De to danske spillere, Mads-Conrad Petersen og Mads Pieler Kolding, måtte gå til stævneledelsen, da det simpelthen var for tydeligt for de to danskere, at noget aftalt foregik i kampen som de overværede. Dansk Badminton har forelagt sagen for Det Internationale Badmintonforbund og afventer nu svar.
Læs mere

12/11 Flere bookmakere giver fordele

Flere og flere stater i USA får legaliseret sportsbetting, hvilket betyder flere bookmakere og flere spillere i USA. Ifølge Steve Fizzik fra Pregame.com kan det være en kæmpe fordel for de dygtige sportsbettere, da der vil falde flere "dumme" penge og opstå bedre spots.
Læs mere

12/11 F1 går ind i sportsbetting

Formula 1 har besluttet sig for at gå ind i sportsbetting-industrien, da man vil forbedre kundernes vilkår og muligheder. De vil blandt andet benytte denne mulighed til at sikre, at alle får gennemgået deres spil og afgørelser med grundighed. Derudover vil de i samarbejde med Sportstradar også lave flere muligheder for spil under løbene. 
Læs mere

12/11 Ikke-licenserede bookmakere vokser i Sverige

En undersøgelse viser, at flere og flere i Sverige spiller hos bookmakere uden licens. Bookmakerne uden licens har forøget deres omsætning med 1% hvert år de seneste tre år, mens de licenserede er faldet med 2%. Den svenske regering har besluttet, at der skal reguleres på bettingreglerne i Januar 2019, hvilket har fået 60 bookmakere til at søge licens i Sverige. 
Læs mere

12/11 Schweiz vil blokere for udenlandske udbydere

I Schweiz vil myndighederne forbyde udenlandske udbydere af gambling, når der skal indføres et nyt licenssystem. Mens det nye licenssystem skal træde i kraft i 2019, så vil udenlandske udbydere uden licens blive blokeret fra juli samme år.
Læs mere

13/11 Stride Gaming tildelt stor bøde for hvidvaskning

Den store online gamblingkoncern, Stride Gaming, er blevet tildelt en bøde på £7,1 millioner. Den er kommet som en følge af hvidvasknings reglerne. Nyheden om bøden fik Stride Gamings aktier til at falde 35% i august.
Læs mere

14/11 Italiensk politi anholder 68 i mafiarelateret gamblingring

Italienske betjente har anholdt 68 personer og beslaglagt aktiver for næsten 7,5 milliarder kroner for kriminelle forhold, der strækker sig over de seneste syv år. Det involverer blandt andet hvidvask af penge, ulovlig gambling, skatteundragelse og forbindelser til organiseret kriminalitet. Sagen trækker blandt andet tråde til Malta.
Læs mere

14/11 Top agent lokker unge spillere til at spille

Spilleragenten Will Salthouse er blevet massivt kritiseret af en organisation for ludomani, da han har inviteret unge spillere til hestevæddeløb. For at invitere de unge spillere har Salthouse angiveligt modtaget freebets af bookmakere. Salthouses agentfirma har blandt andet spillere som Wilfried Zaha og Glenn Murray i stalden.
Læs mere

15/11 E-Sport frygter matchfixing

I takt med at E-Sport vokser, kommer der naturligt også flere penge på spil i sportsgrenen. Formanden for E-Sport Damark, Thomas Koed, kan konstatere, at der ses en stigende grad af matchfixing. Det er dog ikke kun den eneste form for snyd, der bliver begået i den spirende industri. Doping er også blevet en faktor, og det er noget, der skal have mere fokus, mener Thomas Koed.
Læs mere

15/11 Storbritanniens regulering af indsatser fremrykket

En ny regel om limitering på FOBT's til £2 var i første omgang sat til oktober 2019. Det medførte en masse støj, deriblandt sagde den daværende sportsminister Tacey Couch op, da hun ikke mente, det var tidligt nok. Efter mere debat er parlamentet nu blevet enige om, at datoen vil blive rykket seks måneder frem til april 2019.
Læs mere

16/11 Nyt stemmestyret bettingfeature på vej

Kindred Group har i samarbejde med Google været i gang med at producere en ny stemmestyret bettingfunktion. I fremtiden vil man kunne benytte stemmestyring til at placere sine spil. Selvom produktet stadig blot er en prototype, vil der ikke gå længe, før det kan komme på markedet.
Læs mere

17/11 8 Flere stater i USA vil legalisere sportsbetting

Sportsbetting vokser og vokser i USA, og nu forsøger otte stater yderligere at nå at legalisere betting, inden den nye NFL sæson starter. Vicepræsidenten af "Legal and Regulatory Affairs", Jake Williams, mener, at inden for to år kan 24 stater have legaliseret sportsbetting.
Læs mere