BetXperts eksperter var i hopla i weekenden, hvor flere flotte odds blev ramt. September tegner sig generelt indbringende for ekspertpanelet. Også blandt brugertipperne ser det godt ud, hvor særligt én bruger skiller sig ud for måneden.
Det var slet ikke så ringe endda.
Der blev ramt flere flotte odds i løbet af weekenden fra ekspertpanelet, hvor særligt Asger Hess-Olesen og Søren Jonassen skilte sig ud.
Sidstnævnte fortsætter sin flotte stime i de engelske fodbolddivisioner. I lørdags ramte han et flot kryds i Bradford - Sheffield United til odds 3,5, mens Crewe overraskede med en 0-1 sejr ude mod Shrewsbury til odds 6.
Generelt har Søren Jonassen haft et imponerende år med en tilbagebetalingsprocent på 120 for mere end 140 spil. Samlet set er det lige så imponerende. Alt i alt har han en tilbagebetalingsprocent på 119 for mere end 200 spil. Og det vel at mærke næsten udelukkende på 1X2-markeder.
Har du ikke allerede Søren Jonassen med i din ekspert-portefølje, så kan du abonnere på hans tips her.
Ny outright-pletskud fra tennistipper
En anden ekspert, som fortsætter en imponerende stime, er tennistipperen Asger Hess-Olesen. Han er ikke alene produktiv med over 300 spil i år - og 900 samlet set. Han er også en særdeles indbringende herre og tegner sig for hele 30 units i 2015 (110 TBP). I alt står han for et plus på 86 units.
Da belgiske Yanina Wickmeyer søndag morgen slog polske Linette i finalen ved WTA-turneringen i Tokyo, ramte Asger sit andet vinderspil på et par måneder. Abonnér på Asgers spil her
Vi skal også lige forbi brugeren Mr.Profit, der for de seneste 30 dage har et overskud på mere end 8 units. Mr.Profit gør sig både på WTA og ATP-touren.
Generelt ser september måned flot ud for ekspertpanelet, der holder 105,6% for 251 spilforslag.