TV2s otte regioner har hver kåret deres Fantastiske Fællesskab 2018, og på lørdag skal det afgøres, hvilket fællesskab der er landets bedste. Danske Spil* tilbyder som eneste udbyder odds på, hvilket fællesskab der vinder. 

50.000 kroner. Så meget har de otte vindere af TV2 regionernes Fantastiske Fællesskaber 2018 hver modtaget for at være deres respektive regions bedste fællesskab.

I weekenden kåres en samlet vinder som landets bedste fællesskab. Det afgøres lørdag TV2s lokale kanaler. Det vindende fællesskab modtager yderliger 100.000 kroner, og som eneste bookmaker på det danske marked tilbyder Danske Spil* odds på, hvem der løber med æren og pengene.

Opret en konto hos Danske Spil her

"Vi ser hele tiden på, hvor vi kan udfordre os selv, så vi ikke kun oddssætter traditionelle sportsvæddemål. Mange af os har selv et forhold til foreningerne og er vokset op med dem, og derfor har det da også været lidt ekstra sjovt at sætte odds på noget, som langt de fleste danskere forbinder med positive minder,” skriver oddsansvarlig hos Danske Spil*, Peter Emmike Rasmussen, i en pressemeddelelse. 

Odds på Fantastiske Fællesskaber: Hvem har landets bedste fællesskab?

Selvom Danske Spil* har udpeget enkelte af fællesskaberne til at være favoritter, er det tæt løb, hvilket oddsene tydligt afslører.

Hvem vinder Fantastiske Fællesskaber 2018?

Bedste odds Bookmaker
Jels Vikingespil (TV2 Syd) 5,50
Tune IF (TV2 Lorry) 5,50
Aalborg Garden (TV2 Nord) 6,50

Mejrup (TV2 Midtvest)

6,50
Forlev Spejdercenter (TV2 Østjylland) 6,50
Gospelkoret Amazing (TV2 Bornholm) 7,00
Bagenkop Altid i Bevægelse (TV2 Fyn) 7,00
Idestrup og Omegens Lokalråd (TV2 Øst) 7,00

Odds er opdateret 30. oktober klokken 13:20

Fordel at være fra et lille samfund

Lørdagens show arrangeres i samarbejde med Tuborgfondet og Lokale og Anlægsfonden. Og det er alle typer af fællesskaber, der er gået videre til lørdagens finale.

En aktiv havneby på Langeland, et sønderjysk vikingespil, et bornholmsk gospelkor og en integrationsvenlig idrætsforening vest for København dyster blandt andet om prisen.

Spørger man Danske Spils oddssættere er det især de foreninger, der kommer ud af små lokalsamfund, der er favoritter til at vinde Fantastiske Fællesskaber 2018.

”Det der karakteriserer Tune IF og Jels Vikingespil er, at det er lokalforeninger, der kommer ud af forholdsvis små landsbyer. Begge foreninger lægger vægt på, at alle aldre kan tage del i fællesskabet i foreningerne. Og derfor er de lige nu vores favoritter til odds 5,50,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Sms'er bliver afgørende

Man kan stemme på sit favoritfællesskab med en sms, og det fællesskab, der modtager flest stemmer, vinder. Det kan derfor være oplagt at tro, at et fællesskab med et stort opland - som for eksempel musikerne i Aalborg Garden - har en fordel. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, vurderer Peter Emmike Rasmussen.

”I Aalborg er garden kun en af rigtig mange aktiviteter. Det adskiller dem fra nogle af de andre finalister. I Bagenkop på Langeland er det fx ”Fiskerbyen Bagenkop”, der er nomineret. Bagenkop er ikke særlig stor, men den her nominering kan få hele lokalsamfundet til at stemme," siger han og fremhæver flere fællesskaber i små byer, som kan få hjælp fra et helt lokalområde og derved slå en større by som Aalborg.

Lørdag afholdes det nationale prisoverrækkelsesshow, hvor Årets Fantastiske Fælleskab kåres. Det forgår i Kulturværftet i Helsingør og sendes direkte på alle TV 2 Regionernes kanaler fra kl. 19.45. Du kan se en kort præsentationsvideo af alle otte finalister her.