Bliver det legendariske danske rockband, Gasolin gendannet i 2007?

Hvis man tror på at Kim, Franz, Wili og Søren vælger at gøre comeback i løbet af det nye år - så får man odds 20 gange pengene igen.

Dette er blot et af mange spørgsmål Ladbrokes har sat odds på med henblik på det nye år der står for døren.

Vælger statsminister Anders Fogh Rasmussen at udskrive valg allerede i 2007? Gør han det giver Ladbrokes pengene odds 4 gange igen. Samtidig får man odds 6 gange pengene igen hvis Anders Fogh Rasmussen, af den ene eller anden grund, går af som statsminister i 2007.

Det Radikale Venstre har haft et temmelig tumult år med intern uenighed om partiets kurs. Den politiker i partiet der uden tvivl har fået mest opmærksomhed i år er Naser Khader. Hvis det lykkedes ham at vælte Marianne Jelved af pinden og overtage formandsposten i Det Radikale Venstre i løbet af 2007 belønnes det med odds 7 gange pengene igen.

Et klassisk nytårsforsæt for mange danskere er at lægge cigaretterne på hylden. Men spørgsmålet er om Hendes Kongelige Højhed, Dronning Margrethe har dette nytårsforsæt og rent faktisk vælger at kvitte smøgerne i det nye år? Gør hun det giver det odds 6 gange pengene igen.

2006 var året hvor Danmark fik hele 3 nye gratisaviser nemlig Dato, 24 Timer og Nyhedsavisen. Danskerne virker allerede en anelse trætte af alle de mængder avispapir de skal kæmpe sig igennem hver morgen. Så spørgsmålet er om én eller flere af disse aviser må lade livet i løbet af 2007. Ladbrokes er ikke i tvivl og giver ”kun” odds 1,10 gange pengene igen hvis det sker.

På sportsfronten kom, måske, årets største chok d. 15. september da Thomas Gravesen meget pludseligt meddelte, at han stoppede på det danske fodboldlandshold. Den egentlige grund fik vi aldrig. Men hvis han beslutter sig for at vende tilbage i den rød-hvide landsholdstrøje i 2007 belønnes dette med odds 6 gange pengene igen.

Forhåbentligt kan Morten Olsens tropper klare skærene og kvalificerer sig til EM slutrunden i 2008 uden Gravesen. Ladbrokes giver lige nu odds 1,9 på at Danmark bliver et af de 2 hold fra gruppen der kvalificerer sig.

Gravesen skiftede som bekendt fra Real Madrid til skotske Celtic i 2006. Men rygterne i Madrid svirrede i løbet af året også omkring en anden dansker. Vi taler naturligvis om århundredes danske fodboldspiller, Michael Laudrup, og hvis han ender i det varme trænersæde i Real Madrid i løbet af 2007 får man odds 8 gange pengene igen.

Eller hvad med om Michael Rasmussen kører ind på Champs-Élysées iført den gule trøje til næste sommer? Odds 11 er der at hente hvis den danske bjergkonge vinder Tour de France 2007.

Og bliver 2007 året hvor det endelig lykkedes Thomas Bjørn eller en af de andre danske golfstjerner at vinde en Major. Ladbrokes giver odds 6 gange pengene igen hvis drømmen går i opfyldelse.

Alle nytårsodds fra Ladbrokes:

Bliver Gasolin gendannet i 2007? Odds 20
Bliver der udskrevet Folketingsvalg i 2007? Odds 4
Går Anders Fogh Rasmussen af som statsminister i 2007? Odds 6
Stopper Dronning Margrethe med at ryge i 2007? Odds 6
Lukker en eller flere af gratisaviserne Dato, 24timer og Nyhedsavisen i 2007? Odds 1,1
Vil arbejdsløsheden være lavere end 4,4 procent ved udgangen af 2007? Odds 1,25
Bliver Naser Khader ny formand for Det Radikale Venstre i 2007? Odds 7
Bliver Michael Laudrup træner for Real Madrid I 2007? Odds 8
Vender Thomas Gravesen tilbage til landsholdet i 2007? Odds 6
Kvalificerer Danmark sig til EM 2008? Odds 1.9 Vinder Michael Rasmussen Tour de France 2007? Odds 11
Vinder Michael Rasmussen bjergtrøjen i Tour de France 2007? Odds 1.50
Vinder en dansk film en Oscar for bedste udenlandske film i 2007? Odds 10
Vinder en dansker WSOP (World Series Of Poker) main event 2007? Odds 20
Vinder Danmark Herre VM i Håndbold 2007? Odds 8
Vinder en dansk golfspiller en Major i Golf i 2007? Odds 10
Vinder Danmark det europæiske Melodi Grand Prix 2007? Odds 13
Bliver det hvid jul i Danmark i 2007? Odds 8


Godt nytår