I aften (kl 20) er der Hockey Night på TV2 Zulu med et topopgør mellem Frederikshavn White Hawks og Bulldogs Odense i den nye hal i Frederikshavn.

Så er det tid til endnu en Hockey Night på TV2 Zulu - denne gang en fredag aften, når Frederikshavn White Hawks møder formstærke Bulldogs Odense. Der er vigtige point på spil i Metal Ligaen, hvor Bulldogs Odense kan generobre føringen på 1. pladsen, mens Frederikshavn kan hoppe ind i top4.

Det er blot Frederikshavns 5. hjemmekamp i denen sæson, da vendelboerne har ventet på deres nye hal - nu er den der, og det skal helst fejres med en sejr.

Kampen i aften

Frederikshavn er vært for topholdet Bulldogs Odense (pt nr 2 med 1 point op til SønderjyskE, men med 2 kampe i hånden), der har spillet rigtig godt på det seneste. Hele 11 kampe i træk er endt med sejr til Odense. Frederikshavn (nr 5 med 1 point op til nr 4) tabte senest efter straffeslag til Herlev Eagles.

Bulldogs er inde i en stærk stime. Skadesmæssigt er der desuden et lille plus i Odenses favør, da de kan stille i stærkeste opstilling til kampen.

Frederikshavn er stadig uden Mathias Bau Hansen (forward). Men har fordel af hjemmebane. Seneste indbyrdes kamp i Frederikshavn (i marts) gav hjemmesejr på 8-3. Det var i den gamle hal, men tilskuerstøtten er næppe mindre i den ny.

Det ser ud til at blive en spændende kamp i Vendsyssel.

Chancevurdering:

1X2: 41-20-39

Over/Under 5,5 mål: 50/50

Ekspert-tips

BetXperts ishockey-ekspert Mike Larsen ser umiddelbart ingen værdi i kampens odds, så der kommer ingen analyse af opgøret ud over denne artikel. Men han har to andre tips til aftenens runde i Metal Ligaen:

http://www.betxpert.com/ekspert/mike-larsen

Mike har et overskud på 19,00 units og en tilbagebetaling på 137% for de 52 kampe han er kommet med analyser på i denne nye sæson, der startede i slutningen af september. Samlet ligger Mike med en TBP på 115% efter 751 ishockeytips i sin karriere på BetXpert. 

Et kig på Frederikshavn White Hawks

Frederikshavn er udnævnt som en mulig kandidat til guldet i denne sæson. Det har man holdet til, og man har også vist, at man har et rigtig godt samspil på isen. Man skaber mange chancer, og man har mange spillere, der kan score målene for holdet.

I målet har man Joe Fallon, der ligger med en redningsprocent på 92,33, hvilket man må sige er en rigtig god målmand, der præsterer disse stats. Han har lukket godt af i flere kampe, men man har også set kampe, hvor han har lukket nogle underlige mål ind. Men det er kun grundspil endnu, og ikke endnu, at man skal toppe, så mon ikke, at disse underlige mål er væk til slutspillet.

Defensiven ledes af den tidligere danske landsholdsspiller, Mads Bech Christensen, der har rigtig godt styr på backs. Når han ikke spiller, så er der Steve Birnstill og Jesse Jyrkkiö, der har spillet masser af kampe på et højt niveau, og dermed kan lede de unge spillere, som Emil Birk Christensen og Rasmus Søndergaard i kampene. Mark Müller Larsen har trods sine blot 22 år spillet en del sæsoner i ligaen, og han bidrager med en masse erfaring til holdet.

Offensivt har man hurtige spillere, som Colin Vock, Robin Bergman og Lasse Lassen, der scorer en del mål for Frederikshavn. Derudover har man hentet Morten Lie hjem til Frederikshavn, efter at han blev fritstillet af sin tyske klub samt Adam Miller, der har spillet en enkelt kamp for holdet, hvori han scorede.

Derudover har man mange gode danske spillere som Rasmus Astrup, Nicolaj Meyer og Mathias Bau Hansen, der gør, at man har flere strenge at spille på i kampene. Målene er spredt udover hele holdet, hvor det ikke bare er een eller 2 spillere, der laver pointene for Frederikshavn. 

Et kig på Bulldogs Odense

Bulldogs Odense har jeg tidligere nævnt som en meget farlig outsider til en guldmedalje i denne sæson, og man må sige, at det er noget, som de lever op til indtil videre. Efter 16 kampe, ligger man på en flot 2. plads, med 1 point op til SønderjyskE, som man har spillet 2 kampe færre end.

En solid arbejdsindsats i de seneste kampe har virkelig givet godt for fynboerne, der har vundet deres seneste 11 kampe i træk i enten ordinær eller forlænget spilletid. En nærmest uhørlig stime, som det er sjældent, at man ser i dansk ishockey.

I målet er Bulldogs godt besat med Chet Pickard, der ligger med en god redningsprocent i denne sæson på 91,55, men man har set til tider, hvor han er faldet igennem i kampene. Hvis backerne ikke er fokuseret, så lukker han hurtigt et par mål ind. Det er sket i nogle kampe i løbet af sæsonen, og det er noget, som man skal have lukket ned for, hvis man skal være en seriøs kandidat til guldet.

Defensiven er stærkt på papiret, og man har lige fået en god forstærkning ind på holdet i Slavomir Tomko, der kommer til at få en del spilletid. Man har en stærk defensiv, der dog tager en blunder en gang imellem. Det er blevet til 41 mål imod i de første 16 kampe i denne sæson, så det er omkring 2,5 mål imod pr. kamp.

Bulldogs Odense har en stærk offensiv, der scorer en del mål i kampene. Bulldogs er det fjerdemest scorende hold i ligaen pr. kamp. Man er det hold i top4, der har scoret færrest mål i ligaen. Offensiven har flere gode kanoner som bl.a. Dale Mitchell og Ryan McDonough, der har scoret godt med point. Når Anthony Aquino kan holde sig i skindet, så er han også en stærk offensiv skytte, der kan score godt med mål.