Wimbledon er gået ind i sin anden uge og på trods af den legendariske græsturnering i år lever i skyggesiden af VM er der fortsat masser af dramatik.
Weekenden bød nemlig på et par gedine overraskelser. Den tidligere Wimbledon-mester hos kvinderne, Martina Hingis, lignede en sikker vinder i sin dyst mod japanske Ai Sugiyama. Kampen havde været jævnbyrdig, men i det sidste og afgørende sæt stak Hingis af med en 3-0 føring, som alle forventede skulle bringe hende sikkert til sejren. Det var japaneren bare ikke enig i. Kunderne hos Betfair* handlede flittigt med hinanden selv på dette tidspunkt af kampen, hvor schweitziske Hingis blev handlet til beskedne odds 1,01.
Sugiyama ville det imidlertid anderledes. Derfor var det en kold spand vand for de spillere, der havde forsøgt at score sig en sølle procents fortjeneste på deres ’sikre’ Hingis-spil, da den 18. seedede japaner kæmpede sig tilbage i sættet og vandt kampen 6-4.
En lignende skæbne ramte også kroatiske Ivan Ljubicic. Kroaten rangerer i øjeblikket som nummer fire i verden, men det var russiske Dmitry Tursunov iskold overfor. Ljubicic vandt de første to sæt med 7-5 og 6-4 og handlen på Betfair* sendte oddset helt ned i odds 1,01.
Tursunov vendte efterfølgende kampbilledet på hovedet og tog de sidste tre sæt med 6-1, 7-6 og 6-2. Mens det så mest kritisk ud for Tursunov blev han som endelig vinder af Wimbledon matchet til odds 990 på Betfairs vindermarked.
”Der er altid fart på vores live-spil på tennis, hvor vi inddiskutabelt har en kæmpe fordel i vores produkt, der distancerer de traditionelle bookmakere. Derfor vil den voldsomme handel på selv de mindre kampe let kunne generere de her utrolige vendinger og odds-udsving. Jeg tror dog langt fra vi har set den sidste taber, der bliver matchet til odds 1,01. De kommer hele tiden.”, fortæller Betfairs europæiske markedschef, Jacob Weinreich.
Det britiske publikumshit, den unge skotte Andy Murray, fortsætter også med at imponere i Wimbledon. Skotten udraderede amerikanske Andy Roddick i tre sæt lørdag aften og er tidligere blevet matchet til odds 230 på vindermarkedet. Netop nu kan den brandvarme skotte handles til odds 30.
Betfair*.com har haft live-spil på samtlige kampe under Wimbledon hos både herrer og kvinder.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+